John Norcross: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Illustration m.m.
Linje 1: Linje 1:
[[Fil: John Norcross, Kastellets fængsel - Bkh2 ill 547.png |thumb|200px|John Norcross i fængslet. Klik for stort foto]]
[[Fil:Kastellet, Copenhagen 269.jpg|thumb|200px|[[Kastellet]]s fængselsbygninger.]]
[[Fil: John Norcross, Kastellets fængsel - Bkh2 ill 547.png |thumb|200px|John Norcross i fængslet. Klik for større billede.]]
'''John Nicholas Norcross''' (født [[23. april]] [[1688]] – død [[4. december]] [[1758]]) britisk [[fribytter]] og dansk [[statsfange]], var søn af en [[Jacobiner|jacobinsk]] [[major]], blev født under åben himmel i nærheden af [[Liverpool]] og kom allerede som barn til søs og flakkede om i hele den vide verden. I [[Den Store Nordiske Krig]]s dage kom han i svensk tjeneste som [[Kaper|kaperkaptajn]], men blev i [[1718]] opbragt af [[Peter Wessel Tordenskiold|Tordenskjold]] ved [[Dragør]] og bragt til København, hvor han i nogen tid sad som [[krigsfange]] [[Bremerholm (København)|Bremerholm]].
'''John Nicholas Norcross''' (født [[23. april]] [[1688]] – død [[4. december]] [[1758]]) britisk [[fribytter]] og dansk [[statsfange]], sad som fange i [[Kastellet]] i 32 år. Hans far George var [[major]] i [[Jakob 6. af Skotland og 1. af England|kong Jakob]]s tjeneste, og hans mor kunne ligeledes regnes til den gamle [[adel]]. <ref>[https://books.google.no/books?id=13tl4NlkHkwC&pg=PA208&lpg=PA208&dq=john+norcross+hven+1727&source=bl&ots=2o6Gb5kpRr&sig=ACfU3U1re0lvGcjnkiH4FLqIinH5k0agYA&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwiu5bOgguvgAhVTxcQBHS52BvEQ6AEwDXoECAMQAQ#v=onepage&q=john%20norcross%20hven%201727&f=false] Norcross' egen beretning, s. 20</ref> Allerede som barn tog Norcross til søs og flakkede om i hele den vide verden; men i [[1717]] giftede han sig med en frk. Brocke og fik med hende to sønner. <ref>http://runeberg.org/dbl/12/0321.html</ref>


I [[Den Store Nordiske Krig]]s dage kom han i svensk tjeneste som [[Kaper|kaperkaptajn]], men blev i [[1718]] opbragt af [[Peter Wessel Tordenskiold|Tordenskjold]] ved [[Dragør]] og bragt til København, hvor han i nogen tid sad som [[krigsfange]] på [[Bremerholm (København)|Bremerholm]].
Herfra flygtede han til [[Sverige]], hvor han nu – som der menes under påvirkning af Gørtz – lagde en plan om at bortføre den danske [[kronprins]] [[Christian 6.|Christian (6.)]] og overgive ham i svenskernes hænder. 4 eller 5 gange i sommeren 1718 lagde han sig i sådant øjemed med en velbemandet båd på lur under en bro ved [[Charlottenlund Slot|Gyldenlund Slot]], hvor kronprins Christian opholdt sig, men det lykkedes ham ikke at gøre det forventede kup. Langt om længe blev Norcross [[1726]] pågrebet og hensat i [[Kastellet|Citadellet]] ved København.


