Star Trek: The Original Series

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Star Trek: The Original Series
Star Trek TOS logo.svg
Information
Genre Science fiction
Skabt af Gene Roddenberry
Medvirkende
Sprog Engelsk
Sæsoner og afsnit
Antal sæsoner 3
Antal afsnit 79
Produktion
Produktionsselskab
  • Desilu Productions (1966-67)
  • Paramount Television (1968-69)
Produktionsland USA
Producent
  • Gene L. Coon
  • John Meredyth Lucas
  • Fred Freiberger
Produktionsleder Gene Roddenberry
Teknisk information
Lydformat Monofonisk, Dolby Digital 5.1. (nyudgivelse), DTS-HD Master Audio 7.1. (Blu-ray)
Oprindelig kanal NBC
Oprindelig sendt 8. september 1966 til 3. juni 1969
Musik
Komponist bag
kendingsmelodi
Alexander Courage
Kronologi og andet
Relaterede shows Se Star Trek
Tidligere serie
Efterfølges af
Star Trek: The Animated Series
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler Star Trek: The Original Series. Opslagsordet har også en anden betydning, se Star Trek (flertydig).

Star Trek er en amerikansk science fiction-serie skabt af Gene Roddenberry. Den følger stjerneskibet USS Enterprises (NCC-1701) mange rumeventyr. Serien har senere fået tilnavnet The Original Series (TOS) for at adskille den fra efterfølgende spin-offs.

Serien foregår i Mælkevejen omkring 2260'erne. Enterprise ledes af kaptajn James T. Kirk (William Shatner), videnskabsofficer Spock (Leonard Nimoy) og skibslæge Leonard McCoy (DeForest Kelley). Shatners introduktion i begyndelsen af hvert afsnit slår stjerneskibets mission fast:

Rummet, den yderste grænse. Dette er stjerneskibet Enterprises rumfærd. Dets femårsmission er at udforske nye verdener, for at finde liv og nye civilisationer. At drage ud, hvor ingen har været før.

Star Trek havde premiere på NBC i USA 8. september 1966, og sluttede sit forløb på tre sæsoner og 79 afsnit 3. juni 1969. Serien blev produceret af Desilu fra 1966 til 1967, og af Paramount fra 1968 til 1969.[1] Star Treks seertal på NBC var konsekvent lave, og efter tre sæsoner blev serien i 1969 aflyst. Den opnåede adskillige år senere kultstatus, da den op gennem 1970'erne blev syndikeret på flere forskellige kanaler. Star Trek har med tiden udviklet sig til en verdensomspændende franchise bestående af seks spin-off-serier, tretten spillefilm, adskillige bøger, spil og legetøj. Star Trek regnes i dag for at være en af de største og vigtigste tv-serier nogensinde.[2]

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Gene Roddenberry havde længe været fan af science fiction, da han 11. marts 1964 skrev et udkast til en science fiction-serie kaldet Star Trek. Den skulle foregå ombord på et kæmpe rumskib kaldet S.S. Yorktown i det 23. århundrede.[3] Rumskibets besætning skulle udforske en relativt lille del af Mælkevejen.

Roddenberry lod sig bl.a. inspirere af A.E. van Vogts bøger om rumskibet Space Beagle, Eric Frank Russels Marathon-serie og filmen Forbidden Planet (1956). Der kan også drages adskillige paralleller mellem Star Trek og tv-serien Rocky Jones, Space Ranger (1954).[4] Roddenberry var kraftigt inspireret af C.S. Foresters bøger om Horatio Hornblower, der ligesom Star Trek omhandler en modig kaptajn på fjerne eventyr. Roddenberry kaldte ofte kaptajn Kirk for "Horatio Hornblower i rummet".[5]

Roddenberry havde stor erfaring med at skrive westernserier, der var meget populære i 1950'erne og 1960'erne. Han karakteriserede sit første udkast som "Wagon Train til stjernerne".[6] Ligesom i westernserien Wagon Train (1957-62), var hvert afsnit af Star Trek et selvstændigt eventyr sat ind i en større fortælling om en rejse ud i rummet. Alle senere Star Trek-serier har fulgt "Wagon Train"-paradigmet. De eneste undtagelser er Star Trek: Deep Space Nine og tredje sæson af Star Trek: Enterprise.

I Roddenberrys første udkast hed seriens hovedperson Robert April. Han var kaptajn på rumskibet S.S. Yorktown. Denne karakter udviklede sig med tiden til kaptajn Christopher Pike (Jeffrey Hunter). April var ifølge Star Trek Chronology, The Star Trek Encyclopedia og startrek.com kaptajn Pikes forgænger.[3][7] Hans eneste optræden er i The Animated Series-afsnittet "The Counter-Clock Incident".[8]

Udvikling[redigér | redigér wikikode]

Roddenberry fremlagde sit udkast for det førende produktionsselskab Desilu i april 1964.[9] Han mødtes med Desilus vicedirektør, Herbert F. Solow, som valgte at underskrive en treårig kontrakt med Roddenberry.[10] Desilus direktør, Lucille Ball, blev senere stærkt involveret i projektet.[11]

Roddenberrys oprindelige udkast blev voldsomt revideret. Pilotafsnittet "The Cage", der blev færdiggjort i slutningen af 1964, afviger på mange punkter fra Roddenberrys udkast fra marts samme år. Solow tilføjede bl.a. stjernedatokonceptet.[10]

Desilu præsenterede Star Trek for CBS's ledelse, men de afviste at købe serien, fordi de allerede havde et lignende projekt i støbeskeen, Irwin Allen-serien Lost in Space (1965-68).[12]

I maj 1964 mødtes Solow med Grant Tinker fra NBC. Solow havde selv tidligere arbejdet for tv-netværket. Selvom Tinker købte seriens første pilotafsnit, "The Cage", endte NBC med at afvise det endelige resultat, fordi de fandt afsnittet "for intellektuelt".[9][13] NBC var dog stadig interesserede i projektet og anerkendte, at de selv havde været med til at godkende "The Cages" manuskript.[5]

NBC valgte ganske usædvanligt at bestille et nyt pilotafsnit, "Where No Man Has Gone Before".[13] Kun karakteren Spock (Leonard Nimoy) fulgte med over i det nye afsnit, mens Majel Barrett blev castet til en helt ny rolle. NBC godkendte det andet pilotafsnit og besluttede, at Star Trek skulle indgå i kanalens sendeflade for efteråret 1966.

Det andet pilotafsnit introducerede de fleste af Star Treks hovedkarakterer: Kaptajn Kirk (William Shatner), maskinchef Scott (James Doohan) og løjtnant Sulu (George Takei). Sulu var i seriens andet pilotafsnit Enterprises fysiker, men agerede resten af serien rorsmand. Paul Fix' rolle som skibslæge Mark Piper, blev allerede fra seriens tredje afsnit erstattet af dr. Leonard McCoy (DeForest Kelley), som blev seriens tredje hovedperson. Nichelle Nichols, som spillede løjtnant Nyota Uhura, var den første sorte skuespillerinde i en større amerikansk tv-serie.[14] Kaptajnens oppasser, underofficer Janice Rand (Grace Lee Whitney), forlod serien allerede i første sæson. Majel Barrett spillede McCoys assistent, oversygeplejerske Christine Chapel. Walter Koening blev castet som sekondløjtnant Pavel Chekov til seriens anden sæson.

I februar 1966 var Star Trek af økonomiske årsager tæt på at blive aflyst, før pilotafsnittet overhovedet var blevet sendt.[15] Det lykkedes dog Solow at overtale Lucille Ball til at videreføre projektet.

Produktion[redigér | redigér wikikode]

Star Trek blev produceret i Desilus hovedstudie på Gower Street i Hollywood, Los Angeles. Studiet havde tidligere tilhørt RKO Pictures og ejes i dag af Paramount Pictures. Serien blev primært optaget på studiets scene 31 og 32. Seriens chefscenograf, Matt Jefferies, tegnede Enterprises eksteriør og store dele af dets interiør. "Jefferies-røret", der optræder i adskillige Star Trek-serier, er opkaldt efter ham. Sammen med sin bror, John Jefferies, tegnede Matt Jefferies også besætningens phaserpistoler og Enterprises kommandobro. Jefferies brugte sin erfaring som pilot under 2. verdenskrig og sin store viden om flykonstruktion til at designe en funktionel og ergonomisk kommandobro.

Star Treks kostumier, Bill Theiss, designede Stjerneflådens forskellige uniformer, de kvindelige gæsteskuespilleres kostumer og de fleste af seriens rumvæsener, bl.a. klingonerne, vulcanerne og romulanerne.

Maleren og billedhuggeren Wah Chang, som tidligere havde arbejdet for The Walt Disney Company, tegnede mange af seriens rekvisitter, bl.a. besætningens kommunikatorer, der inspirerede Motorola til at producere de første personlige mobiltelefoner.[16] Chang tegnede også de håndholdte tricordere og Enterprises infirmeri. Senere var han bl.a. med til at designe gornen og hortaen.

Sæson 1 (1966-1967)[redigér | redigér wikikode]

William Shatner som Kirk i afsnittet "Where No Man Has Gone Before", 1966.

NBC bestilte 16 afsnit af Star Trek foruden "Where No Man Has Gone Before".[13] Det første sendte afsnit, "The Man Trap", havde premiere torsdag aften den 8. september 1966. Afsnittet blev modtaget med blandede anmeldelser. The Philadelphia Inquirer og San Francisco Chronicle var positive, mens The New York Times og The Boston Globe var mere kritiske.[17] Variety kaldte serien for "kedelig" og "forvirrende".[18] "The Man Trap" blev set af hele 40,6 % af det samlede seerantal, eftersom afsnittets sendetid primært bestod af genudsendelser på de andre kanaler. Allerede den følgende uge måtte afsnittet "Charlie X" dog konkurrere mod nye tv-programmer og Star Treks seerandel faldt derfor til 29,4 %. De næste to uger var Star Trek med afsnittene "Where No Man Has Gone Before" og "The Naked Time" sendefladens 33. mest sete tv-program, men derefter faldt seriens rangering til en 51. plads med "The Enemy Within" og "Mudd's Women".[19][20]

Jeg er stor fan af Star Trek og ville simpelthen dø, hvis den blev aflyst. Serien er efter min opfattelse den bedste på tv lige nu.

—M.P., Oswego, New York, 20. februar 1967[21]


Redaktøren på Galaxy Science Fiction, Frederik Pohl, skrev i februar 1967 om sin store begejstring for Star Trek. Han roste bl.a. seriens skabere for, at de overordnet set formåede at bevare den høje kvalitet, der i begyndelsen af sæsonen havde udløst en pris ved Tricon i Cleveland, Ohio. Pohl mente dog, at Star Trek gjorde en fejl i at appellere til et forholdsvist veluddannet seersegment, da han frygtede, at serien af samme årsag ville blive aflyst. For at redde serien opfordrede han derfor læserne til at sende fanbreve til NBC.[22]

Tidligere ville NBC sandsynligvis have aflyst en serie som Star Trek grundet de lave seertal, men fra begyndelsen af 1960'erne tog de amerikanske tv-kanaler i stigende grad hensyn til deres seeres demografiske profil.[23] Som eksempel aflyste CBS midlertidigt Gunsmoke i 1967, fordi serien havde for mange ældre og for få yngre seere.[17] Selvom Roddenberry senere påstod, at NBC's programlæggere aldrig formåede at værdsætte Star Treks attraktive seersegment, blev seriens første sæson sandsynligvis ikke aflyst pga. netop dette "kvalitetspublikum".[24][23] NBC bestilte tværtimod 10 nye afsnit og fornyede samtidig serien med endnu en sæson.[13]

NBC havde oprindeligt annonceret, at Star Trek ville blive sendt torsdag aften i tidsrummet 19:30-20:30, men første sæson endte med at blive vist fredag aften 20:30-21:30. Serien mistede derfor de unge seere, som den ellers forsøgte at appellere til.[13]

Medvirkende[redigér | redigér wikikode]

  • William Shatner som kaptajn James T. Kirk: Kommandør på USS Enterprise;
  • Leonard Nimoy som kommandørkaptajn Spock: Skibets videnskabsofficer og overstyrmand (dvs. næstkommanderende);
  • DeForest Kelley som orlogskaptajn Leonard "Bones" McCoy: Skibets stabslæge;
  • James Dohaan som orlogskaptajn Montgomery "Scotty" Scott: Enterprises maskinchef og førstestyrmand (dvs. tredjekommanderende);
  • Nichelle Nichols som løjtnant Nyota Uhura: Skibets kommunikationsofficer;
  • George Takei som løjtnant Hikaru Sulu: Skibets rorsmand;
  • Walter Koening som sekondløjtnant Pavel Chekov: En russiskfødt navigatør, som introduceres i sæson 2;
  • Majel Barret som Christine Chapel: Skibets oversygeplejerske. Barrett, som spillede skibets overstyrmand i "The Cage" (Nummer 1), lagde også stemme til skibets computer;
  • Grace Lee Whitney som underofficer Janice Rand: Kaptajnens oppasser.

Nævneværdige gæsteoptrædener[redigér | redigér wikikode]

  • Gary Lockwood og Sally Kellerman i "Where No Man Has Gone Before";
  • Diana Muldaur i "Return to Tomorrow" og "Is There in Truth No Beauty?";
  • Ricardo Montalbán som Khan Noonien Singh i "Space Need". Montalbán spillede også Khan i filmen Star Trek II: The Wrath of Khan;
  • Michael Ansara som klingonen Kang i "Day of the Dove". Ansara spillede også Kang i Deep Space Nine-afsnittet "Blood Oath" og Voyager-afsnittet "Flashback";
  • Michael Marshall i "The Ultimate Computer";
  • Julie Newmar i "Friday’s Child";
  • Kim Darby og Michael J. Pollard i "Miri";
  • Robert Lansing og Teri Garr i "Assignment: Earth";
  • William Windom i "The Doomsday Machine";
  • John Colicos som klingonen Kor i "Errand of Mercy". Colicos spillede også Kor i tre afsnit af Deep Space Nine;
  • Robert Walker Jr. i "Charlie X";
  • Lee Meriwether i "That Which Survives";
  • Roger C. Carmel i "Mudd’s Women" og "I, Mudd";
  • France Nuyen i "Elaan of Troyius". Nuyens optræden anses for at være den første af en vietnamesisk skuespiller på amerikansk tv;
  • Mark Lenard var den eneste skuespiller, som spillede hele tre ikke-menneskelige roller: En romulaner i "Balance of Terror", en klingon i filmen Stark Trek: The Motion Picture og Spocks far, Sarek, i "Journey to Babel". Lenard spillede også Sarek i Stark Trek III: The Seach for Spock, Stark Trek IV: The Voyage Home, Stark Trek VI: The Undiscovered Country og The Next Generation-afsnittet "Unification, Part 1";
  • Jane Wyatt som Spocks mor, Amanda Grayson, i "Journey to Babel". Wyatt spillede også Grayson i filmen Star Trek IV: The Voyage Home;
  • Glenn Corbett og Elinor Donahue i "Metamorphosis";
  • Elisha Cook Jr. i "Court Martial";
  • Nancy Kovack i "A Private Little War";
  • Vic Tayback i "A Piece of the Action";
  • Jeff Corey og Fred Williamson i "The Cloud Minders";
  • Barbara Bouchet og Warren Stevens i "By Any Other Name";
  • Michael Forest i "Who Mourns for Adonais?";
  • Charles Napier i "The Way to Eden";
  • Frank Gorshin og Lou Antonio i "Let That Be Your Last Battlefield";
  • Ted Cassidy og Sherry Jackson i "What Are Little Girls Made Of?" Cassidy spillede også den barbariske kriger i det oprindelige pilotafsnit "The Cage", og lagde desuden stemme til Balok-dukken i "The Corbomite Maneuver" og gornen i "Arena";
  • Mariette Hartley i "All Our Yesterdays";
  • Joan Collins i "The City on the Edge of Forever";
  • Celia Lovsky i "Amok Time";
  • David Soul i "The Apple";
  • James Gregory i "Dagger of the Mind";
  • Barbara Anderson i "The Conscience of the King";
  • James Daly i "Requiem for Methuselah";
  • Jill Ireland i "This Side of Paradise";
  • Melvin Balli i "And the Child Shall Lead";
  • Keye Luke og Yvonne Craig i "Whom Gods Destroy";
  • Michael Dunn i "Plato’s Stepchildren";
  • Clint Howard i "The Corbomite Maneuver";
  • Barbara Luna i "Mirror, Mirror";
  • David Opatoshu i "A Taste of the Armageddon";
  • Barbara Babcock i "A Taste of the Armageddon" og "Plato’s Stepchildren";
  • Morgan Woodward i "Dagger of the Mind" og "The Omega Glory";
  • Arnold Moss som den mystiske skuespiller Anton Karidian, der oprindeligt herskede som en tyrannisk guvernør over planeten Tarsus IV i "The Conscience of the King";
  • Marianna Hill i "Dagger of the Mind";
  • Joanne Linville i "The Enterprise Incident";
  • Louise Sorel i "Requiem for Methuselah";
  • John Fiedler i "Wolf in the Fold".

