Bjarne Riis

Bjarne Riis
Personlig information
Fulde navn	Bjarne Lykkegård Riis
Kælenavne	Ørnen fra Herning
Født	3. april 1964 (60 år) Herning
Land	Danmark
Højde	186 cm
Holdinformation
Nuværende hold	Tinkoff
Disciplin	Landevejscykling
Rolle	Sportsdirektør
Ryttertype	All-rounder
Amatørhold
År Hold Randers Cykleklub af 1910 Herning Cykle Klub
Professionelle hold
År 1986 1987 1988 1989–1991 1992–1993 1994–1995 1996–1999 Hold Roland Lucas Toshiba Castorama Ceramiche Ariostea Gewiss-Ballan Telekom
Sportsdirektør
År 1999–2015 Hold Tinkoff
Store sejre
1989 Giro d'Italia, 9. etape 1992 DM i landevejscykling 1993 Giro d'Italia, 7. etape 1993 Tour de France, 7. etape 1994 Tour de France, 13. etape 1995 DM i landevejscykling 1995 Post Danmark Rundt samt førsteplads på 3B etapen 1996 DM i landevejscykling og førsteplads på en enkelstart 1996 Tour de France, samt 9. og 16. etape 1996 Coppa Sabatini 1997 Amstel Gold Race
Del af Portal:Cykling
Information med symbolet hentes fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Bjarne Lykkegård Riis (født 3. april 1964 i Herning) er tidligere dansk cykelrytter og vinder af Tour de France 1996. Han er tidligere ejer af det danske cykelhold Tinkoff gennem selskabet Riis Cycling A/S. selskabet Riis Cycling A/S blev i december 2013 solgt til den russiske rigmand Oleg Tinkoff.

Riis er far til seks drenge. To er fra et tidligere ægteskab med Mette Nybo Riis. De fire yngste har han sammen med den tidligere håndboldspiller Anne Dorthe Tanderup.

Riis erkendte i maj 2007, at han havde benyttet doping og blev af Tour de France-sociététet slettet fra den officielle vinderliste.^{[kilde mangler]} I juli 2008 kom han tilbage på vinderlisten, men med tilføjelser om, at han havde brugt doping til at opnå sejren.^{[kilde mangler]}

Riis har tilnavnet Ørnen fra Herning.

Cykelkarriere

Karriere som cykelrytter

Bjarne Riis begyndte at cykle i Randers Cykleklub af 1910 (RC 1910) og kom senere til Herning Cykel Klub. Han viste stort talent og blev uofficiel drenge-verdensmester. Han fik et dansk mesterskab i holdløb; hans bedste resultat i amatørkarrieren. I midten af 80'erne kørte han og barndomsvennen Per Pedersen til Luxembourg i en rød Ford Taunus Stationcar for at blive professionelle. De første mange år var hårde og lønnen lav. I vintermånederne supplerede Riis indtægten som hjælperytter med et arbejde som postbud i Luxemburg, og i 1988 hos Toshiba var han tæt på at tage hjem til Herning.

I 1992 fik Rolf Sørensen Bjarne Riis over på det italienske hold Ceramiche Ariostea med Giancarlo Ferretti som sportsdirektør.

Bjarne Riis' navn kom første gang på alle danskernes læber, da han på Tour de France i 1993 vandt etapen Châlons-sur-Marne. Han erobrede også den prikkede bjergtrøje, men måtte aflevere den næste dag. Riis blev nummer fem i det samlede klassement. Det var det bedste danske resultat nogensinde. Den tidligere rekord tilhørte Leif Mortensen, der nåede en samlet sjetteplads. Det var også dette år Riis startede med at anvende doping og som han selv har indrømmet 2007 stod på frem til 1998.^{[kilde mangler]}

I 1994 blev Bjarne Riis syg midt under Tour de France; han tabte mange minutter på en bjergetape. På 13. etape, 223 km fra Bagnères-de-Bigorre til Albi kørte Bjarne Riis solo fra en udbrydergruppe med ca. 30 kilometer til mål og vandt med få sekunder ned til hovedfeltet. Han blev nummer 14 i dette års Tour.

