Ansøgere til vinter-OL 2018

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Der var tre officielle ansøgere til vinter-OL 2018 og vinter-PL 2018: Franske Annecy, tyske München og sydkoreanske Pyeongchang. Sidstnævnte blev valgt som værtsby for legene.

Kalender for det officielle forløb[redigér | rediger kildetekst]

Dato Begivenhed
31. juli 2009 IOC inviterede officielt de nationale olymiske komiteer til at ansøge om værtskabet.
15. oktober 2009 Ansøgningsfrist
2. - 5. december 2009 Seminar for ansøgerbyer i IOC's hovedkvarter i Lausanne, Schweiz
15. marts 2010 Deadline for indsendelse af ansøgningsdokumenter
22. juni 2010 Udvælgelse af kandidatbyer
11. januar 2011 Deadline for indsendelse af kandidatdokumenter og -garantier
Februar-marts 2011 Evalueringsudvalget besøgte kandidatbyerne
Juni 2011 Evalueringsudvalgets rapport blev frigivet
6. juli 2011 Vinderen blev annonceret på IOC's 123. session i Durban, Sydafrika

Kandidatbyerne[redigér | rediger kildetekst]

Kandidatbyer 2018
By Land (IOC-landekode) Officielt website
Annecy Frankrig Frankrig (FRA) Annecy 2018
(engelsk) (fransk)
München Tyskland Tyskland (GER) München 2018 (Webside ikke længere tilgængelig)
(tysk) (engelsk)
Pyeongchang Sydkorea Sydkorea (KOR) Pyeongchang 2018
(koreansk) (engelsk) (fransk)

Annecy[redigér | rediger kildetekst]

Mont Blanc ved Chamonix

I første omgang var Frankrigs Olympiske Komite (CNOSF) tilbageholdende med at ansøge om vinter-OL og foretrak at fokusere på en ansøgning om sommer-OL 2024,[1] men fire byer: (Annecy, Grenoble, Nice og Pelvoux) ønskede at være vært for 2018-legene. Den 24. september 2008 annoncerede CNOSF, at den ville imødekomme disse ønsker og indsende en ansøgning i 2011,[2] og den 18. marts 2009 blev Annecy valgt som officiel kandidatby af CNOSF.[3] CNOSF anerkendte den skarpe konkurrence fra de øvrige kandidatbyer, men valgte at anvende den erfaring man fik ved Paris' mislykkede forsøg på at sikre sig sommerlegene i 2012 til at sikre en sejr med Annecy[4] og anlagde derfor en ydmyg tilgang til kampagnen.[5]

Ansøgningskampagnens leder var den tidligere olympiske mester i skiløb, Edgar Grospiron, som udtalte, at "vi har et exceptionelt spektakulært landskab med Mont Blanc, økonomisk styrke med en million turister hvert år, og derfor mener vi at vores ansøgning er troværdig. Vi vil gerne invitere hele verden til en fest i et verdensberømt område." Grospiron blev assisteret af IOC-medlemmerne Jean-Claude Killy og Guy Drut, som også var tidligere olympiske mestre.[6]

Områderne, hvor legene skulle foregå, er koncentreret i Annecy og omkring Mont Blanc, hvor 65 % af faciliteterne allerede fandtes, og Annecy ansås for "verdens førende vintersportsdestination". I en kommentar til de vanskelige sneforhold ved vinter-OL 2010 udstedte de franske arrangører snegaranti i Pays de Savoie, hvor der i gennemsnit falder 80 cm sne i februar måned.[7] Annecy er en mindre by, så hele Haute-Savoie-departementet skulle bruges ved legene, inklusive de kendte skisteder Chamonix, Megeve, La Clusaz, Morzine og Le Grand-Bornand. Området dækker et areal med en radius på 50 km, hvor alt er inden for en times kørsel fra Annecy,[6] og der var planlagt to olympiske landsbyer.[8] Af de 13 idrætsanlæg skulle seks opgraderes permanent, mens to nye anlæg allerede var planlagt opført, og yderligere fire anlæg ville blive bygget, hvis Annecy var tildelt legene.[9] Bobslæde-, kælkning- og skeleton-konkurrencerne skulle være afholdt i La Plagne på den samme bane, som blev anvendt ved vinter-OL 1992, og som blev opgraderet i 2008.[8]

Omkostningerne ved ansøgningen var 21 millioner US$. Anlægsbyggeriet var sat til $419 millioner, og forbedringer til transport og infrastruktur (nogle var allerede planlagt og andre afhængige af, at Annecy havde fået legene) var forventet at koste $2,1 milliarder.[9] Transportudgifterne omfattede bl.a. en ny lift mellem Flaine og Mont Blanc med høj kapacitet og en togforbindelse. De nærmeste lufthavne findes i Lyon og Geneve (35 minutters kørsel væk).[8] Den folkelige støtte til ansøgningen var 88 % i hele landet og 81 % i Annecy-regionen.[10]

Annecy-ansøgningens logo forestillede de franske alper, herunder Mont Blanc, og antydede bogstavet A for Annecy.

München[redigér | rediger kildetekst]

Olympiastadion i München.
Münchens olympiske svømmestadion.

München var vært for sommer-OL 1972, og hvis byen var blevet valgt som værtsby for vinterlegene i 2018, ville det være første gang, at en by havde været vært for både sommer- og vinter-OL.[11] Berlin og Hamborg overvejede at ansøge om sommer-OL i 2024 eller 2028, men Tysklands Olympiske Komite prioriterede Münchens ansøgning højest.[12] Efter Salzburgs mislykkede forsøg på at sikre sig vinterlegene i 2014[13] mente Tyskland, at landet havde en bedre chance, og foretrækker at få et OL så hurtigt som muligt.[14] München har en stærk allieret i IOC's næstformand Thomas Bach, som man håbede kunne påvirke afstemningen til Münchens fordel, selvom 2014-legene også skulle afholdes i Europa.[15] Ikke desto mindre overvejede München allerede på forhånd at ansøge om vinterlegene i 2022, hvis denne ansøgning mislykkes.[12]

München fremhævede en miljørigtig tilgang til legene og planlagde at anvende eksisterende anlæg i byen (nogle fra OL 1972) og eksisterende anlæg i de bayerske alpebyer Garmisch-Partenkirchen (hvor vinter-OL 1936 blev afholdt) og Schönau am Königssee, som begge ligger en times kørsel fra München.[16] Femten idrætsanlæg skulle anvendes, og heraf eksisterede otte, tre anlæg krævede ombygning, mens de sidste fire var tænkt som midlertidige anlæg. Af miljøhensyn ville nye anlæg blive opført på steder, hvor der i forvejen fandtes idrætsanlæg, således at der ikke skulle inddrages nye landområder. Iskonkurrencerne skulle afholdes i München, ligesom åbnings- og afslutningsceremonierne skulle afvikles på Olympiastadion fra 1972. Det olympiske svømmestadion ville midlertidigt blive ombygget til en curlingarena, og kunstskøjteløb og short track ville blive afviklet i Olympiahalle. To ishockeyhaller skulle opføres i Olympiaparken som erstatning for to eksisterende anlæg, og den ene ville blive omdannet til en multifunktionshal efter legene. Endelig skulle der opføres en midlertidig arena til hurtigløb på skøjter i Olympiaparken ved Münchens Tekniske Universitet. Schnee-Park Garmisch-Partenkirchen indeholder ni skisportsanlæg, herunder det historiske Kombinierte Kunsteisbahn am Königssee, som blev renoveret i forbindelse med VM 2011. Der ville blive opført olympiske landsbyer i både München og Garmisch-Partenkirchen.[17] Der skulle opføres et anlæg til langrend og skiskydning, men ellers skulle der anvendes eksisterende faciliteter til resten af skisportskonkurrencerne.

Det var opbakning til ansøgningen fra 75,5 % af indbyggerne i München, mens støtten var 68 % på landsbasis. Mindst en oppositionsgruppe var bekymret for miljøet, men Bogner udtalte: "vi er i god kontakt og god dialog – vi kan ikke se noget større problem der."[17] Arrangørerne havde budgetteret med 42 millioner US$ for ansøgningskampagnen og £331 millioner til nye anlæg, herunder $143 millioner til en ny ishockeyarena. $743 millioner var allokeret til planlagte og nye transportforbedringer.

Som supplement til Tysklands historiske styrke som en passioneret vintersportsnation[18] promoverede kunstskøjteløbsstjernen Katarina Witt ansøgningen[4] sammen med den alpine skiløber Maria Riesch og den olympiske mester i skiskydning Magdalena Neuner fra Bayern.[19]

Legenes slogan skulle være "Die Spiele im Herzen" (Legene i hjertet) og blev også omtalt som "The Friendly Games". Logoet var et stiliseret 'M', der ledte tankerne hen på en silhouet af de Bayerske Alper eller Münchens Olympiapark.[20]

Pyeongchang[redigér | rediger kildetekst]

Efter at budt på Vinter-OL i både 2010 og 2014 og tabt med en lille margin, bød Pyeongchang igen for tredje gang i 2007 på vinter-OL 2018.

Andre potentielle ansøgere[redigér | rediger kildetekst]

Disse byer annoncerede intentioner om eller interesse for at ansøge om værtskabet, men endte med ikke at ansøge:

Land By/region Ref. Kommentarer
Bosnien-Hercegovina Bosnien-Herc. Sarajevo [21] Efter at have tabt kampen om vinterlegene i 2010 udtrykte Sarajevo interesse i at ansøge igen for 2018-legene.
Bulgarien Bulgarien Sofia [22][23] Formanden for Bulgariens Olympiske Komite, Vessela Lecheva, offentliggjorde planer om mindst et projekt om opførelse af en multifunktionshal i Sofia for at forbedre byens muligheder efter tre mislykkede ansøgninger. Sofia overvejede at ansøge om værtskabet for Vinter-ungdoms-OL 2016.
Chile Chile Santiago [24][25][26] Santiago, Chillán og Temuco-Pucón var tre mulige placeringer for vinter-OL i Chile.
Frankrig Frankrig Gap
Grenoble
Nice
Pelvoux		 [2][27] Gap overvejede at ansøge, men droppede planerne i september 2008. Byerne Grenoble, Nice og Pelvoux udtrykte også interesse over for Frankrigs Olympiske Komite, men blev afvist til fordel for Annecy.
Kasakhstan Kasakhstan Almaty [28] Almaty havde tidligere ansøgt om værtskabet for vinter-OL 2014, men blev ved den lejlighed ikke optaget som kandidatby.
Kina Kina Harbin
Changchun		 [29][30] Li Zhanshu, guvernør for Heilongjiang-provinsen udtrykte interesse for at Harbin, der var vært for Vinter-Universiaden 2009, eller muligvis Changchun kunne søge om værtskabet for legene. Xinhua rapporterede imidlertid, at ingen af byerne ville ansøge om legene af flere årsager, herunder en svag infrastruktur.
New Zealand New Zealand Queenstown
Dunedin		 [31][32][33][34][35] En rapport fra 2007 indikerede, at New Zealands Olympiske Komite ville foreslå en kombineret ansøgning fra Queenstown og Dunedin.
Norge Norge Tromsø
Trondheim
Oslo-Lillehammer		 [36][37][38][39] Tromsø slog Trondheim og den fælles Oslo-Lillehammer-ansøgning i den interne norske konkurrence. Udgifterne blev imidlertid et stridspunkt i Norge. Den nationale støtte var lav (kun 38 % støttede ansøgningen), selvom ansøgningschefen Petter Rønningen citerede en undersøgelse med stærkere national støtte. Ansøgningen blev til sidst trukket tilbage på grund af manglende støtte.
Schweiz Schweiz Geneve [40][41][42][43][44] Geneve planlagde at ansøge om vinterlegene 2018, men besluttede senere at ansøge om vinter-OL 2022 i stedet, idet Schweiz' Olympiske Komite ikke støttede ansøgningen.
Slovenien Slovenien Gorenjska [45] Borgmesteren i Bohinj, Franc Kramar, foreslog en fælles ansøgning sammen med syv andre borgmestre i Gorenjska-regionen.
Spanien Spanien Zaragoza [46][47][48][49] Der blev iværksat initiativer til at ansøge for Zaragoza, men byens borgmester annoncerede, at den først ville byde på vinter-OL 2022, og angav som årsag, at det ville være usandsynligt at Europa fik tildelt legene på grund af IOC's uofficielle rotationspolitik mellem verdensdelene og refererede til Madrids fejlslagne ansøgning om sommer-OL 2016 som eksempel.
Sverige Sverige Östersund [50] Den nye regering viste ikke samme entusiasme for at ansøge om vinter-OL som den forrige. Det ville have været ottende ansøgning om vinter-OL, efter at flere tidligere ansøgninger var endt på andenpladsen i IOC's afstemninger.
Tyrkiet Tyrkiet Bursa [51] I Anatoliens vestlige bjerge kunne nogle konkurrencer have været afholdet i nationalparken Uludağ.
Ukraine Ukraine Bukovel [52][22] Ukraines regering annoncerede i 2006, at landets popolulære ski- og snowboardområde Bukovel blev udvidet, fordi man forventede at ansøge om vinterlegene i 2018.
USA USA Denver
Reno-Lake Tahoe
Salt Lake City		 [53][54][55][56][57][58] Denver, Colorado (som blev valgt som vært for vinter-OL 1976, men som efterfølgende frasagde sig værtskabet), Reno-Lake Tahoe, Nevada-Californien, og værtsbyen for vinter-OL 2002, Salt Lake City, Utah, udviste interesse for at blive værtsby. USA's Olympiske Komite (USOC) afviste imidlertid at ansøge, idet komiteen foretrak at fokusere på Chicagos ansøgning om sommer-OL 2016, som imidlertid mislykkedes. USOC vil ikke ansøge om vinter-OL før tidligst i 2022.

