Frederiksberg Slot

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Frederiksberg Slot set fra Frederiksberg Have

Frederiksberg Slot er et slot opført i italiensk barokstil på toppen af Frederiksberg BakkeFrederiksberg. Slottet blev opført i 16991703 for Frederik 4. som kongefamiliens sommerslot. Arkitekten var Ernst Brandenburger.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Som kronprins havde Frederik 4. i 169293 været på dannelsesrejse til Italien, og med inspiration fra de italienske barokvillaer tegnede han selv de første skitser til slottet. I 1699 påbegyndtes byggeriet få måneder før hans far, Christian 5., døde, og Frederik selv blev konge.

Allerede i 170809 blev slottet udvidet af arkitekt Johan Conrad Ernst. Der blev tilføjet en ekstra etage, der bl.a. rummede en stor dansesal, samt to tværfløje med hhv. værelser og en slotskirke. Slotskirken har siden 1931 fungeret som sognekirke for Frederiksberg Slotssogn.

Under Christian 6. opførte Lauritz de Thurah i 173238 en kurvet bygning omkring slotsgården i forlængelse af sidefløjene. Kongen benyttede slottet som sommerbolig i årene 173140, mens han byggede det første Christiansborg Slot.

Frederiksberg Slot fik sit nuværende udseende ved en mindre ombygning i 18281829 udført af arkitekt J. Hansen Koch for Frederik 6., der opholdt sig meget på slottet, og var med til at gøre slottet og haverne så berømte. Hans enke, dronning Marie, der døde i 1852, blev den sidste kongelige beboer på slottet.

I 1868 blev slottet overdraget til Hærens Officersskole, der flyttede ind året efter, og stadig i dag har til huse i slottets bygninger. Større restaureringer blev udført i 1927-1930 og 1993-1998.[1]

Frederiksberg Have og Søndermarken[redigér | redigér wikikode]

Samtidig med opførelsen af slottet anlagdes en slotspark bestående af Frederiksberg Have og Søndermarken. Begge blev anlagt i fransk barokstil med kvadratiske afsnit, snorlige stier og hække, vandfald og figurer.

I slutningen af 1700-tallet omlagdes mange fyrstehaver fra den stive franske barokstil til en mere “naturlig” engelsk landskabelig havestil med slyngede stier, små søer og tæt bevoksning. Således blev Søndermarken omlagt i 178588, og Frederiksberg Have fulgte efter i 17951804, hvor den fik sit nuværende udseende. I forbindelse hermed opførtes i Søndermarken Det norske Hus og Kildegrotten og i Frederiksberg Have Det kinesiske Lysthus (1801) og Apistemplet (180204).


Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 40′ 18″ N, 12° 31′ 30″ Ø