US Open-mesterskabet i herresingle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra US Open i herresingle)
US Open-mesterskabet i herresingle
Bill Tilden
Bill Tilden vandt syv titler i 1920'erne.
Arrangement
Grundlagt 1881
Arrangør United States Tennis Association (USTA)
Spillested Newport Casino (1881-1914)
West Side Tennis Club (1915-20, 1924-77)
Germantown Cricket Club (1921-23)
USTA Billie Jean King National Tennis Center (1978-nu)
Værtsby Newport (1881-1914)
New York City (1915-20, 1924-nu)
Philadelphia (1921-23)
Underlag Græs (1881-1974)
Grus (1975-77)
Hardcourt
- DecoTurf (1978-2019)
- Laykold (2020-nu)
Præmiesum US$ 25.582.000  (2023)
ATP Tour
Kategori Grand slam
Senest opdateret: 11. september 2023

Herresinglemesterskabet ved US Open i tennis er afviklet hvert år siden 1881. De første mange år til og med 1967 under navnet US National Championships, hvor mesterskabet var forbeholdt amatører. Siden 1968 har turneringen været åben, så både professionelle og amatører kan deltage. Siden 1925 har mesterskabet haft status som grand slam-turnering, og siden 1987 har det været afviklet som årets sidste grand slam-turnering.[1]

Vinderen af mesterskabet modtager en kopi af trofæet i fuld størrelse med hans navn indgraveret.[2] I 2017 modtog vinderen desuden en pengepræmie på $ 3.700.000.[3] Til og med 2016 var der endvidere en bonuspræmie på $ 1.000.000, hvis mesteren også havde besat førstepladsen i US Open Series.[4]

I amatøræraen deler Richard Sears (1881−1887), William Larned (1901−1902, 1907−1911) og Bill Tilden (1920−1925, 1929) rekorden for flest mesterskaber med 7 sejre hver. Fire af Sears' og alle Larneds sejre blev imidlertid vundet, mens formatet med udfordringsrunden var i brug, så de vandt kun turneringen hhv. 3 og 2 gange, hvor de havde spillet sig gennem hele deltagerfeltet. Sears er også indehaver af rekorden for flest titler i træk, idet han vandt alle sine syv titler i turneringens første syv udgaver fra 1881 til 1887. Efter tiden med udfordringsrunder er rekorden seks titler i træk, og den er sat af Bill Tilden (1920−1925).[1]

Siden mesterskabet i 1968 blev åbent for professionelle spillere, har tre spillere vundet turneringen fem gange: Jimmy Connors (1974, 1976, 1978, 1982 og 1983), Pete Sampras (1990, 1993, 1995, 1996 og 2002) og Roger Federer (2004−2008), og Federer har rekoreden for flest titler i træk i den åbne æra: 5.[1]

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Mesterskabet er tidligere blevet spillet i Newport (1881−1914) og Philadelphia (1921-1923), men i perioden 1915−1920 og siden 1924 er det blevet spillet i New York City. Siden 1978 spilles turneringen i USTA Billie Jean King National Tennis Center.[5] Den første turnering i 1881 var forbeholdt medlemmer af klubber under United States National Lawn Tennis Association (USNLTA), men allerede året efter blev mesterskabet åbnet for udenlandske spillere.[6]

Retningslinjerne for afviklingen af mesterskabet har udviklet sig gennem tiden. Fra 1884 til 1911 var den forsvarende mester direkte kvalificeret til den afgørende kamp om mesterskabet det følgende år, hvilket blev kaldt "udfordringsrunden". Turneringen startede derfor med en "all comers-turnering", hvor resten af de tilmeldte spillede om retten til at udfordre den forsvarende mester i udfordringsrunden. I seks tilfælde − i 1888, 1893, 1898, 1901, 1904 og 1907 − blev vinderen af all comers-turneringen kåret som mester, fordi den forsvarende mester ikke stillede op. Systemet med udfordringsrunden blev afskaffet i forbindelse med mesterskabet i 1912.[7]

Fra 1881 til 1885 blev udfordringsrunden og all comers-finalen spillet bedst af fem sæt, men alle andre kampe i all comers-turneringen blev spillet bedst af tre sæt. Fra og med mesterskabet i 1886 blev formatet med bedst af fem sæt indført i alle kampe. Kampformatet med bedst af tre sæt er siden da tre gange blevet genindført midlertidigt i turneringens første runder: i 1917, i 1943-45 og i 1975-78.[7] Indtil 1884 blev sættene vundet af den spiller, der først vandt seks partier i all comers-turneringen til og med semifinalerne, men i all comers-finalen og udfordringsrunden skulle sættene vindes med mindst to partier. Sidstnævnte format blev indført for alle kampe i 1884 og eksisterede til og med 1969.[7] I 1970 indførtes tie-break som afgørelse i alle sæt, først i sudden death-versionen med bedst af ni point, men siden 1975 i sit nuværende format.[7][8][9] US Open er den eneste grand slam-turnering med tie-break i femte sæt, hvilket i øvrigt aldrig er forekommet i finalen.[10]

Underlaget, der spilles på, er blevet ændret to gange. Fra 1881 til 1974 blev mesterskabet spillet på græsbaner. Derefter fulgte en kort periode på tre år, hvor man spillede på grusbaner af typen Har-Tru, inden hardcourt blev indført ved flytningen til USTA National Tennis Center i 1978.[11] Den eneste spiller, der har vundet mesterskabet på alle tre underlag, er Jimmy Connors.

Finaler[redigér | rediger kildetekst]

Richard Sears vandt de syv første mesterskaber i 1881-1887.
Oliver Campbell vandt tre mesterskaber i træk fra 1890 til 1892.
Robert Wrenn vandt fire titler i 1890'erne.
Malcolm Whitman sikrede sig titlen tre år i træk fra 1898 til 1900.
William Larned vandt syv mesterskaber i perioden fra 1901 til 1911.
Bill Tilden vandt mesterskabet syv gange i 1920'erne, inden han blev professionel.
Fred Perry blev den første britiske vinder, og han vandt titlen tre gange i alt i 1930'erne.
Jimmy Connors vandt US Open-titlen fem gange.
John McEnroe vandt fire af sine syv grand slam-titler i sin hjemby, New York City.
Ivan Lendl vandt turneringen tre år i træk fra 1985 til 1987.
Pete Sampras vandt mesterskabet fem gange.
Roger Federer har som den eneste i den åbne æra vundet titlen fem år i træk.
Rafael Nadal vandt mesterskabet i 2010, 2013, 2017 og 2019.
Novak Djokovic er den seneste spiller, der har vundet mesterskabet fire gange.

Fra 1884 til 1911 var den forsvarende mester direkte kvalificeret til den afgørende kamp om mesterskabet det følgende år, hvilket blev kaldt "udfordringsrunden". Turneringen startede derfor med en "all comers-turnering", hvor resten af de tilmeldte spillede om retten til at udfordre den forsvarende mester i udfordringsrunden. I seks tilfælde − i 1888, 1893, 1898, 1901, 1904 og 1907 − blev vinderen af all comers-turneringen kåret som mester, fordi den forsvarende mester ikke stillede op. I nedenstående tabel angives resultatet af den kamp, der afgjorde mesterskabet, dvs. resultatet af all comers-finalen, hvis udfordringsrunden ikke blev spillet.

Herresinglefinaler i US National Championships 1881−1967
År Mester Finalist Finaleresultat
1881 USA Richard Sears (1) USA William Glyn 6−0, 6−3, 6−2
1882 USA Richard Sears (2) USA Clarence Clark 6−1, 6−4, 6−0
1883 USA Richard Sears (3) USA James Dwight 6−2, 6−0, 9−7
1884 USA Richard Sears (4) USA Howard Taylor 6−0, 1−6, 6−0, 6−2
1885 USA Richard Sears (5) USA Godfrey Brinley 6−3, 4−6, 6−0, 6−3
1886 USA Richard Sears (6) USA Robert Livingston Beeckman 4−6, 6−1, 6−3, 6−4
1887 USA Richard Sears (7) USA Henry Slocum Jr. 6−1, 6−3, 6−2
1888 USA Henry Slocum Jr. (1) USA Howard Taylor 6−4, 6−1, 6−0
1889 USA Henry Slocum Jr. (2) USA Quincy Shaw 6−3, 6−1, 4−6, 6−2
1890 USA Oliver Campbell (1) USA Henry Slocum Jr. 6−2, 4−6, 6−3, 6−1
1891 USA Oliver Campbell (2) USA Clarence Hobart 2−6, 7−5, 7−9, 6−1, 6−2
1892 USA Oliver Campbell (3) USA Frederick Hovey 7−5, 3−6, 6−3, 7−5
1893 USA Robert Wrenn (1) USA Frederick Hovey 6−4, 3−6, 6−4, 6−4
1894 USA Robert Wrenn (2) Storbritannien Manliffe Goodbody 6−8, 6−1, 6−4, 6−4
1895 USA Frederick Hovey (1) USA Robert Wrenn 6−3, 6−2, 6−4
1896 USA Robert Wrenn (3) USA Frederick Hovey 7−5, 3−6, 6−0, 1−6, 6−1
1897 USA Robert Wrenn (4) Storbritannien Wilberforce Eaves 4−6, 8−6, 6−3, 2−6, 6−2
1898 USA Malcolm Whitman (1) USA Dwight F. Davis 3−6, 6−2, 6−2, 6−1
1899 USA Malcolm Whitman (2) USA Jahial Parmly Paret 6−1, 6−2, 3−6, 7−5
1900 USA Malcolm Whitman (3) USA William Larned 6−4, 1−6, 6−2, 6−2
1901 USA William Larned (1) USA Beals Wright 6−2, 6−8, 6−4, 6−4
1902 USA William Larned (2) Storbritannien Reginald Doherty 4−6, 6−2, 6−4, 8−6
1903 Storbritannien Laurence Doherty (1) USA William Larned 6−0, 6−3, 10−8
1904 USA Holcombe Ward (1) USA William Clothier 10−8, 6−4, 9−7
1905 USA Beals Wright (1) USA Holcombe Ward 6−2, 6−1, 11−9
1906 USA William Clothier (1) USA Beals Wright 6−3, 6−0, 6−4
1907 USA William Larned (3) USA Robert LeRoy 6−2, 6−2, 6−4
1908 USA William Larned (4) USA Beals Wright 6−1, 6−2, 8−6
1909 USA William Larned (5) USA William Clothier 6−1, 6−2, 5−7, 1−6, 6−1
1910 USA William Larned (6) USA Tom Bundy 6−1, 5−7, 6−0, 6−8, 6−1
1911 USA William Larned (7) USA Maurice McLoughlin 6−4, 6−4, 6−2
1912 USA Maurice McLoughlin (1) USA Wallace F. Johnson 3−6, 2−6, 6−2, 6−4, 6−2
1913 USA Maurice McLoughlin (2) USA R. Norris Williams 6−4, 5−7, 6−3, 6−1
1914 USA R. Norris Williams (1) USA Maurice McLoughlin 6−3, 8−6, 10−8
1915 USA Bill Johnston (1) USA Maurice McLoughlin 1−6, 6−0, 7−5, 10−8
1916 USA R. Norris Williams (2) USA Bill Johnston 4−6, 6−4, 0−6, 6−2, 6−4
1917 USA Robert Lindley Murray (1) USA Nathaniel Niles 5−7, 8−6, 6−3, 6−3
1918 USA Robert Lindley Murray (2) USA Bill Tilden 6−3, 6−1, 7−5
1919 USA Bill Johnston (2) USA Bill Tilden 6−4, 6−4, 6−3
1920 USA Bill Tilden (1) USA Bill Johnston 6−1, 1−6, 7−5, 5−7, 6−3
1921 USA Bill Tilden (2) USA Wallace F. Johnson 6−1, 6−3, 6−1
1922 USA Bill Tilden (3) USA Bill Johnston 4−6, 3−6, 6−2, 6−3, 6−4
1923 USA Bill Tilden (4) USA Bill Johnston 6−4, 6−1, 6−4
1924 USA Bill Tilden (5) USA Bill Johnston 6−1, 9−7, 6−2
1925 USA Bill Tilden (6) USA Bill Johnston 4−6, 11−9, 6−3, 4−6, 6−3
1926 Frankrig René Lacoste (1) Frankrig Jean Borotra 6−4, 6−0, 6−4
1927 Frankrig René Lacoste (2) USA Bill Tilden 11−9, 6−3, 11−9
1928 Frankrig Henri Cochet (1) USA Francis Hunter 4−6, 6−4, 3−6, 7−5, 6−3
1929 USA Bill Tilden (7) USA Francis Hunter 3−6, 6−3, 4−6, 6−2, 6−4
