Malta

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Malta (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Malta)
Repubblika ta' Malta
Republic of Malta
Maltas flag Maltas nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Virtute et Constantia
Nationalmelodi: L-Innu Malti
Maltas placering
Hovedstad Valletta
35°54′N, 14°31′E
Største by Birkirkara
Officielle sprog Maltesisk, engelsk, italiensk
Regeringsform Republik
Marie Louise Coleiro Preca
Joseph Muscat
Uafhængighed
 • Anerkendt
Fra Storbritannien
21. september 1964
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
316 km² (nr. 195)
Ubetydeligt
Indbyggertal
 • 2010 anslået

 • 1995 folketælling

 • Tæthed
 
406.771 (nr. 174)

378.404

1.261,2/km² (nr. 4)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
5,53 mia. USD (nr. 122)
18.200 USD (nr. 38)
Valuta Euro ()
Tidszone
 • Sommer (DST)
CET (UTC+1)
CEST (UTC+2)
Nationalt topdomæne .mt
Telefonkode +356
Kendingsbogstaver (bil) M
Luftfartøjsregistreringskode 9H
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com.

Koordinater: 35° 55′ 13″ N, 14° 23′ 41″ Ø Malta er et lille ørige i Middelhavet, godt 90 km syd for Sicilien. Øriget består af tre beboede øer: Malta, Gozo og Comino. Malta har omkring 400.000 indbyggere. De er klemt sammen på et areal, der er omtrent halvt så stort som Bornholm. Dermed er Malta et af verdens tættest befolkede lande. Det nationale sprog er maltesisk, men engelsk har også status som officielt sprog, og mange maltesere taler desuden italiensk. Malta har et subtropisk klima og et koralhav.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Malta er et populært turistmål og omkring 1.2 millioner turister besøger øen hvert år. Det er tre gange flere end der er beboere. Infrastrukturen for turister er blevet forbedret meget i løbet af årene og et større antal hoteller findes på øen, selvom overudvikling og nedrivning af traditionelle boliger er en voksende bekymring. Et stigende antal maltesere tager nu væk fra øen på ferie.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Med sin centrale placering i Middelhavet har Malta til alle tider været ombejlet, ikke mindst i krigstider. Øerne har i tidens løb været under både fønikisk, arabisk, normannisk og britisk herredømme. Fra 1530-1798 var landet under Johanniterordenen, hvis medlemmer derfor ofte bliver kaldt malteserridderne.

I 1565 ankom en stor osmannisk (tyrkisk) styrke for at erobre øen, dette medførte en blodig og voldsom belejring. Den osmanniske styrke var i alt på mellem 22000-48000 mand,de sejlede til Malta fra Istanbul i en af de største armadaer siden antikkens tid.Undervejs i belejringen fik tyrkerne forstærkning af nordafrikanske pirater. Forsvarerne, der bestod af Johanitterridderne,lokale maltesere og spanske tropper, talte 6.100-8.500. Efter over 4 måneders belejring,hvorunder de bl.a. afskød ca. 130.000 kanonkugler, trak tyrkerne sig den 11. september 1568. De efterlod 20.000-25.000 egne døde, mens forsvarerne havde mistet ca 2.500 soldater og ca 7.000 civile maltesere. Hovedstaden på Malta, Valetta, er opkaldt efter johanitterordenens leder af forsvaret, Jean de Valette.

Under 2. verdenskrig var Malta endnu en gang i centrum på grund af den geografiske nærhed til Italien. Øerne blev sønderbombet af aksemagterne, og Malta modtog under krigen George Cross for civilbefolkningens tapperhed. Korset indgår nu i Maltas flag. Malta blev selvstændigt den 21. september 1964 efter at have været under Storbritanniens styre i 174 år. Først 10 år senere, nemlig i 1974, fik Malta sin totale uafhængighed fra Storbritannien og blev en republik.

Spørgsmålet om optagelse i EU er blevet heftigt debatteret og blev afgjort ved en folkeafstemning 8. marts 2003. Her stemte 53,6% for optagelse og Malta blev 1. maj 2004 optaget i EU som unionens mindste land. Den 1. januar 2008 blev euro indført i Malta og afløste maltesisk lira.

Styreform[redigér | redigér wikikode]

Maltas regering ledes af den partileder, som har flertal i etkammerparlamentet, repræsentanternes hus, der på maltesisk kendes som Il-Kamra tad-Deputati.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Turisme er vigtig for Malta, men andre dele af servicesektoren er også i vækst.

I Danmark er Malta kendt som et populært feriemål for charterturister, ikke mindst på grund af FolkeFerie.dk's populære ferieby i Mellieha på det nordlige Malta.

Forfatteren Dan Turèll (19. marts 1946 – 15. oktober 1993) elskede Malta og holdt jævnligt ferie i Mellieha. I 1985 udsendte han kriminalromanen Mord på Malta, der er fyldt med miljø- og stemningsbeskrivelser fra øriget.

Danskere på Malta før 1860 i kronologisk orden[redigér | redigér wikikode]

Litteratur (med yderligere bibliografi til emnet)[redigér | redigér wikikode]

  • Reitzel-Nielsen, Erik, Johanniterordenens historie med særligt henblik på de nordiske lande, bind 2: Rhodos og Malta (1309-1798), 1988.
  • Schirò, J., & Sven Sørensen, "Andersen and Malta", Anderseniana, 1991.
  • Malta 1796-1797: Thorvaldsen's Visit, Malta & Copenhagen, 1996.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Satellitbillede af Malta
Kort over Malta
Maltesisk geografi Stub
Denne artikel om maltesisk geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi