Det Kongelige Bibliotek
Det Kongelige Bibliotek er, sammen med Statsbiblioteket i Århus, Danmarks nationalbibliotek, beliggende i København på Slotsholmen mellem Christiansborg Slot og vandet, hvor den nye tilbygning, Den Sorte Diamant, udgør den nye front.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Bibliotekets organisering
Biblioteket er ansvarlig for udgivelsen af Nationalbibliografien. I forbindelse med pligtafleveringsordningen råder biblioteket over den mest komplette samling af såvel bøger trykt i Danmark som udenlandske bøger om Danmark.
Biblioteket huser desuden det tidligere UB1, der var en del af Københavns Universitetsbibliotek. Hertil kommer, at det er en forskningsinstitution samt varetager kulturelle og museale opgaver.
Biblioteket blev i 2005 lagt sammen med det tidligere UB2, Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Det nye bibliotek fik navnet Det Kongelige Bibliotek, Nationalbibliotek og Københavns Universitetsbibliotek. Biblioteket består af to hovedsøjler: En national biblioteksdel, samt de forenede universitetsbiblioteker, der fungerer som forskningsbibliotek for Københavns Universitet.
Siden 2006 har biblioteket deltaget i det internationale eBooks on Demand projekt, som har til formål at muliggøre digitalisering af bibliotekets bogbestand.
[redigér] Historie
[redigér] Tidlige historie
Det Kongelige Bibliotek blev grundlagt af kong Frederik 3., der 1661-1664 erhvervede tre adelsbiblioteker: Joachim Gersdorffs, Laurids Ulfeldts og Peder Scavenius'. De kom til at udgøre bibliotekets grundstamme, rige på udenlandsk, særlig romansk litteratur, men fattige på nordisk. Som gave fra den islandske Biskop Brynjulf Sveinsson modtog kongen overordentlig vigtige oldnorsk-oldislandske håndskrifter (den ældre Edda, Flatø-hogen), og af Keplers søn købtes for 600 rigsdaler Tycho Brahes håndskrevne originalobservationer. Ved kongens død bestod biblioteket af ca. 20.000 bind. Under hans efterfølgere Christian 5. og Frederik 4. voksede det til ca. 40.000 bind ved købet af Esaias Pufendorffs og Chr. Reitzers biblioteker. Under Christian 6. øgedes det til ca. 70.000 bind; særlig værdifuld var erhvervelsen af Chr. Danneskjold-Samsøes Håndskrifts- og Palæotypsamling. Under Frederik 5. kom det Gottorpske Bibliotek til som krigsbytte; navnlig dets håndskrifter, der stammede fra de middelalderlige klosterbiblioteker i Bordesholm og Cismar, var af betydeligt værd. Ved køb erhvervedes store dele af Hans Grams bibliotek og af Niels Foss' på danske bøger rige bogsamling.
[redigér] Det 18. århundrede
Men bibliotekets glansperiode falder dog under Christian 8.s regering, da D.G. Moldenhawer var overbibliotekar; da indgik største delen af 18. århundredes rige og overordentlig alsidige privatbiblioteker i det. Ved testamente modtog det efter Danmarks største bogsamler, Otto Thott, en manuskriptsamling på ca. 4.000 numre og 6.000 bøger trykt før 1530; på auktionen over hans bibliotek, der omfattede henved 138.000 bind, købtes desuden 60.000 bind for 10.000 rigsdaler. Det vigtigste af Bolle Willum Luxdorphs, Peder Kofod Anchers, Henrik Stampes, C.F. Rottbølls, Chr. Martfelts, Henrik Gerners, I.I. Bergers fagbiblioteker indlemmedes i det, ligeledes af lensgreve J.L. Holstein-Ledreborgs (en Luthersamling på 2.000 bind) og statsminister J.H.E. Bernstorffs; F.A. Müllers samling af kobberstukne blade, Peter Uldalls og Abraham Kalls håndskriftsamlinger blev bibliotekets ejendom, og for ca. 10.000 rigsdaler erhvervedes Peter Frederik Suhms store bibliotek på 100.000 bind, mens Henrik Hielmstiernes enestående samling af ældre dansk litteratur på 10.000 bind efter ejerens død skænkedes til det. Ved 18. århundredes slutning udgjorde biblioteket ca. 250.000 bind fraregnet dubletterne.
[redigér] Det 19. århundrede
Betydelige forøgelser i 19. århundrede har biblioteket fået ved Rasmus Rasks gave af 110 håndskrifter på palmeblade og 40 på papir i Pali, Sanskrit og Singhalesisk - i sin tid en af de første samlinger i Europa; ved afleveringer fra gehejmearkivet af Matthias Moths store samlinger til en dansk ordbog og Jacob Langebeks righoldige ekscerpter til dansk historie, ved erhvervelsen af C.E.F. Weyses musiksamling, Jens Baggesens og Knud Lyne Rahbeks papirer, Svend Grundtvigs omfattende samlinger til Danmarks Folkeviser og dansk folklore-litteratur, Niels W. Gade og J.P.E. Hartmanns musikmanuskripter, den Collinske Manuskript- og Brevsamling (ca. 9.000 bind originalmanuskripter af danske digtere og videnskabsmænd fra 19. århundrede, navnlig H.C. Andersens kladder og håndskrifter til de allerfleste af eventyrene) og den Windingske billedsamling på c. 25.000 blade til dansk historie. Biblioteket anslås nu til at omfatte over 725.000 bind trykte bøger, ca. 35.000 håndskrifter, henved 3.000 palæotyper (tidsgrænse: år 1500). Dets hovedstyrke ligger i de historiske fag, og det er for litteraturen i alle videnskaber til henimod det 19. århundredes slutning et af de rigeste biblioteker i Europa.
[redigér] Bibliotekets ledelse
Biblioteket, hvis første bibliotekar var Peder Griffenfeld, var som andre fyrstebiblioteker længe utilgængeligt, om end der af Hans Gram som overbibliotekar under Christian 6. vistes ikke ringe liberalitet over for videnskabsmænd; under D.G. Moldenhawer åbnedes det ved kgl. Reskript af 15. november 1793 for publikum. Af dets chefer har foruden Gram og Moldenhawer i det 18. århundrede J.H. Schlegel og Jon Erichsen, i det 19. århundrede Chr. Bruun indlagt sig store fortjenester. Biblioteket, der indtil 1906 havde til huse i den af Frederik 3. opførte bygning, flyttedes nævnte år ind i en ny biblioteksbygning tegnet af Hans J. Holm. I bibliotekets oprindelige bygning har Rigsarkivet i dag til huse.
P.t. er historikeren Erland Kolding Nielsen direktør for Det Kongelige Bibliotek.
[redigér] Se også
[redigér] Ekstern henvisning
- Det Kongelige Bibliotek
- Artiklen Det Kongelige Biblioteks gamle bygning 100 år herunder om indvielseskantaten fra 1906 med tekst af Ernst v.d. Recke
- Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek
- Det Kongelige Bibliotek i Arkitekturbilleder.dk
- Historiske efterretninger om det store Kongelige Bibliotek fra 1844 af Erich Christian Werlauff er tilgængelig på Google Books
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
