Færøsk fiskeri
.JPG)
Færøsk fiskeri fik først betydning for det færøske samfund fra midten af 1800-tallet. Før den tid var 68% af befolkningen beskæftiget med landbrug. Fiskeri var mest til eget behov og de fleste færøske huse havde en eller flere færøbåde, og fiskeriet var et nødvendigt supplement til det, jorden kunne give. Også Grindedrab og jagt på sæler og fugle var et vigtigt led til at holde sulten fra døren. I dag er Færøerne en moderne fiskerination, med en stor flåde af trawlere , mindre langlinefiskebåde, fiskefabrikker og havbrug med laks og ørreder.
År 2004 var der 2.500 fiskere på Færøerne, hvilket svarer til ti pct. af arbejdsstyrken, mens yderligere ni pct. af denne (ca. 2.200) arbejdede i forarbejdningsprocesserne. Dertil kommer beskæftigede i følgevirksomheder som transportfirmaer, skibsværfter, fremstilling af fiskeredskaber med mere. Flåden omfatter 249 fiskefartøjer, som fangede i alt 580.800 ton fisk.
Fiskerierhvervets eksportandel er ca. på 92-95 pct. Øernes afhængighed af fiskeriet er ikke uproblematisk, fordi økonomien er sårbar over for svingninger i fangster og priser på fiskeprodukter. Derfor kan problemer som overfiskning og lave fiskepriser været en trussel for samfundets positive udvikling.
Hensynet til fiskeriet har vejet tungt i Færøernes beslutning om at stå uden for EU og dermed undgå at være underlagt EU´s fælles fiskeripolitik. Der er indgået særlige handelsaftaler i forbindelse med handel af fiskevarer. For fisk og fiskevarer gælder ens regler for EU, Færøerne og Island, således at al handel med fiskevarer imellem Færøerne og Danmark/EU er toldfri.
Der samarbejdes med især Island om gensidigt fiskeri. Til beskyttelse af det lokale fiskeri er der indført en fiskerizone på 200 sømil. Medvirkende til de gode erfaringer på Færøerne med fiskedageordningen er formentlig den reduktion af den færøske fiskerikapacitet, der fulgte i kølvandet på sammenbruddet i det færøske fiskeri i slutningen af 1980´erne og begyndelsen af 1990’erne. Udgangspunktet for den færøske fiskedageordning har været en rimelig grad af balance mellem fiskerikapaciteten og fiskerimulighederne.
-
Typisk mindre færøsk trawler
-
Færøsk havbrug
-
Linefiskeri
-
En af de første havgående færøske fiskebåde
[redigér] Færøsk fiskeris historie
Færingerne har siden de første nordboere i landnamstiden kom til øerne, indtil 1880erne hovedsagelig levet af at dyrke jorden og at drive fiskeri til eget brug. Det at eje jord, eller at have adgang til jord, gav anseelse, og det bevirkede desuden, at man uden arbejdsindsats fik en del af andres fangst på stranden og i fuglefjeldene. Man fiskede med robåde i forkellige størrelser og i løbet af det 18. og 19. århundrede blev de store både også udstyret med sejl.
Man ved ikke meget om færøske både i middelalderen. Fra omkring 1350 ved man i følge de islandske sagaer, at nordboerne brugte håndsnører og det er sandsynligt at bosætterne langs den færøske østkyst, meget tidligt begyndte at importere den norsk byggede tremandsbåd "Tristur", og siden gennem årene har bygget deres egne både af drivtømmer og importeret træ fra Norge. I første halvdel af det 17. århundrede, skete der mange mange forlis med de små både og det blev forbudt at fiske på det åbne hav med de mindre både. Man begyndte derfor at bygge større og mere sødygtige både der havde seks, otte, ti og 12 årer.
Både med dæk blev på Færøerne taget i brug i perioden 1872 til ca. 1955 og de blev næsten udelukkende brugt til torskefiskeri ved Islands og Grønlands kyster. Fangstmetoden var brug af håndsnører og krævede dermed et større mandskab.
Den første trawler kom til Færøerne i 1905, men indtil 1938 var der kun to damptrawlere i drift. 1938 og 1939 kom der yderligere otte til, men det færøske trawlerfiskeri kom først for alvor i gang efter den 2. Verdenskrig.