Herfra flygtede han til [[Sverige]], hvor han under påvirkning af Otto von Gørtz lagde en plan om at passe den danske [[kronprins]] [[Christian 6.|Christian (6.)]] op, forklædt som fisker; bortføre ham og overgive ham i svenskernes hænder. Efter at have sluttet sig til [[Marie Stuart|stuarternes parti]], var Norcross ikke mere tryg på engelsk jord. <ref>http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Søfart_og_luftfart/Fribytter/John_Norcross</ref> 4 eller 5 gange i sommeren 1718 lå han på lur i en velbemandet båd under en bro ved [[Charlottenlund Slot|Gyldenlund Slot]], hvor kronprins Christian opholdt sig; men uden held. Til sidste henvendte han sig i stedet til den danske konge og foreslog, at han kunne tage til [[St. Petersburg]], tage [[Peter den Store]] til fange og sætte ild til den russiske [[flåde]]. Kongen havde ingen tiltro til den plan og gav ham en frist på 24 timer til at forlade Danmark. <ref>[https://books.google.no/books?id=uz0NDgAAQBAJ&pg=PT46&lpg=PT46&dq=struensee+norcross&source=bl&ots=b9ljE4K-ND&sig=ACfU3U39PZQxYfe-Esu-VCHaBHH-gWvr4A&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwjQl_78-ergAhUiwcQBHZmoAT0Q6AEwAXoECAkQAQ#v=onepage&q=struensee%20norcross&f=false] [[Gregers Dirckinck-Holmfeld]]: ''På sporet af den eventyrlige by''</ref>
Samme år i [[september]] brød han ud af sit fængsel og nåede heldigt til [[Hamborg]], via [[Skåne]], angiveligt efter at have svømmet til [[Hven]]. Men i [[1727]] blev han pågrebet i [[Altona]] og ført tilbage til sit fangehul. Under forhørene over Norcross, som også beskyldtes for at have villet rydde [[Frederik 4.]] af vejen og stikke den danske [[flåde]] i brand, brød han ud på ny, men blev straks indfanget og derpå efter kongens ordre i bolt og [[jern]] indsat i et 4 [[alen]] langt og 3 alen bredt bur af tykke egestolper, med en solid jernpæl på tværs af buret, hvortil han i lang tid var lænket og under opsyn af to [[underofficer]]er. Her sad den ulykkelige 15 eller 16 år, jævnlig fremvist som et vildt dyr for nysgerrige for penge. Det skal have været en fast søndagsfornøjelse for københavnerne at bese ''den skøre englænder.''


Langt om længe blev Norcross [[1726]] pågrebet og sat i spjældet i [[Kastellet|Citadellet]]. Samme år i [[september]] brød han sig, ved hjælp af en knækket [[saks]] og et tilsnittet kødben, ud gennem fængselsvæggen, svømmede over [[voldgrav]]en, sprang i [[Øresund]] og var svømmet halvvejs til [[Hven]], da nogle fiskere trak ham op af vandet. Via [[Skåne]] nåede han frem til [[Hamborg]]. Men i [[1727]] blev han pågrebet i [[Altona]] og ført tilbage til sit fangehul. Denne gang blev vinduet til hans celle muret til. I afhør beskyldtes han for at have villet rydde [[Frederik 4.]] af vejen og stikke den danske flåde i [[brand]]. Norcross var kun lænket på hænder og fødder om dagen, og greb muligheden til et nyt, natligt flugtforsøg. Han smurte sig ind med olie og sæbe, og trak en frakke udenpå. Så tilkaldte han vagten, og smuttede forbi ham, da han åbnede døren. Da vagten greb ham i frakken, gled denne af. Splitternøgen sprang Norcross i voldgraven, men denne gang blev han straks indfanget, da en forfølger greb fat i hans hår, som var det eneste, han ikke havde smurt ind. <ref>[https://books.google.no/books?id=uz0NDgAAQBAJ&pg=PT46&lpg=PT46&dq=struensee+norcross&source=bl&ots=b9ljE4K-ND&sig=ACfU3U39PZQxYfe-Esu-VCHaBHH-gWvr4A&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwjQl_78-ergAhUiwcQBHZmoAT0Q6AEwAXoECAkQAQ#v=onepage&q=struensee%20norcross&f=false] Gregers Dirckinck-Holmfeld: ''På sporet af den eventyrlige by''</ref>
[[1742]] blev han på dronningens forbøn løst af jern og kom ud af ”fugleburet”, hvor han havde søgt trøst i sin elendighed ved at tæmme og dressere [[mus]] og [[rotte]]r, der gerne gemte sig i hans hvide [[skæg]], men sin frihed genvandt han aldrig; han sad til sin død i Citadellets fangetårn. Christian 6. noterer selv, at han gerne havde vist ham større nåde, hvis han ikke havde været et ''"saa aldeles slet og ugudeligt Menneske"''.
Derpå blev han efter kongens ordre sat i bolt og [[jern]] i et 4 [[alen]] langt og 3 alen bredt bur af tykke egestolper, kaldt "fugleburet", med en solid jernpæl på tværs af buret. Her sad han lænket og under opsyn af to [[underofficer]]er, jævnlig fremvist som et [[Vilddyr|vildt dyr]] for nysgerrige for penge. Det skal have været en populær [[søndag]]sfornøjelse for københavnerne at bese "den skøre englænder". <ref>[https://books.google.no/books?id=YdN7DwAAQBAJ&pg=PT119&dq=john+nicholas+norcross&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwiu_Pm99urgAhUJxosKHecSDQQQ6AEIODAD#v=onepage&q=john%20nicholas%20norcross&f=false] Bo Hamilton-Wittendorf: ''Det okkulte Danmark''</ref>


I [[1742]] blev han på dronningens forbøn løst af jern og kom ud af "fugleburet", hvor han havde søgt trøst i sin elendighed ved at tæmme og dressere [[mus]] og [[rotte]]r, der gerne gemte sig i hans hvide [[skæg]], men sin frihed genvandt han aldrig; han sad til sin død i Citadellets fangetårn. Christian 6. noterer selv, at han gerne havde vist ham større nåde, hvis han ikke havde været et ''"saa aldeles slet og ugudeligt Menneske"''.
Norcross skrev på engelsk en beretning om sit eventyrlige liv, ''Libo pan, libo propal'' (Alt eller intet), udg. [[1796]], i hvilket skrift han dog ikke vedgår sine attentater mod kronprinsen. Norcross havde [[1717]] ægtet en frk Brocke, de havde 2 sønner.

Norcross skrev på engelsk en beretning om sit eventyrlige liv, <ref>https://rex.kb.dk/primo-explore/search?vid=NUI&query=isbn,contains,9788785160577&sortby=rank&lang=da_DK</ref> ''Libo pan, libo propal'' ("Alt eller intet"), udg. [[1796]], hvor han dog ikke vedgår sine [[attentat]]er mod kronprinsen.

== Noter ==
<References />


== Litteratur ==
== Litteratur ==
* [[Casper Peter Rothe]], ''Søe-Røverens eller den berygtede Caper-Capitain John Norcross Levnet og Trekker; tildeels beskrevet af ham selv i hans Fængsel i Castellet for Kiøbenhavn, tildeels oplyst af de over ham holte Forhører, og andre originale Brevskaber.'' København, 1756.
* [[Casper Peter Rothe]], ''Søe-Røverens eller den berygtede Caper-Capitain John Norcross Levnet og Trekker; tildeels beskrevet af ham selv i hans Fængsel i Castellet for Kiøbenhavn, tildeels oplyst af de over ham holte Forhører, og andre originale Brevskaber.'' København, 1756.


* ''Sørøveren eller, den berygtede fribytter og kaperkaptajn John Norcross' levned og oplevelser, dels beskrevet af ham selv i hans fængsel i Kastellet i København, dels oplyst gennem de over ham holdte forhør og andre originale brevskaber.'' På nudansk ved Birthe Heien, [[Wormianum]] [[1978]]
* ''Sørøveren eller, den berygtede fribytter og kaperkaptajn John Norcross' levned og oplevelser, dels beskrevet af ham selv i hans fængsel i Kastellet i København, dels oplyst gennem de over ham holdte forhør og andre originale brevskaber.'' På nudansk ved Birthe Heien, [[Wormianum]] [[1978]].


== Eksterne henvisninger ==
== Eksterne henvisninger ==

Versionen fra 5. mar. 2019, 14:50

Kastellets fængselsbygninger.
John Norcross i fængslet. Klik for større billede.

John Nicholas Norcross (født 23. april 1688 – død 4. december 1758) britisk fribytter og dansk statsfange, sad som fange i Kastellet i 32 år. Hans far George var major i kong Jakobs tjeneste, og hans mor kunne ligeledes regnes til den gamle adel. [1] Allerede som barn tog Norcross til søs og flakkede om i hele den vide verden; men i 1717 giftede han sig med en frk. Brocke og fik med hende to sønner. [2]

I Den Store Nordiske Krigs dage kom han i svensk tjeneste som kaperkaptajn, men blev i 1718 opbragt af Tordenskjold ved Dragør og bragt til København, hvor han i nogen tid sad som krigsfangeBremerholm.

