Allehelgensaften

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Allehelgensaften er aftenen før allehelgensdag, som i dansk tradition altid falder den første søndag i november. Allehelgenssøndag er samtidig den søndag, hvor allehelgensdag markeres i folkekirkens gudstjeneste. Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.

Begrebet Halloween, der har sit afsæt i de engelsksprogede lande, har en nær tilknytning til Allehelgensaften. Halloween fejres altid den 31. oktober.

Historisk[redigér | redigér wikikode]

Allehelgensaften gik i lighed med allehelgensdag stort set i glemmebogen i den danske kultur, da den blev afskaffet ved helligdagsreformen af 1770. Den er ved at vinde indpas i dansk kultur igen, under det amerikanske navn. I dag fejres den i Danmark efter den amerikanske model.

Allehelgensaften blev til som "Samhain", en hedensk højtid blandt kelterne i Irland og Storbritannien. [1] I det 19. århundrede blev traditionen taget med til Nordamerika af hovedsageligt irske og skotske immigranter, som tog de forskellige traditioner med sig. I det 19. århundrede startede dagen, ifølge kirken og den florentinske kalender, ved solopgang.

Allehelgensaften i engelsksprogede lande (Halloween)[redigér | redigér wikikode]

Et udhulet græskar med udskårne huller, formet som et ansigt, er symbol på Halloween

I USA, Skotland og de øvrige engelsksprogede lande kaldes allehelgensaften for halloween, en forkortelse fra "All Hallows' Eve", og er en stor festdag, der med et glimt i øjet lægger vægt på gys og gru med hekse, spøgelser, spindelvæv, edderkopper, horrorfilm osv.

Halloween kan sammenlignes med fastelavn i Danmark: børn klæder sig ud og går rundt og banker på naboernes døre for at få slik (i USA siger børnene trick or treat, "slik eller ballade"). I Danmark står valget mellem boller eller ballade. Mens fastelavnen i Danmark nu udelukkende er blevet en børnefest, fejres halloween også af voksne.

En af de mest kendte halloween-skikke er at udskære orange græskar (pumpkins) med skræmmende ansigter og bruge dem som lamper, Jack o' Lanterns. De traditionelle halloween-farver er sort og orange.[2]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet halloween er en sammentrækning af All Hallow's Eve i Skotsk, da det er aftenen før "All Hallows' Day" (allehelgensdag). Helligdagen var en dag med hedenske traditioner og festligheder i en række nordeuropæiske lande, til paverne Gregor III og Gregor IV flyttede den gamle kristne allehelgensdagsfest fra d. 13. maj til d. 1. november.

Begrebet Halloween i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Den amerikanske "halloween" begyndte at vinde popularitet i Danmark, da Ekstra Bladet i 1998 tog initiativet til det første af en række årlige halloween-arrangementer i Scala, med gyserfilm-maratoner, gevinster til bedste udklædning mv. I år 2000 begyndte legetøjskæden Fætter BR at sælge halloween-udstyr, og i 2006 begyndte Tivoli at holde halloween-åbent i efterårsferien med græskar, hekselandsby osv.

I 2008 deltog 264.000 mennesker i Tivolis halloween-arrangement, og det har gjort efterårsferien til Tivolis mest besøgte periode[3].

Legoland i Billund er også begyndt at bruge temaet i efterårsferien. Senere er Fårup Sommerland, Djurs Sommerland og Bonbon-Land også begyndt på det.

Det kommer også fra USA hvor det er en stor tradition, at forlystelsesparker gør meget ud af deres halloweendage. De giver dem forskellige navne som Fright Fest, Halloweekends, Scarowinds osv.

Halloweens popularitet i Danmark kan direkte måles i den nationale græskarproduktion, der i løbet af få år er steget til 400.000 i 2008.[4]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: