Freden i Brömsebro
Freden i Brømsebro (1645) afsluttede Torstensson-krigen fra 1643 til den 13. august 1645. Krigen var startet med Christian IV's uheldige krigsførelse i Tyskland og landets svage økonomi, hvor kongen skruede tolden i de danske farvande i vejret til stort raseri for de søfarende nationer England og Nederlandene. Svenskerne følte sig faldet i ryggen, og det førte til et lynangreb ledt af den svenske general Lennart Torstensson. Generalen trængte op igennem Jylland, mens et angreb blev ført ned i Skåne fra Sverige. Sveriges militære overmagt var åbenbar, og Danmark kunne kun give efter over for svenskernes krav.
Fredsforhandlingerne blev indledt på Fransk initiativ; de sendte i januar 1644 diplomaten Gaspart Coignet de la Thuillerie. Den 25. december 1644 lykkedes det ham at få parterne til at underskrive en traktat om at de indledende fredsforhandlinger skulle finde sted i Brømsebro i februar 1645.
Det første møde blev holdt den 8. juli 1645 ved grænsestenen på den lille holm ved Brømsebro der gik over Landabäcken, et lille vandløb på grænsen mellem Blekinge og Småland. Derefter foregik forhandlingene ved at de la Thuillerie rejste mellem svenskernes lejr i Söderåkra og danskenes lejr i Kristianopel.
De danske forhandlinger blev ført af Corfitz Ulfeldt, kongens svigersøn. De svenske forhandlere var rigshofmesteren Axel Oxenstierna, Sveriges egentlige regent. Forhandlingerne varede mange måneder, men den 13. juli mødtes mæglerne på ny ved grænsestenen for at overlevere den af kongene underskrevne traktat. Udvekslingen af traktater foregik med mange ceremonier på en lille ø, som udgjorde et ingenmandsland midt i bækløbet. Fredsaftalen indebar afståelse af en række grænselandskaber, den midlertidige afståelse af Halland, samt tabet af Gotland og Øsel. Det sidste betød nationalt set intet, men kan ses som det afgørende, for det markerede, at slaget om Østersøen var tabt.
[redigér] Kilde
- Erik Kjersgaard (1982). Kjersgaards Danmarkshistorie. 2. Konge, adel, borger. Komma. ISBN 87-7512-097-6.