Herfra flygtede han til Sverige, hvor han under påvirkning af Otto von Gørtz lagde en plan om at passe den danske kronprins Christian (6.) op, forklædt som fisker; bortføre ham og overgive ham i svenskernes hænder. Efter at have sluttet sig til stuarternes parti, var Norcross ikke mere tryg på engelsk jord. [3] 4 eller 5 gange i sommeren 1718 lå han på lur i en velbemandet båd under en bro ved Gyldenlund Slot, hvor kronprins Christian opholdt sig; men uden held. Til sidste henvendte han sig i stedet til den danske konge og foreslog, at han kunne tage til St. Petersburg, tage Peter den Store til fange og sætte ild til den russiske flåde. Kongen havde ingen tiltro til den plan og gav ham en frist på 24 timer til at forlade Danmark. [4]

Langt om længe blev Norcross 1726 pågrebet og sat i spjældet i Citadellet. Samme år i september brød han sig, ved hjælp af en knækket saks og et tilsnittet kødben, ud gennem fængselsvæggen, svømmede over voldgraven, sprang i Øresund og var svømmet halvvejs til Hven, da nogle fiskere trak ham op af vandet. Via Skåne nåede han frem til Hamborg. Men i 1727 blev han pågrebet i Altona og ført tilbage til sit fangehul. Denne gang blev vinduet til hans celle muret til. I afhør beskyldtes han for at have villet rydde Frederik 4. af vejen og stikke den danske flåde i brand. Norcross var kun lænket på hænder og fødder om dagen, og greb muligheden til et nyt, natligt flugtforsøg. Han smurte sig ind med olie og sæbe, og trak en frakke udenpå. Så tilkaldte han vagten, og smuttede forbi ham, da han åbnede døren. Da vagten greb ham i frakken, gled denne af. Splitternøgen sprang Norcross i voldgraven, men denne gang blev han straks indfanget, da en forfølger greb fat i hans hår, som var det eneste, han ikke havde smurt ind. [5] Derpå blev han efter kongens ordre sat i bolt og jern i et 4 alen langt og 3 alen bredt bur af tykke egestolper, kaldt "fugleburet", med en solid jernpæl på tværs af buret. Her sad han lænket og under opsyn af to underofficerer, jævnlig fremvist som et vildt dyr for nysgerrige for penge. Det skal have været en populær søndagsfornøjelse for københavnerne at bese "den skøre englænder". [6]

I 1742 blev han på dronningens forbøn løst af jern og kom ud af "fugleburet", hvor han havde søgt trøst i sin elendighed ved at tæmme og dressere mus og rotter, der gerne gemte sig i hans hvide skæg, men sin frihed genvandt han aldrig; han sad til sin død i Citadellets fangetårn. Christian 6. noterer selv, at han gerne havde vist ham større nåde, hvis han ikke havde været et "saa aldeles slet og ugudeligt Menneske".

Norcross skrev på engelsk en beretning om sit eventyrlige liv, [7] Libo pan, libo propal ("Alt eller intet"), udg. 1796, hvor han dog ikke vedgår sine attentater mod kronprinsen.

Noter

  1. ^ [1] Norcross' egen beretning, s. 20
  2. ^ http://runeberg.org/dbl/12/0321.html
  3. ^ http://denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Søfart_og_luftfart/Fribytter/John_Norcross
  4. ^ [2] Gregers Dirckinck-Holmfeld: På sporet af den eventyrlige by
  5. ^ [3] Gregers Dirckinck-Holmfeld: På sporet af den eventyrlige by
  6. ^ [4] Bo Hamilton-Wittendorf: Det okkulte Danmark
  7. ^ https://rex.kb.dk/primo-explore/search?vid=NUI&query=isbn,contains,9788785160577&sortby=rank&lang=da_DK

Litteratur

  • Casper Peter Rothe, Søe-Røverens eller den berygtede Caper-Capitain John Norcross Levnet og Trekker; tildeels beskrevet af ham selv i hans Fængsel i Castellet for Kiøbenhavn, tildeels oplyst af de over ham holte Forhører, og andre originale Brevskaber. København, 1756.
  • Sørøveren eller, den berygtede fribytter og kaperkaptajn John Norcross' levned og oplevelser, dels beskrevet af ham selv i hans fængsel i Kastellet i København, dels oplyst gennem de over ham holdte forhør og andre originale brevskaber. På nudansk ved Birthe Heien, Wormianum 1978.

Eksterne henvisninger