Malta

For alternative betydninger, se Malta (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Malta)

Repubblika ta' Malta
Republic of Malta

Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Virtute et Constantia
Nationalmelodi: L-Innu Malti
Hovedstad	Valletta 35°54′N, 14°31′E
Største by	Birkirkara
Officielle sprog	Maltesisk, engelsk
Regeringsform Præsident Premierminister	Republik George Abela Lawrence Gonzi
Uafhængighed  • Anerkendt	Fra Storbritannien 21. september 1964
Areal  • Total  • Vand (%)	316 km² (nr. 189) Ubetydeligt
Indbyggertal  • 2010 anslået  • 1995 folketælling  • Tæthed	406.771 (nr. 173) 378.404 1.261,2/km² (nr. 4)
BNP  • Total  • Pr. indbygger	2005 anslået 5,53 mia. USD (nr. 122) 18.200 USD (nr. 38)
Valuta	Euro (€)
Tidszone  • Sommer (DST)	CET (UTC+1) CEST (UTC+2)
Nationalt topdomæne	.mt
Telefonkode	+356
Kendingsbogstaver (bil)	M
Luftfartøjsregistreringskode	9H
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com.

Malta er et lille ørige i Middelhavet, godt 90 km syd for Sicilien. Øriget består af tre beboede øer: Malta, Gozo og Comino. Malta har omkring 400.000 indbyggere. De er klemt sammen på et areal, der er omtrent halvt så stort som Bornholm. Dermed er Malta et af verdens tættest befolkede lande. Det nationale sprog er maltesisk, men engelsk har også status som officielt sprog, og mange maltesere taler desuden italiensk. Malta har et subtropisk klima og et smukt koralhav.

Turisme

Malta besøges hvert år af tusinder af danske turister. I tidligere tider var en sådan rejse besværlig, langsommelig, og undertiden farlig. Ikke desto mindre var der en hel del kendte danske som besøgte øen, og i et antal tilfælde findes der beretninger om deres oplevelser.

Historie

Med sin centrale placering i Middelhavet har Malta til alle tider været ombejlet, ikke mindst i krigstider. Øerne har i tidens løb været under både fønikisk, arabisk, normannisk og britisk herredømme. Fra 1530-1798 var landet under Johanniterordenen, hvis medlemmer derfor ofte bliver kaldt malteserridderne.

I 1565 ankom en stor osmannisk (tyrkisk) styrke for at erobre øen, dette medførte en blodig og voldsom belejring. Den osmanniske styrke var i alt på mellem 22000-48000 mand,de sejlede til Malta fra Istanbul i en af de største armadaer siden antikkens tid.Undervejs i belejringen fik tyrkerne forstærkning af nordafrikanske pirater. Forsvarerne, der bestod af Johanitterridderne,lokale maltesere og spanske tropper, talte 6.100-8.500. Efter over 4 måneders belejring,hvorunder de bl.a. afskød ca. 130.000 kanonkugler, trak tyrkerne sig den 11. september 1568. De efterlod 20.000-25.000 egne døde, mens forsvarerne havde mistet ca 2.500 soldater og ca 7.000 civile maltesere. Hovedstaden på Malta, Valetta, er opkaldt efter johanitterordenens leder af forsvaret, Jean de Valette.

Under 2. verdenskrig var Malta endnu en gang i centrum på grund af den geografiske nærhed til Italien. Øerne blev sønderbombet af aksemagterne, og Malta modtog under krigen George Cross for civilbefolkningens tapperhed. Korset indgår nu i Maltas flag. Malta blev selvstændigt den 21. september 1964 efter at have været under Storbritanniens styre i 174 år. Først 10 år senere, nemlig i 1974, fik Malta sin totale uafhængighed fra Storbritannien og blev en republik.

Spørgsmålet om optagelse i EU er blevet heftigt debatteret og blev afgjort ved en folkeafstemning 8. marts 2003. Her stemte 53,6% for optagelse og Malta blev 1. maj 2004 optaget i EU som unionens mindste land. Den 1. januar 2008 blev euro indført i Malta og afløste maltesisk lira.

Styreform

Maltas regering ledes af den partileder, som har flertal i etkammerparlamentet, repræsentanternes hus, der på maltesisk kendes som Il-Kamra tad-Deputati.

Erhverv

Turisme er vigtig for Malta, men andre dele af servicesektoren er også i vækst.

I Danmark er Malta kendt som et populært feriemål for charterturister, ikke mindst på grund af FolkeFerie.dk's populære ferieby i Mellieha på det nordlige Malta.

Forfatteren Dan Turèll (19. marts 1946 – 15. oktober 1993) elskede Malta og holdt jævnligt ferie i Mellieha. I 1985 udsendte han kriminalromanen Mord på Malta, der er fyldt med miljø- og stemningsbeskrivelser fra øriget.

Danske på Malta før 1860 i kronologisk orden

• 1579 Christian Friis til Borreby senere Kongens Kansler DBL
• 1588 Jacob Ulfeldt senere Rigskansler DBL
• 1590 Hans Poulsen Resen senere Sjællands biskop DBL
• 1598 (ca.) Hans Adolf, Hertug af Nordborg DBL
• 1618 (ca.) Jesper Friis senere Lensmand DBL
• 1630 Henrik Ernst retslærd, filolog DBL
• 1644 Thomas Bartholin internationalt anset anatom
• 1644 Didrik Fuiren jurist; Bartholins fætter og rejsefælle
• 1649 Chr. Skeel senere Gehejmeraad DBL
• 1656 (ca.) Christian Nielsen Holberg
• 1677 Frederik Walter senere Gehejmeraad DBL
• 1699 Frederik Rostgaard høj embedsmand DBL
• 1758 Adam Frederik Lützov søofficer, begravet på Malta
• 1761 den danske videnskabelige ekspedition på vej til Arabia Felix. Medlemmer:
  • G. V. Baurenfeind DBL
  • Pehr Forsskål DBL
  • Fr. Chr. v. Haven DBL
  • Carsten Niebuhr DBL
• 1761, 1796-1797 Lorens Henrik Fisker, søofficer
• 1796-1797 Bertel Thorvaldsen billedhugger
• 1797 Steen Andersen Bille søofficer (senere admiral), brugte Malta som base ved det sejrrige angreb på Tripoli, maj 1797 DBL
• 1797 Johan Frederik Bardenfleth løjtnant (senere kontreadmiral)
• 1820 Peter Oluf Brøndsted klassisk arkæolog
• 1841 H.C. Andersen, forfatter.
• 1842 C.C. Zahrtmann søofficer og politiker
• 1842 Frederik Theodor Kloss maler
• 1842 Vilhelm Pedersen illustrator af H.C. Andersens Eventyr
• 1846 Chr. K. F. Molbech digter og oversætter af Dante DBL
• 1846 Hinrich Rink geograf og geolog
• 1853 Harald Conrad Stilling arkitekt DBL

Litteratur (med yderligere bibliografi til emnet)

• Reitzel-Nielsen, Erik, Johanniterordenens historie med særligt henblik på de nordiske lande, bind 2: Rhodos og Malta (1309-1798), 1988.
• Schirò, J., & Sven Sørensen, "Andersen and Malta", Anderseniana, 1991.
• Malta 1796-1797: Thorvaldsen's Visit, Malta & Copenhagen, 1996.

Se også

• H.C. Andersen på Middelhavet

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Malta

• Praktiske informationer om Malta

Noter

Satellitbillede af Malta

Kort over Malta

Stub Denne artikel om maltesisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.