Jesuiterordenen: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Content deleted Content added
Fjerner filen Adolfo_Nicolas,_Sup._Gén.jpg, som er blevet slettet fra Commons af INeverCry med begrundelsen: No permission since 14 October 2016
m Mellemrumkorrektion
Linje 40: Linje 40:


== Jesuiterskoler ==
== Jesuiterskoler ==
Den første jesuitskole blev grundlagt [[1548]] i [[Messina]] på [[Sicilien]]. I [[1599]] kom ordenes pædagogiske håndbog ''Ratio atque Institutio Studiorum Iesu''. Fire opgaver stod i fokus for jesuitterne: Undervisning, [[Skriftemål|skriftem]]ål, [[prædiken]] og mission. Loyola havde personligt sat undervisning højt ud fra en pædagogik, der ikke lagde vægt på terperi. Jesuitternes skoler kunne hurtigt vise så gode resultater, at romerske lærere, der underviste efter de gamle metoder, mistede elever og i ren desperation gik løs på jersuitternes skole. <ref>Ole Askov Olsen: Rom – pladsernes by (s. 74), forlaget Thaning & Appel, København 1996, ISBN 87-413-6343-4 </ref> Mellem jesuiterordenen ophævelse og genoprettelse 1773-1814 blev 546 skoler lukket. I [[2001]] er antallet af jesuiterskoler (gymnasier) på verdensplan 316, heraf er 128 i [[USA]], [[Mellemamerika]] og [[Sydamerika]], 57 i [[Europa]], 11 i [[Afrika]] og [[Mellemøsten]] og 120 i [[Asien]]. I Danmark er der én jesuiterskole: [[Niels Steensens Gymnasium]], der blev grundlagt i [[1950]].
Den første jesuitskole blev grundlagt [[1548]] i [[Messina]] på [[Sicilien]]. I [[1599]] kom ordenes pædagogiske håndbog ''Ratio atque Institutio Studiorum Iesu''. Fire opgaver stod i fokus for jesuitterne: Undervisning, [[Skriftemål|skriftem]]ål, [[prædiken]] og mission. Loyola havde personligt sat undervisning højt ud fra en pædagogik, der ikke lagde vægt på terperi. Jesuitternes skoler kunne hurtigt vise så gode resultater, at romerske lærere, der underviste efter de gamle metoder, mistede elever og i ren desperation gik løs på jersuitternes skole.<ref>Ole Askov Olsen: Rom – pladsernes by (s. 74), forlaget Thaning & Appel, København 1996, ISBN 87-413-6343-4 </ref> Mellem jesuiterordenen ophævelse og genoprettelse 1773-1814 blev 546 skoler lukket. I [[2001]] er antallet af jesuiterskoler (gymnasier) på verdensplan 316, heraf er 128 i [[USA]], [[Mellemamerika]] og [[Sydamerika]], 57 i [[Europa]], 11 i [[Afrika]] og [[Mellemøsten]] og 120 i [[Asien]]. I Danmark er der én jesuiterskole: [[Niels Steensens Gymnasium]], der blev grundlagt i [[1950]].


Berømte elever fra jesuiterskoler:
Berømte elever fra jesuiterskoler:

Versionen fra 19. mar. 2019, 08:11

Jesuiterordenen (latin: Societas Jesu, "Jesu Selskab") er en katolsk orden grundlagt i 1534 af Ignatius af Loyola og stadfæstet af paven i 1540.

Ordenen havde ingen ordensdragt eller klostre. Det var en orden af præster, der ubetinget skulle stille sig til rådighed for paven.

Jesuiterordenen var længe en af de mægtigste organisationer inden for den katolske kirke og spillede en afgørende rolle under modreformationen og i den katolske hedningemission.

Oprindeligt måtte den kun have 60 medlemmer, men denne begrænsning blev ophævet i 1543, og i løbet af få år spredte den sig over det meste af verden, hvor den mange steder fik stor indflydelse. Den arbejdede for den katolske kirkes verdensherredømme, og i Paraguay overtog jesuitterne magten.

Ordenen blev ophævet i 1773, men genoprettet i 1814 og driver i dag en lang række skoler og universiteter hovedsageligt i USA.

Jesuiterordenens kendetegn

Jesuiterordenens symbol og segl med monogrammet "IHS" er de tre første bogstaver af ordet "IHΣOYΣ" (Jesus) på græsk, som på samme tid står for:

  • "Iesus Hominum Salvator", "Menneskets Frelser Jesus".
  • "Habemus Iesum Socium", "Jesus er vor ledsager".
  • "Societas Iesu Humilis", "Den ydmyge Jesus's Selskab".

