Spring til indhold

Star Trek

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Star Trek (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Star Trek)
Star Trek
Logoet fra The Original Series
Skaber(e)Gene Roddenberry
Originalt værkStar Trek: The Original Series
Film og tv
FilmThe Original Series-film

The Next Generation-film

Reboot-film

Tv serierStar Trek: The Original Series (1966-69)

Efterfølgere til The Original Series

  • The Animated Series
  • The Next Generation
  • Deep Space Nine
  • Voyager
  • Picard

Forløbere til The Original Series

  • Enterprise
  • Discovery

Star Trek er en amerikansk mediefranchise, der begyndte med Gene Roddenberrys science fiction-serie af samme navn i 1966, og som siden har udviklet sig til et popkulturelt fænomen bestående af adskillige tv-serier, spillefilm, computerspil, romaner og tegneserier. Det er en af de mest anerkendte og indbringende mediefranchises nogensinde.[1][2][3][4]

Den første tv-serie, Star Trek, havde premiere på NBC i USA 8. september 1966, og sluttede sit forløb på tre sæsoner og 79 afsnit 2. juni 1969. Serien foregik i Mælkevejen omkring 2260'erne og fulgte kaptajn James T. Kirk (William Shatner) og stjerneskibet USS Enterprises (NCC-1701) mange rumeventyr. Roddenberry lod sig bl.a. inspirere af C.S. Foresters bøger om Horatio Hornblower (1937-67), Jonathan Swifts satiriske roman Gullivers rejser (1726), filmen Kampen på dødskloden (1956) og westernserier såsom Wagon Train (1957-65).

Star Trek-franchisen omfatter officielt den oprindelige tv-serie, elleve spin-off-serier og tretten spillefilm. Kaptajn Kirks eventyr fortsatte i den kortlivede Star Trek: The Animated Series (1973-74) samt i seks spillefilm. Med fiktionsseriens genopblomstring i 1980'erne kom fire nye Star Trek-serier til: The Next Generation (1987-94), der fulgte besætningen ombord på et nyt Enterprise-skib omkring et århundrede efter den oprindelige tv-serie, Deep Space Nine (1993-99) og Voyager (1995-2001), der begge foregik omkring samme tid som The Next Generation, samt Enterprise (2001-05), der udgjorde en forgænger til den oprindelige serie og omhandlede menneskehedens første spæde rumrejser. Besætningen fra The Next Generation optrådte også i fire film. I 2009 gennemgik filmfranchisen et "reboot" med en alternativ fortælling kendt som "Kelvin-tidslinjen", der består af tre spillefilm. Star Treks seneste tv-genfødsel blev påbegyndt i 2017 med serien Discovery (2017-), og er fortsat med de digitale streamingserier Picard (2022-23), Short Treks (2018-20), Lower Decks (2021-), Prodigy (2021-) og Strange New Worlds (2022-).

Star Trek er ét af de mest populære fænomener inden for science fiction-genren nogensinde.

[5] Franchisens fans kaldes trekkies eller trekkers. Fra 1998 til 2008 havde den sin egen forlystelse i Las Vegas, Nevada. Mindst to udstillinger med rekvisitter fra serien rejser i øjeblikket verden rundt. Star Trek har også sit eget veludviklede kunstsprog, klingon. Star Trek er blevet parodieret adskillige gange og entusiastiske fans har sågar produceret deres egne Star Trek-film og -tv-serier.

Star Treks kulturelle betydning rækker langt ud over science fiction-genren.[6] Franchisen er bl.a. kendt for at promovere progressive værdier.[7] Star Trek var f.eks. en af tv-historiens første serier med et multietnisk cast. Man kan finde Star Trek-referencer i alt fra ubådsfilmen Crimson Tide til animationsserien South Park.

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]
Stjerneflådens emblem.

Idé og ramme

[redigér | rediger kildetekst]

Allerede i 1964 skrev Gene Roddenberry et udkast til den science fiction-serie, der senere skulle blive til Star Trek. Selvom han offentligt markedsførte den som en western i det ydre rum - en såkaldt "Wagon Train til stjernerne" -, så fortalte han sine venner, at serien primært var inspireret af Jonathan Swifts Gullivers rejser (1726). Hvert afsnit skulle dels udspille sig som en eventyrhistorie, dels som en moralsk fortælling.[8][9][10][11]

Star Trek foregår i en optimistisk fremtid, hvor naturvidenskaben har forenet menneskeheden med andre levende væsener i galaksen og derved løst jordboernes problemer med racisme, fattigdom, miljø, intolerance og overtro. De fleste Star Trek-fortællinger omhandler Stjerneflåden, Den Forenede Føderation af Planeters fredsbevarende armada. Hovedpersonerne er grundlæggende menneskekærlige, uselviske og ofte selvopofrende. De må konstant løse komplicerede problemstillinger med altruistiske virkemidler.

Star Trek indeholder ofte allegorier over samtidens kulturelle forhold. Star Trek: The Original Series adresserede mange af 1960'ernes politiske problemstillinge, og de efterfølgende spin-off-serier og spillefilm har på tilsvarende måde reflekteret over deres respektive årtier.[12] Tilbagevendende temaer i Star Trek er krig og fred, loyalitet, autoritarisme, imperialisme, klassekamp, økonomi, racisme, religion, menneskerettigheder, sexisme, feminisme og teknologi.[13] Roddenberry har udtalt, at han gennem sin fiktive verden kunne få lov til at kommentere på følsomme emner fra virkeligheden såsom sex, religion, politik og krig.[14]

Roddenberrys vision var en tv-serie, der kunne afspejle den samtidige ungdoms spirende modkultur. Med Star Trek ønskede han at vise menneskeheden, hvad den kunne opnå, hvis blot den lærte af fortiden og stoppede med at udøve vold. Et godt eksempel på dette er racen vulcanerne, som trods en voldelig fortid har lært at kontrollere deres følelser. Roddenberrys pacifistiske idealer afspejles også i Den Forenede Føderation af Planeter, der kan ses som en optimistisk fremtidsversion af FN.[15] NBC var dog ikke altid enige i Roddenberrys progressive agenda. De modsatte sig f.eks. hans insisteren på Enterprises multietniske mandskab.[16]

Historie og produktion

[redigér | rediger kildetekst]

Begyndelse

[redigér | rediger kildetekst]
Star Trek-skaber Gene Roddenberry.

I begyndelsen af 1964 præsenterede Gene Roddenberry et kort Star Trek-udkast for Desilu Productions. Han sammenlignede den med westernserien Wagon Train (1957-65) og fremlagde Star Trek som "Wagon Train til stjernerne". Sammen med Roddenberry skrev Desilu videre på udkastet, indtil de til sidst kunne pitche serien til NBC.[17]

NBC betalte for at få produceret et pilotafsnit, "The Cage", med Jeffrey Hunter i hovedrollen som Enterprises kaptajn Christopher Pike. NBC endte dog med at afvise det færdigproducerede afsnit, fordi de fandt det "for intellektuelt". De troede imidlertid fortsat på projektet og valgte ganske usædvanligt at bestille et nyt pilotafsnit, "Where No Man Has Gone Before".[17]

Star Treks første sendte afsnit blev "The Man Trap", der fik premiere torsdag den 8. september 1966 i USA.[18]

Star Trek havde i begyndelsen gode seertal, men allerede fra midten af første sæson faldt seerne fra. Serien blev således det 52. mest sete tv-program ud af i alt 94 programmer på amerikansk tv. På grund af de dårlige seertal, truede NBC med at aflyse Star Trek midt under anden sæson. Seriens dedikerede fanskare, anført af Bjo Trimble, iværksatte en hidtil uset brevkampagne, der talte for seriens fortsættelse.[19][20] NBC valgte på baggrund af kampagnens underskriftindsamlinger at fortsætte Star Trek, men rykkede dens sendetid fra primetime til fredagens sene såkaldte "death slot". Samtidig reducerede de seriens budget betragteligt.[21] I protest trak Roddenberry sig som producer, og Fred Freiberger producerede derfor seriens tredje og sidste sæson. På trods af endnu en underskriftindsamling, aflyste NBC serien efter kun tre sæsoner og 79 afsnit.[17]

Tv-serier

[redigér | rediger kildetekst]

Star Trek begyndte som en tv-serie i 1966. Selvom serien blev aflyst efter kun tre sæsoner, affødte den yderligere seks tv-serier: The Animated Series, The Next Generation, Deep Space Nine, Voyager, Enterprise og Discovery. Det er blevet til i alt 741 afsnit fordelt på 31 sæsoner.

Star Trek: The Original Series (1966–69)

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Star Trek: The Original Series
Den oprindelige Star Trek-series logo.
William Shatner spillede kaptajn James T. Kirk i The Original Series, The Animated Series og syv spillefilm.

Star Trek: The Original Series ("TOS") havde premiere på NBC i USA 8. september 1966.[22] Serien omhandler stjerneskibet USS Enterprises (NCC-1701) femårsmission ud i rummet. Besætningen ombord på Enterprise drager ud, "hvor ingen har været før". Den oprindelige Star Trek-serie havde William Shatner i hovedrollen som kaptajn James T. Kirk. I andre roller sås Leonard Nimoy som Spock, DeForest Kelley som dr. Leonard "Bones" McCoy, James Doohan som Montgomery "Scotty" Scott, Nichelle Nicholes som Uhura, George Takei som Hikaru Sulu og Walter Koening som Pavel Chekov.[23] Serien vandt bl.a. to Hugo-priser i kategorien "Bedste dramatiske præsentation" for afsnittene "The Menagerie" og "The City on the Edge of Forever".[24]

I Star Treks sidste dage forsøgte mange fans at redde serien via en underskriftindsamling, men dens konsekvent lave seertal betød, at NBC aflyste Star Trek efter kun tre sæsoner. Seriens sidste afsnit blev sendt 3. juni 1969.[25][26] Star Trek var særdeles populær blandt ingeniør- og Caltechstuderende.[27] Serien opnåede senere kultstatus, da den op gennem 1970'erne blev syndikeret på flere forskellige kanaler.[28]

The Animated Series (1973–74)

[redigér | rediger kildetekst]
Den animerede Star Trek-series logo.

Star Trek: The Animated Series ("TAS") blev produceret af Filmation og kørte i to sæsoner fra 1973 til 1974. De fleste af de oprindelige skuespillere fra The Original Series lagde stemmer til deres respektive karakterer i den nye animationsserie. Mange af den oprindelige series manuskriptforfattere, heriblandt D.C. Fontana, David Gerrold og Paul Schneider, skrev også for den animerede serie. Med animationen som format kunne seriens producere skabe langt flere verdener og langt mere eksotiske rumvæsener end i The Original Series, men produktionen var generelt præget af animationsfejl og budgetbegrænsninger, hvilket har skadet seriens omdømme.[29] Selvom The Animated Series oprindeligt blev blåstemplet af Paramount, som købte Star Trek-franchisen af Desilu i 1967, har Gene Roddenberry ofte omtalt serien som værende ikke-kanon. Star Trek-forfattere har sidenhen genbrugt flere elementer fra den animerede serie i franchisens senere tv-serier og spillefilm. I juni 2007 blev The Animated Series anerkendt som officiel Star Trek-kanon, da Startrek.com begyndte at omtale serien i deres leksikonsektion.