Afsnit[redigér | redigér wikikode]

Nævneværdige afsnit[redigér | redigér wikikode]

Adskillige publikationer har rangeret de bedste Star Trek-afsnit:

Rangering Entertainment Weekly (1995)[25] IGN (2012)[26] Newsweek (2016)[27] Hollywood.com (2015)[28]
1 "The City on the Edge of Forever" "The City on the Edge of Forever" "The Doomsday Machine" "The City on the Edge of Forever"
2 "Space Seed" "Balance of Terror" "Space Seed" "Arena"
3 "Mirror, Mirror" "Mirror, Mirror" "Mirror, Mirror" "Mirror, Mirror"
4 "The Doomsday Machine" "Space Seed" "The Trouble with Tribbles" "Balance of Terror"
5 "Amok Time" "The Trouble with Tribbles" "The Enterprise Incident" "Space Seed"
6 "The Devil in the Dark" "Where No Man Has Gone Before" "Journey of Babel" "Galileo Seven"
7 "The Trouble with Tribbles" "The Enemy Within" "Balance of Terror" "Amok Time"
8 "The Side of Paradise" "The Naked Time" "Arena" "Journey to Babel"
9 "The Enterprise Incident" "This Side of Paradise" "Amok Time" "The Doomsday Machine"
10 "Journey to Babel" "Arena" "The City on the Edge of Forever" "The Enterprise Incident"

Ud af ovenstående seksten afsnit, er hele ti – "Where No Man Has Gone Before", "The Enemy Within", "The Naked Time", "Balance of Terror", "Galileo Seven", "Arena", "Space Seed", "This Side of Paradise", "The Devil in the Dark" og "The City on the Edge of Forever" – fra Star Treks første sæson, mens fem – "Amok Time", "The Doomsday Machine", "Mirror, Mirror", "The Trouble with Tribbles" og "Journey to Babel" – er fra seriens anden sæson. Kun et afsnit – "The Enterprise Incident" – er fra den tredje sæson.

Kulturel indflydelse[redigér | redigér wikikode]

Roddenberry var ifølge Timothy Sandefur "tilhænger af en liberalisme, der troede på velstand, teknologiske fremskridt og universel medmenneskelighed". Han stod således i et modsætningsforhold til det såkaldte New Left, der anså "samfundets ondskab som en direkte konsekvens af ikke blot kapitalismen, men også af teknologien."[29]

Parodier[redigér | redigér wikikode]

The Original Series er blevet parodieret adskillige gange i andre tv-programmer. Saturday Night Live har produceret to berømte sketcher, der parodierer den oprindelige Star Trek-serie: "The Last Voyage of the Starship Enterprise" fra 1976 og William Shatners egen "Get a life"-sketch fra 1986, hvor han gjorde grin med seriens trekkies-fans.[30] Den ti minutter lange "The Last Voyage of the Starship Enterprise" blev skrevet af Michael O’Donoghue. Den er ifølge TrekMovie.com "en af de bedste Star Trek-parodier nogensinde".[30] TVSquad har beskrevet både Shatners "Get a life"-sketch og O'Donoghues "The Last Voyage of the Starship Enterprise" som to af de mest berømte Star Trek-parodier nogensinde.[31]

Det canadiske komikerpar Wayne og Shuster parodierede Star Trek under navnet Star Schtick i slutningen af 1970'erne. En finsk parodiserie, Star Wreck, blev påbegyndt i 1992 og kulminerede med filmen Star Wreck: In the Pirkinning i 2005. Serien kan downloades fuldt lovligt fra nettet.[32]

The Original Series er også blevet parodieret i The Simpsons, Family Guy og Futurama.[31] Futurama-afsnittet "Where No Fan Has Gone Before" er af magasinet Wired blevet beskrevet som et "referencepunk" for Star Trek-fans.[33] Filmen Galaxy Quest fra 1999 omhandler en række skuespillere fra en gammel science fiction-serie, som bliver kidnappet af rumvæsener, der misforstår den fiktive serie med virkelighed.[34][35] Filmens karakterer er parodier på Star Trek-karakterer, og store dele af plottet gør grin med 1960'ernes tv-serier.[36]

Fanproduktioner[redigér | redigér wikikode]

Star Trek har inspireret mange fans til at producere deres egne Star Trek-historier, først og fremmet online. Mange af disse fanproduktioner omhandler besætningen fra The Original Series, heriblandt Star Trek: Phase II, der blev nomineret til en Hugo-pris og modtog støtte fra skuespillere så vel som manuskriptforfattere, som havde været involveret i den oprindelige tv-serie.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ "Star Trek (a Titles & Airdates Guide)". epguides.com. Hentet 4. april 2010.
  2. ^ Asherman, Allan. The Star Trek Compendium. New York: Simon & Schuster, 1981. ISBN 0-671-79145-1.
  3. ^ a b Okada, Michael og Denise Okadu. Star Trek Chronology: The History of the Future, 1996. ISBN 0-671-53610-9. Hentet 12. august 2012.
  4. ^ Asherman, Allan. The Star Trek Compendium. New York: Simon & Schuster, 1981. ISBN 0-671-79145-1.
  5. ^ a b Whitfield, Stephen og Gene Roddenberry. The Making of Star Trek. New York: Ballantine Books, 1968. ISBN 0-345-31554-5.
  6. ^ Roddenberry, Gene (March 11, 1964). Star Trek-pitch. Første udkast. Leethomson.myzen.co.uk.
  7. ^ "Enterprise, U.S.S". Startrek.com, 2007.
  8. ^ "The Counter-Clock Incident". Star Trek: The Animated Series. Sæson 2. Afsnit 6. Paramount Television. 12. oktober 1974. NBC.
  9. ^ a b "Star TrekHistory – The Cage Page - Rare behind the scenes assets from Star Trek's first pilot"startrekhistory.com.
  10. ^ a b "Excerpts from "Herbert Solow Discusses His Desilu & MGM Legacy""dartmouth.org.
  11. ^ Gottlieb, Meryl. "Lucille Ball is the reason we have 'Star Trek' — here's what happened"Business Insider, 8. juli 2016.
  12. ^ Pearson, Roberta og Máire Messenger Davies. Star Trek and American Television. University of California Press, 2014. S. 21. ISBN 978-0-520-95920-0.
  13. ^ a b c d e Pearson, Roberta og Máire Messenger Davies og Michael Lowell. "The Little Program That Could: The Relationship Between NBC and Star Trek". America's Network. University of California Press, 2007. S. 212–222. ISBN 0-520-25079-6.
  14. ^ Spiegel, Lee. "Nichelle Nichols on Having First Major Black Female TV Role And That First Interracial Kiss On 'Star Trek'"The Huffington Post, 6. februar 2012. Hentet 11. august 11 2012.
  15. ^ "How Lucille Ball Made Star Trek Happen". badassdigest.com, 8. september 2013.
  16. ^ Shatner, William og Chip Walter og William Walters. I'm Working on That : A Trek From Science Fiction to Science Fact, 2002. ISBN 978-0-671-04737-5. Hentet 26. juni 2010.
  17. ^ a b "Television Obscurities – A Look at Star Trek". Television Obscurities. 1. september 2006. Hentet 14. maj 2011.
  18. ^ Millrod, Jack. "The Trek Continues (? Illegible)". Pittsburgh Post-Gazette. s. 1. 16. september 1996. Hentet 26. april 2011.
  19. ^ Gowran, Clay. "Nielsen Ratings Are Dim on New Shows." Chicago Tribune. 11. oktober 11 1966.
  20. ^ Gould, Jack. "How Does Your Favorite Rate? Maybe Higher Than You Think." The New York Times, 16. oktober 1966.
  21. ^ Scheuer, Steven H. (20. februar 1967). "TV Key Mailbag". The Morning Record (Meriden, Connecticut): s. 4A. Hentet 12. maj 2011. 
  22. ^ Pohl, Frederik. "More About Being Bad". Galaxy Science Fiction. s. 4. Februar 1967.
  23. ^ a b Pearson, Roberta og Niki Strange. "Cult Television as Digital Television's Cutting Edge". Television as Digital Media, s. 105-131. Duke University Press, 2011. ISBN 0-8223-4910-8.
  24. ^ Thomas, Bob. "Roddenberry would like to leave 'Star Trek' behind". Williamson Daily News, s. 14. 25. maj 1976. Hentet 15. maj 2011.
  25. ^ "Star Trek: The Ultimate Trip Through the Galaxies". Entertainment Weekly Special Edition, 18. januar 1995.
  26. ^ "IGN's Top 10 Classic Star Trek Episodes". IGN. Hentet 11. august 2012.
  27. ^ Baker, Tim. "The Top 10 Original Star Trek Episodes". Newsweek, 2. januar 2016. Hentet 9. juni 2016.
  28. ^  "Ranking All 79 'Star Trek: The Original Series' Episodes from Worst to Best"Hollywood.com. Hentet 9. june 2016.
  29. ^ http://www.claremont.org/crb/article/the-politics-of-star-trek/.
  30. ^ a b Pascale, Anthony. "Flashback to May 29, 1976 – Watch SNL's "The Last Voyage of the Starship Enterprise" Skit". TrekMovie.com, 29. maj 2010. Hentet 23. juli 2010.
  31. ^ a b Keller, Richard. "Star Trek: the television parodies – VIDEOS". TV Squad, 18. juli 2008. Hentet 28. juli 2010.
  32. ^ "Star Wreck mirror @". Lame.lut.fi. Arkiveret fra originalen 14. marts 2012. Hentet 2. august 2012.
  33. ^ Baker, Chris. "Videogames & Futurama, Part 1: Raiders of the Lost Arcade". 17. december 2007. Hentet 02. februar 2008.
  34. ^ "What did Patrick Stewart think of Galaxy Quest?". BBC Online. Hentet 11. august 2012.
  35. ^ Lyall, Sarah. "To Boldly Go Where Shakespeare Calls". The New York Times, 27. januar 2008. Hentet 28. juni 2008.
  36. ^ "WIL WHEATON dot NET: Where is my mind?: Tangent". Wilwheaton.net, 24. september 2001.Hentet 7. september 2012.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se citater fra
Star Trek: The Original Series
i engelsk Wikiquote.
Fjernsyn Stub
Denne artikel om et tv-program er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.