Annektion

Annektion (lat. nexus ) er en tilegnelse eller besættelse af statslige landområder ved ensidige- eller gensidige erklæringer fra involverede parter.

En forudsætning for en annektion er frivillighed, fuldstændig underkastelse eller manglende modstansdsevne fra annekterede parts side.

Historiske annekteringer

• Begrebet blev formodentlig brugt første gang af Napoleon III i 1860 i forbindelse med Savoyens indlemmelse i Frankrig.
• Oppdelingen af Antarktis først i 1900-tallet, senere tilpasset i henhold til Antarktistraktaten fra 1959.
• Østrig-Ungarns annektering af Bosnien-Hercegovina med tilladelse fra Berlinerkongressen i 1878.
• Chiles annektering af dele af Atacamaørkenen fra Bolivia.
• Frankrigs annektering af Madagaskar i 1896 (efter at have været et protektorat siden 1885).
• Englands annektering af Transvaal og Oranje, som senere udløste Anden Boerkrig, 1899 til 1902.
• Japans annektering af Korea i 1910.
• Italiens annektering af Tripoli i 1911.
• Norges annektering af Eirik Raudes Land i 1931 – 1932.
• Nazi-Tysklands annektering af Sudeterlandet og Østrig (Anschluss), samt annektering af Vestpolen, 1939.
• Sovjetunionens annektering af de baltiske lande, den 15. juni 1940.
• Sovjetunionens annektering af Königsberg (Kaliningrad) og Østpolen efter 2. verdenskrig.
• Kinas annektering af Tibet i 1950, af Hongkong i 1997 og Macao i 1999.
• Storbritanniens annektering af den ubeboede klippeø Rockall i 1955.
• Israels annektering af dele af Vestbredden i 1956.
• Indiens annektering af det portugisiske territorie Goa på den Indiske halvø.
• Israels annektering af dele af Vestbredden i 1967.
• Marokkos annektering af Vestsahara i 1975.
• Forbundsrepublikken Tysklands annektering af Østtyskland i 1990. (Denne annektering er et eksempel på en annektering i fuld forståelse mellem de to stater).