Eurovision Song Contest 2001

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Eurovision Song Contest 2001
EuroDinamarca.svg
Finale 12. maj 2001
Værter Natasja Crone Back, Søren Pilmark
Sendevært Danmark DR
Sted Parken, København, Danmark
Vindersang Estland Estland
Everybody
Stemmesystem
Vinderen blev fundet ved hjælp af en jury. Hvert land gav 1-8 samt 10 og 12 point til de bedste sange.
Antal sange 23
Tilbagevendte lande Bosnien-Hercegovina Bosnien-Hercegovina
Grækenland Grækenland
Litauen Litauen
Polen Polen
Portugal Portugal
Slovenien Slovenien
Udmeldte lande Belgien Belgien
Cypern Cypern
Finland Finland
Makedonien Makedonien
Rumænien Rumænien
Schweiz Schweiz
Østrig Østrig
Pauseindslag
Aqua og Safri Duo
Eurovision Song Contest
2000    Wiki Eurovision Heart (Infobox).svg    2002

Eurovision Song Contest 2001 blev afholdt i Parken i den danske hovedstad København den 12. maj 2001. Værterne var Natasja Crone og Søren Pilmark. Konkurrencen blev vundet af Tanel Padar, Dave Benton & Soul Militia/2XL, der repræsenterede Estland, med sangen Everybody. Dave Benton (fra Aruba) er den eneste sorte person der nogensinde har vundet Eurovision Song Contest (ESC).

Deltagerne[redigér | redigér wikikode]

Alle deltagerlandende i årets ESC telefonafstemning, idet man tidligere havde vedtaget at dette var det første show med tvungen telefonafstemning. Jury-stemmerne tjente således kun som en nød-foranstaltning og blev kun brugt i enkelte lande, hvor der var problemer med teknikken eller hvor telekommunikations infrastrukturen var for svag. Der var også en regelændring vedrørende kvalifikationen af lande til showet i 2002. Ud over `de fire store´ ville de 15 øverst placerede i dette års show kvalificere sig til næste års deltagelse. De øvrige pladser for 2002 ville blive delt ud til de lande der ikke deltog i 2001, på grund af deres lave point-gennemsnit for showene 1996-2000.

De store favoritter var Frankrig, Grækenland og Slovenien. Desuden var der høje forventninger til latino-sangerne fra Malta og Spanien. Den svenske sang røg ind i et kontrovers, idet den havde stor lighed med det belgiske indslag fra ESC 1996 "Liefde is een kaartspel". Da afstemningen kom var der til sidst kun to reelle konkurrenter om førstepladsen: Danmark og Estland. Estland endte – overraskende – som vindere.

Showet[redigér | redigér wikikode]

Organiseringen[redigér | redigér wikikode]

Danmarks Radio havde visse problemer mens de organiserede showet; dårlig økonomi og det at finde en passende lokalitet. Den endelige placering i Parken kom først i stand, efter tilsagn fra virksomheden bag Parken (Parken Sport & Entertainment) gav tilsagn om at bygge et sammeføjeligt tag på. Denne løsning gav den hidtidige største lokalitet for afholdelse af et ESC: 50.000 tilskuere. Størrelsen var dog ikke en komplet succes, idet mange af tilskuerne ikke kunne se scenen ordentligt og for mange af bidragene virkede rummet simpelhen for stort.

Værterne[redigér | redigér wikikode]

Værterne, Natasja Crone og Søren Pilmark, der kommenterede showet i parvise rim, fulde af jokes, tildrog sig megen kritik fra mange folk, især fra Storbritanniens BBC kommentator Terry Wogan. Wogans konstant bidende kommentarer om værtsparret, som han konsekvent referede til som "Doctor Death and the Tooth Fairy/The Little Mermaid" ("Doktor Død og Tandfeen/Den lille havfrue") fornærmede nogle danskere så meget, at BBC følte sig forpligtet til at udsende en undskyldning.

Underholdning[redigér | redigér wikikode]

Som underholdning optrådte bandet Aqua mens der blev afgivet stemmer, med et medley af deres største hits, akkompagneret af Safri Duo på slagtøj og Nellie Ettison på kor. Den første song, "Around the World", blev afviklet uden større problemer, men der kom kold luft på scenen, da forsangeren under introduktionen til sangen "Barbie Girl" udbrød "Fuck off, Ken" ("Pis af, Ken") og løftede to fingrer mod publikum med ordene "Get a life, will you?" ("Få jer et liv"). På trods af dette fortsatte showet med flere fornærmelser og afviklingen af sangene "Turn Back Time", "Pepper Girl", "Lollipop (Candyman)" og "Doctor Jones", Safri Duos "Played-A-Live (The Bongo Song)" og til sidst Aquas egen "Cartoon Heroes". På trods af fornærmelser, bandeord og tvivlsomme gestuser, blev Danmarks Radio aldrig straffet af organisationen bag ESC; European Broadcasting Union (EBU). Det skal bemærkes at EBU i 2003 truede med at fjerne bandet T.A.T.u.'s optræden, idet et lesbisk kys indgik i deres sædvanlige sceneoptræden.

Deltagere og resultater[redigér | redigér wikikode]

Sang nr. Land Solist Sang Plads Point
1 Holland Holland Michelle Out on my own 18 16
2 Island Island Two Tricky Angel 22 3
3 Bosnien-Hercegovina Bosnien-Hercegovina Nino Pršes Hano 14 29
4 Norge Norge Haldor Lægreid On my own 22 3
5 Israel Israel Tal Sondak Ein davar 16 25
6 Rusland Rusland Mumiy Troll Lady alpine blue 12 37
7 Sverige Sverige Friends Listen to your heartbeat 5 100
8 Litauen Litauen Skamp You got style 13 35
9 Letland Letland Arnis Mednis Too much 18 16
10 Kroatien Kroatien Vanna The strings of my heart 10 42
11 Portugal Portugal MTM So sei ser feliz assim 17 18
12 Irland Irland Gary O'Shaughnessy Without your love 21 6
13 Spanien Spanien David Civera Dile que la quiero 6 76
14 Frankrig Frankrig Natasha St-Pier Je n'ai que mon âme 4 142
15 Tyrkiet Tyrkiet Sedat Yuce Sevgiliye son 11 41
16 Storbritannien Storbritannien Lindsay Dracass No dream impossible 15 28
17 Slovenien Slovenien Nuša Derenda Energy 7 70
18 Polen Polen Piasek 2 long 20 11
19 Tyskland Tyskland Michelle Wer liebe lebt 8 66
20 Estland Estland Tanel Padar, Dave Benton & 2XL Everybody 1 198
21 Malta Malta Fabrizio Faniello Another summernight 9 48
22 Grækenland Grækenland Antique Die for you 3 147
23 Danmark Danmark Rollo & King Never ever let you go 2 177