Australian Open-mesterskabet i herresingle
Australian Open-mesterskabet i herresingle | |
---|---|
Arrangement | |
Grundlagt | 1905 |
Arrangør | Tennis Australia |
Spillested | Nyt sted hvert år (1905-71) Kooyong Lawn Tennis Club (1972-87) Melbourne Park (1988-nu) |
Værtsby | Melbourne (1905, 1911, 1914, 1924, 1927, 1930, 1933, 1935, 1939, 1948, 1950, 1953, 1957, 1961, 1965, 1968, 1972-nu) Sydney (1908, 1919, 1922, 1925, 1928, 1931, 1934, 1937, 1940, 1947, 1951, 1954, 1958, 1962, 1966, 1970, 1971) Adelaide (1910, 1920, 1926, 1929, 1932, 1936, 1938, 1946, 1949, 1952, 1955, 1959, 1963, 1967) Brisbane (1907, 1915, 1923, 1956, 1960, 1964, 1969) Perth (1909, 1913, 1921) Christchurch (1906) Hastings (1912) |
Underlag | Græs (1905-1987) Hardcourt (1988-nu) - Rebound Ace (1988-2007) - Plexicushion (2008-19) - GreenSet (2020-nu) |
Præmiesum | A$ 34.226.200 (2024) |
ATP Tour | |
Kategori | Grand slam |
Flest titler | |
Herresingle | Novak Djokovic (10) |
Senest opdateret: 28. januar 2024 |
Australian Open-mesterskabet i herresingle er en tennisturnering for mænd, der afholdes én gang årligt som en del af Australian Open. Turneringen er siden 1988 blevet afviklet i Melbourne Park i Melbourne, Australien, hvor kampene spilles på hardcourt-baner af typen GreenSet.[1] Australian Open spilles over to uger fra midten af januar og er den første af de fire grand slam-turneringer i kalenderåret.
Mesterskabet blev spillet første gang i 1905 under navnet Australasian Championships (Australasiatiske mesterskaber). I 1927 ændredes navnet til Australian Championships (Australske mesterskeber). Ved begyndelsen af den åbne æra, hvor professionelle spillere også fik lov at deltage, ændredes navnet til Australian Open. Mesterskabet blev ikke spillet i perioden 1916-18 på grund af første verdenskrig og i 1940-45 på grund af anden verdenskrig.[2][3]
Turneringens termin er blevet ændret flere gange. I 1977 blev den flyttet fra januar til december, hvilket medførte to turneringer i 1977: en i januar og en i december.[4] Og udgaven, der var planlagt afholdt i december 1986, blev flyttet til januar 1987, og derfor blev der ikke spillet Australian Open i kalenderåret 1986.[5][6]
I tiden under navnet "Australasiatiske mesterskaber" (1905-26) er James Anderson rekordholder med flest titler i alt, 3 (1922, 1924-25), og flest titler i træk, 2 (1924-25). I perioden med navnet "Australske mesterskaber" (1927-68) er Roy Emerson indehaver af rekorden for flest titler med 6 titler (1961, 1963-67) og flest titeler i træk: 5 (1963-67).[3] Indlemmelsen af professionelle spillere i 1969 markerede turneringens indtræden i tennissportens åbne æra, hvor Novak Djokovic (2008, 2011-13, 2015-16, 2019-21, 2023) har rekorden for flest vundne titler: 10. Djokovic har også rekorden for flest titler i træk i den åbne æra: 3 (2011-13 og 2019-21).[3] I den åbne æra er mesterskabet blevet vundet uden sættab to gange: af Ken Rosewall i 1971 og Roger Federer i 2007.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Herresingleturneringen ved Australian Open er blevet spillet i flere forskellige byer: Christchurch og Hastings i New Zealand, samt Perth, Brisbane, Adelaide, Sydney og Melbourne i Australien. Begivenheden blev afholdt i en ny by hvert år, indtil Melbourne blev valgt som fast værtsby fra og med 1972, hvorefter turneringen hvert år blev spillet i Kooyong Lawn Tennis Club, indtil den flyttede til Melbourne Park i 1988.[2]
Indtil 1988 var turneringen udelukkende blevet spillet på græsbaner, men i forbindelse med flytningen fra Kooyong til Melbourne Park blev turneringens underlag skiftet til hardcourt-typen Rebound Ace. I 2008 skiftede man imidlertid til en ny hardcourt-type: Plexicushion.[2][7][8] Mats Wilander var den eneste spiller, der vandt turneringen på både græs (2 gange) og Rebound Ace (1 gang). Roger Federer er den eneste, der har vundet på både Rebound Ace og Plexicushion.[9]
Turneringsreglerne for herresinglemesterskabet er flere gange blevet ændret. Turneringen er altid blevet spillet som en cupturnering, og alle kampe er blevet spillet bedst af fem sæt, bortset fra i 1970, 1973 og 1974, hvor første runde var bedst af tre sæt, samt i 1982, hvor tredje og fjerde runde blev spillet bedst af tre sæt.[1] Fra første mesterskab i 1905 blev alle sæt afgjort med mindst to partiers forskel, men siden 1971 er der blevet spillet med tiebreak-afgørelse i de fire første sæt, bortset fra i 1980-82, hvor der blev spillet med tiebreak i alle fem sæt.[1][10] I 2019 indførte arrangørerne et nyt format for afgørelsen på femte sæt ved stillingen 6-6, idet man indførte en tiebreak til 10 point som afgørelse på sættet og dermed kampen.[11]
Præmier
[redigér | rediger kildetekst]Trofæ
[redigér | rediger kildetekst]Vinderen af mesterskabet får efter finalen overrakt mesterskabets trofæ, Norman Brookes Challenge Cup, ved en sejrsceremoni på banen. Pokalen er en forsølvet model af Warwick-vasen med en sort sokkel, og den er opkaldt efter Norman Brookes, der vandt herresingleturneringen i 1911 og senere var formand for Lawn Tennis Association of Australia i 29 år fra 1926 til 1955.[12] Pokalen blev indført i 1934, hvor den blev overrakt til Fred Perry efter hans sejr i singlemesterskabet.[13]
Inskriptionen på den ene side af pokalens kvadratiske sokkel lyder:[14]
Original ordlyd | Dansk oversættelse |
---|---|
Norman Brookes Challenge Cup |
Norman Brookes Udfordringspokal |
På de tre andre sider er navnene på mestrene siden 1934 indgraveret.
Pokalen er en vandrepokal, og mesteren får ikke den originale pokal med hjem. Til og med 2010 modtog vinderen en kopi af trofæet i reduceret størrelse til ejendom, men siden 2011 har vinderen modtaget en kopi af trofæet i fuld størrelse til evig arv og eje.[15]
Pengepræmier
[redigér | rediger kildetekst]Siden 1968 har der endvidere være pengepræmier til deltagerne, og i perioderne 1984-85 og 1991-95 samt siden 2001 har kvindernes og mændenes præmier været lige store.[16][17] De seneste år har præmiebeløbene være kraftigt stigende, og i 2018 modtog vinderen en pengepræmie på A$ 4.000.000.