Jesuiterordenens mottoer er: Ad maiorem Dei gloriam "Til større ære for Gud". Det andet er "Tro og Retfærdighed".

"Iesu Societas" i dag

Jesuiterordenen har altid søgt indflydelse i stilhed både i politik og i Kirken. Det har skabt megen misundelse gennem tiderne og i dag. Det har betydet hårde tider for ordenen og endda dens ophævelse.

Jesu soldater, som jesuiterne kaldes, blev dannet for at beskytte Kirken mod Protestantismen og bevare de troende i Den Katolske Kirke. Ifølge Ignatius var opdragelse disse soldaters vigtigste våben. Det har ført til en stærk tradition for jesuiterskoler rundt om i verden.

Pave Frans er den første pave fra jesuitterordenen. Ordenens "general" er kaldt "Den Sorte Pave". Dels på grund af hans store indflydelse, dels fordi jesuiternes ordensdragt er sort. Den nuværende general er spanieren Adolfo Nicolás.

Jesuiternes intellektuelle kamp imod Protestantismen er endt. I dag er jesuiterne et eksempel på økumeni[kilde mangler] og har skoler og universiteter i den vestlige verden og en lang række missioner i Sydamerika, Afrika og især i Indien, hvor der bliver bygget skoler og velgørenhedsbygninger. Jesuitterne lærer de indfødte om Jesus og Evangeliet med deres eget liv som eksempel - i samarbejde med andre munke- og nonneordener fra Den Katolske Kirke. Næsten 200 nye munke i ordenen kom i 2007 fra Indien.

Ordenens medlemmer er kendt for at være sammen med den fattigste del befolkningen, hjælpe den og uddanne den.[kilde mangler] Denne radikale måde at leve Jesus ord på har skabt meget polemik i Kirken, da jesuiterne leder den progresistiske fløj i Den Katolske Kirke.[kilde mangler] Befrielsesteologien, forsvar af homoseksuelle og "feministiske" ideer inden for Den Katolske Kirke er noget den "kirkelige højrefløj" (Opus Dei, Neokatekumenalske Vej...) ikke kan lide.[kilde mangler]

Jesuitterne viser troskab til Paven,[kilde mangler] som de skal forsvare og beskytte. Enhver munkeorden har tre klosterløfter: lydighed, fattigdom og kyskhed, men jesuiterordenen har et fjerde: lydighed til Paven "Circa Missiones"[1] siger:

Citat Soldat for Gud under korsets flag og kun tjene Vorherre og Kirken, hans Krone, under den Romerske Pave, Kristi vikar på Jorden Citat

Jesuitterne er bundet til Den Katolske Kirke og er under beskyldninger, angreb og pres fra deres egen Kirke, men optræder uden at kny, diskrete, lydige i deres løfter og tavse i deres arbejde, mens de venter på deres tur.[kilde mangler]

I dag er jesuiterordenen og Franciskanerordenen de største munkeordener i den Romerskatolske Kirke med næsten 20.000 munke.

Jesuiterskoler

Den første jesuitskole blev grundlagt 1548 i MessinaSicilien. I 1599 kom ordenes pædagogiske håndbog Ratio atque Institutio Studiorum Iesu. Fire opgaver stod i fokus for jesuitterne: Undervisning, skriftemål, prædiken og mission. Loyola havde personligt sat undervisning højt ud fra en pædagogik, der ikke lagde vægt på terperi. Jesuitternes skoler kunne hurtigt vise så gode resultater, at romerske lærere, der underviste efter de gamle metoder, mistede elever og i ren desperation gik løs på jersuitternes skole.[2] Mellem jesuiterordenen ophævelse og genoprettelse 1773-1814 blev 546 skoler lukket. I 2001 er antallet af jesuiterskoler (gymnasier) på verdensplan 316, heraf er 128 i USA, Mellemamerika og Sydamerika, 57 i Europa, 11 i Afrika og Mellemøsten og 120 i Asien. I Danmark er der én jesuiterskole: Niels Steensens Gymnasium, der blev grundlagt i 1950.

Berømte elever fra jesuiterskoler:

Se også

Noter

  1. ^ Den sidste mission jesuiterne har fået fra paven er at kæmpe imod ateismen. Pave Paul VI
  2. ^ Ole Askov Olsen: Rom – pladsernes by (s. 74), forlaget Thaning & Appel, København 1996, ISBN 87-413-6343-4

Kilder/henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: