Spring til indhold

Australian Open-mesterskabet i herresingle

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Australian Open-mesterskabet
i herresingle
Novak Djokovic med Norman Brookes Challenge Cup ved Australian Open 2011
Novak Djokovic har vundet titlen ti gange.
Arrangement
Grundlagt1905
ArrangørTennis Australia
SpillestedNyt sted hvert år (1905-71)
Kooyong Lawn Tennis Club (1972-87)
Melbourne Park (1988-nu)
VærtsbyMelbourne (1905, 1911, 1914, 1924, 1927, 1930,
  1933, 1935, 1939, 1948, 1950, 1953, 1957, 1961,
  1965, 1968, 1972-nu)
Sydney (1908, 1919, 1922, 1925, 1928, 1931, 1934,
  1937, 1940, 1947, 1951, 1954, 1958, 1962, 1966,
  1970, 1971)
Adelaide (1910, 1920, 1926, 1929, 1932, 1936, 1938,
  1946, 1949, 1952, 1955, 1959, 1963, 1967)
Brisbane (1907, 1915, 1923, 1956, 1960, 1964, 1969)
Perth (1909, 1913, 1921)
Christchurch (1906)
Hastings (1912)
UnderlagGræs (1905-1987)
Hardcourt (1988-nu)
 - Rebound Ace (1988-2007)
 - Plexicushion (2008-19)
 - GreenSet (2020-nu)
PræmiesumA$ 34.226.200  (2024)
ATP Tour
KategoriGrand slam
Flest titler
HerresingleNovak Djokovic (10)
Senest opdateret: 28. januar 2024

Australian Open-mesterskabet i herresingle er en tennisturnering for mænd, der afholdes én gang årligt som en del af Australian Open. Turneringen er siden 1988 blevet afviklet i Melbourne Park i Melbourne, Australien, hvor kampene spilles på hardcourt-baner af typen GreenSet.[1] Australian Open spilles over to uger fra midten af januar og er den første af de fire grand slam-turneringer i kalenderåret.

Mesterskabet blev spillet første gang i 1905 under navnet Australasian Championships (Australasiatiske mesterskaber). I 1927 ændredes navnet til Australian Championships (Australske mesterskeber). Ved begyndelsen af den åbne æra, hvor professionelle spillere også fik lov at deltage, ændredes navnet til Australian Open. Mesterskabet blev ikke spillet i perioden 1916-18 på grund af første verdenskrig og i 1940-45 på grund af anden verdenskrig.[2][3]

Turneringens termin er blevet ændret flere gange. I 1977 blev den flyttet fra januar til december, hvilket medførte to turneringer i 1977: en i januar og en i december.[4] Og udgaven, der var planlagt afholdt i december 1986, blev flyttet til januar 1987, og derfor blev der ikke spillet Australian Open i kalenderåret 1986.[5][6]

I tiden under navnet "Australasiatiske mesterskaber" (1905-26) er James Anderson rekordholder med flest titler i alt, 3 (1922, 1924-25), og flest titler i træk, 2 (1924-25). I perioden med navnet "Australske mesterskaber" (1927-68) er Roy Emerson indehaver af rekorden for flest titler med 6 titler (1961, 1963-67) og flest titeler i træk: 5 (1963-67).[3] Indlemmelsen af professionelle spillere i 1969 markerede turneringens indtræden i tennissportens åbne æra, hvor Novak Djokovic (2008, 2011-13, 2015-16, 2019-21, 2023) har rekorden for flest vundne titler: 10. Djokovic har også rekorden for flest titler i træk i den åbne æra: 3 (2011-13 og 2019-21).[3] I den åbne æra er mesterskabet blevet vundet uden sættab to gange: af Ken Rosewall i 1971 og Roger Federer i 2007.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Herresingleturneringen ved Australian Open er blevet spillet i flere forskellige byer: Christchurch og Hastings i New Zealand, samt Perth, Brisbane, Adelaide, Sydney og Melbourne i Australien. Begivenheden blev afholdt i en ny by hvert år, indtil Melbourne blev valgt som fast værtsby fra og med 1972, hvorefter turneringen hvert år blev spillet i Kooyong Lawn Tennis Club, indtil den flyttede til Melbourne Park i 1988.[2]

Indtil 1988 var turneringen udelukkende blevet spillet på græsbaner, men i forbindelse med flytningen fra Kooyong til Melbourne Park blev turneringens underlag skiftet til hardcourt-typen Rebound Ace. I 2008 skiftede man imidlertid til en ny hardcourt-type: Plexicushion.[2][7][8] Mats Wilander var den eneste spiller, der vandt turneringen på både græs (2 gange) og Rebound Ace (1 gang). Roger Federer er den eneste, der har vundet på både Rebound Ace og Plexicushion.[9]

Turneringsreglerne for herresinglemesterskabet er flere gange blevet ændret. Turneringen er altid blevet spillet som en cupturnering, og alle kampe er blevet spillet bedst af fem sæt, bortset fra i 1970, 1973 og 1974, hvor første runde var bedst af tre sæt, samt i 1982, hvor tredje og fjerde runde blev spillet bedst af tre sæt.[1] Fra første mesterskab i 1905 blev alle sæt afgjort med mindst to partiers forskel, men siden 1971 er der blevet spillet med tiebreak-afgørelse i de fire første sæt, bortset fra i 1980-82, hvor der blev spillet med tiebreak i alle fem sæt.[1][10] I 2019 indførte arrangørerne et nyt format for afgørelsen på femte sæt ved stillingen 6-6, idet man indførte en tiebreak til 10 point som afgørelse på sættet og dermed kampen.[11]

Præmier

[redigér | rediger kildetekst]

Trofæ

[redigér | rediger kildetekst]
Novak Djokovic med Norman Brookes Challenge Cup i 2011.

Vinderen af mesterskabet får efter finalen overrakt mesterskabets trofæ, Norman Brookes Challenge Cup, ved en sejrsceremoni på banen. Pokalen er en forsølvet model af Warwick-vasen med en sort sokkel, og den er opkaldt efter Norman Brookes, der vandt herresingleturneringen i 1911 og senere var formand for Lawn Tennis Association of Australia i 29 år fra 1926 til 1955.[12] Pokalen blev indført i 1934, hvor den blev overrakt til Fred Perry efter hans sejr i singlemesterskabet.[13]

Inskriptionen på den ene side af pokalens kvadratiske sokkel lyder:[14]

Original ordlyd Dansk oversættelse

Norman Brookes Challenge Cup
Singles Championship of Australia.
Presented by the
State Lawn Tennis Associations
and the friends of Mr Norman E.Brookes
as a token of admiration for his eminent services to
Australian Tennis as an International Player
and for his continued interest in and constant devotion
to the development of tennis as a game.

Norman Brookes Udfordringspokal
Australsk Singlemesterskab.
Skænket af
Staternes Lawn Tennis Forbund
og vennerne af Hr. Norman E. Brookes
som et symbol på beundringen af hans enestående bidrag til
Australsk Tennis som International Spiller
og for hans fortsatte interesse for og vedvarende helligelse
til udviklingen af tennisspillet.

På de tre andre sider er navnene på mestrene siden 1934 indgraveret.

Pokalen er en vandrepokal, og mesteren får ikke den originale pokal med hjem. Til og med 2010 modtog vinderen en kopi af trofæet i reduceret størrelse til ejendom, men siden 2011 har vinderen modtaget en kopi af trofæet i fuld størrelse til evig arv og eje.[15]

Pengepræmier

[redigér | rediger kildetekst]

Siden 1968 har der endvidere være pengepræmier til deltagerne, og i perioderne 1984-85 og 1991-95 samt siden 2001 har kvindernes og mændenes præmier været lige store.[16][17] De seneste år har præmiebeløbene være kraftigt stigende, og i 2018 modtog vinderen en pengepræmie på A$ 4.000.000.

År Førstepræmie
1969 A$ 4.500
1970 A$ 3.400
1971 A$ 9.000
1972 A$ 2.000
1973 A$ 6.750
1974 A$ 6.500
1975 A$ 9.234
1976 A$ 8.156
1977 jan. A$ 28.000
1977 dec. A$ 28.000
1978 A$ 41.000
1979 A$ 50.015
1980 A$ 50.015
1981 A$ 64.000
1982 A$ 72.000
1983 A$ 77.500
1984 A$ 100.000
1985 A$ 100.000
1987 A$ 103.875
1988 A$ 105.000
1989 A$ 140.000
1990 A$ 266.667
1991 A$ 320.000
1992 A$ 360.000
1993 A$ 410.000
1994 A$ 460.000
1995 A$ 480.000
1996 A$ 562.000
1997 A$ 585.000
1998 A$ 615.000
1999 A$ 722.000
2000 A$ 755.000
2001 A$ 830.500
2002 A$ 1.000.000
2003 A$ 1.127.850
2004 A$ 1.200.000
2005 A$ 1.206.620
2006 A$ 1.220.000
2007 A$ 1.281.000
2008 A$ 1.370.000
2009 A$ 2.000.000
2010 A$ 2.100.000
2011 A$ 2.200.000
2012 A$ 2.300.000
2013 A$ 2.430.000
2014 A$ 2.650.000
2015 A$ 3.100.000
2016 A$ 3.400.000
2017 A$ 3.700.000
2018 A$ 4.000.000
2019 A$ 4.100.000
2020 A$ 4.120.000
2021 A$ 2.750.000
2022 A$ 2.875.000
2023 A$ 2.975.000
2024 A$ 3.150.000
Kilde: [16]

Vindere og finalister

[redigér | rediger kildetekst]
Rodney Heath
Rodney Heath vandt den allerførste turnering i 1905 og igen i 1910.
Tony Wilding
Newzealænderen Tony Wilding sejrede i 1906 og 1909.
James Anderson
James Anderson sikrede sig tre titler i Australasian Championship.
Jack Crawford
Jack Crawford vandt titlen i 1931, 1932, 1933 and 1935.
Ken Rosewall
Ken Rosewall vandt turneringen i 1953, 1955, 1971 og 1972, dvs. 19 år mellem første og sidste sejr.
Rod Laver
Rod Laver vandt turneringen tre gange i 1960'erne.
Roy Emerson
Roy Emerson vandt seks gange i 1960'erne.
Mats Wilander
Mats Wilander vandt turneringen i 1983, 1984 og 1988.
Andre Agassi
Andre Agassi vandt fire titler i perioden 1995-2003.
Roger Federer
Roger Federer har vundet seks titler.
Novak Djokovic
Novak Djokovic hæver Norman Brookes Challenge Cup i 2011 efter den anden af sine ti finalesejre.
Australasistiske mesterskaber
År Mester Finalist Resultat[18]
1905 Australien Rodney Heath (1) Australien Arthur Curtis 4–6, 6–3, 6–4, 6–4
1906 New Zealand Tony Wilding (1) New Zealand Francis Fisher 6–0, 6–4, 6–4
1907 Australien Horace Rice (1) New Zealand Harry Parker 6–3, 6–4, 6–4
1908 USA Fred Alexander (1) Australien Alfred Dunlop 3–6, 3–6, 6–0, 6–2, 6–3
1909 New Zealand Tony Wilding (2) Australien Ernie Parker 6–1, 7–5, 6–2
1910 Australien Rodney Heath (2) Australien Horace Rice 6–4, 6–3, 6–2
1911 Australien Norman Brookes (1) Australien Horace Rice 6–1, 6–2, 6–3
1912 Storbritannien James Cecil Parke (1) Storbritannien Alfred Beamish 3–6, 6–3, 1–6, 6–1, 7–5
1913 Australien Ernie Parker (1) New Zealand Harry Parker 2–6, 6–1, 6–3, 6–2
1914 Australien Arthur O'Hara Wood (1) Australien Gerald Patterson 6–4, 6–3, 5–7, 6–1
1915 Storbritannien Gordon Lowe (1) Australien Horace Rice 4–6, 6–1, 6–1, 6–4
1916-18 Ingen turneringer pga. første verdenskrig
1919 Storbritannien Algernon Kingscote (1) Australien Eric Pockley 6–4, 6–0, 6–3
1920 Australien Pat O'Hara Wood (1) Australien Ronald Thomas 6–3, 4–6, 6–8, 6–1, 6–3
1921 Australien Rhys Gemmell (1) Australien Alf Hedeman 7–5, 6–1, 6–4
1922 Australien James Anderson (1) Australien Gerald Patterson 6–0, 3–6, 3–6, 6–3, 6–2
1923 Australien Pat O'Hara Wood (2) Australien Bert St. John 6–1, 6–1, 6–3
1924 Australien James Anderson (2) Australien Richard Schlesinger 6–3, 6–4, 3–6, 5–7, 6–3
1925 Australien James Anderson (3) Australien Gerald Patterson 11–9, 2–6, 6–2, 6–3
1926 Australien John Hawkes (1) Australien James Willard 6–1, 6–3, 6–1
Australske mesterskaber
År Mester Finalist Resultat
1927 Australien Gerald Patterson (1) Australien John Hawkes 3–6, 6–4, 3–6, 18–16, 6–3
1928 Frankrig Jean Borotra (1) Australien Jack Cummings 6–4, 6–1, 4–6, 5–7, 6–3
1929 Storbritannien Colin Gregory (1) Australien Richard Schlesinger 6–2, 6–2, 5–7, 7–5
1930 Australien Edgar Moon (1) Australien Harry Hopman 6–3, 6–1, 6–3
1931 Australien Jack Crawford (1) Australien Harry Hopman 6–4, 6–2, 2–6, 6–1
1932 Australien Jack Crawford (2) Australien Harry Hopman 4–6, 6–3, 3–6, 6–3, 6–1
1933 Australien Jack Crawford (3) USA Keith Gledhill 2–6, 7–5, 6–3, 6–2
1934 Storbritannien Fred Perry (1) Australien Jack Crawford 6–3, 7–5, 6–1
1935 Australien Jack Crawford (4) Storbritannien Fred Perry 2–6, 6–4, 6–4, 6–4
1936 Australien Adrian Quist (1) Australien Jack Crawford 6–2, 6–3, 4–6, 3–6, 9–7
1937 Australien Vivian McGrath (1) Australien John Bromwich 6–3, 1–6, 6–0, 2–6, 6–1
1938 USA Don Budge (1) Australien John Bromwich 6–4, 6–2, 6–1
1939 Australien John Bromwich (1) Australien Adrian Quist 6–4, 6–1, 6–3
1940 Australien Adrian Quist (2) Australien Jack Crawford 6–3, 6–1, 6–2
1941-45 Ingen turneringer pga. anden verdenskrig
1946 Australien John Bromwich (2) Australien Dinny Pails 5–7, 6–3, 7–5, 3–6, 6–2
1947 Australien Dinny Pails (1) Australien John Bromwich 4–6, 6–4, 3–6, 7–5, 8–6
1948 Australien Adrian Quist (3) Australien John Bromwich 6–4, 3–6, 6–3, 2–6, 6–3
1949 Australien Frank Sedgman (1) Australien John Bromwich 6–3, 6–2, 6–2
1950 Australien Frank Sedgman (2) Australien Ken McGregor 6–3, 6–4, 4–6, 6–1
1951 USA Dick Savitt (1) Australien Ken McGregor 6–3, 2–6, 6–3, 6–1
1952 Australien Ken McGregor (1) Australien Frank Sedgman 7–5, 12–10, 2–6, 6–2
1953 Australien Ken Rosewall (1) Australien Mervyn Rose 6–0, 6–3, 6–4
1954 Australien Mervyn Rose (1) Australien Rex Hartwig 6–2, 0–6, 6–4, 6–2
1955 Australien Ken Rosewall (2) Australien Lew Hoad 9–7, 6–4, 6–4
1956 Australien Lew Hoad (1) Australien Ken Rosewall 6–4, 3–6, 6–4, 7–5
1957 Australien Ashley Cooper (1) Australien Neale Fraser 6–3, 9–11, 6–4, 6–2
1958 Australien Ashley Cooper (2) Australien Malcolm Anderson 7–5, 6–3, 6–4
1959 USA Alex Olmedo (1) Australien Neale Fraser 6–1, 6–2, 3–6, 6–3
1960 Australien Rod Laver (1) Australien Neale Fraser 5–7, 3–6, 6–3, 8–6, 8–6
