Den Persiske Bugt: Forskelle mellem versioner

Koordinater: 26°N 52°Ø / 26°N 52°Ø / 26; 52
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved 2001:470:26:1F:BC84:AF10:A21F:7D5F, fjerner ændringer fra 2.110.214.86 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
opdatering
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Golfo_persico_NASA.jpg|thumb|300px|Satellitbillede der viser Den Persiske Bugt]]
[[Fil:Golfo_persico_NASA.jpg|thumb|300px|Satellitbillede der viser Den Persiske Bugt]]
'''Den Persiske Bugt''' ({{lang-fa|خلیج فارس}}) er en ca. 233.000 km² stor [[bugt]] beliggende mellem [[Iran]] og [[den arabiske halvø]], og forbundet med resten af [[Det Arabiske Hav]] gennem [[Hormuzstrædet]] og [[Omanbugten]].
Inderst i bugten udmunder [[Shatt al-Arab|Aravandrud/Shatt al-Arab]] i et stort [[floddelta]].
Bugten har dannet en naturlig baggrund for regional handel, og tillige langfart til [[Indien]] og [[Kina]], siden [[Sassaniderne]]s tid.
<ref>{{harvtxt|Daryaee|2003}} passim; se også konklusion s.15-17.</ref>


Landene med kystlinje til Den Persiske Bugt er i rækkefølge fra den sydlige ende til den nordlige ende: [[Oman]], [[Forenede Arabiske Emirater]], [[Saudi-Arabien]], [[Qatar]] som ligger på en halvø fra den saudiske kyst, [[Bahrain]] på en øgruppe mellem Qatar-halvøen og Saudi-Arabien, [[Kuwait]], [[Irak]] og [[Iran]].
'''Den Persiske Bugt''' ([[persisk]]: خلیج فارس) er en ca. 233.000 km² stor [[bugt]] beliggende mellem [[Iran]] og [[den arabiske halvø]], og forbundet med resten af Det Arabiske Hav gennem [[Hormuzstrædet]] og [[Omanbugten]]. Inderst i bugten udmunder [[Shatt al-Arab|Aravandrud/Shatt al-Arab]] med tilløb af de to store [[irak]]iske [[flod (geografi)|floder]] [[Eufrat]] og [[Tigris]], i stort [[floddelta|delta]].


== Nomenklatur ==
==Navneoprindelse og strid==
Det tidligste og bevarede navn er det [[Assyrien|assyriske]] ''Nar Marratu'', "bitter flod", og det {{illsup|de|Akkadien|Reich von Akkad|akkadiske}} ''Tamtu Saplitu'', "nedre hav" - det akkadiske "Tamtu Elenitu", "øvre hav" betegnede [[Middelhavet]].
Det persiske navn for bugten blev lånt af næsten alle gamle sprog, inklusive [[Græsk (sprog)|græsk]], som den Persiske Bugt. Navnet er blevet brugt alle steder siden [[Menneskets oldtid|oldtiden]].<ref name=Agapius>[[Agapius (historiker)|Agapius]] [http://www.tertullian.org/fathers/agapius_history_01_part1.htm historie del 1, Kitab Al-'Unvan] Hentet 8. januar 2017</ref> Bl.a. er dens betydning for de nærliggende nationer i området, været det [[Persiske Rige]], det nuværende Iran. I 1960'erne med oprejsningen af arabisk nationalisme, begyndte de arabiske lande at kalde bugten for Den ''Arabiske Bugt'' ([[Arabisk (sprog)|arabisk]]:الخليج الفارسي).<ref name=guardian>[https://www.theguardian.com/commentisfree/cifamerica/2010/oct/27/gulf-of-understanding Gulf of understanding], The Guardian. Hentet 8. januar 2017</ref> Det fik den iranske regering til at henvende sig til [[FN]] med to resolutioner om at officielt anerkende bugten som den Persiske Bugt. De fleste lande og organisationer bruger navnet Den Persiske Bugt, og Den Arabiske Bugt anses nu for ukorrekt. I oktober 2010 har en talsmand for [[USA]]s udenrigsministerium dog brugt termen ''Arabiske bugt'', hvilket affødte protester fra det Iransk-Amerikanske samfund.<ref name=guardian/> Senere har US Navy selv taget navnet til sig.<ref name=opendem>[https://www.opendemocracy.net/afshin-shahi/hearts-and-minds-lost-in-iran-over-us-renaming-persian-gulf Opendemocracy.net Hearts and minds lost in Iran over US renaming persian gulf.] Hentet 8. januar 2017</ref> Bortset fra visse dele af de amerikanske myndigheder og arabiske nationalister har navnet ''Arabiske bugt'' ikke fundet større udbredelse, og det anvendes da heller ikke af kartografer, og i videnskabelige kredse.<ref name=patents>[http://www.freepatentsonline.com/article/ETC-Review-General-Semantics/265048823.html freepatentsonline.com Genereal semantics, (samling af synspunkter om navnet)] Hentet 8. januar 2017</ref> De amerikanske myndigheders egensidige valg af navnet har muligvis politiske undertoner, for at forbedre forholdet til de arabiske stater, og samtidig fornærme Iran.<ref name=guardian/>
<ref>
{{harvtxt|Malmirian|2000|p=167-168}}. Malmirian's gengivelse af ''Saplitu'' er ''Spalitu''.
</ref>


Det persiske navn for bugten blev efter sigende også brugt i [[oldtidens Grækenland]], antageligt pga. den nære sammenhæng med [[Iran#Historie|Det Persiske Rige]],
==Geografiske og geopolitiske forhold==
således jvf. {{harvtxt|Daryaee|2003|p=1}}.
Landene med kystline til Den Persiske Bugt er i rækkefølge fra den sydlige ende til den nordlige ende: [[Oman]], [[Forenede Arabiske Emirater]], [[Saudi-Arabien]], [[Qatar]] som ligger på en halvø fra den saudiske kyst, [[Bahrain]] på en øgruppe mellem Qatar-halvøen og Saudi-Arabien, [[Kuwait]], [[Irak]] og [[Iran]].
{{harvtxt|Malmirian|2000}}
gør opmærksom på betegnelsen ''Det Erytræiske Hav'', blandt andet anvendt af [[Herodot]],
<ref>
Se også {{harvtxt|Schoff|1913|p=351-353}}
</ref>
mens betegnelsen ({{lang-el|Persiconkaitas}}=)''Den Persiske Bugt'' først findes i det 3.århundrede, hos [[Arrian]], lignende det tidligst kendte persiske navn ''Draya: tya: haca parsa: Aitiy''(='Havet der går fra Persien').
Fra latin kendes lignende betegnelse ({{lang-la|Aquarius Persico}}=''Det Persiske Hav''), i det 1.århundrede, hos [[Quintus Curtius Rufus]], mens det er gængs at give ''Sinus Persicus'' som den klassisk latinske betegnelse.
<ref>
{{harvtxt|Malmirian|2000|p=168-170}}.
Tegnsætning for det persiske navn iflg. {{harvtxt|Malmirian|2000|p=169}}
</ref>
Ligeså - med nogen variation - følger det tidlige [[kartografi]]ske materiale fra [[renæssancen]], der viderefører den [[Ptolemaios|ptolemæiske]] tradition.
Netop den [[Tyrkiet|tyrkiske]] dominans i området, i 1500-tallet, førte lejlighedsvist til at det persiske navn blev erstattet eller suppleret med betegnelsen ''Basra Bugten''.
[[Fil:Ottoman_Empire_1696_by_Jaillot.jpg|thumb|[[Det Osmanniske Rige]], efter fransk kort anno 1696]]


Den Persiske Bugt og de omgivende kystområder er det område i verden, som har den største forekomst af [[olie|råoile]], og oileindustrien er dominerende i bugten. Bugten var også en vigtig del af [[Iran-Irak-krigen]] fra [[1980]] til [[1988]], begge sider angreb hinandens [[supertanker]]e. I [[1990]]-[[1991|91]] var Bugten igen skueplads for en krig, da Irak invaderede Kuwait og som konsekvens blev smidt ud igen af fortrinsvis [[USA|amerikanske]] styrker.


Blandt de nuværende arabiske Golf-stater benyttes betegnelsen ''Den Arabiske Bugt'' ({{lang-ar|الخليج الفارسي}}).
==Kilder==
Ifølge {{harvtxt|Levinson|2011}} var det først [[Storbritannien|briterne]] Sir Charles Belgrave, omkring 1930, og senere Roderic Owen, i 1950'erne, der lancerede betegnelsen,
{{reflist}}
og i tiden efter [[Anden Verdenskrig]] var der angiveligt 'visse kredse' i [[USA]] der sluttede op om dette
{{harv|Alai|2012}}.
Mest gængs er det at genlanceringen - idet ''Den Arabiske Bugt'' (={{lang-la|Sinus Arabicum}}) førhen var navn for [[Det Røde Hav]] - omtales i forbindelse med fornyelsen af den arabiske nationalisme i 1960'erne.
<ref>
Se eks. opendemocracy.org:
{{harvtxt|Shahi|2011}};
The Guardian:
{{harvtxt|Whitaker|2010}}.
Lignende,
{{harvtxt|Levinson|2011|p=}}
</ref>

I oktober 2010 brugte en talsmand for USAs udenrigsministerium termen ''Arabiske bugt'', hvilket blev tolket som et politisk signal, og såvel førte til en underskrifts-indsamling, på initiativ fra {{illsup|en|Det Iransk-Amerikanske samfund|National Iranian American Council|det Iransk-Amerikanske samfund}}.
<ref>
The Guardian:
{{harvtxt|Whitaker|2010}}
</ref>
Ligeså har den amerikanske [[militær]]e flåde taget navnet til sig, angiveligt også førend oktober 2010.
<ref>
{{harvtxt|Zraickjan|2016}}
</ref>

De fleste lande og organisationer bruger navnet ''Den Persiske Bugt'', og retningsgivende for det synspunkt, der også omfatter legale dokumenter, er [[FN]]s resolution vedrørende geografisk nomenklatur.

== Geopolitiske forhold ==
Den Persiske Bugt har været et omdrejningspunkt for både regional og international handel -
se f.eks. {{harvtxt|Daryaee|2003}}, {{harvtxt|Bilgin|2004|p=113}}.
Siden det 20. århundrede er Den Persiske Bugt og de omgivende kystområder tillige præget af olie-industrien, og det er det område i verden, som har den største forekomst af [[olie|råoile]].

Udover de stedlige magtsfærer - specielt [[Tyrkiet]] og [[Persien]] - har den britiske interesse igennem århundreder gjort sig gældende hér; [[Det britiske Ostindiske kompagni|East India Trade Company]] begyndte at sejle i bugten allerede i 1600-tallet.
<ref> Se eks. {{harvtxt|Bilgin|2004}}</ref>

Den militær-strategiske betydning er senest blevet offentligt kendt under [[Golfkrigen]] og [[Irakkrigen]] hvor de internationale koalitionsstyrker - fra 2003, [[Koalitionen af Villige Lande under Irakkrigen]] - opererede i bugten, herunder den danske korvet [[F355_Olfert_Fischer|Olfert Fischer]].

== Litteratur ==
* {{Citation
|url = https://www.nytimes.com/2016/01/13/world/middleeast/persian-gulf-arabian-gulf-iran-saudi-arabia.html?_r=0
|title = Persian (or Arabian) Gulf Is Caught in the Middle of Regional Rivalries
|first = Karen
|last = Zraickjan
|date = Jan 12, 2016
|series = Middle East
|journal = The New York Times
}}
* {{Citation
|url = http://www.iranicaonline.org/articles/geography-iv-cartography-of-persia-
|chapter = iv. CARTOGRAPHY OF PERSIA
|first = Cyrus
|last = Alai
|date = February 7, 2012
|title = Encyclopædia Iranica, online edition
}}
* {{Citation
|jstor = 42579127
|title = Mapping the Persian Gulf Naming Dispute
|first = Martin H.
|last = Levinson
|volume = 68
|issue = 3
|pages = 279-287
|date = July 2011
|publisher = Institute of General Semantics
|journal = ETC: A Review of General Semantics
}}
* {{Citation
|url = https://www.opendemocracy.net/afshin-shahi/hearts-and-minds-lost-in-iran-over-us-renaming-persian-gulf
|title = Hearts and minds lost in Iran over US renaming the Persian Gulf
|first = Afshin
|last = Shahi
|date = 14 January 2011
|publisher = opendemocracy.net
}}
* {{Citation
|url = https://www.theguardian.com/commentisfree/cifamerica/2010/oct/27/gulf-of-understanding
|title = Persian Gulf? Arabian Gulf? One big gulf in understanding
|first = Brian
|last = Whitaker
|date = 27 Oct 2010
|series = Comment, oppinion and discussion from the Guardian US
|journal = The Guardian
}}
* {{Citation
|url = http://dergiler.ankara.edu.tr/dergiler/19/1273/14662.pdf
|title = The Construction of the Baghdad Railway and its Impact on Anglo-Turkish Relations
|first = Mustafa Sıtkı
|last = Bilgin
|date = 2004
|publisher = The Center for Ottoman Studies Ankara University
|place = Ankara University Open Archive System (ankara.edu.tr)
|journal = Journal of The Center for Ottoman Studies
|doi = 10.1501/OTAM_0000000524
|pages = 109-129
}} - engelsk tekst, ss.111-129
* {{Citation
|pages = 1-16
|first=Touraj
|last=Daryaee
|title=The Persian Gulf Trade in Late Antiquity
|journal=Journal of World History
|volume=14
|issue=1
|date=March 2003
|url=https://archive.org/details/PersianGulf
}}
* {{Citation
|pages = 165-183
|title = A Historical Study on Nomenclature of the Persian Gulf
|first = Hamid
|last = Malmirian
|date = 2000
|journal = Onoma
}}
* {{Citation
|jstor = 592840
|title = The Name of the Erythraean Sea
|first = Wilfred H.
|last = Schoff
|date = 1913
|publisher = American Oriental Society
|journal = Journal of the American Oriental Society
|volume = 33
|pages = 349-362
|doi = 10.2307/592840
}}

== Eksterne links ==
* Iranian National Institute for Oceanography and Atmospheric Science, [http://www.inio.ac.ir/LinkClick.aspx?fileticket=%2BDwSpXOMscI%3D&tabid=2473 Persian Gulf Historical Documents Databank] (inio.ac.ir)
* UNITED NATIONS GROUP OF EXPERTS ON GEOGRAPHICAL NAMES, [https://unstats.un.org/unsd/geoinfo/UNGEGN/docs/23-gegn/wp/gegn23wp61.pdf Working Paper No. 61] (unstats.un.org)

== Noter ==
{{reflist|2}}


{{Commonskat|Persian Gulf}}
{{Commonskat|Persian Gulf}}

Versionen fra 1. jun. 2018, 16:03

Satellitbillede der viser Den Persiske Bugt

Den Persiske Bugt (persisk: خلیج فارس) er en ca. 233.000 km² stor bugt beliggende mellem Iran og den arabiske halvø, og forbundet med resten af Det Arabiske Hav gennem Hormuzstrædet og Omanbugten. Inderst i bugten udmunder Aravandrud/Shatt al-Arab i et stort floddelta. Bugten har dannet en naturlig baggrund for regional handel, og tillige langfart til Indien og Kina, siden Sassanidernes tid. [1]

Landene med kystlinje til Den Persiske Bugt er i rækkefølge fra den sydlige ende til den nordlige ende: Oman, Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien, Qatar som ligger på en halvø fra den saudiske kyst, Bahrain på en øgruppe mellem Qatar-halvøen og Saudi-Arabien, Kuwait, Irak og Iran.

Nomenklatur

Det tidligste og bevarede navn er det assyriske Nar Marratu, "bitter flod", og det akkadiske (de) Tamtu Saplitu, "nedre hav" - det akkadiske "Tamtu Elenitu", "øvre hav" betegnede Middelhavet. [2]

Det persiske navn for bugten blev efter sigende også brugt i oldtidens Grækenland, antageligt pga. den nære sammenhæng med Det Persiske Rige, således jvf. Daryaee (2003, s. 1). Malmirian (2000) gør opmærksom på betegnelsen Det Erytræiske Hav, blandt andet anvendt af Herodot, [3] mens betegnelsen (græsk: Persiconkaitas=)Den Persiske Bugt først findes i det 3.århundrede, hos Arrian, lignende det tidligst kendte persiske navn Draya: tya: haca parsa: Aitiy(='Havet der går fra Persien'). Fra latin kendes lignende betegnelse (latin: Aquarius Persico=Det Persiske Hav), i det 1.århundrede, hos Quintus Curtius Rufus, mens det er gængs at give Sinus Persicus som den klassisk latinske betegnelse. [4] Ligeså - med nogen variation - følger det tidlige kartografiske materiale fra renæssancen, der viderefører den ptolemæiske tradition. Netop den tyrkiske dominans i området, i 1500-tallet, førte lejlighedsvist til at det persiske navn blev erstattet eller suppleret med betegnelsen Basra Bugten.