1930 USA John Doeg (1) USA Frank Shields 10−8, 1−6, 6−4, 16−14
1931 USA Ellsworth Vines (1) USA George Lott 7−9, 6−3, 9−7, 7−5
1932 USA Ellsworth Vines (2) Frankrig Henri Cochet 6−4, 6−4, 6−4
1933 Storbritannien Fred Perry (1) Australien Jack Crawford 6−3, 11−13, 4−6, 6−0, 6−1
1934 Storbritannien Fred Perry (2) USA Wilmer Allison 6−4, 6−3, 3−6, 1−6, 8−6
1935 USA Wilmer Allison (1) USA Sidney Wood 6−2, 6−2, 6−3
1936 Storbritannien Fred Perry (3) USA Don Budge 2−6, 6−2, 8−6, 1−6, 10−8
1937 USA Don Budge (1) Tyskland Gottfried von Cramm 6−1, 7−9, 6−1, 3−6, 6−1
1938 USA Don Budge (2) USA Gene Mako 6−3, 6−8, 6−2, 6−1
1939 USA Bobby Riggs (1) USA Welby Van Horn 6−4, 6−2, 6−4
1940 USA Don McNeill (1) USA Bobby Riggs 4−6, 6−8, 6−3, 6−3, 7−5
1941 USA Bobby Riggs (2) USA Frank Kovacs 5−7, 6−1, 6−3, 6−3
1942 USA Ted Schroeder (1) USA Frank Parker 8−6, 7−5, 3−6, 4−6, 6−2
1943 USA Joe Hunt (1) USA Jack Kramer 6−3, 6−8, 10−8, 6−0
1944 USA Frank Parker (1) USA Bill Talbert 6−4, 3−6, 6−3, 6−3
1945 USA Frank Parker (2) USA Bill Talbert 14−12, 6−1, 6−2
1946 USA Jack Kramer (1) USA Tom Brown 9−7, 6−3, 6−0
1947 USA Jack Kramer (1) USA Frank Parker 4−6, 2−6, 6−1, 6−0, 6−3
1948 USA Pancho Gonzales (1) Sydafrika Eric Sturgess 6−2, 6−3, 14−12
1949 USA Pancho Gonzales (2) USA Ted Schroeder 16−18, 2−6, 6−1, 6−2, 6−4
1950 USA Art Larsen (1) USA Herbert Flam 6−3, 4−6, 5−7, 6−4, 6−3
1951 Australien Frank Sedgman (1) USA Vic Seixas 6−4, 6−1, 6−1
1952 Australien Frank Sedgman (2) USA Gardnar Mulloy 6−1, 6−2, 6−3
1953 USA Tony Trabert (1) USA Vic Seixas 6−3, 6−2, 6−3
1954 USA Vic Seixas (1) Australien Rex Hartwig 3−6, 6−2, 6−4, 6−4
1955 USA Tony Trabert (2) Australien Ken Rosewall 9−7, 6−3, 6−3
1956 Australien Ken Rosewall (1) Australien Lew Hoad 4−6, 6−2, 6−3, 6−3
1957 Australien Malcolm Anderson (1) Australien Ashley Cooper 10−8, 7−5, 6−4
1958 Australien Ashley Cooper (1) Australien Malcolm Anderson 6−2, 3−6, 4−6, 10−8, 8−6
1959 Australien Neale Fraser (1) USA Alex Olmedo 6−3, 5−7, 6−2, 6−4
1960 Australien Neale Fraser (2) Australien Rod Laver 6−4, 6−4, 9−7
1961 Australien Roy Emerson (1) Australien Rod Laver 7−5, 6−3, 6−2
1962 Australien Rod Laver (1) Australien Roy Emerson 6−2, 6−4, 5−7, 6−4
1963 Mexico Rafael Osuna (1) USA Frank Froehling 7−5, 6−4, 6−2
1964 Australien Roy Emerson (2) Australien Fred Stolle 6−4, 6−2, 6−4
1965 Spanien Manuel Santana (1) Sydafrika Cliff Drysdale 6−2, 7−9, 7−5, 6−1
1966 Australien Fred Stolle (1) Australien John Newcombe 4−6, 12−10, 6−3, 6−4
1967 Australien John Newcombe (1) USA Clark Graebner 6−4, 6−4, 8−6
Herresinglefinaler i US Open fra 1968
År Mester Finalist Finaleresultat
1968 USA Arthur Ashe (1) Holland Tom Okker 14−12, 5−7, 6−3, 3−6, 6−3
1969 Australien Rod Laver (2) Australien Tony Roche 7−9, 6−1, 6−2, 6−2
1970 Australien Ken Rosewall (2) Australien Tony Roche 2−6, 6−4, 7−6(5−2), 6−3
1971 USA Stan Smith (1) Tjekkoslovakiet Jan Kodeš 3−6, 6−3, 6−2, 7−6(5−3)
1972 Rumænien Ilie Năstase (1) USA Arthur Ashe 3−6, 6−3, 6−7(1−5), 6−4, 6−3
1973 Australien John Newcombe (2) Tjekkoslovakiet Jan Kodeš 6−4, 1−6, 4−6, 6−2, 6−3
1974 USA Jimmy Connors (1) Australien Ken Rosewall 6−1, 6−0, 6−1
1975 Spanien Manuel Orantes (1) USA Jimmy Connors 6−4, 6−3, 6−3
1976 USA Jimmy Connors (2) Sverige Björn Borg 6−4, 3−6, 7−6(11−9), 6−4
1977 Argentina Guillermo Vilas (1) USA Jimmy Connors 2−6, 6−3, 7−6(7−4), 6−0