År | Førstepræmie |
---|---|
1969 | A$ 4.500 |
1970 | A$ 3.400 |
1971 | A$ 9.000 |
1972 | A$ 2.000 |
1973 | A$ 6.750 |
1974 | A$ 6.500 |
1975 | A$ 9.234 |
1976 | A$ 8.156 |
1977 jan. | A$ 28.000 |
1977 dec. | A$ 28.000 |
1978 | A$ 41.000 |
1979 | A$ 50.015 |
1980 | A$ 50.015 |
1981 | A$ 64.000 |
1982 | A$ 72.000 |
1983 | A$ 77.500 |
1984 | A$ 100.000 |
1985 | A$ 100.000 |
1987 | A$ 103.875 |
1988 | A$ 105.000 |
1989 | A$ 140.000 |
1990 | A$ 266.667 |
1991 | A$ 320.000 |
1992 | A$ 360.000 |
1993 | A$ 410.000 |
1994 | A$ 460.000 |
1995 | A$ 480.000 |
1996 | A$ 562.000 |
1997 | A$ 585.000 |
1998 | A$ 615.000 |
1999 | A$ 722.000 |
2000 | A$ 755.000 |
2001 | A$ 830.500 |
2002 | A$ 1.000.000 |
2003 | A$ 1.127.850 |
2004 | A$ 1.200.000 |
2005 | A$ 1.206.620 |
2006 | A$ 1.220.000 |
2007 | A$ 1.281.000 |
2008 | A$ 1.370.000 |
2009 | A$ 2.000.000 |
2010 | A$ 2.100.000 |
2011 | A$ 2.200.000 |
2012 | A$ 2.300.000 |
2013 | A$ 2.430.000 |
2014 | A$ 2.650.000 |
2015 | A$ 3.100.000 |
2016 | A$ 3.400.000 |
2017 | A$ 3.700.000 |
2018 | A$ 4.000.000 |
2019 | A$ 4.100.000 |
2020 | A$ 4.120.000 |
2021 | A$ 2.750.000 |
2022 | A$ 2.875.000 |
2023 | A$ 2.975.000 |
2024 | A$ 3.150.000 |
Kilde: [16] |
Vindere og finalister
[redigér | rediger kildetekst]Statistik
[redigér | rediger kildetekst]Mestre med mere end én sejr
[redigér | rediger kildetekst]Spiller | Amatør-æra | Åben æra | Total | Vinderår |
---|---|---|---|---|
Novak Djokovic | 0 | 10 | 10 | 2008, 2011, 2012, 2013, 2015, 2016, 2019, 2020, 2021, 2023 |
Roy Emerson | 6 | 0 | 6 | 1961, 1963, 1964, 1965, 1966, 1967 |
Roger Federer | 0 | 6 | 6 | 2004, 2006, 2007, 2010, 2017, 2018 |
Jack Crawford | 4 | 0 | 4 | 1931, 1932, 1933, 1935 |
Ken Rosewall | 2 | 2 | 4 | 1953, 1955, 1971, 1972 |
Andre Agassi | 0 | 4 | 4 | 1995, 2000, 2001, 2003 |
James Anderson | 3 | 0 | 3 | 1922, 1924, 1925 |
Adrian Quist | 3 | 0 | 3 | 1936, 1940, 1948 |
Rod Laver | 2 | 1 | 3 | 1960, 1962, 1969 |
Mats Wilander | 0 | 3 | 3 | 1983, 1984, 1988 |
Tony Wilding | 2 | 0 | 2 | 1906, 1909 |
Rodney Heath | 2 | 0 | 2 | 1905, 1910 |
Pat O'Hara Wood | 2 | 0 | 2 | 1920, 1923 |
John Bromwich | 2 | 0 | 2 | 1939, 1946 |
Frank Sedgman | 2 | 0 | 2 | 1949, 1950 |
Ashley Cooper | 2 | 0 | 2 | 1957, 1958 |
John Newcombe | 0 | 2 | 2 | 1973, 1975 |
Guillermo Vilas | 0 | 2 | 2 | 1978, 1979 |
Johan Kriek | 0 | 2 | 2 | 1981, 1982 |
Stefan Edberg | 0 | 2 | 2 | 1985, 1987 |
Ivan Lendl | 0 | 2 | 2 | 1989, 1990 |
Jim Courier | 0 | 2 | 2 | 1992, 1993 |
Boris Becker | 0 | 2 | 2 | 1991, 1996 |
Pete Sampras | 0 | 2 | 2 | 1994, 1997 |
Rafael Nadal | 0 | 2 | 2 | 2009, 2022 |
Mestre fordelt på lande
[redigér | rediger kildetekst]Land | Amatør-æra | Åben æra | Total | Første titel | Sidste titel |
---|---|---|---|---|---|
Australien | 44 | 6 | 50 | 1905 | 1976 |
USA | 4 | 15 | 19 | 1908 | 2003 |
Serbien | 0 | 10 | 10 | 2008 | 2023 |
Schweiz | 0 | 7 | 7 | 2004 | 2018 |
Sverige | 0 | 6 | 6 | 1983 | 2002 |
Storbritannien | 5 | 0 | 5 | 1912 | 1934 |
Tjekkoslovakiet (2) Tjekkiet (1) |
0 | 3 | 3 | 1989 | 1998 |
New Zealand | 2 | 0 | 2 | 1906 | 1909 |
Argentina | 0 | 2 | 2 | 1978 | 1979 |
Tyskland | 0 | 2 | 2 | 1991 | 1996 |
Rusland | 0 | 2 | 2 | 1999 | 2005 |
Spanien | 0 | 2 | 2 | 2009 | 2022 |
Frankrig | 1 | 0 | 1 | 1928 | 1928 |
Sydafrika | 0 | 1 | 1 | 1981 | 1981 |
Italien | 0 | 1 | 1 | 2024 | 2024 |
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Australian Open (engelsk)
- "Grand Slam Tournaments - Australian Open" (PDF). usta.com. United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. maj 2011. Hentet 2009-07-01.
- "List of Australian Open men's champions". ESPN.com. Reuters. 2009-02-01. Hentet 2009-07-01.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c "Tournament profile - Australian Open". atpworldtour.com. ATP Tour, Inc. Hentet 2009-07-05.
- ^ a b c Foenander, Tristan. "History of the Australian Open – the Grand Slam of Asia/Pacific". australianopen.com. IBM, Tennis Australia. Hentet 2009-07-01.
- ^ a b c "Grand Slam Tournaments - Australian Open" (PDF). usta.com. United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. maj 2011. Hentet 2009-07-01.
- ^ "1977 Grand Slam calendar". atpworldtour.com. ATP Tour, Inc. Hentet 2009-07-01.
- ^ "1986 Grand Slam calendar". atpworldtour.com. ATP Tour, Inc. Hentet 2009-07-01.
- ^ "Australian Open - History - Year-by-year". australianopen.com. IBM, Tennis Australia. Hentet 2009-07-01.
- ^ Schlink, Leo (2008-01-14). "Plexicushion replaces Rebound Ace at Australian Open". Herald Sun. The Herald and Weekly Times. Hentet 2009-07-01.
- ^ Bevan, Chris (2008-01-11). "On-court blues for Aussie tennis?". BBC Sport. BBC. Hentet 2009-07-01.
- ^ "Rod Laver Arena". mopt.com.au. Melbourne & Olympic Parks. Arkiveret fra originalen 13. september 2009. Hentet 2009-08-02.
- ^ "Roddick survives 83-game epic". The Guardian. London: Guardian Media Group. 2003-01-22. Hentet 2009-07-01.
- ^ Australian Open - Final set tiebreaks at Australian Open 2019 (21. december 2018) (engelsk)
- ^ Vaughan, Gerard (2005-01-17). "Trophy has roots in an 18th-century antiquity". The Age. The Age Company Ltd. Hentet 2009-07-01.
- ^ Australian Open - Trophies Arkiveret 11. januar 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
- ^ Australian Open - AO 2018 Draw Ceremony - Photo gallery
- ^ Newsday - Iconic trophies in sports Arkiveret 29. januar 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
- ^ a b The Guardian - Battle of the sexes: charting how women in tennis achieved equal pay (11. september 2015) (engelsk)
- ^ The New York Times - The Open’s Breakthrough of 1973 (24. august 2013) (engelsk)
- ^ "Men's Singles". australianopen.com. IBM. Hentet 2009-12-03.
- ^ I 2023 og 2024 deltog spillere fra Rusland og Hviderusland i mesterskabet under neutralt flag som følge af Ruslands invasion af Ukraine 2022.