The Animated Series vandt Star Treks første Emmy den 15. maj 1975.[30] Serien blev kortvarigt genudsendt på børnekanalen Nickelodeon i midten af 1980'erne. Nickelodeons moderselskab, Viacom, købte Paramount i 1994. I begyndelsen af 1990'erne blev TAS også vist på Sci-Fi Channel. Flere afsnit af serien blev også udgivet på LaserDisc i løbet af 1980'erne.[31] Den fulde serie blev først udgivet i USA på 11 VHS-bånd i 1989. Alle 22 afsnit blev udgivet på DVD i 2006.

Star Trek: The Next Generation (1987-94)

[redigér | rediger kildetekst]
The Next Generations logo.
Sir Patrick Stewart, som spillede kaptajn Jean-Luc Picard i The Next Generation og efterfølgende film.
Uddybende Uddybende artikel: Star Trek: The Next Generation

Star Trek: The Next Generation ("TNG") foregår omkring hundrede år efter den oprindelige tv-serie (2364-2370). Den omhandler et nyt stjerneskib, Enterprise-D, og en ny besætning anført af kaptajn Jean-Luc Picard (Patrick Stewart) og kommandørkaptajn William Riker (Jonathan Frakes). Nogle af besætningsmedlemmerne repræsenterer nye arter, heriblandt halvbetazoiden Deanna Troi (Marina Sirtis), der fungerer som kaptajnens rådgiver. Michael Dorn spiller Worf, den første klingon i Stjerneflåden, mens Gates McFadden optræder i rollen som skibslæge Beverly Crusher. LeVar Burton spiller maskinchef Geordi La Forge og Brent Spiner spiller androiden Data. I rollen som doktor Crushers søn, Wesley Crusher, ses Will Wheaton. Serien havde premiere i USA 28. september 1987 og stoppede efter syv sæsoner 23. maj 1994.[32] The Next Generation er den mest sete Star Trek-serie nogensinde og var i sine sidste år den mest sete syndikerede serie på tv. Mange af de relationer og rumvæsener, der blev introduceret i TNG, blev senere yderligere udforsket i Deep Space Nine og Voyager.[33] Serien vandt og blev nomineret til adskillige Emmy-priser – heriblandt i kategorien "Bedste dramaserie" –, to Hugo-priser og en Peabody Award i kategorien "Enestående tv-program" for afsnittet "The Big Goodbye".[34]

Star Trek: Deep Space Nine (1993-99)

[redigér | rediger kildetekst]

Star Trek: Deep Space Nine kørte ligesom TNG i syv sæsoner og var et decideret spin-off af TNG, idet flere af figurerne derfra blev "flyttet" over til DS9 for at hjælpe serien i gang. I hovedrollen var Avery Brooks som den øverstkommanderende Benjamin Sisko på rumstationen Deep Space Nine. Det var den første (og hidtil eneste) Star Trek-serie, der ikke foregik på et rumskib.

Serien følger livet på den bajoranske rumstation Deep Space Nine, (stationen er bemandet med både stjerneflådens og bajoranske folk i et samarbejde), der befinder sig nær et unikt stabilt ormehul gennem hvilket man på kort tid kan rejse til langt inde i den fjerne Gammakvadrant. Det gør stationen til et vitalt strategisk og kommercielt brohoved til et næsten ikke udforsket område. Desværre er ikke alle de rumvæsner, der lever på den anden side, lige venligtsindede, hvilket fører til en del konflikter.

Blandt konflikter er eftervirkningerne af en brutal besættelse af en nærliggende planet Bajor af cardassianerne, Siskos særlige spirituelle rolle for bajoranerne som deres profeters udsending og en stor krig med Dominionen fra gammakvadranten.

DS9 modtog en del kritikerros, fordi serien i modsætning til forgængerne ikke var så bange for historier med en lidt mere dyster stemning og desuden havde lange gennemgående handlingsforløb i stedet for enkeltstående afsnit. Det sidste betød dog også, at seertallene blev lavere end TNGs, fordi det kunne være svært for nye seere at springe ind midt i en sæson.

Star Trek: Voyager (1995-2001)

[redigér | rediger kildetekst]

Star Trek: Voyager kørte ligesom TNG og DS9 i syv sæsoner og er den første Star Trek serie med en kvindelig kaptajn, Kathryn Janeway spillet af Kate Mulgrew, som øverstkommanderende. I de øvrige hovedroller sås blandt andre Robert Beltran som næstkommanderende Chakotay, Tim Russ som vulcaneren Tuvok, Roxann Dawson som maskinmester B'Elanna Torres og Robert Duncan McNeill som løjtnant Tom Paris.

Plottet i VOY minder noget om plottet fra tv-serien Lost in Space med rumskibet USS Voyager og dets besætning strandet i en fjern afkrog af galaksen, 70.000 lysår fra Jorden. De blev ført derud af et mystisk rumvæsen, men er nødt til ved egen kraft at rejse tilbage til Jorden, hvilket formodes at ville tage dem 70 år.

Besætningen skal overkomme mange farer på den lange rejse hjem. Til at begynde med er de uden kontakt med mange af de ting man havde set i de tidligere serier, men i de senere sæsoner møder de fjender fra de tidligere serier, blandt andet den mystiske "Q" og det frygtindgydende Borg-kollektiv.

Mens VOY kørte begyndte kritikken af de ansvarlige, Rick Berman og Brannon Braga, at tage til fra fans, der følte at Berman ikke længere var den rigtige til at køre Star Trek videre. En prominent kritiker var Star Trek-manuskriptforfatter Ronald D. Moore, der senere skabte den nye version af tv-serien Battlestar Galactica. Kritikken gik især på at serien ikke tog sine grundlæggende præmisser alvorligt (kampen for at overleve med begrænsede ressourcer langt fra hjemmet) og forsøgte at øge sin dalende popularitet ved at tilføje et sex-symbol i form af Borg-dronen Seven of Nine spillet af Jeri Ryan.

Star Trek: Enterprise (2001-05)

[redigér | rediger kildetekst]

Star Trek: Enterprise (der kun hed Enterprise i sine første godt to sæsoner) er en prequel til de andre serier. Den starter ti år før Føderationen bliver grundlagt, midt mellem de "historiske" begivenheder man ser i spillefilmen Star Trek: First Contact og den oprindelige tv-serie.

ENT følger den første besætning, der med Enterprise udforsker rummet. Det er en ny type rumskib, der er i stand til at bevæge sig hurtigere end noget andet menneskeskabt rumskib tidligere har kunnet.

Star Trek: Discovery (2017-)

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Star Trek: Discovery

Star Trek: Discovery fik premiere den 24. september 2017 på CBS.

Star Trek: Picard (2020-)

[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende Uddybende artikel: Star Trek: Picard

Havde premiere den 23. januar 2020. I serien, der foregår cirka 30 år efter The Next Generation, spiller Patrick Stewart igen rollen som Jean-Luc Picard. Første sæson følger Picard, der er gået på pension, tage på eventyr for at redde sit afdøde besætningsmedlem Datas datter.

Spillefilm

[redigér | rediger kildetekst]

Paramount Pictures har lavet 13 spillefilm. De 6 første film er med skuespillerne fra den oprindelige serie. Den 7. film er overgangen fra den oprindelige serie til Next Generation. De næste 3 er udelukkende med skuespillerne fra The Next Generation. De 3 nyeste film foregår fra omkring det tidspunkt James T Kirk er ved at tage sin uddannelse på stjerneflådens akademi og hans første missioner som kaptajn på Enterprise men filmene har nye skuespillere til at spille de oprindelige roller.

Original titel dansk titel Instruktør År
Star Trek: The Motion Picture Star Trek Robert Wise 1979
Star Trek II: The Wrath of Khan Star Trek II - Khans hævn Nicholas Meyer 1982
Star Trek III: The Search for Spock Star Trek III - Jagten på Spock Leonard Nimoy 1984
Star Trek IV: The Voyage Home Star Trek IV - Rejsen tilbage til Jorden Leonard Nimoy 1986
Star Trek V: The Final Frontier samme William Shatner 1989
Star Trek VI: The Undiscovered Country samme, alternativt Det uopdagede land Nicholas Meyer 1991
Star Trek: Generations samme David Carson 1994
Star Trek: First Contact samme Jonathan Frakes 1996
Star Trek: Insurrection samme Jonathan Frakes 1998
Star Trek: Nemesis samme Stuart Baird 2002
Star Trek samme J.J. Abrams 2009
Star Trek Into Darkness samme J.J. Abrams 2013
Star Trek Beyond samme Justin Lin 2016

Andre medier

[redigér | rediger kildetekst]

Star Trek universet har også dannet basis for en lang række spil gennem tiden. Det første var et brætspil udgivet i 1967 (Star Trek Game af Ideal Toys), og siden er fulgt en række brætspil, kortspil, bordrollespil, pinball spil, computer og videospil.

Indflydelse

[redigér | rediger kildetekst]

Star Trek har inspireret generationer af mennesker og er blevet en del af populærkulturen langt ud over USAs grænser. Der optræder ofte referencer til serien og dens figurer i forskellige sammenhænge: det gælder i særlig grad tv-serier og film, men også videnskabelige værker, hvor det mest berømte eksempel formentlig er bogen The Physics of Star Trek (1995) af fysikprofessoren Lawrence M. Krauss. Den første rumfærge blev døbt Enterprise efter Kaptajn Kirks rumskib, og en kosmologisk teori for universets udvidelse er opkaldt efter det totalitære folkefærd, cardassianere i Star Trek-universet.

Fremtiden

[redigér | rediger kildetekst]

I 2016 begyndte produktion af en ny tv-serie med navnet Star Trek: Discovery. Pine og Quinto har underskrevet kontakt på at de skal spille Kirk og Spock en i fjerde film.

Dansk faglitteratur

[redigér | rediger kildetekst]

Bøger

[redigér | rediger kildetekst]

Tidsskrifter

[redigér | rediger kildetekst]

Artikler

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Eller, Claudia. "Lower Costs Energize 'Trek' Film Profit." Los Angeles Times, 11. december 1998.
  2. ^ The Numbers. "Box Office History for Star Trek Movies." The Numbers. Besøgt 30. april 2024.
  3. ^ The Free Library. "44 entertainment/character properties reach $100 m in sales of licensed merchandise; 50% of sales are Disney's." The Free Library, 3. november 2014.
  4. ^ Lee, May. "Business of 'Star Trek': Franchise celebrates 50th anniversary." CGTN, 26. juli 2016.
  5. ^ Italie, Hillel (2. juli 2007). "Like 'Star Wars' and 'Star Trek,' Potter is a modern phenomenon". The Seattle Times. Associated Press. Arkiveret fra originalen 28. juni 2011. Hentet 19. oktober 2011.
  6. ^ Saadia, Manu. "Why Peter Thiel Fears "Star Trek"." The New Yorker, 23. januar 2017.
  7. ^ Reagin, Nancy. Star Trek and History. New Jersey: John Wiley & Sons, 2013.
  8. ^ Gibberman, Susan. "Roddenberry, Gene." The Museum of Broadcast Communications. Besøgt 30. april 2024.
  9. ^ Keonig, Rachel. "Roddenberry, Eugene Wesley 1921– (Gene Roddenberry)." I Something About the Author, redigeret af Anna Commire, 168-179. Detroit: Gale Research, 1986.
  10. ^ Alexander, David. Star Trek Creator: The Authorized Biography of Gene Roddenberry. New York: Roc, 1995.
  11. ^ Simon, Richard Keller. Trash Culture: Popular Culture and the Great Tradition, 139-154. Berkeley: University of California Press, 1999.
  12. ^ Snyder, J. William, Jr. "Star Trek: A Phenomenon and Social Statement on the 1960s." Udgivet på egen hånd, 1995.
  13. ^ Johnson-Smith, Jan. American Science Fiction TV: Star Trek, Stargate and Beyond, 57. London: I.B Tauris & Co Ltd, 2005.
  14. ^ Johnson-Smith, Jan. American Science Fiction TV: Star Trek, Stargate and Beyond, 79-85. London: I.B Tauris & Co Ltd, 2005.
  15. ^ Goulart, Woody. "Gene Roddenberry." woodygoulart.com. Besøgt 30. april 2024.
  16. ^ Whitfield, Stephen E. og Gene Roddenberry. Making of Star Trek, 128. New York: Ballantine Books, 1968.
  17. ^ a b c Davies, Máire Messenger, Roberta Pearson og Michael Lowell Henry. "The Little Program That Could: The Relationship Between NBC and Star Trek." I NBC: America's Network, redigeret af Michelle Holmes, 211-223. Berkeley: University of California Press, 2007.
  18. ^ Afsnittet var dog blevet vist to dage tidligere på canadisk tv på CTV kl. 19:30.
  19. ^ Solow, Herbert F. og Robert H. Justman. Inside Star Trek: The Real Story, 377-394. New York: Pocket Books, 1996.
  20. ^ Star Trek. "Bjo Trimble: The Woman Who Saved Star Trek." Star Trek, 31. august 2011.
  21. ^ Shatner, William og Chris Kreski, Chris. Star Trek Memories, 290-291. New York: HarperCollins, 1993.
  22. ^ Lee, Luaine. "'Star Trek' turns 40". San Jose Mercury News. McClatchy News, 18. august 2006. Arkiveret fra originalen 1. september 2006. Hentet 15. december 2008.
  23. ^ Turnbull, Gerry. A Star Trek Catalog. New York: Grosset & Dunlap, 1979. S. 210. ISBN 0-441-78477-1.
  24. ^ Turnbull, Gerry. A Star Trek Catalog. New York: Grosset & Dunlap, 1979. S. 231. ISBN 0-441-78477-1..
  25. ^ Rioux, Terry Lee. From Sawdust to Stardust: The Biography of Deforest Kelley, Star Trek's Dr. Mccoy. New York: Gallery Books, 2005. S. 194-196. ISBN 0-7434-5762-5.
  26. ^ "Star Trek: Summary" Arkiveret 24. september 2011 hos Wayback Machine. TV.com. Hentet 15. december 2008.
  27. ^ Trimble, Bjo og Hank Stine. On the Good Ship Enterprise: My 15 Years with Star Trek. Norfolk, Virginia: The Donning Company, 1986. S. 33. ISBN 0-89865-253-7.
  28. ^ Lee, Luaine. "Star Trek' turns 40". San Jose Mercury News. McClatchy News, 18. august 2006. Arkiveret fra originalen Arkiveret 1. september 2006 hos Wayback Machine 1. september 2006. Hentet 15. december 2008.
  29. ^ Dursin, Andre. "Filmation's Star Trek Beams Up: Andy Reviews The Animated Adventures". The Aisle Seat, 14. november 2006. Hentet 19. oktober 2011.
  30. ^ Awards for Star Trek på IMDb.
  31. ^ "Star Trek Animated — The Animated Series" Arkiveret 16. juli 2011 hos Wayback Machine. ScienceFictionBuzz.com. Hentet 19. oktober 2011.
  32. ^ Star Trek: The Next Generation TV Show Arkiveret 18. oktober 2011 hos Wayback Machine. Hentet 21. august 2006.
  33. ^ "Star Trek — A Short History". Arkivet fra originalen den 5. december 2010. Hentet 21. august 2006.
  34. ^ BBC Online — Star Trek: The Next Generation. Hentet 21. august 2006.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

Danske fanklubber

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Star_Trek&oldid=12009871"