Historisk-kritisk metode

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Historisk-kritiske metode er betegnelsen på et sæt af metoder til undersøgelse af historiske tekster. Den er frem for alt kendt som en metode inden for den bibelske eksegese, som har sin oprindelse i teologien. Men den historisk-kritiske metode bliver anvendt overalt, hvor en skriftlig overleveret tradition foreligger i flere indbyrdes afvigende varianter, eller hvor en skriftliggørelse bliver ledsaget af parallelle mundtlige overleveringer.^{[kilde mangler]} Videnskabeligt arbejde er kendetegnet ved, at det ikke definerer sig ud fra sine resultater, men at alle de kendsgerninger, der kommer på tale, kan efterprøves og gentages med fælles metoder.^{[kilde mangler]} Så snart man påberåber sig videnskabelighed, er det derfor nødvendigt at gøre regnskab for de anvendte metoder.^{[kilde mangler]} Siden oplysningstiden har den opfattelse vundet indpas, at hvis en forfatter vil delagtiggøre sine omgivelser i en bestemt tekst, så må tekstens mening udarbejdes, før der kan følge en videre fortolkning.^{[kilde mangler]} Fremgangsmåden i udarbejdelsen af denne første mening er kernen i den historisk-kritiske metode.^{[kilde mangler]}

Betegnelsen historisk-kritisk henviser til en kombination af to grundantagelser vedrørende den hermeuneutiske metode:

• Historisk er denne eksegese, fordi den går ud fra, at den tekst, der skal undersøges, har en historie. Dette gælder for eksempel for sagn og legender. Et sagn kan være viderebragt mundtligt gennem århundreder og derved have undergået talrige forandringer. Dette sagn bliver måske nedskrevet af to forskellige rapportører. En trykning kan komme i flere oplag, hvor der foretages ændringer i teksten af den ene eller anden grund. På den måde får en foreliggende samling af disse sagn eller legender en historie.^{[kilde mangler]}
• Kritisk er metoden ikke i dagligdags betydning. Det er nemlig ikke hensigten, at kritisere Bibelen i den forstand; men metoden er kritisk, fordi det er underforstået, at der gives almindeligt forståelige kriterier for videnskabelige undersøgelser af historiske tekster.Det betyder på ingen måde, at alle kommer til samme resultat, blot fordi de bruger denne metode. Men det enkelte trin i denne kritiske undersøgelse må kunne eftergøres af andre; om undersøgelsen faktisk bliver eftergjort med samme resultat, afhænger af argumenternes kvalitet. Forskellige afvejninger af detaljer kan som i andre videnskabelige discipliner frembringe forskellige resultater.^{[kilde mangler]}

En hyppig misforståelse, som den historisk-kritiske metode står overfor, går på, at den skulle miste overblikket – sansen for helheden i bibeludlægningen. Det er ikke den historisk-kritiske metodes opgave at skabe et nyt grundlag for en kristelig livsførelse gennem en ny fortolkning af Bibelen, men at give udlægningen af Bibelen et grundlag, så den hermeneutiske udlægning bedre kan kende sine forudsætninger. Den historisk-kritiske metode kan sågar vise sig værdifuld for en udlægning, der knytter sig til forestillingen om de bibelske teksters verbalinspiration.^{[kilde mangler]}

Litteratur

• Bilde, Per (1989). "Historisk-kritisk metode" Religion 2, 1989, s. 1-6.
• Cappelørn, Niels Jørgen (red.). (1985) Bibelsyn. København: Gad.
• Birthe Bavnbæk (2012) Det tilslørede køn - den som bærer vandet. Kvinderne og apostelrollen. Forlag bbart.