I 1995 blev Bjarne Riis den første dansker, som kom på podiet i Paris, da han sikrede sig en samlet tredjeplads efter den femdobbelte vinder Miguel Indurain. Det var i denne Tour, at han lagde grunden til førstepladsen i 1996.

Bjarne Riis' største triumf var, da han kom på førstepladsen i Tour de France i 1996. Der var mistanke om, at sejren blev vundet ved hjælp af doping. Det viste sig at være rigtigt, da Bjarne Riis 25. maj 2007 omsider indrømmede, at han havde brugt doping under Tour de France 1996.^{[kilde mangler]}

Førstepladsen i Tour de France blev sikret med en førsteplads på etapen på Hautacam. Riis var i den gule trøje og meget offensiv i sin kørsel. Efter flere gange at have rykket kraftigt og set flere af de store navne have problemer, satte Riis det afgørende ryk ind på et meget stejlt stigning, og kun Richard Virenque, Laurent Dufaux og Laurent Brochard var i stand til at følge med et kort stykke tid. Miguel Indurain, Jevgenij Berzin og Abraham Olano blev omgående overhalet, og sammen med Jan Ullrich tabte de hurtigt 45 sekunder. Dufaux, Virenque og Brochard var ikke i stand til at holde hjul på Riis, og snart var Riis alene på vej op mod målet på Hautacam. Dagen efter på etapen til Pamplona hjalp Riis Jan Ullrich til en samlet 2. plads ved at distancere feltet med over otte min. Riis vandt ikke etapen, men blev nummer to efter Dufaux og Virenque og Jan Ullrich. I Pamplona gik Riis på scenen for at være med til at hylde Indurain, der naturligt nok havde håbet på at kunne vinde i sin hjemby.

Ugen før Tour de France i 1996, vandt Riis Danmarksmesterskabet i landevejscykling.

I 1997 vandt Riis forårsklassikeren Amstel Gold Race, da han kørte solo de sidste 39 kilometer. I 1997-udgaven af Tour de France var han igen kaptajn, men hans unge tyske holdkammerat Jan Ullrich fra Team Telekom fik den samlede sejr. Riis blev nummer syv.

I 1998 skulle Riis køre som kaptajn sammen med Jan Ullrich. Det endte med at Marco Pantani tog sejren, og Riis sluttede på en samlet 11. plads. Touren dette år er også blevet døbt "Skandale-touren". Festina holdet blev udelukket grundet dopingfund hos holdets massør Villy Voet efter en politirazzia ved grænsen mellem Belgien og Frankrig. Riis var 'patron de peleton', forbindelsesleddet mellem rytterne og løbsledelsen. Touren det år blev afgjort på 15. etape fra Grenoble til Les Deux Alpes på en meget kold nedkørslen fra Col du Galibier og slutteligt op ad Les Deux Alpes. I mål havde Marco Pantani sat Jan Ullrich med hele 9 minutter.

Lige før anden etape af Schweiz Rundt i 1999 ramte Riis en kantsten og styrtede. Han fik skader på albue og knæ. Det medførte at han opgav sin karriere i foråret 2000.

Karriere som holdejer

I de næste år opbyggede han det første danske cykelhold i Tour de France. Først med sponsorer fra Jack & Jones, senere CSC/Worldonline, herefter CSC/Tiscali og derefter blot CSC som hovedsponsor. I 2009 og 2010 hed holdet Team Saxo Bank. Saxo Bank meldte den 8. januar ud at de ville stoppe sponsoratet. Men kort efter Tour De France meldte de ud af de alligevel fortsatte sponsoratet. Så Saxo Bank fortsætter som sponsor i 2011 med amerikanske Sungard der bliver ny sponsor. Holdet kommer i 2011 til at hedde; Saxo Bank Sungard Professional Cycling Team

Riis' hold vandt protouren i både 2007 og 2008, og holdkaptajnen Carlos Sastre vandt Tour de France i 2008. I 2009 blev den nye holdkaptajn Andy Schleck nummer to i løbet, en bedrift han gentog i 2010.

