Allehelgensaften
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Allehelgensaften den 31. oktober er ifølge folketroen den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter er løs. Mange steder fortælles der spøgelseshistorier og tages varsler.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Halloween
I USA og mange andre lande kaldes allehelgensaften også for Halloween og er under det navn en stor festdag, der med et glimt i øjet lægger vægt på gys og gru med hekse, spøgelser, spindelvæv, edderkopper, horrorfilm osv.
Halloween kan sammenlignes med traditionen omkring fastelavn i Danmark, for begge steder klæder børn sig ud og går rundt og banker på nabokvarterets døre for at få slik (i USA siger børnene trick or treat, altså "ballade eller lækkerbisken"). Det er dog det eneste fællespunkt.
Mens fastelavn primært er en børnefest, fejres Halloween også af voksne.
En af de kendteste Halloween-skikke er at udskære orange græskar (pumpkins) med skræmmende ansigter og bruge dem som lamper (Jack o' Lanterns).
De traditionelle Halloween-farver er sort og orange.[1]
[redigér] Halloween i Danmark
Halloween begyndte at vinde popularitet i Danmark, da Ekstra Bladet i 1998 tog initiativet til det første af en række årlige Halloween-arrangementer i Scala, med gyserfilm-maratoner, gevinster til bedste udklædning, etc..
I år 2000 begyndte Fætter BR at sælge Halloween-ting, og i 2006 begyndte Tivoli at holde Halloween-åbent i efterårsferien, hvor haven til lejligheden dekoreres med græskar, hekselandsby etc. I 2008 deltog 264.00 mennesker i Tivolis Halloween-arrangement, som har gjort efterårsferien til havens mest besøgte periode om året — inklusive både sommer og jul (kilde: Ekko).
Halloweens popularitet i Danmark kan direkte måles i den nationale græskarproduktion, der i løbet af få år er steget til 400.000 græskar i 2008.
[redigér] Datoen
En forskel på dansk og fx amerikansk Halloween er, at danskere ser meget stort på datoen; danske Halloween-fester ligger gerne før eller efter 31. oktober, eksempelvis har Tivoli for længst lukket portene, når Halloween rent faktisk finder sted. I USA er Halloween en national helligdag på størrelse med juleaften, men i Danmark må folk på arbejde som normalt, også dagen efter, hvilket gør det vanskeligt at fejre Halloween på selve dagen, med mindre den tilfældigvis falder i en weekend.
Placeringen på den 31. oktober skyldes at det er aftenen før 1. november, som traditionelt er Allehelgensdag. I den danske folkekirke er Allehelgensdag af praktiske grunde flyttet til den første søndag i november.
[redigér] Historie
Ordet Halloween er en forkortelse af All-hallow-even, da det var aftenen på el. før "All Hallows' Day" (også kendt som Allehelgensdag). Helligdagen var en dag med religiøse festligheder i en række Nordeuropæiske og hedenske traditioner, indtil Pave Gregory III og Gregory IV flyttede den gamle kristne Allehelgensdagsfest fra d. 13 maj til d. 1 november.
Allehelgensaften (også kendt som Halloween) blev egentlig til under et andet navn ("Samhain") som en hedensk højtid blandt kelterne i Irland og Storbrittanien. I det 19'ende århundrede tages traditionen med til Nordamerika af hovedsagligt irske, skotske og andre immigranter, som transporterede de forsk. versioner af traditionen med sig. I det 19'ende århundrede startede dagen ifølge kirken og den florentinske kalender ved solopgang.
Skønt vi nu opfatter Allehelgensdag som værende dagen efter Halloween, så var begge på daværende tidpunkt opfattet som værende den samme dag.
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
Filmmagasinet Ekko: Halloween-boom i Danmark
- Halloween Artikel på Dansk Folkemindesamlings site.