1978 USA Jimmy Connors (3) Sverige Björn Borg 6−4, 6−2, 6−2
1979 USA John McEnroe (1) USA Vitas Gerulaitis 7−5, 6−3, 6−3
1980 USA John McEnroe (2) Sverige Björn Borg 7−6(7−4), 6−1, 6−7(5−7), 5−7, 6−4
1981 USA John McEnroe (3) Sverige Björn Borg 4−6, 6−2, 6−4, 6−3
1982 USA Jimmy Connors (4) Tjekkoslovakiet Ivan Lendl 6−3, 6−2, 4−6, 6−4
1983 USA Jimmy Connors (5) Tjekkoslovakiet Ivan Lendl 6−3, 6−7(2−7), 7−5, 6−0
1984 USA John McEnroe (4) Tjekkoslovakiet Ivan Lendl 6−3, 6−4, 6−1
1985 Tjekkoslovakiet Ivan Lendl (1) USA John McEnroe 7−6(7−1), 6−3, 6−4
1986 Tjekkoslovakiet Ivan Lendl (2) Tjekkoslovakiet Miloslav Mečíř 6−4, 6−2, 6−0
1987 Tjekkoslovakiet Ivan Lendl (3) Sverige Mats Wilander 6−7(7−9), 6−0, 7−6(7−4), 6−4
1988 Sverige Mats Wilander (1) Tjekkoslovakiet Ivan Lendl 6−4, 4−6, 6−3, 5−7, 6−4
1989 Vesttyskland Boris Becker (1) Tjekkoslovakiet Ivan Lendl 7−6(7−2), 1−6, 6−3, 7−6(7−4)
1990 USA Pete Sampras (1) USA Andre Agassi 6−4, 6−3, 6−2
1991 Sverige Stefan Edberg (1) USA Jim Courier 6−2, 6−4, 6−0
1992 Sverige Stefan Edberg (2) USA Pete Sampras 3−6, 6−4, 7−6(7−5), 6−2
1993 USA Pete Sampras (2) Frankrig Cédric Pioline 6−4, 6−4, 6−3
1994 USA Andre Agassi (1) Tyskland Michael Stich 6−1, 7−6(7−5), 7−5
1995 USA Pete Sampras (3) USA Andre Agassi 6−4, 6−3, 4−6, 7−5
1996 USA Pete Sampras (4) USA Michael Chang 6−1, 6−4, 7−6(7−3)
1997 Australien Patrick Rafter (1) Storbritannien Greg Rusedski 6−3, 6−2, 4−6, 7−5
1998 Australien Patrick Rafter (2) Australien Mark Philippoussis 6−3, 3−6, 6−2, 6−0
1999 USA Andre Agassi (2) USA Todd Martin 6−4, 6−7(5−7), 6−7(2−7), 6−3, 6−2
2000 Rusland Marat Safin (1) USA Pete Sampras 6−4, 6−3, 6−3
2001 Australien Lleyton Hewitt (1) USA Pete Sampras 7−6(7−4), 6−1, 6−1
2002 USA Pete Sampras (5) USA Andre Agassi 6−3, 6−4, 5−7, 6−4
2003 USA Andy Roddick (1) Spanien Juan Carlos Ferrero 6−3, 7−6(7−2), 6−3
2004 Schweiz Roger Federer (1) Australien Lleyton Hewitt 6−0, 7−6(7−3), 6−0
2005 Schweiz Roger Federer (2) USA Andre Agassi 6−3, 2−6, 7−6(7−1), 6−1
2006 Schweiz Roger Federer (3) USA Andy Roddick 6−2, 4−6, 7−5, 6−1
2007 Schweiz Roger Federer (4) Serbien Novak Djokovic 7−6(7−4), 7−6(7−2), 6−4
2008 Schweiz Roger Federer (5) Storbritannien Andy Murray 6−2, 7−5, 6−2
2009 Argentina Juan Martín del Potro (1) Schweiz Roger Federer 3−6, 7−6(7−5), 4−6, 7−6(7−4), 6−2
2010 Spanien Rafael Nadal (1) Serbien Novak Djokovic 6−4, 5−7, 6−4, 6−2
2011 Serbien Novak Djokovic (1) Spanien Rafael Nadal 6−2, 6−4, 6−7(3−7), 6−1
2012 Storbritannien Andy Murray (1) Serbien Novak Djokovic 7−6(12−10), 7−5, 2−6, 3−6, 6−2
2013 Spanien Rafael Nadal (2) Serbien Novak Djokovic 6−2, 3−6, 6−4, 6−1
2014 Kroatien Marin Čilić (1) Japan Kei Nishikori 6−3, 6−3, 6−3
2015 Serbien Novak Djokovic (2) Schweiz Roger Federer 6−4, 5−7, 6−4, 6−4
2016 Schweiz Stan Wawrinka (1) Serbien Novak Djokovic 6−7(1−7), 6−4, 7−5, 6−3
2017 Spanien Rafael Nadal (3) Sydafrika Kevin Anderson 6−3, 6−3, 6−4
2018 Serbien Novak Djokovic (3) Argentina Juan Martín del Potro 6−3, 7−6(7−4), 6−3
2019 Spanien Rafael Nadal (4) Rusland Daniil Medvedev 7−5, 6−3, 5−7, 4−6, 6−4
2020 Østrig Dominic Thiem (1) Tyskland Alexander Zverev 2−6, 4−6, 6−4, 6−3, 7−6(8−6)
2021 Rusland Daniil Medvedev (1) Serbien Novak Djokovic 6−4, 6−4, 6−4
2022 Spanien Carlos Alcaraz (1) Norge Casper Ruud 6−4, 2−6, 7−6(1), 6−3
2023 Serbien Novak Djokovic (4)   Daniil Medvedev[12] 6−3, 7−6(5), 6−3