Den 2. december 2013 kom det frem, at den russiske rigmand Oleg Tinkoff, der tidligere var sponsor for holdet, overtager Riis Cycling, men Riis fortsatte som manager på holdet frem til marts 2015.

Doping

Trods mistanker nægtede Bjarne Riis længe at indrømme sit dopingmisbrug;^{[kilde mangler]}

Team Telekoms tidligere massør, Jef D'Hont 25. marts 2007 sagde til belgisk tv, at Riis i 1996 var dopet med EPO. Beskyldningerne bliver siden fulgt op i bogen »En massørs bekendelser«, hvori Jef D'Hont skriver om Riis at: »Hans blod var som slimet sirup. Så tykt, at han hvert øjeblik kunne dø af hjertestop.« Flere af Riis' hjælperyttere fra tiden i Team Telekom indrømmer 24. maj 2007 brug af doping.^{[kilde mangler]} Både Erik Zabel, Rolf Aldag og Brian Holm indrømmer, at de brugte EPO i 1996, hvor Riis vandt Tour de France.^{[kilde mangler]} Han blev efter dette udsat for et massivt pres fra medierne som ville have et svar. Den følgende dag 25. maj 2007 indkaldte Riis og Team CSC til et pressemøde. Her indrømmede han blankt at have anvendt doping i perioden 1993-1998. Efter eget udsagn købte og indtog han EPO, kortison og væksthormoner på egen hånd. Det fik en blandet modtagelse i pressen, og kulturministeren, Brian Mikkelsen, sagde samme dag at det var "uetiske og amoralske handlinger". Indrømmelsen fik 31. maj 2007 Kanonudvalget til at fjerne Riis fra Danmarks eliteidrætskanon. En ekstern kommission, som undersøgte University Clinic Freiburgs indblanding i doping, kom frem til, at det var højst sandsynligt, at Team Telekom og dets efterfølger T-Mobile var indblandet i systematisk doping i over ti år. Også ryttere fra Riis' cykelhold har været sat i forbindelse med doping. Bo Hamburger blev suspenderet fra Riis' hold på grund af doping-anklager.^{[kilde mangler]} Tyler Hamilton modtog en dopingdom umiddelbart efter af være skiftet fra Riis' hold.^{[kilde mangler]} Ivan Basso blev taget ud af Tour de France 2006 efter anklager om involvering med den spanske læge, Eufemiano Fuentes.^{[kilde mangler]} Også Fränk Schleck har i sin tid hos Riis været sat i forbindelse med Dr. Fuentes. Og Riis' holdkaptajn, Alberto Contador, blev i februar 2012 idømt to års karantæne for et tilfælde af doping under Tour de France 2010,^{[kilde mangler]} nogle måneder før Contador blev ansat på Riis' hold.

Litteratur

• Drømmeholdet : Historien om CSC / Lars Werge. – Ekstrabladets Forlag, 2005. 328 sider
• På den store klinge : Tour de France 1996 / Lasse Ellegaard & Henrik Jul Hansen. – ISBN 87-7514-030-6, 1996. 231 sider. – ISBN 87-7514-030-6
• Ørnen fra Herning : bogen om Bjarne Riis / Jørn Mader, med forord af Jørgen Leth, og efterskrift af Laurent Fignon. – Hans Reitzel, 1995. 153 sider. – ISBN 87-412-2850-2

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Bjarne Riis
• Riis Cycling
• Team Saxo-Tinkoffs officielle hjemmeside
• Nyheder om Bjarne fra Cykelmagasinet

Kilder

Wikiquote har citater relateret til: Bjarne Riis.

Foregående:	Årets sportsnavn 1996	Efterfølgende:
Mette Jacobsen		Wilson Kipketer