Hormon: Forskelle mellem versioner
No edit summary Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
|||
| Linje 3: | Linje 3: | ||
[[File:1802 Examples of Amine Peptide Protein and Steroid Hormone Structure.jpg|thumb|00px|Fire typer af hormoner]] |
[[File:1802 Examples of Amine Peptide Protein and Steroid Hormone Structure.jpg|thumb|00px|Fire typer af hormoner]] |
||
i [[kroppen]], der udløser forskellige reaktioner. Begrebet "hormon" blev først defineret af den [[england|engelske]] [[fysiolog]] [[Ernest Henry Starling]] i [[1905]]. |
i [[kroppen]], der udløser forskellige reaktioner. Begrebet "hormon" blev først defineret af den [[england|engelske]] [[fysiolog]] [[Ernest Henry Starling]] i [[1905]]. |
||
Hej Thomas, |
|||
ERIK ERIK ERIK ERIK ERIK ERIK ERIK ERIK ERIK ERIK ERIK ERIK ERIK ERIKmonernes [[sekretion]] kontrolleres ofte af [[feedback#Feedback i naturen|feedback]]-systemer. Humane hormoner er [[steroid]]er eller aminosyrederivater ([[aminosyre]]r, [[peptid]]er eller [[protein]]er). |
|||
Hormoner producers flere steder i menneskekroppen, i såkaldte [[endokrine system|endokrine celler]] i de endokrine kirtler eller i parakrine celler. Hormoner produceret af endokrine kirtler sendes via blodbanen ud til andre celler, og der sker således en transport af hormoner over længere afstande. Derimod står parakrine celler for at producere hormoner som sendes over korte afstande til celler nærved, og disse transporteres dermed ikke igennem blodet. |
|||
Hilsen erik |
|||
Som eksempel på en endokrin kirtel, kan nævnens [[bugspytkirtlen]], som bl.a. producerer hormonet [[insulin]]. Desuden er de 2 endokrine kirtler, der befinder sig i hjernen, [[hypothalamus]] og [[hypofysen]], værd at nævne, da disse er de såkaldte overordnede endokrine kirtler. Årsagen til, at de er de overordnede endokrine kirtler er, at de producerer overordnede hormoner, som stimulerer udskillelsen af effekthormoner, som er de hormoner, der har en decideret virkning på kroppen. |
|||
i hypofysens forlap og via hypofysens baglap gennem [[centralnervesystemet]]. Et hormon produceret i hypothalamus kan altså transporteres til hypofysen gennem henholdsvis disse blodkar og nervesystemet. |
|||
== Hormontyper == |
== Hormontyper == |
||
Versionen fra 17. nov. 2016, 10:15
 | Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (juli 2011) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
i kroppen, der udløser forskellige reaktioner. Begrebet "hormon" blev først defineret af den engelske fysiolog Ernest Henry Starling i 1905.
Hej Thomas,
Hilsen erik
i hypofysens forlap og via hypofysens baglap gennem centralnervesystemet. Et hormon produceret i hypothalamus kan altså transporteres til hypofysen gennem henholdsvis disse blodkar og nervesystemet.
Hormontyper
Der findes to overordnede typer af hormoner:
Steroidhormoner og aminosyrederivathormoner, som igen inddeles i aminosyrer, peptider eller proteiner, alt efter antallet af aminosyrer i hormonet. Dertil kommer nogle lipidhormoner, de såkaldte eicosanoider.
Måden, hvorpå et hormon er bygget, er væsentligt for, hvordan hormonet fungerer og opfører sig i kroppen. Steroidhormoner er hydrofobe og dermed lipofile og kan derved let trænge igennem cellemembranen, både på den endokrine celle, hvori hormonet produceres, og i modtagercellen. Der er til gengæld også visse hormoner, som er hydrofile, og de kan dermed ikke selv trænge igennem en cellemembran. Disse bliver udskilt fra vesikler i den producerende endokrine celle og kommunikerer med modtagercellen via receptorer på cellemembranen i processer, som benævnes signaltransduktion, se også G-protein-koblede receptorer, GPCR.[1]. Hvor de hydrofobe hormoner uden problemer trænger ind i modtagercellen og udøver den pågældende biokemiske virkning, er de hydrofile hormoner nødsaget til at kommunikere med receptorer på cellemembranens yderside. Når disse receptorer stimuleres, udsender de en såkaldt sekond messenger, cAMP eller cGMP, som fører signalet fra hormonet videre ind til f.eks. cellekernen.
Se også
Eksterne links og henvisninger
| Hormoner og endokrine kirtler |
|---|
|
Hypothalamus: GnRH - TRH - CRH - GHRH - somatostatin - dopamin | Neurohypofysen: vasopressin - oxytocin | Adenohypofysen: GH - ACTH - TSH - LH - FSH - prolaktin - MSH - endorfiner - lipotropin Koglekirtelen (Epifysen): Melatonin Skjoldbruskkirtelen: T3 og T4 - calcitonin | Biskjoldbruskkirtelen (Parathyreoidea): PTH | Binyremarven: adrenalin - noradrenalin | Binyrebarken: aldosteron - kortisol - DHEA | Bukspyttkirtelen: glukagon- insulin - somatostatin | Ægstokken: østradiol - progesteron - inhibin - aktivin | Testikkelen: testosteron - AMH - inhibin | Nyren: renin - EPO - calcitriol - prostaglandin | Hjertets forkammer: ANP Mavesækken: gastrin | Tolvfingertarmen: CCK - GIP - sekretin - motilin - VIP | Ileum: enteroglukagon | Lever: IGF-1 Moderkagen: hCG - HPL - østrogen - progesteron Fedtvæv: leptin - adiponectin - resistin | Muskelvæv: irisin |