Resultat[redigér | rediger kildetekst]

vinter-OL 2018 resultater
Kandidatby NOC Stemmer
Pyeongchang Sydkorea Sydkorea 63
München Tyskland Tyskland 25
Annecy Frankrig Frankrig 7

Pyeongchangs sejr i første runde var en af de mest suveræne sejre i olympisk stemmehistorie.[59] Pyeongchangs 63 stemmer er det højeste antal stemmer, som nogensinde er registreret i første runde til værtsskabet for et OL. Den tidligere rekord var Salt Lake City med 54 stemmer til værtsskabet for vinter-OL 2002.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Voeux du CNOSF – Pas de candidature française aux JO avant 2024 (fransk)
  2. ^ a b Feu-vert pour les Jeux d'hiver 2018 Arkiveret 22. november 2008 hos Wayback Machine (fransk)
  3. ^ Annecy, candidate pour les Jeux d'hiver de 2018 Le Monde
  4. ^ a b "Application Deadline For 2018 Winter Olympics Looms – Who Will Bid?". Arkiveret fra originalen 17. oktober 2009. Hentet 12. februar 2018.
  5. ^ "Annecy 2018 Won't Repeat Paris' Mistakes – French NOC Head". Arkiveret fra originalen 10. oktober 2009. Hentet 12. februar 2018.
  6. ^ a b "Exclusive Interview With Edgar Grospiron, Annecy 2018 Olympic Winter Games Bid Chief (Part 1 of 2)". Arkiveret fra originalen 15. marts 2010. Hentet 12. februar 2018.
  7. ^ ""We Want To Invite The World To A Party" – Annecy 2018 Olympic Winter Games Bid". Arkiveret fra originalen 18. februar 2010. Hentet 12. februar 2018.
  8. ^ a b c "Annecy 2018 Proposes Historical Venues and Innovative Construction For Olympic Winter Games: Bid Book Reveals". Arkiveret fra originalen 28. marts 2010. Hentet 12. februar 2018.
  9. ^ a b "Annecy 2018 Transport Costs Exceed $2 Billion: Olympic Bid Book Cost Breakdown". Arkiveret fra originalen 28. marts 2010. Hentet 12. februar 2018.
  10. ^ Annecy bid book, s. 13
  11. ^ Munich Invests In 2018 Olympic Bid Application
  12. ^ a b Hamburg’s Olympic Bid Delayed Until 2030
  13. ^ Munich to bid for 2018 if Salzburg loses 2014 – mayor (Webside ikke længere tilgængelig)
  14. ^ Germany’s Olympic Association Endorses A Munich 2018 Winter Bid
  15. ^ IOC Member Assesses Olympic Bids
  16. ^ "Munich 2018 Takes Environmental Approach". Arkiveret fra originalen 16. oktober 2009. Hentet 12. februar 2018.
  17. ^ a b "Munich 2018 Proposes Unique Winter and Summer Games Legacy – More Inside Olympic Bid Book". Arkiveret fra originalen 10. april 2010. Hentet 12. februar 2018.
  18. ^ "Massive TV Ratings In Germany Boost Munich 2018 Bid". Arkiveret fra originalen 4. marts 2010. Hentet 12. februar 2018.
  19. ^ "World Cup Showcases Munich 2018 Bid". Arkiveret fra originalen 15. marts 2010. Hentet 12. februar 2018.
  20. ^ "Munich Launches 2018 Olympic Bid With New Logo, Website". Arkiveret fra originalen 9. februar 2010. Hentet 12. februar 2018.
  21. ^ "Return The Olympics to Sarajevo". Arkiveret fra originalen 18. oktober 2017. Hentet 27. april 2021.
  22. ^ a b 2018 Winter Games – Sofia To Bid, Bukovel Prepares
  23. ^ BULGARIA AND SERBIA TO APPLY JOINTLY FOR WINTER OLYMPICS HOST
  24. ^ "All the information about Santiago de Chile". Hentet 2009-10-03.
  25. ^ "Primeros Juegos Olímpicos en Sudamerica" (spansk). 14. september 2009. Hentet 2009-10-03.
  26. ^ Gabi Villalba B. (14. juli 2006). "Olimpiadas de Invierno en Santiago 2018" (spansk). Platforma Urbana. Hentet 2009-10-03.
  27. ^ "Annecy is French Choice for 2018 Olympic Winter Games". Arkiveret fra originalen 28. december 2010. Hentet 12. februar 2018.
  28. ^ "Almaty Considers 2018 Winter Games Bid". Arkiveret fra originalen 7. oktober 2008. Hentet 12. februar 2018.
  29. ^ "China's Harbin considering bid for 2018 Winter Games". ESPN. 2008-12-25. Hentet 2009-01-07.
  30. ^ "No 2018 Winter Olympics Bid from China". Arkiveret fra originalen 17. oktober 2009. Hentet 12. februar 2018.
  31. ^ "GamesBids.com – Harbin Awaiting Cabinet Decision For 2018 Olympic Bid". Arkiveret fra originalen 6. september 2010. Hentet 12. februar 2018.
  32. ^ "Winter games NZ". Arkiveret fra originalen 14. juni 2018. Hentet 12. februar 2018.
  33. ^ "Division Three World Ice Hockey Champs About To Start In Dunedin". Channel 9, Dunedin Television. 9. april 2009. Hentet 2009-10-03.
  34. ^ "World Senior Curling Championships 2009". Arkiveret fra originalen 6. juli 2009. Hentet 12. februar 2018.
  35. ^ New Zealand Wants To Host A Winter Olympics
  36. ^ Is Tromsø Norway Suitable for a 2018 Winter Olympic Games
  37. ^ Could Funding Tromso 2018 Bid Affect Youth Sports?
  38. ^ "Tromso 2018 Bid Opposition Remains Firm – Poll". Arkiveret fra originalen 18. marts 2009. Hentet 12. februar 2018.
  39. ^ "Tromsø's application withdrawn". Aftenposten. 6. oktober 2008. Hentet 2008-10-06.
  40. ^ Geneva To Bid For 2018 Winter Games
  41. ^ "Communiqué de presse du Conseil d'Etat, Jeux Olympiques d'hiver" (PDF). République et Canton de Genève. 2008-12-08. Arkiveret fra originalen (PDF) 26. marts 2009. Hentet 2009-03-22. (fransk)
  42. ^ Geneva Wants 2018 Winter Games
  43. ^ "Geneva Wants 2018 Games, Swiss NOC Opposed". Arkiveret fra originalen 18. marts 2009. Hentet 12. februar 2018.
  44. ^ "Quebec City Should Bid For Winter Olympics". Games Bids Inc. 12. november 2008. Arkiveret fra originalen 23. november 2009. Hentet 2009-10-03.
  45. ^ Upper Carniola for 2018 Winter Olympics (slovensk)
  46. ^ Lissavetzky dice que la idea de optar a los Juegos es "interesante" y que la estudiará Arkiveret 21. februar 2009 hos Wayback Machine (spansk)
  47. ^ Olympic Zaragoza? Arkiveret 13. februar 2009 hos Wayback Machine (spansk)
  48. ^ Belloch se compromete a que la proeza de la Expo no sea un episodeo "efímero" Arkiveret 11. september 2008 hos Wayback Machine (spansk)
  49. ^ Belloch retrasa la candidatura olímpica a 2022 porque "2018 tiene el inconveniente de la rotación Arkiveret 16. juli 2011 hos Wayback Machine (spansk)
  50. ^ Det kan bli en svensk OS-ansökan 2018 – Sveriges Radio P4 Jämtland (svensk)
  51. ^ Bursa2018 | Haydi BURSA, Haydi TÜRKİYE!
  52. ^ Ukraine May Bid For 2018 Winter Olympic Games
  53. ^ Colorado Governor Considers 2018 Winter Games Bid
  54. ^ Reno-Taho 2018 Bid Competitive-GamesBids.com 9.20.07
  55. ^ Jones, Jay (27. december 2007). "Olympic flames An effort to bring the 2018 Winter Olympics to the region may bring home the gold (again)". CHICO COMMUNITY PUBLISHING. Hentet 2009-10-03.
  56. ^ Kersten Swinyard (2006-02-18). "Salt Lake in 2018 or 2022? '02 success spurring a new Games bid".
  57. ^ Gomez, Brian (2009-01-07). "USOC will not bid for 2018 Winter Olympics". The Gazette. Arkiveret fra originalen 25. maj 2012. Hentet 2009-01-07.
  58. ^ Nevada Plans For 2018 Winter Bid
  59. ^ "63 Votes for PyeongChang: Official Ballot Count for 2018 Olympic Winter Games Bid". GamesBids.com. 6. juli 2011. Arkiveret fra originalen 9. juli 2011. Hentet 4. marts 2018.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ansøgere_til_vinter-OL_2018&oldid=11556274"