Rationeringsmærke: Forskelle mellem versioner
m Gendannelse til seneste version ved Villy Fink Isaksen, fjerner ændringer fra 185.15.127.180 (diskussion | bidrag) |
ordret artikler |
||
Linje 2: | Linje 2: | ||
[[Fil:Danske Rationeringsmaerker (ubt).jpg|thumb|Danske rationeringsmærker fra årene 1945-49]] |
[[Fil:Danske Rationeringsmaerker (ubt).jpg|thumb|Danske rationeringsmærker fra årene 1945-49]] |
||
[[Fil:Danske rationeringsmærker 2 (ubt).JPG|thumb|Danske rationeringsmærker fra år 1942]] |
[[Fil:Danske rationeringsmærker 2 (ubt).JPG|thumb|Danske rationeringsmærker fra år 1942]] |
||
''' |
Et '''rationeringsmærke''' er en kupon der fx under [[1. verdenskrig|1.]] og [[2. verdenskrig]] gav indehaveren ret til at købe en [[rationering|rationeret]] vare, som [[smør]], [[sukker]] eller [[brændsel]] i begrænset mængde. |
||
== Indførelse af rationeringsmærker == |
== Indførelse af rationeringsmærker == |
||
På grund af 2. verdenskrig blev det vanskeligt at hente varer til [[Danmark]] fra udlandet. Efter besættelsen den 9. april 1940 stod det klart, at man kun kunne skaffe varer fra områder, som blev kontrolleret af [[Tyskland]] |
På grund af 2. verdenskrig blev det vanskeligt at hente varer til [[Danmark]] fra udlandet. Efter besættelsen den 9. april 1940 stod det klart, at man kun kunne skaffe varer fra områder, som blev kontrolleret af [[Tyskland]] eller fra neutrale lande som Sverige. |
||
I september 1939 vedtog [[Folketinget]] og [[Landstinget]] [[Vareforsyningsloven]]. Loven gav den danske handelsminister lov til at rationere |
I september 1939 vedtog [[Folketinget]] og [[Landstinget]] [[Vareforsyningsloven]]. Loven gav den danske handelsminister lov til at rationere mængden af varer og bestemme hvem der måtte købe dem. |
||
=== Mangel på hverdagens varer === |
=== Mangel på hverdagens varer === |
||
I september 1939 blev [[benzin]] og [[kul]] rationeret i [[Danmark]]. Snart fulgte sukker, kaffe og te. Men det var kun begyndelsen. Snart var mange varer |
I september 1939 blev [[benzin]] og [[kul]] rationeret i [[Danmark]]. Snart fulgte sukker, kaffe og te. Men det var kun begyndelsen. Snart var mange almindelige varer rationeret: Bl.a. brød og sæbe. Der var størst mangel på varer, som ikke kunne fremstilles i Danmark. Der var ikke mere kakao og kaffe til salg fra januar 1942. I april 1940 stoppede al privat kørsel i Danmark, fordi der ikke var benzin nok. |
||
== Rationeringsmærkerne == |
== Rationeringsmærkerne == |
||
Under [[besættelsen]] var det besværligt at handle i forretningerne. |
Under [[besættelsen]] var det besværligt at handle i forretningerne. |
||
Man skulle ofte aflevere rationeringsmærker |
Man skulle ofte aflevere både rationeringsmærker og pengene ved køb. Rationeringsmærkerne blev udleveret til alle husholdninger med jævne mellemrum. |
||
Løb man tør for mærker, måtte man ikke købe flere rationerede varer |
Løb man tør for mærker, måtte man ikke købe flere rationerede varer, før der kom nye retioneringsmærker. På den måde kunne køb begrænses. |
||
På den måde kunne det begrænses, hvor meget folk kunne købe i forretningerne. |
|||
== Formålet med rationering == |
== Formålet med rationering == |
||
Formålet med rationering var, at Danmark ikke hurtigt løb tør for mad og udenlandske varer. Men derudover skulle den medvirke til, at varerne blev fordelt |
Formålet med rationering var, at Danmark ikke så hurtigt løb tør for mad og udenlandske varer. Men derudover skulle den medvirke til, at varerne blev fordelt ligeligt i befolkningen |
||
Staten forsøgte at tilpasse rationerne til befolkningens behov. Dvs. at de, som udførte hårdt arbejde, kunne få flere rationeringsmærker til madvarer. Småbørnsfamilier kunne få flere mærker til mælk og sæbe. |
|||
Imidlertid havde fattige danskere særligt i de første besættelsesår ikke penge |
Imidlertid havde fattige danskere særligt i de første besættelsesår ikke penge til at købe varer for alle deres rationeringsmærker. Mange solgte deres overskydende mærker |
||
på det sorte marked, [[sortbørs]]en, selv om det var forbudt. Modstandsbevægelsen stjal mange rationeringsmærker for at vanskeliggøre tyskernes regering. |
|||
{{DK-histstub}} |
{{DK-histstub}} |
||
Versionen fra 21. dec. 2016, 23:45
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (september 2012) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Et rationeringsmærke er en kupon der fx under 1. og 2. verdenskrig gav indehaveren ret til at købe en rationeret vare, som smør, sukker eller brændsel i begrænset mængde.
Indførelse af rationeringsmærker
På grund af 2. verdenskrig blev det vanskeligt at hente varer til Danmark fra udlandet. Efter besættelsen den 9. april 1940 stod det klart, at man kun kunne skaffe varer fra områder, som blev kontrolleret af Tyskland eller fra neutrale lande som Sverige. I september 1939 vedtog Folketinget og Landstinget Vareforsyningsloven. Loven gav den danske handelsminister lov til at rationere mængden af varer og bestemme hvem der måtte købe dem.
Mangel på hverdagens varer
I september 1939 blev benzin og kul rationeret i Danmark. Snart fulgte sukker, kaffe og te. Men det var kun begyndelsen. Snart var mange almindelige varer rationeret: Bl.a. brød og sæbe. Der var størst mangel på varer, som ikke kunne fremstilles i Danmark. Der var ikke mere kakao og kaffe til salg fra januar 1942. I april 1940 stoppede al privat kørsel i Danmark, fordi der ikke var benzin nok.
Rationeringsmærkerne
Under besættelsen var det besværligt at handle i forretningerne. Man skulle ofte aflevere både rationeringsmærker og pengene ved køb. Rationeringsmærkerne blev udleveret til alle husholdninger med jævne mellemrum. Løb man tør for mærker, måtte man ikke købe flere rationerede varer, før der kom nye retioneringsmærker. På den måde kunne køb begrænses.
Formålet med rationering
Formålet med rationering var, at Danmark ikke så hurtigt løb tør for mad og udenlandske varer. Men derudover skulle den medvirke til, at varerne blev fordelt ligeligt i befolkningen Staten forsøgte at tilpasse rationerne til befolkningens behov. Dvs. at de, som udførte hårdt arbejde, kunne få flere rationeringsmærker til madvarer. Småbørnsfamilier kunne få flere mærker til mælk og sæbe. Imidlertid havde fattige danskere særligt i de første besættelsesår ikke penge til at købe varer for alle deres rationeringsmærker. Mange solgte deres overskydende mærker på det sorte marked, sortbørsen, selv om det var forbudt. Modstandsbevægelsen stjal mange rationeringsmærker for at vanskeliggøre tyskernes regering.
Spire Denne artikel om Danmarks historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |