Thomas Bertelsen (arkitekturhistoriker)
Denne side er vurderet til at være skrevet af af en person, der må formodes ikke at kunne holde et neutralt synspunkt i sin vurdering af artiklens indhold og/eller relevans.. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. (juli 2023) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Thomas Bertelsen | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 3. oktober 1972 (52 år) Aarhus, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Arkitektskolen Aarhus, Aarhus Universitet (til 2003, til 2007) |
Beskæftigelse | Arkitekturhistoriker, arkæolog |
Arbejdsgiver | Nationalmuseet |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Thomas Bertelsen (født 3. oktober 1972) er en dansk arkæolog, arkitekturhistoriker og chef for bygningskultur hos arkitektfirmaet Over Byen Arkitekter. Thomas Bertelsen er cand.mag. fra Afd. for middelalder- og renæssancearkæologi, Aarhus Universitet i 2003, hvorfra han i 2007 også forsvarede sin Ph.d.-afhandling Danmarks Senmiddelalderlige Kirketårne - studier i dansk bygningskultur 1400-1550.[1] Siden sin tidlige studietid har Thomas Bertelsen været optaget af den arkitektoniske kulturarv, en interesse der i 1999-2001 blev styrket under studier på Institut for Arkitektonisk Kulturarv, Arkitektskolen Aarhus. Som særligt forskningsområde har Thomas Bertelsen haft fokus på middelalderens og renæssancens bygningskunst, som i 2007 kunne videreføres på Nationalmuseet, hvor han blev ansat som redaktør for det topografiske bogværk Danmarks Kirker. I denne stilling har Thomas Bertelsen forestået publiceringen af kirker i både Vestjylland og på Fyn, hvor han har varetaget undersøgelsen og den efterfølgende publicering af en række middelalderlige bykirker: Bogense Kirke, Middelfart Sankt Nikolaj, Assens Vor Frue, kirkerne i Faaborg samt Nyborg Vor Frue. Undervejs i sit virke på ’Danmarks Kirker’ har Thomas Bertelsen yderligere forestået en række store bygningsrelaterede projekter for Nationalmuseet. Mellem 2008 og 2015 varetog han nedtagningen af den vendsysselske middelalderkirke i Mårup, der var ved at styrte i Vesterhavet. I den forbindelse opstod en enestående mulighed for at undersøge de tekniske forudsætninger bag en af landets mange romanske kirker. Siden har Thomas Bertelsen forestået forskningsprojekter rettet mod den romanske frådstenskirke i Jelling samt Roskilde Domkirke, der begge tælles på UNESCO’s Verdensarvsliste. Ved årsskiftet 2019-20 forlod Thomas Bertelsen Nationalmuseet til fordel for en stilling som arkitekturhistoriker hos Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS, der har restaurering af den arkitektonisk kulturarv som sit primære arbejdsområde.
Thomas Bertelsens bygningsstudier er karakteriseret ved, at de bevæger sig i spændingsfeltet mellem arkæologifagets analytiske tilgang og arkitektfagets forståelse for æstetisk formgivning. Thomas Bertelsen har igennem årerne publiceret en lang række artikler om dansk arkitektur og byggeteknik i navnlig middelalderen og renæssance, og formidler endvidere sit arbejde i såvel faglige som populærvidenskabelige sammenhænge.
Æresbevisninger
[redigér | rediger kildetekst]- 2019, Optaget i Kraks Blå Bog.
- 2007, Charles Christensens Mindelegat, Det kgl. Nordiske Oldskriftselskab (tildelt for studiet af senmiddelalderens bygningskultur).
- 1999, Middelalderårets rejselegat, Center for Vikingetids- og Middelalderstudier, Aarhus Universitet (tildelt for studiet af middelalderens kirkelige bygningskultur).
Forskningsprojekter
[redigér | rediger kildetekst]- 2017- Nyundersøgelse af Roskilde Domkirkes middelalderlige bygningshistorie (indtil 1536) (Fonden til formidling af Kulturarven Roskilde Domkirke).
- 2015- Den velovervejede enkelhed. Dansk arkitektur 1400-1550 belyst gennem senmiddelalderens kirketårne (Kulturministeriets Forsknings Udvalg i samarbejde med Nationalmuseet og Arkitektskolen Aarhus).
- 2011-2019, Tidlige og sene frådstenskirker – Jelling Kirke i regional kontekst (delprojekt under Nationalmuseets Jellingprojekt).
Redaktør
[redigér | rediger kildetekst]- 2016, Bygningsarkæologiske studier 2009-2016 (med Bjerre Fisker, E., Mikkelsen, S. & Pepke, L.).
- 2015, hikuin 39, Sorø-Studier (med Wangsgaard Jürgensen, M. & Vellev, J.).
Artikler i udvalg
[redigér | rediger kildetekst]- 2019, Muslingemørtel og megalitter, Skalk 3, s. 6-9.
- 2017, From poor village church to prestige project – the dismantling of the medieval church at Mårup, Church Archaeology in the Baltic Sea Region (red. M. Hiekkanen m.fl.), University of Turku.
- 2016, Kirker af træ, kirker af sten – Arkitektur og dateringsproblemer på Svend Estridsens tid, s.109-132. Svend Estridsen (red. L. C.A. Sonne & S. Croix), s. 109-132.
- 2016, Storhed og fald. Den romanske frådstenskirke i Starup og Haderslevs første stenkirke, Haderslev – en købstad bliver til (red. T. Kristensen), s. 49-84.
- 2015, (med Kaare Lund Rasmussen & Christina Andersen), Naturvidenskabelige undersøgelser af mursten i Sorø Klosterkirke – sortering af mursten, hikuin 39, s. 107-120.
- 2013, Det interessante eller det smukke? Eftertanker om enzymet i den arkitektoniske kulturarv (red. Dorthe Bendtsen m.fl.), s. 64-69.
- 2013, Kirkegavlens spor, Skalk 1, s. 3-9.
- 2012, Kirken i koret, Skalk 1, s. 18-23.
- 2011, Træ fortæller. Dendrokronologiske undersøgelser af Sorø Klosterkirkes tagværk, Sorø.
- 2010, Teglstensformater og forbandter i Danmarks middelalder og renæssance, Flensborgsten – om murstensformater, teglhandel og arkitektur (red. Kirsten H. Clausen & Torben A. Vestergaard), s. 58-65.
- 2009, Fra fattig landsbykirke til præstigebyggeri – nedtagningen af Mårup Kirke, Nationalmuseets Arbejdsmark 2009, s. 71-90.
- 2006, Desorienterede kirketårne. Praktiske løsninger og arkitektoniske idealer i senmiddelalderens kirkebyggeri, hikuin 33, s. 11-28.
- 2005, Værkstedstradition, mesterrelation og bygherre. Et studie af Danmarks senmiddelalderlige styltetårne, hikuin 30, s. 7-24.
- 2005, Gammel Estrups bygningshistorie i middelalder og renæssance, Herregård, Jordegods, Herlighed (red. Britta Andersen & Helene Kjærbøl), s. 25-34.
- 2003, Tranderup Kirkes bygningshistorie, Tranderup Kirke. En landsbykirke – og dens historie (red. Mette Havsteen-Mikkelsen), Ærø, s. 10-23.
Udgivelser fra redaktionen af Danmarks Kirker
[redigér | rediger kildetekst]- 2020, Jelling Kirke, Vejle Amt (under udgivelse).
- 208-15, Købstadskirker på Fyn.
- 2008-2009, Landsbykirker i Ringkøbing Amt.