Allehelgensaften

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Allehelgensaften er aftenen før allehelgensdag, som i dansk tradition altid falder den første søndag i november. Allehelgenssøndag er samtidig den søndag, hvor allehelgensdag markeres i folkekirkens gudstjeneste. Ifølge folketroen er allehelgensaften den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løse for at vanære og håne de helgener, der festligholdes på allehelgensdag.

Historisk[redigér | redigér wikikode]

Allehelgensaften gik i lighed med allehelgensdag stort set i glemmebogen i den danske kultur, da den blev afskaffet ved helligdagsreformen af 1770. Den er ved at vinde indpas i dansk kultur igen, under det amerikanske navn. I dag fejres den i Danmark efter den amerikanske model.

Allehelgensaften blev til som "Samhain", en hedensk højtid blandt kelterne i Irland og Storbritannien. [1] I det 19. århundrede blev traditionen taget med til Nordamerika af hovedsageligt irske og skotske immigranter, som tog de forskellige traditioner med sig. I det 19. århundrede startede dagen, ifølge kirken og den florentinske kalender, ved solopgang.

Allehelgensaften i engelsksprogede lande (Halloween)[redigér | redigér wikikode]

Et udhulet græskar med udskårne huller, formet som et ansigt, er symbol på Halloween

I USA, Skotland og de øvrige engelsksprogede lande kaldes allehelgensaften for halloween, en forkortelse fra "All Hallows' Eve", og er en stor festdag, der med et glimt i øjet lægger vægt på gys og gru med hekse, spøgelser, spindelvæv, edderkopper, horrorfilm osv.

Halloween kan sammenlignes med fastelavn i Danmark: børn klæder sig ud og går rundt og banker på naboernes døre for at få slik (i USA siger børnene trick or treat, "slik eller ballade"). I Danmark står valget mellem boller eller ballade. Mens fastelavnen i Danmark nu udelukkende er blevet en børnefest, fejres halloween også af voksne.

En af de mest kendte halloween-skikke er at udskære orange græskar (pumpkins) med skræmmende ansigter og bruge dem som lamper, Jack o' Lanterns. De traditionelle halloween-farver er sort og orange.[2]

Etymologi[redigér | redigér wikikode]

Ordet halloween er en sammentrækning af All Hallow's Eve i Skotsk, da det er aftenen før "All Hallows' Day" (allehelgensdag). Helligdagen var en dag med hedenske traditioner og festligheder i en række nordeuropæiske lande, til paverne Gregor III og Gregor IV flyttede den gamle kristne allehelgensdagsfest fra d. 13. maj til d. 1. november.

Begrebet Halloween i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Den amerikanske "halloween" begyndte at vinde popularitet i Danmark, da Ekstra Bladet i 1998 tog initiativet til det første af en række årlige halloween-arrangementer i Scala, med gyserfilm-maratoner, gevinster til bedste udklædning mv. I år 2000 begyndte legetøjskæden Fætter BR at sælge halloween-udstyr, og i 2006 begyndte Tivoli at holde halloween-åbent i efterårsferien med græskar, hekselandsby osv.

I 2008 deltog 264.000 mennesker i Tivolis halloween-arrangement, og det har gjort efterårsferien til Tivolis mest besøgte periode[3].

Legoland i Billund er også begyndt at bruge temaet i efterårsferien.

Halloweens popularitet i Danmark kan direkte måles i den nationale græskarproduktion, der i løbet af få år er steget til 400.000 i 2008.[4]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: