Federmesserkultur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Indledende oversigt[redigér | redigér wikikode]

Federmesserkulturen er benævnelsen på den tundrajægerlivsform, der under istidens afsluttende faser (ca. 12.000 f.Kr. – ca. 11.400 f.Kr.) blev udøvet i det nordeuropæiske lavland. Den skal sikkert ses som en tilpasning til de klima- og levevilkår, der fremkom ved overgangen til ældre Dryas (se nedenfor).

Feddermesserkulturen afløste Hamburgkulturen og afløstes af Brommekulturen.

Periode Ældre Hamburgkultur Yngre Hamburgkultur Federmesserkultur Brommekultur Ahrensburgkultur
Tidsrum ca.13.500-ca.12.000 f.Kr. ca.12.500-ca.11.500 f.Kr. ca.12.400-ca.11.200 f.Kr. ca.11.500-ca.10.400 f.Kr. ca.10.900-ca.9.000 f.Kr.
Klimaperiode Ældste Dryas, Bøllingtid Bøllingtid, Ældre Dryas Ældre Dryas, Allerødtid Allerødtid Yngre Dryas
Plantevækst tundra parktundra tundra parktundra tundra
Dyreliv (jagtvildt) rensdyr rensdyr rensdyr rensdyr, elg, irsk kæmpehjort rensdyr
Typeredskab kærvspids Havelte skafttunge rygspids, wehlen-skraber store skafttungepile zonhoven-pilespids
Typelokalitet Meiendorf Slotseng Slotseng Bromme Sølbjerg

Klima og levevilkår[redigér | redigér wikikode]

Omkring 12.000 f.Kr. indtrådte en periode, hvor frostperioderne blev længere og sommergennemsnitstemperaturen faldt lidt i forhold til tidligere, til 13-15 °C. Sandsynligvis blev klimaet mere kontinentalt med mindre nedbør men større svingninger i temperaturen. Det fik indflydelse på plantevæksten, idet tundra atter blev fremherskende. Denne periode, der kun varede et par hundrede år, kaldes ældre Dryas.

For dyrelivet fik det næppe stor betydning: rensdyr samt deres vigtigste fjender ulv og jærv forekom.

Derefter, omkring 11.800 f.Kr., skete et nyt temperaturopsving til 15-17 °C, Allerød interstadial eller varmetid. Birken var fremherskende, men desuden forekom asp, enebær og røn. Landskabet var en blanding af åbne områder og fremvoksende skove, hvilket påvirkede dyrelivet: Foruden rensdyr forekom vildhest, irsk kæmpehjort, elg og bjørn.

Livsform[redigér | redigér wikikode]

Feddermesserkulturens udøvere var rensdyrjægere i lighed med Hamburgkulturens udøvere og disses sande aftagere. De adskiller sig fra disse især ved deres markante, penneknivsformede pilespidser, der har givet livsformen dens navn (federmesser betyder pennekniv) samt andre redskabsforandringer. I takt med at Allerød varmetiden trak ud, synes Federmesserkulturen i det sydskandinaviske område at blive afløst af Brommekulturen, mens den fortsatte i den sydlige del af det nordeuropæiske lavland.

Bopladser[redigér | redigér wikikode]

Federmesserfolket har øjensynligt haft bopladser, der har været i brug i et længere stykke tid. Fordelingen af flintafslag antyder en bolig (sandsynligvis et telt, muligvis en hytte) med soveplads til 4-6 beboere og med ildsted.

Geografisk ligger de sikre jagt- og bopladser overvejende i egnene omkring Rhinen. I det sydskandinaviske område kendes de dels i Sønderjylland, dels i et strøg fra Vestlolland over Smålandsfarvandet til Midtsjælland. Beliggenheden synes valgt under hensyn til, at rensdyrene har passeret disse steder på deres halvårlige sæsonvandringer nord- og sydpå. Både for de rhinske og og for de sønderjyske jagt- og bopladsers vedkommende er der et vist sammenfald med de modsvarende pladser i den forudgående Hamburgkulturs tid. Dette taler for en stor overensstemmelse i livsformen i begge disse kulturperioder.

Råstofkilder: rensdyr og flint[redigér | redigér wikikode]

De to altafgørende råstofkilder for Federmesserkulturens udøvere var rensdyr og flint.

Rensdyret forsynede jægerne med kød og knoglemarv, desuden skind, sener, takker, knogler til redskaber, klæder, bindemiddel og liner.

Våben og redskaber[redigér | redigér wikikode]

Karakteristisk spydspids fra Federmesserkulturen

Federmesserfolkets værktøjskasse var forholdsvis enkel og tilpasset deres behov: det langt mest udbredte og øjensynligt det vigtigste jagtvåben var rygspidserne (tysk rückenspitzen tidligere federmesser) – givetvis spyd- eller pilespidser, enkelte skaftungespidser (af såkaldt Havelte-type), skrabere (af såkaldt Wehlen-type opkaldt efter en fundplads), med en karakteristisk smukt buet æg og en markant skafttunge, der antyder, at de har været indsat i et skaft og således mere bekvemmelige at bruge, anvendt til skindforarbejdning, stikler til arbejde i tak og ben samt enkelte zinken.

Fundsteder[redigér | redigér wikikode]

  • Alt Duvenstedt, Sydslesvig
  • Broksø, Midtsjælland
  • Egtved, Jylland
  • Fensmark Skydebane, Sydsjælland
  • Hasselø, Falster
  • Hjarup mose, Sønderjylland
  • Jels, Sønderjylland
  • Jenslev, Sjælland
  • Klein Nordende, Pinneberg (Holsten)
  • Knudshoved, Sydsjælland
  • Over Jels, Sønderjylland
  • Rundebakke, Sydsjælland
  • Rørmose, Vestsjælland
  • Sigersted, Midtsjælland
  • Slotseng, Sønderjylland
  • Stoksbjerg Vest, Sydsjælland
  • Sølyst, Sønderjylland
  • Tingvadbro, Sønderjylland

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Anders Fischer: "Pioneers in deglaciated landscapes: The expansion and adaption of Late Palaeolithic societies in Southern Scandinavia". i: CBA Research Report No 77: The Late Glacial in north-west Europe: human adaption and environmental change at the end of the Pleistocene, Oxford 1991, ISBN 1-872414-15-X, s. 100ff
  • Jørgen Jensen: Danmarks Oldtid, Stenalder 13.000-2.000 f.Kr., Gyldendal 2001, ISBN 87-00-49038-5 s. 62ff
  • Berit Valentin Eriksen: "Reconsidering the geochronological framework of Lateglacial hunter-gatherer colonization of southern Scandinavia". i: Jutland Archaeological Society Publications nr 39, 2002, s. 25ff pdf-format
  • Jørgen Holm: "Ældre end ældst", Skalk nr. 3, 2002, s. 27ff
  • Thomas Terberger: "From the First Humans to the Mesolithic Hunters in the Northern German Lowlands – Current Results and Trends". i: Keld Møller Hansen & Kristoffer Buck Pedersen (ed): Across the Western Baltic. Proceedings of the archaeological conference "The Prehistory and Early Medieval Period in the Western Baltic" in Vordingborg, South Zealand, Denmark, March 27th – 29th, 2003. Sydsjællands Museum 2006, s. 23ff pdf-format

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Jørgen Holm: Istidsjægere ved Slotseng