Det Osmanniske Rige, efter fransk kort anno 1696


Blandt de nuværende arabiske Golf-stater benyttes betegnelsen Den Arabiske Bugt (arabisk: الخليج الفارسي). Ifølge Levinson (2011) var det først briterne Sir Charles Belgrave, omkring 1930, og senere Roderic Owen, i 1950'erne, der lancerede betegnelsen, og i tiden efter Anden Verdenskrig var der angiveligt 'visse kredse' i USA der sluttede op om dette (Alai 2012). Mest gængs er det at genlanceringen - idet Den Arabiske Bugt (=latin: Sinus Arabicum) førhen var navn for Det Røde Hav - omtales i forbindelse med fornyelsen af den arabiske nationalisme i 1960'erne. [5]

I oktober 2010 brugte en talsmand for USAs udenrigsministerium termen Arabiske bugt, hvilket blev tolket som et politisk signal, og såvel førte til en underskrifts-indsamling, på initiativ fra det Iransk-Amerikanske samfund (en). [6] Ligeså har den amerikanske militære flåde taget navnet til sig, angiveligt også førend oktober 2010. [7]

De fleste lande og organisationer bruger navnet Den Persiske Bugt, og retningsgivende for det synspunkt, der også omfatter legale dokumenter, er FNs resolution vedrørende geografisk nomenklatur.

Geopolitiske forhold

Den Persiske Bugt har været et omdrejningspunkt for både regional og international handel - se f.eks. Daryaee (2003), Bilgin (2004, s. 113). Siden det 20. århundrede er Den Persiske Bugt og de omgivende kystområder tillige præget af olie-industrien, og det er det område i verden, som har den største forekomst af råoile.

Udover de stedlige magtsfærer - specielt Tyrkiet og Persien - har den britiske interesse igennem århundreder gjort sig gældende hér; East India Trade Company begyndte at sejle i bugten allerede i 1600-tallet. [8]

Den militær-strategiske betydning er senest blevet offentligt kendt under Golfkrigen og Irakkrigen hvor de internationale koalitionsstyrker - fra 2003, Koalitionen af Villige Lande under Irakkrigen - opererede i bugten, herunder den danske korvet Olfert Fischer.

Litteratur

  • Zraickjan, Karen (jan. 12, 2016), "Persian (or Arabian) Gulf Is Caught in the Middle of Regional Rivalries", The New York Times, Middle East{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  • Alai, Cyrus (februar 7, 2012), "iv. CARTOGRAPHY OF PERSIA", Encyclopædia Iranica, online edition{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  • Levinson, Martin H. (juli 2011), "Mapping the Persian Gulf Naming Dispute", ETC: A Review of General Semantics, Institute of General Semantics, 68 (3): 279-287, JSTOR 42579127{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  • Shahi, Afshin (14 januar 2011), Hearts and minds lost in Iran over US renaming the Persian Gulf, opendemocracy.net{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  • Whitaker, Brian (27 okt. 2010), "Persian Gulf? Arabian Gulf? One big gulf in understanding", The Guardian, Comment, oppinion and discussion from the Guardian US{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  • Bilgin, Mustafa Sıtkı (2004), "The Construction of the Baghdad Railway and its Impact on Anglo-Turkish Relations" (PDF), Journal of The Center for Ottoman Studies, Ankara University Open Archive System (ankara.edu.tr): The Center for Ottoman Studies Ankara University: 109-129, doi:10.1501/OTAM_0000000524 - engelsk tekst, ss.111-129
  • Daryaee, Touraj (marts 2003), "The Persian Gulf Trade in Late Antiquity", Journal of World History, 14 (1): 1-16{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  • Malmirian, Hamid (2000), "A Historical Study on Nomenclature of the Persian Gulf", Onoma: 165-183
  • Schoff, Wilfred H. (1913), "The Name of the Erythraean Sea", Journal of the American Oriental Society, American Oriental Society, 33: 349-362, doi:10.2307/592840, JSTOR 592840

Eksterne links

Noter

  1. ^ Daryaee (2003) passim; se også konklusion s.15-17.
  2. ^ Malmirian (2000, s. 167-168). Malmirian's gengivelse af Saplitu er Spalitu.
  3. ^ Se også Schoff (1913, s. 351-353)
  4. ^ Malmirian (2000, s. 168-170). Tegnsætning for det persiske navn iflg. Malmirian (2000, s. 169)
  5. ^ Se eks. opendemocracy.org: Shahi (2011); The Guardian: Whitaker (2010). Lignende, Levinson (2011)
  6. ^ The Guardian: Whitaker (2010)
  7. ^ Zraickjan (2016)
  8. ^ Se eks. Bilgin (2004)
Wikimedia Commons har medier relateret til:

26°N 52°Ø / 26°N 52°Ø / 26; 52