1961 Australien Roy Emerson (1) Australien Rod Laver 1–6, 6–3, 7–5, 6–4
1962 Australien Rod Laver (2) Australien Roy Emerson 8–6, 0–6, 6–4, 6–4
1963 Australien Roy Emerson (2) Australien Ken Fletcher 6–3, 6–3, 6–1
1964 Australien Roy Emerson (3) Australien Fred Stolle 6–3, 6–4, 6–2
1965 Australien Roy Emerson (4) Australien Fred Stolle 7–9, 2–6, 6–4, 7–5, 6–1
1966 Australien Roy Emerson (5) USA Arthur Ashe 6–4, 6–8, 6–2, 6–3
1967 Australien Roy Emerson (6) USA Arthur Ashe 6–4, 6–1, 6–4
1968 Australien William Bowrey (1) Spanien Juan Gisbert, Sr. 7–5, 2–6, 9–7, 6–4
Australian Open
År Mester Finalist Resultat
1969 Australien Rod Laver (3) Spanien Andrés Gimeno 6–3, 6–4, 7–5
1970 USA Arthur Ashe (1) Australien Dick Crealy 6–4, 9–7, 6–2
1971 Australien Ken Rosewall (3) USA Arthur Ashe 6–1, 7–5, 6–3
1972 Australien Ken Rosewall (4) Australien Malcolm Anderson 7–6(2), 6–3, 7–5
1973 Australien John Newcombe (1) New Zealand Onny Parun 6–3, 6–7, 7–5, 6–1
1974 USA Jimmy Connors (1) Australien Phil Dent 7–6(7), 6–4, 4–6, 6–3
1975 Australien John Newcombe (2) USA Jimmy Connors 7–5, 3–6, 6–4, 7–6(7)
1976 Australien Mark Edmondson (1) Australien John Newcombe 6–7, 6–3, 7–6, 6–1
1977 jan. USA Roscoe Tanner (1) Argentina Guillermo Vilas 6–3, 6–3, 6–3
1977 dec. USA Vitas Gerulaitis (1) Storbritannien John Lloyd 6–3, 7–6(1), 5–7, 3–6, 6–2
1978 Argentina Guillermo Vilas (1) Australien John Marks 6–4, 6–4, 3–6, 6–3
1979 Argentina Guillermo Vilas (2) USA John Sadri 7–6(4), 6–3, 6–2
1980 USA Brian Teacher (1) Australien Kim Warwick 7–5, 7–6(4), 6–3
1981 Sydafrika Johan Kriek (1) USA Steve Denton 6–2, 7–6(1), 6–7(1), 6–4
1982 USA Johan Kriek (2) USA Steve Denton 6–3, 6–3, 6–2
1983 Sverige Mats Wilander (1) Tjekkoslovakiet Ivan Lendl 6–1, 6–4, 6–4
1984 Sverige Mats Wilander (2) Sydafrika Kevin Curren 6–7(5), 6–4, 7–6(3), 6–2
1985 Sverige Stefan Edberg (1) Sverige Mats Wilander 6–4, 6–3, 6–3
1986 Ingen turnering. Termin flyttet fra december til januar.
1987 Sverige Stefan Edberg (2) Australien Pat Cash 6–3, 6–4, 3–6, 5–7, 6–3
1988 Sverige Mats Wilander (3) Australien Pat Cash 6–3, 6–7(3), 3–6, 6–1, 8–6
1989 Tjekkoslovakiet Ivan Lendl (1) Tjekkoslovakiet Miloslav Mečíř 6–2, 6–2, 6–2
1990 Tjekkoslovakiet Ivan Lendl (2) Sverige Stefan Edberg 4–6, 7–6(3), 5–2 opg.
1991 Tyskland Boris Becker (1) Tjekkoslovakiet Ivan Lendl 1–6, 6–4, 6–4, 6–4
1992 USA Jim Courier (1) Sverige Stefan Edberg 6–3, 3–6, 6–4, 6–2
1993 USA Jim Courier (2) Sverige Stefan Edberg 6–2, 6–1, 2–6, 7–5
1994 USA Pete Sampras (1) USA Todd Martin 7–6(4), 6–4, 6–4
1995 USA Andre Agassi (1) USA Pete Sampras 4–6, 6–1, 7–6(6), 6–4
1996 Tyskland Boris Becker (2) USA Michael Chang 6–2, 6–4, 2–6, 6–2
1997 USA Pete Sampras (2) Spanien Carlos Moyá 6–2, 6–3, 6–3
1998 Tjekkiet Petr Korda (1) Chile Marcelo Ríos 6–2, 6–2, 6–2
1999 Rusland Jevgenij Kafelnikov (1) Sverige Thomas Enqvist 4–6, 6–0, 6–3, 7–6(1)
2000 USA Andre Agassi (2) Rusland Jevgenij Kafelnikov 3–6, 6–3, 6–2, 6–4
2001 USA Andre Agassi (3) Frankrig Arnaud Clément 6–4, 6–2, 6–2
2002 Sverige Thomas Johansson (1) Rusland Marat Safin 3–6, 6–4, 6–4, 7–6(4)
2003 USA Andre Agassi (4) Tyskland Rainer Schüttler 6–2, 6–2, 6–1
2004 Schweiz Roger Federer (1) Rusland Marat Safin 7–6(3), 6–4, 6–2
2005 Rusland Marat Safin (1) Australien Lleyton Hewitt 1–6, 6–3, 6–4, 6–4
2006 Schweiz Roger Federer (2) Cypern Marcos Baghdatis 5–7, 7–5, 6–0, 6–2
2007 Schweiz Roger Federer (3) Chile Fernando González 7–6(2), 6–4, 6–4
2008 Serbien Novak Djokovic (1) Frankrig Jo-Wilfried Tsonga 4–6, 6–4, 6–3, 7–6(2)
2009 Spanien Rafael Nadal (1) Schweiz Roger Federer 7–5, 3–6, 7–6(3), 3–6, 6–2
2010 Schweiz Roger Federer (4) Storbritannien Andy Murray 6–3, 6–4, 7–6(11)
2011 Serbien Novak Djokovic (2) Storbritannien Andy Murray 6–4, 6–2, 6–3
2012 Serbien Novak Djokovic (3) Spanien Rafael Nadal 5–7, 6–4, 6–2, 6–7(5), 7–5
2013 Serbien Novak Djokovic (4) Storbritannien Andy Murray 6–7(2), 7–6(3), 6–3, 6–2
2014 Schweiz Stan Wawrinka (1) Spanien Rafael Nadal 6–3, 6–2, 3–6, 6–3
2015 Serbien Novak Djokovic (5) Storbritannien Andy Murray 7–6(5), 6–7(4), 6–3, 6–0
2016 Serbien Novak Djokovic (6) Storbritannien Andy Murray 6–1, 7–5, 7–6(3)
2017 Schweiz Roger Federer (5) Spanien Rafael Nadal 6–4, 3–6, 6–1, 3–6, 6–3
2018 Schweiz Roger Federer (6) Kroatien Marin Čilić 6–2, 6–7(5), 6–3, 3–6, 6–1
2019 Serbien Novak Djokovic (7) Spanien Rafael Nadal 6–3, 6–2, 6–3
2020 Serbien Novak Djokovic (8) Østrig Dominic Thiem 6–4, 4–6, 2–6, 6–3, 6–4
2021 Serbien Novak Djokovic (9) Rusland Daniil Medvedev 7–5, 6–2, 6–2
2022 Spanien Rafael Nadal (2) Rusland Daniil Medvedev 2–6, 6–7(5), 6–4, 6–4, 7–5
2023 Serbien Novak Djokovic (10) Grækenland Stefanos Tsitsipas 6–3, 7–6(4), 7–6(5)
2024 Italien Jannik Sinner (1)   Daniil Medvedev[19] 3–6, 3–6, 6–4, 6–4, 6–3

Statistik

[redigér | rediger kildetekst]

Mestre med mere end én sejr

[redigér | rediger kildetekst]
Spiller Amatør-æra Åben æra Total Vinderår
Serbien Novak Djokovic 0 10 10 2008, 2011, 2012, 2013, 2015, 2016, 2019, 2020, 2021, 2023
Australien Roy Emerson 6 0 6 1961, 1963, 1964, 1965, 1966, 1967
Schweiz Roger Federer 0 6 6 2004, 2006, 2007, 2010, 2017, 2018
Australien Jack Crawford 4 0 4 1931, 1932, 1933, 1935
Australien Ken Rosewall 2 2 4 1953, 1955, 1971, 1972
USA Andre Agassi 0 4 4 1995, 2000, 2001, 2003
Australien James Anderson 3 0 3 1922, 1924, 1925
Australien Adrian Quist 3 0 3 1936, 1940, 1948
Australien Rod Laver 2 1 3 1960, 1962, 1969
Sverige Mats Wilander 0 3 3 1983, 1984, 1988
New Zealand Tony Wilding 2 0 2 1906, 1909
Australien Rodney Heath 2 0 2 1905, 1910
Australien Pat O'Hara Wood 2 0 2 1920, 1923
Australien John Bromwich 2 0 2 1939, 1946
Australien Frank Sedgman 2 0 2 1949, 1950
Australien Ashley Cooper 2 0 2 1957, 1958
Australien John Newcombe 0 2 2 1973, 1975
Argentina Guillermo Vilas 0 2 2 1978, 1979
Sydafrika Johan Kriek 0 2 2 1981, 1982
Sverige Stefan Edberg 0 2 2 1985, 1987
Tjekkoslovakiet Ivan Lendl 0 2 2 1989, 1990
USA Jim Courier 0 2 2 1992, 1993
Tyskland Boris Becker 0 2 2 1991, 1996
USA Pete Sampras 0 2 2 1994, 1997
Spanien Rafael Nadal 0 2 2 2009, 2022

Mestre fordelt på lande

[redigér | rediger kildetekst]
Land Amatør-æra Åben æra Total Første titel Sidste titel
 Australien 44 6 50 1905 1976
 USA 4 15 19 1908 2003
 Serbien 0 10 10 2008 2023
 Schweiz 0 7 7 2004 2018
 Sverige 0 6 6 1983 2002
 Storbritannien 5 0 5 1912 1934
 Tjekkoslovakiet (2)
 Tjekkiet (1) 		0 3 3 1989 1998
 New Zealand 2 0 2 1906 1909
 Argentina 0 2 2 1978 1979
 Tyskland 0 2 2 1991 1996
 Rusland 0 2 2 1999 2005
 Spanien 0 2 2 2009 2022
 Frankrig 1 0 1 1928 1928
 Sydafrika 0 1 1 1981 1981
 Italien 0 1 1 2024 2024

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Wikimedia Commons har flere filer relateret til Australian Open
  • Australian Open (engelsk)
  • "Grand Slam Tournaments - Australian Open" (PDF). usta.com. United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. maj 2011. Hentet 2009-07-01.
  • "List of Australian Open men's champions". ESPN.com. Reuters. 2009-02-01. Hentet 2009-07-01.

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ a b c "Tournament profile - Australian Open". atpworldtour.com. ATP Tour, Inc. Hentet 2009-07-05.
  2. ^ a b c Foenander, Tristan. "History of the Australian Open – the Grand Slam of Asia/Pacific". australianopen.com. IBM, Tennis Australia. Hentet 2009-07-01.
  3. ^ a b c "Grand Slam Tournaments - Australian Open" (PDF). usta.com. United States Tennis Association. Arkiveret fra originalen (PDF) 20. maj 2011. Hentet 2009-07-01.
  4. ^ "1977 Grand Slam calendar". atpworldtour.com. ATP Tour, Inc. Hentet 2009-07-01.
  5. ^ "1986 Grand Slam calendar". atpworldtour.com. ATP Tour, Inc. Hentet 2009-07-01.
  6. ^ "Australian Open - History - Year-by-year". australianopen.com. IBM, Tennis Australia. Hentet 2009-07-01.
  7. ^ Schlink, Leo (2008-01-14). "Plexicushion replaces Rebound Ace at Australian Open". Herald Sun. The Herald and Weekly Times. Hentet 2009-07-01.
  8. ^ Bevan, Chris (2008-01-11). "On-court blues for Aussie tennis?". BBC Sport. BBC. Hentet 2009-07-01.
  9. ^ "Rod Laver Arena". mopt.com.au. Melbourne & Olympic Parks. Arkiveret fra originalen 13. september 2009. Hentet 2009-08-02.
  10. ^ "Roddick survives 83-game epic". The Guardian. London: Guardian Media Group. 2003-01-22. Hentet 2009-07-01.
  11. ^ Australian Open - Final set tiebreaks at Australian Open 2019 (21. december 2018) (engelsk)
  12. ^ Vaughan, Gerard (2005-01-17). "Trophy has roots in an 18th-century antiquity". The Age. The Age Company Ltd. Hentet 2009-07-01.
  13. ^ Australian Open - Trophies Arkiveret 11. januar 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
  14. ^ Australian Open - AO 2018 Draw Ceremony - Photo gallery
  15. ^ Newsday - Iconic trophies in sports Arkiveret 29. januar 2018 hos Wayback Machine (engelsk)
  16. ^ a b The Guardian - Battle of the sexes: charting how women in tennis achieved equal pay (11. september 2015) (engelsk)
  17. ^ The New York Times - The Open’s Breakthrough of 1973 (24. august 2013) (engelsk)
  18. ^ "Men's Singles". australianopen.com. IBM. Hentet 2009-12-03.
  19. ^ I 2023 og 2024 deltog spillere fra Rusland og Hviderusland i mesterskabet under neutralt flag som følge af Ruslands invasion af Ukraine 2022.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Australian_Open-mesterskabet_i_herresingle&oldid=11758292"