Forskel mellem versioner af "Rationeringsmærke"

Spring til navigation Spring til søgning
ordret artikler
m (Gendannelse til seneste version ved Villy Fink Isaksen, fjerner ændringer fra 185.15.127.180 (diskussion | bidrag))
(ordret artikler)
[[Fil:Danske Rationeringsmaerker (ubt).jpg|thumb|Danske rationeringsmærker fra årene 1945-49]]
[[Fil:Danske rationeringsmærker 2 (ubt).JPG|thumb|Danske rationeringsmærker fra år 1942]]
Et '''Rationeringsmærkerationeringsmærke''' er en kupon der fx under [[1. verdenskrig|1.]] og [[2. verdenskrig]] gav indehaveren ret til at købe en [[rationering|rationeret]] vare, som for eksempel [[smør]], [[sukker]] eller [[brændsel]] i begrænset mængde.
 
== Indførelse af rationeringsmærker ==
På grund af 2. verdenskrig blev det vanskeligt at hente varer til [[Danmark]] fra udlandet. Efter besættelsen den 9. april 1940 stod det klart, at man kun kunne skaffe varer fra områder, som blev kontrolleret af [[Tyskland]]. Ellereller fra bestemteneutrale lande, som ikke deltog i krigen – f.eks. Sverige.
I september 1939 vedtog [[Folketinget]] og [[Landstinget]] [[Vareforsyningsloven]]. Loven gav den danske handelsminister lov til at rationere, hvilkemængden ogaf hvorvarer mangeog varerbestemme folkhvem der måtte købe dem.
=== Mangel på hverdagens varer ===
I september 1939 blev [[benzin]] og [[kul]] rationeret i [[Danmark]]. Snart fulgte sukker, kaffe og te. Men det var kun begyndelsen. Snart var mange almindelige varer, man brugte i hverdagen, rationeret: Bl.a. brød og sæbe. Der var størst mangel på varer, som ikke kunne fremstilles i Danmark. Der var f.eks. ikke mere kakao og kaffe til salg fra januar 1942. I april 1940 stoppede al privat kørsel i Danmark, fordi der ikke var benzin nok.
 
== Rationeringsmærkerne ==
Under [[besættelsen]] var det besværligt at handle i forretningerne.
Man skulle ofte aflevere både rationeringsmærker sammen medog pengene, hvis man skulle købe enved varekøb. Rationeringsmærkerne blev udleveret til alle husholdninger med jævne mellemrum.
Løb man tør for mærker, måtte man ikke købe flere rationerede varer., Ifør hvertder faldkom ikkenye førretioneringsmærker. der igenden blevmåde udleveretkunne rationeringsmærkerkøb begrænses.
På den måde kunne det begrænses, hvor meget folk kunne købe i forretningerne.
 
== Formålet med rationering ==
Formålet med rationering var, at Danmark ikke hurtigt løb tør for mad og udenlandske varer. Men derudover skulle den medvirke til, at varerne blev fordelt nogenlunde ligeligt i befolkningen
ManStaten forsøgte at tilpasse rationerne til folksbefolkningens behov. Dvs. at folkde, som udførte hårdt arbejde, kunne få tildelt flere rationeringsmærker til madvarer. Småbørnsfamilier kunne få flere mærker til f.eks.mælk og sæbe.
Imidlertid havde fattige danskere særligt i de første besættelsesår ikke penge nok til at købe varer for alle deres rationeringsmærker. Mange solgte deres overskydende mærker, selvom det var forbudt.
på det sorte marked, [[sortbørs]]en, selv om det var forbudt. Modstandsbevægelsen stjal mange rationeringsmærker for at vanskeliggøre tyskernes regering.
 
{{DK-histstub}}
 
Anonym bruger

Navigationsmenu