Knut Hamsun

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For filmen om Knut Hamsun, se Hamsun (film)
Knut Hamsun
Knut Hamsun

Knut Hamsun (31 år gammel) i 1890

Område: Norsk litteratur
Født: 4. august 1859, Lom, Gudbrandsdal,Norge Norge
Død: 19. februar 1952 (92 år), Grimstad, Nørholm, Norge
Nationalitet: Norsk
Ægtefælle(r): Marie Hamsun
Genre(r): romaner/noveller
Kendt(e) værk(er): Sult
Litterær bevægelse: Det moderne og folkelige gennembrud
Nobel prize medal.svg Nobelprisen i litteratur
1920

Knut Hamsun født som Knud Pedersen (4. august 185919. februar 1952) var en norsk forfatter.

Hamsun regnes som en af de førende repræsentanter for nyromantik i Europa. Hamsun var misfornøjet med, hvordan realismen skildrede stereotyper i stedet for "levende" mennesker, og ville sætte følelserne i centrum. Han kritiserede realismens største norske forfattere som Henrik Ibsen og Alexander Kielland.

Hamsun fik sin første anerkendelse i 1890 for romanen Sult. Romanen, som er delvis selvbiografisk, beskriver en ung forfatters forfald til vanvid som et resultat af sult og fattigdom. Bogen blev en af de mest indflydelsesrige romaner i det 20. århundrede.

Andre vigtige værker af Hamsun er Mysterier (1892), Pan (1894) og Markens Grøde (1917), som han fik Nobels litteraturpris for i 1920.

Han blev via sit møde med Georg Brandes i København stærkt inspireret af den tyske filosof Friedrich Nietzsches tanker.

Hamsun støttede Tyskland både under 1. og 2. verdenskrig og var en bitter modstander af den britiske imperialisme og den sovjetiske stalinisme. Til trods for Hamsuns verdensberømmelse og store popularitet, blev hans rygte svækket af hans støtte til Vidkun Quislings nazistiske regime under 2. verdenskrig. Efter et møde med den tyske propagandaminister Joseph Goebbels i 1943 skænkede Hamsun ham sin Nobelprismedalje. Han forsøgte under et møde med Adolf Hitler at overtale ham til at fjerne Josef Terboven som rigskommissær i Norge.

Efter krigen blev Hamsun indlagt i flere måneder på et psykiatrisk sygehus for at undersøge hans tilregnelighed. Konklusionen var, at Hamsuns sjælsevner var varigt svækkede.

Højesteret dømte, at Hamsun havde været medlem af Nasjonal Samling og at han skulle betale en erstatning på 325.000 kroner på grund af hans samarbejde med besættelsesmagten.

Under indlæggelsen skrev han sit sidste store værk, Paa gjengrodde Stier, som på mange måder er en sammenfatning af hele forfatterskabet.

Efterhånden som besættelsestiden er kommet på afstand, har Hamsun genvundet sin position som en af de mest respekterede nordiske forfattere. Der er også kommet en mere afbalanceret vurdering af hans forbindelse med tyskerne. Hertil har bl.a. Thorkild Hansens bog: Processen mod Hamsun bidraget. Hamsun var 80 år gammel, da 2.verdenskrig begyndte, og hans skepsis over for englændernes dominans i verden – som viste sig i den anden boerkrig i Sydafrika – vejede tungere end hans beundring for tyskerne. Hansens udtalelse "vil I møde idioter, rejs til Norge" vakte særlig opmærksomhed. Hansen mente, det var forfærdeligt, at behandle en gammel mand på den måde.

Hamsun boede på godset Nørholm syd for Oslo og var gift med skuespillerinden Marie Hamsun.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: