Bondegård

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Seter i Norge
Trelængede gård i Angel i Sydslesvig

En bondegård er en ejendom på landet, hvortil der hører husdyrhold eller jord, som dyrkes. Ordet er sammensat af bonde (den fastboende) og gård (indhegnet område, omgærdet). En typisk gård består af stuehus, stald og lade. De egentlige bondegårde havde tidligere et jordtilliggende på mindst 3 – og højst 11 tønder hartkorn.

Udtrykket bondegård er det traditionelle ord for det, som landboer nu selv kalder en landejendom. I dag bliver bondegårde ofte blot betegnet som en gård.

Størrelser af gårde

Traditionelt betragtedes gårde på mindst 3 og højst 11 tønder hartkorn som gårdbrug eller almindelige bondegårde. De store landbrug (fra 12 tønder hartkorn) og de små landbrug (under 3 tønder hartkorn) har andre navne.

Oversigt

1 tønde hartkorn = 28.368 kvadratmeter. 1 tønde land = 5.516,2 kvadratmeter.[1]

Bondestanden

Til bondestanden regnedes traditionelt gårdmænd, boelsmænd og husmænd samt andre almuesfolk i landsbyerne. Derimod blev proprietærer og godsejere betegnet som landmænd udenfor bondestanden.

Gårdtyper

I Danmark findes forskellige gårdtyper.

  • den enelængede gård (især på Bornholm, Sydfyn og i Sønderjylland)
  • den tolængede eller parallelle gård (især i Thy og Vendsyssel)
  • den trelængede gård (især på Fyn)
  • den firlængede gård (især på Sjælland, Fyn og i Østjylland)

En typisk gårdtype i Sønderjylland er den slesvigske gård (mest som enelængede gård).

Landbrugets begreber

Bygninger og arealer

Produkter

Redskaber

Se desuden Landbrugsredskaber

Øvrige begreber

Se også

Søsterprojekter med yderligere information:

Noter

Eksterne henvisninger