Statistik[redigér | rediger kildetekst]

Flest titler[redigér | rediger kildetekst]

*Kun for medlemmer af USNLTA-klubber
Titel forsvaret i udfordringsrunden
Spiller Antal titler År
Amatøræra Åben æra      Total     
USA William Larned 7 0 7 1901, 1902, 1907, 1908, 1909, 1910, 1911
USA Richard Sears 7 0 7 1881*, 1882, 1883, 1884, 1885, 1886, 1887
USA Bill Tilden 7 0 7 1920, 1921, 1922, 1923, 1924, 1925, 1929
USA Jimmy Connors 0 5 5 1974, 1976, 1978, 1982, 1983
USA Pete Sampras 0 5 5 1990, 1993, 1995, 1996, 2002
Schweiz Roger Federer 0 5 5 2004, 2005, 2006, 2007, 2008
USA John McEnroe 0 4 4 1979, 1980, 1981, 1984
USA Robert Wrenn 4 0 4 1893, 1894, 1896, 1897
Spanien Rafael Nadal 0 4 4 2010, 2013, 2017, 2019
Serbien Novak Djokovic 0 4 4 2011, 2015, 2018, 2023
USA Oliver Campbell 3 0 3 1890, 1891, 1892
Tjekkoslovakiet Ivan Lendl 0 3 3 1985, 1986, 1987
Storbritannien Fred Perry 3 0 3 1933, 1934, 1936
USA Malcolm Whitman 3 0 3 1898, 1899, 1900
USA Andre Agassi 0 2 2 1994, 1999
USA Don Budge 2 0 2 1937, 1938
Sverige Stefan Edberg 0 2 2 1991, 1992
Australien Roy Emerson 2 0 2 1961, 1964
Australien Neale Fraser 2 0 2 1959, 1960
USA Pancho Gonzales 2 0 2 1948, 1949
USA Bill Johnston 2 0 2 1915, 1919
USA Jack Kramer 2 0 2 1946, 1947
Frankrig René Lacoste 2 0 2 1926, 1927
Australien Rod Laver 1 1 2 1962, 1969
USA Maurice McLoughlin 2 0 2 1912, 1913
USA Lindley Murray 2 0 2 1917, 1918
Australien John Newcombe 1 1 2 1967, 1973
USA Frank Parker 2 0 2 1944, 1945
Australien Patrick Rafter 0 2 2 1997, 1998
USA Bobby Riggs 2 0 2 1939, 1941
Australien Ken Rosewall 1 1 2 1956, 1970
Australien Frank Sedgman 2 0 2 1951, 1952
USA Henry Slocum Jr. 2 0 2 1888, 1889
USA Tony Trabert 2 0 2 1953, 1955
USA Ellsworth Vines 2 0 2 1931, 1932
USA R. Norris Williams 2 0 2 1914, 1916

Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c "History > Men's Singles Championships". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen 9. juni 2009. Hentet 2009-06-27.
  2. ^ Fendrich, Howard (2008-10-09). "Federer feels 'much better ... than I ever have'". USA Today. Associated Press (AP). Hentet 2009-06-24.
  3. ^ "2014 Prize Money". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen 16. juli 2015. Hentet 2015-08-04.
  4. ^ "Olympus US Open Series at a glance". usopenseries.com. United States Tennis Association. 2009-05-26. Arkiveret fra originalen 28. juni 2009. Hentet 2009-06-27.
  5. ^ "US National/US Open Championships" (PDF). usta.com. United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen (PDF) 12. august 2011. Hentet 2009-06-27.
  6. ^ "History of the U.S. National Championships/US Open". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen 4. juli 2009. Hentet 2009-06-08.
  7. ^ a b c d Axthelm, Pete; Talbert, William F. (1967). Tennis observed: The USLTA men's singles champions, 1881−1966. Barre Publishers.
  8. ^ "History > Year-by-Year History". usopen.org. IBM, United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen 8. juli 2009. Hentet 2009-06-27.
  9. ^ "Breaking with tradition". The Age. The Age Company Ltd. 2004-01-25. Hentet 2009-07-27.
  10. ^ "Haas advocates 5th-set tiebreak". ESPN.com. ESPN. 2009-06-27. Hentet 2009-09-25.
  11. ^ Adams, Susan B. (1998-08-30). "The U.S. Open: A Celebration − A Retrospective: The Men; Twin Pillars of Fire and Ice". The New York Times. The New York Times Company. Hentet 2009-07-14.
  12. ^ Daniil Medvedev deltog under neutralt flag ved US Open 2023 pga. Ruslands invasion af Ukrine.

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Andre US Open-rækker

Andre grand slam-mesterskaber i herresingle

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=US_Open-mesterskabet_i_herresingle&oldid=11758302"