Svenskekrigene

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Svenskekrigene er en fællesbetegnelse for den række af krige kongerigerne Danmark og Sverige udkæmpede efter den endegyldige opløsning af Kalmarunionen i 1523. De to landes opgør i unionstiden (1397-1523), hvor Sverige flere gange rev sig løs og valgte egne konger eller rigsforstandere, var delvis svenske borgerkrige mellem unionstilhængere og uafhængighedstilhængere, og de regnes ikke med til Svenskekrigene.

Det overordnede stridsemne i Svenskekrigene var herredømmet over Østersøen og den dertil knyttede handel, samt Sveriges forsøg på at bryde den danske omklamring af riget ved at erobre Danmark-Norges grænseprovinser langs Kattegat, Øresund og den vestlige Østersø. I den tidlige fase var Danmark overlegent pga. større befolkning og økonomi, men uden at kunne fremtvinge en afgørelse, hvilket bl.a. skyldtes det vanskellige terræn og manglende mulighed for at kunne aftvinge civilbefolkningen tilstrækkelig med levnedsmidler, samt problemer med at hverve nok lejetropper, da Sverige havde ry for at være fattigt, koldt og ufremkommeligt blandt europæiske landsknægte.
Axel Oxenstiernas reformer af den svenske administration og finansvæsen satte fra 1620'erne Sverige i stand til at mobilisere meget store økonomiske ressoucer og opbygge en national hær som en pålidelig grundstamme i den svenske militærmagt. Landets indblanding i Trediveårskrigen gjorde det til en europæisk stormagt, der fra besiddelser i Nordtyskland kunne true Danmak sydfra. Dermed var den strategiske situation afgørende ændret, og Danmark var i defensiven. Sverige erobrede i Torstenson-krigen (1643-45) og Karl Gustav-krigene (1657-60) Østersø-øerne Gotland og Øsel, hele Østdanmark og den norske Kattegatkyst, samt to norske grænselandskaber. Dermed var styrkeforholdet afgørende forrykket til svensk fordel.
I den sidste fase af svenskekrigene prøvede Danmark at generobre Skånelandene, men det mislykkedes, dels pga. dårlig ledelse i de afgørende slag ved Lund (1676) og Helsingborg (1710), og dels pga. Sveriges alliance med Europas førende stormagt Frankrig.
Ved afslutningen på Store Nordiske Krig i 1721 ophørte Sverige med at være en stormagt, men beholdt de fra Danmark og Norge erobrede områder. Da Danmark-Norge ikke var stærkt nok til at generobre disse, og de vesteuropæiske stormagter, primært Storbritannien, ikke var interesseret i at ændre magtbalancen i Norden, ebbede Svenskekrigene ud. De dansk-svenske krige ophørte endegyldigt ved afslutningen af Napoleonskrigene, hvor Danmark blev reduceret til en småstat uden mulighed for at gå i offensiven. Endelig ændrede skandinavismens fremkomst i 1830'erne efterhånden de nordiske folks forhold til hinanden, så tanken om svenskere og danskere som nordiske broderfolk kom til at dominere den offentlige opinion og fortængte de gamle fjendebilleder.

Danmark og Sverige har i alt været i krig mod hinanden 11 gange efter afslutningen på Kalmarunionen

Dansk-svenske krige
Navn Årstal Startet af Sejrherre Fred Resultat
Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 Danmark Danmark Freden i Stettin Sverige betaler 150.000 daler for at få Elfsborg tilbage (første Elfsborgs løsen)
Kalmarkrigen 1611-1613 Danmark Danmark Freden i Knærød Sverige betaler 1 million rigsdaler for at få Elfsborg tilbage (andet Elfsborgs løsen)
Torstenson-krigen (Horns krig) 1643-1645 Sverige Sverige Freden i Brømsebro Sverige får Jämtland, Härjedalen, Gotland og Øsel samt Halland i 30 år, svensk toldfrihed i Østersøen udstrækkes til at gælde svenske provinser
Første Karl Gustav-krig 1657-1658 Danmark Sverige Freden i Roskilde Sverige får Skåne, Blekinge, Halland, Bornholm, Bohuslen og Trondhjems len
Anden Karl Gustav-krig 1658-1660 Sverige Danmark Freden i København Danmark får Trondhjems len samt Bornholm mod Bornholms vederlagsgods
Den Skånske Krig 1675-1679 Danmark Sverige Freden i Lund Ingen landafgivelser, svensk-dansk forbund indgås (status quo ante bellum)
Del af Den Store Nordiske Krig 1700 Danmark angriber Sveriges allierede Holsten-Gottorp Sverige Freden i Traventhal Danmark tvinges til at forlade angrebskoalitionen, som er indgået sammen med Sachsen og Rusland mod Sverige 1699
Del af Den Store Nordiske Krig 1709-1720 Danmark Danmark Freden på Frederiksborg Sverige mister toldfriheden i Øresund, betaler 600.000 rigsdaler til Danmark og tvinges til at opgive sin støtte til Holsten-Gottorp
Tyttebærkrigen 1788-1789 Sverige angriber Danmarks allierede Rusland Sverige   Danmark tvinges til at afbryde sin våbenhjælp til Rusland
Den Dansk-Svenske Krig 1808-1809 - del af Napoleonskrigene og Den Finske Krig 1808-1809 Danmark støtter Frankrig og Rusland i deres krig mod Sverige Sverige Freden i Jönköping Ingen landafgivelser
Del af Napoleonskrigene 1813-1814 Sverige støtter de allierede i kampen mod Danmarks allierede Napoleon Sverige Freden i Kiel Sverige får Norge som erstatning for Svensk Forpommern

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Askgaard, Finn og Gunnar Olsen: En kamp for livet. Svenskekrigene 1657-60, København 1958.
  • Gjødesen, P.: Kortfattet Beskrivelse af Kjøbenhavn og dens Belejring i 1658-60, København 1859.
  • Jacobsen, Sthen: Den Nordiske Kriigs Krønicke, København 1972.
  • Jensen, Frede P.: Danmarks konflikt med Sverige 1563-1570, Gylling 1982.
  • Jensen, N.P.: Den skaanske Krig 1675-1679, København 1900.
  • Lauring, Palle: Svenskekrige og enevoldsmagt 1648-1683, København 1977.
  • Stevns, Arne: Vor hær i krig og fred I-II, København 1942-1943.