Med modeniseringen i det 20. århundrede af det færøske fiskeri ændredes båndet mellem fiskeri og natur. I dag er de store færøske trawlere udstyret den nyeste teknologi, og den nødvendige information modtages via sattelitter.
- 1400 Engelske skibe begynder at drive fiskeri ved Færøerne og supplerer fiskeriet med sørøveri og strandhugst
- 1528 England indgår en fiskeriaftale med Danmark om at der årligt kan sendes 150 fiskefartøjer til islandske farvande. Mange af disse skibes besætninger gør sig skyldige i sørøveri og strandhugst når de anløber Færøerne på rejsen til Island
- 1595 Mellem 200 og 300 mænd på 50 færøske fiskebåde omkommer i april under en nordøsten storm
- 1602 Lagtinget klager til Christian IV over de nærgående engelske fiskere, som fisker ganske tæt under land og forhindrer færingerne i at fiske på de gode fangstpladser. De færøske robåde er kun egnet til kystfiskeri. Englænderne bortfører også færøske fiskere og sætter dem bagefter i land tilfældige steder på Færøerne uden hyre. De fisker endvidere sild med drivgarn med et stort udbytte. Da færingerne ikke har kendskab til drivgarnsfiskeri fanger de ingen sild. To danske krigsskibe sendes til Færøerne for at opbringe de fremmede fiskeskibe
- 1623 Engelske fiskeskibe bruger i stigende omfang Funningsfjørður som ankerplads. Et af skibene bringer en smitsom sygdom i land, og en epidemi breder sig
- 1624 Af ukendte årsager forsvinder fisken i en årrække pludselig fra de færøske farvande, og befolkningen klager over, at de skotske fiskere fanger en stor del af de fisk der er tilbage
- 1680 Statholderen Friedrich von Gabel klager over at færingerne kun fisker til eget brug og ikke længere vil drive fiskeri, idet det bedre kan betale sig for dem at forarbejde uld
- 1688 Friedrich von Gabel giver ordre til at vagtskibet Justita skal opbringe alle fremmede skibe fiskefartøjer som træffes nærmere end 4 sømil fra de færøske kyster
- 1691 Danmark giver tilladelse til, at man skal have lov til at forsvare sig med med fjeldstave, hvalspyd og økser mod fremmede fiskere og sørøveres overgreb
- 1718 Fiskeriet slår fejl, men der opstår ikke hungersnød, da der det år fanges ca. 700 grindehvaler
- 1755 Suðuroy fritages for fiskeritiende, da det er umuligt at transportere fisken i ordentlig stand den lange vej til Tórshavn. Af samme årsag er øens befolkning henvist til at spise deres fangst selv, da de ikke må handle andre steder end monopolhandelen i Tórshavn
- 1772 Den danske købmand i Tórshavn Niels Ryberg får tilladelse til at fiske torsk og sild med sluppen Færøe og skonnerten Jomfru Birgitha.
1788 Rybergs handel nedlægges er der ingen købere til klipfisk og kunsten at tilvirke klipfisken går igen tabt. Færingerne var på det tidspunkt ikke interesseret i at drive havfiskeri med skib
- 1779 Engelske og andre fiskefartøjer bjærger ca. 20 robåde og deres manskab
- 1791 Tre mænd fra Hvalvík køber galeasen de trende Brødre for at drive havfiskeri ved Færøerne og Island. Dårligt fiskeri bevirker at skibet bliver solgt til udlandet året efter
- 1796 Et selskab til fangst af sej får skabt ordnede forhold omkring fiskeriet i Tórshavn, så flere års stridigheder om fiskeretten ophører
- 1804 giver monopolhandelen befolkningen tilladelse til at sælge fisk enten til handelens takster eller for egen regning sælge den til de højstbydende
- 1805 Nólsoyar-Pall eksporterer med sit skib Roynðin Friða bl.a. klipfisk
- 1810 Skibe fra Shetlandsøerne er begyndt at fiske på de færøske fiskebanker. I de hundrede år fiskeriet varer har de ofte færinger med som mandskab og deres erfaringer får betydning for det fremtidige færøske havfiskeri.
- 1813 Kongsbønder får gennemført en lov, der giver dem ret til at tvangsudskrive mandskab til deres både. Loven bliver forhadt af de mindre jordejere, der ikke kan passe deres eget fiskeri ordentligt, og som ikke kan bygge egen båd uden Sysselmandens tilladelse.
- 1821 Færingerne får lov til at anskaffe sig skibe til havsejllads
- 1822 Daniel Joensen fra Suðuroy forsøger havfiskeri med en lille 24 tons skonnert, men fiskeriet går ikke godt. Den 7 juli går skibet ned ved Tórshavn, og en mand omkommer.
- 1832 En båd fra Syðrugøta med 6 mand om bord undslipper i sidste øjeblik fra sørøvere der forfølger dem.
- 1856 Monopolhandelen ophævedes i 1856, og hermed ophørte Færøernes isolation. Det gamle bondesamfund med den særprægede middelalderkultur afløstes gradvist af et nyt samfund af fiskere, redere og købmænd. Før monopolets ophævelse havde hvalolie, klipfisk og uldvarer været Færøernes vigtigste eksportartikler.
- 1872 blev den engelske slup ”Fox” købt til fiskeri på dybt vand langt fra de færøske kyster og man indleder havfiskeri ved Færøerne, Island og senere også Grønland. Det kommercielle torskefiskeri på Færøerne med den tilhørende klipfiskeproduktion på land, svarer til industrialiseringen andre steder i Europa , og fiskerierhvervet udviklede sig til at blive landets største indtægtskilde.
- 1900 Friheden, bedre administration og større både fra England betyder at fisk allerede omkring århundredskiftet udgjorde over 90% af den færøske eksport. Med motoriseringen af fiskerflåden kunne man sejle på fjernfiskeri ved Island og Grønland, og de store mængder fisk, der blev landet, gav arbejde til kvinder og børn på land.
- 1930 Ca. 30 procent af Færøernes befolkning lever udelukkende af fiskeri. 1930 var værdien af bådfiskeriet 288.000 kr., af skibsfiskeriet 7,5 Mill. kr. En stor del af torsken tørres til "klipfisk". Torsken bliver tømt for Indvolde og saltet ned om bord. I land vasker kvinderne den og børster den ren, derpå spredes den ud paa tørrepladserne. Om natten og i dårligt vejr samles den i bunker og og dækkes til. Arbejdet fortsætter til fisken er helt hvid og tør.
- 1931 Verdensdepressionen nåede også til Færøerne. Samtidig var fiskerflåden, der traditionelt var købt brugt af Island og Storbritannien, nedslidt.
- 1932 oprettes Sjóvinnubankin, et pengeinstitut udelukkende for færøske midler med det formål at finansiere en tiltrængt modernisering af fiskerflåden
- 1940-1946 De færøske fiskere tjener mange penge på at fragte fisk fra Island til Storbritannien. En stor del af den færøske fiskerflåde var sænket af tyskerne under den 2. verdenskrig på Færøerne. Efter krigen købte færingerne billige dampdrevne trawlere, som var blevet til overs i Storbritannien. Færøerne havde nu en af de største trawlerflåder i Nordatlanten, men de kulfyrede trawlere viste sig efter få år ikke at være rentable.
- 1956 etableredes "Færøernes Realkreditinstitut". Startkapitalen var ti millioner kroner fra Marshall-hjælpen og et lån på to millioner fra Danmarks Nationalbank, og formålet var, mod sikkerhedsstillelse, nok engang at finansiere en moderne fiskerflåde. Hidtil havde man altid kunnet "fiske sig ud af krisen"; det havde blot været et spørgsmål om realkapital.
- 1970 Siden 1970'erne er stort set alle fiskearter blevet overfisket, hvilket var en væsentlig årsag til den økonomiske krise i 1990'erne.
- 1977 udvidede landet sin fiskerigrænse til 200 sømil for at beskytte fiskebestanden.
- 1983 Der er højkonjunktur i fiskeriet.
- 2000 Der fanges årligt 1000-2000 grindehvaler omkring Færøerne, en færøsk tradition, der har været kritiseret af dyreværnsorganisationer uden for øerne.
