Aalholm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Aalholm Slot - set fra vandsiden
Aalholms grundplan omkring 1500 og efter den seneste større ombygning 1889 (orienteringen er omtrent nord-syd)
Familien Raben-Levetzaus ejere af Aalholm
Aalholm i 1600-tallet

Aalholm eller Ålholm er en gammel sædegård, den ældste på Lolland, den nævnes første gang i 1329. Gården ligger i Nysted Landsogn, Guldborgsund Kommune. (Gamle betegnelser: Bl.a. Musse Herred, Maribo Amt, Nysted Kommune). Hovedbygningen er opført i 1300-1581 og ombygget i bl.a. 1768 og ved Hans J. Holm og Gotfred Tvede i 1889.

Borgen/Slottets historie[redigér | redigér wikikode]

Borgen var fra starten sæde for kongens lensmand og var dermed det lokale regeringscentrum. Det vides ikke hvornår borgen blev grundlagt, men af historiske grunde er det sandsynligt, at det skete omkring år 1200. I denne periode blev der rundt om i Danmark anlagt en lang række kongelige borganlæg, der skulle styrke kongens magt over det pågældende område og beskytte egnen mod angreb udefra. Man kan nævne Koldinghus, Riberhus, Københavns Slot, Næsbyhoved Slot ved Odense, Sønderborg og NordborgAls, Tårnborg ved Korsør, Nyborg, Gurre Slot og Søborg i Nordsjælland, Ravnsborg på Nordlolland og flere endnu.

Aalholm blev placeret på et meget gunstigt sted. Borgen lå på en holm i Nysted Nor og var helt omgivet af vand, men alligevel beskyttet mod havets rasen. Man kunne sejle lige op til holmen med alle datidens skibstyper, men man skulle være stedkendt for at følge sejlrenden ind til noret. Fra Aalholm og nord- og vestpå i en overskuelig afstand var landskabet nemt fremkommeligt, beboet og rigt, så egnen kunne føde slottets besætning og give overskud både til lensmanden og til kongen. Desuden var Nysted Nor det eneste anvendelige sted på en strækning fra Nakskov syd om Lolland og øst om Falster helt frem til Stubbekøbing på Nordfalster til anlæg af en sådan borg.

Stedets betydning i samtiden kan også læses af, at i 1286 var Nysted det andet sted på øerne, hvor der blev bygget et franciskanerkloster. Kun i Nakskov var der førud et kloster, og franciskanerne byggede kun der, hvor der i forvejen var mennesker og økonomisk aktivitet, som kunne understøtte klostret.

Det har imidlertid ikke været muligt at efterspore slottes tidlige historie. Der findes ingen skriftlige kilder, og den nuværende bygningsmasse dækker over eventuelle arkæologiske spor. Der er blevet bygget og ombygget på slottet jævnligt siden grundlæggelsen. Den ældste del af den eksisterende bygning er nordfløjen, som menes at stamme fra 1300 og 1400-tallet. I de næste århundreder har man flere kilder der fortæller om restaurerings- og ombygningsarbejder, men også om bygningens dårlige stand. F.eks. brugte man i 1550’erne mursten fra Nysted franciskanerkloster til at reparere Aalholm, og efter Svenskekrigene i 1657-1660 var bygningerne uden vinduer og tårnene uden tag. I 1700-tallet rev man dele af sydfløjen ned og ombyggede østfløjen til en tidssvarende beboelse. I 1889 blev yderligere en del af sydfløjen nedrevet og 2 nye sidefløje tilføjet nordfløjen mod syd, så anlægget fra at have været rektangulært nu nærmest er brilleformet! Siden har der ikke været foretaget væsentlige forandringer i slottets ydre.

I 1943 forestod museumsinspektør ved Nationalmuseet dr.phil. Aage Roussell arkæologiske undersøgelser på Aalholm. Man afdækkede resterne af et teglstensbygget tårn, som antages at have været porttårnet. Tårnets udvendige mål var 7 x 8 m, mens det indvendige rum i stueniveau blot udgjorde 3,75 x 7,75 m og havde indeholdt et krydsribbehvælv.[1]

I 1964 åbnedes et veteranbilmuseum i Stubberupgårdens udlænger ca. 1 km vest for slottet. Samlingen var opbygget af Ålholms daværende ejer, og museet blev efterhånden udvidet med flere bygninger og andre aktiviteter. I 1970'erne blev dele af slottet offentlig tilgængeligt som et herregårdsmuseum. I forbindelse med godsets og slottets salg i 1995 blev alt inventar solgt på en auktion, mens den nye ejer overtog automobilmuseet. På grund af bygningernes dårlige tilstand lukkede det dog i 2008 – og den 1. juni 2010 blev det officielt meddelt, at museet ville være lukket for altid, og at samlingen som angivet af bobestyreren bestående af 224 køretøjer skulle sælges. 12. august 2012 blev samlingen afhændet på en stor auktion afholdt af RM Auctions. 181 køretøjer, flere heraf meget sjældne, skiftede denne dag hænder.[2] Auktionen indbragte 76.526.000 kroner.[3]

I begyndelsen af uge 51 2011, påbegyndte man nedrivningen af den store buehal, som var en stor del af det oprindelige museum.

Omgivelserne[redigér | redigér wikikode]

Tidligt, muligvis allerede fra starten, blev der anlagt en adgangsdæmning fra Søstræde/Slotsgade i Nysted i en S-formet bue syd om borgen og muligvis helt til den modsatte bred, hvor borgens avlsbygninger lå. Ud for borgens sydfløj var der en bro til dæmningen. Som tiden gik, blev der lavet opfyldningsarbejder omkring slottet og i 1796 indrettedes en lille have vest for slottet. I 1814 og 1830’erne anlagdes et større parklignende anlæg i Hestehaveskoven sydvest for ladegården. På et tidspunkt, måske i 1890’erne anlagdes yderligere et muromkranset gartneri med drivhuse og et vandtårn vest for slottet.

Et stykke nord for den sø, der opstod da dæmningen blev bygget, går nu landevej nr. 283 mellem Nysted og Sakskøbing/Rødby. Den er anlagt hen over et ret sumpet terræn, men det er uvist hvornår det skete. Den findes på et kort fra 1807, men er sikkert ældre. I forbindelse med ejerskiftet i 1889 blev dæmningen syd om slottet lukket for almenheden, og til erstatning blev en ny mindre dæmning opført nord for slottet, den såkaldte Alverdens Gang. Den udnyttedes til at lave et landvindingsprojekt, idet den del af slotssøen, der ligger nord for den nye dæmning blev udtørret og brugt til kreaturgræsning og i folkemunde fik navneforandring til Rørsøen. I 2008 blev pumperne stoppet og nu er området igen en lavvandet sø.

Lensmændene[redigér | redigér wikikode]

Kongens forskellige borge rundt om i landet blev drevet af en række lensmænd, der skulle forsvare området og enten levere et overskud til kongen eller låne ham nogle penge mod at få alle indtægter fra lenet. I mange tilfælde lod lensmanden dog lenet styre af en af ham indsat foged, fordi lensmændene typisk selv ejede gårde flere steder rundt i landet og i øvrigt var forpligtet til at deltage i kongens krige.

Vi kender en del af lensmændene på Aalholm og mange af dem tilhørte det man kalder dansk uradel. De seneste af dem var dog i flere tilfælde mecklenburgere og holstenere, der snarest var en slags embedsmænd. I visse perioder overlod kongen brugsretten over området til sin mor, enkedronningen, som det, der kaldes livgeding, en slags enkepension. Listen over slottets lensmænd kan ses i artiklen om Ålholm Len, men er dog ufuldstændig.

Ålholm Amt[redigér | redigér wikikode]

Efter Frederik 3.'s statskup, der indførte det enevældige styre i Danmark, blev lensvæsenet afskaffet og Ålholm len omdannet til et amt med ansatte embedsmænd til at forestå styret. Disse embedsmænd boede ikke nødvendigvis på Aalholm, men måske på deres egne ejendomme eller i Nykøbing. I de 65 år fra 1660 til godset blev solgt til Emerentia von Levetzow i 1725, henlå slottet ofte ubenyttet, og det er nok lidt heldigt, at det ikke blev ødelagt.

Familien Raben-Levetzau på Aalholm[redigér | redigér wikikode]

Kong Frederik 4. overtog godset, da hans mor enkedronning Charlotte Amalie døde i 1714, og nåede lige at påbegynde Aalholms forvandling til et ryttergods inden han solgte det. Ryttergodset skulle virke som base for en række bønder, der blev trænet i fredstid mod at have underhold fra godsets jord for så i krigstid være til rådighed som ryttersoldater. I tilknytning til ryttergodserne blev der i 1720'erne bygget en lang række rytterskoler. For Aalholms vedkommende drejede det sig om 5, nemlig Vantore, Frejlev, Rågelunde (Kettinge), Vester Ulslev samt Herritslev. 3 af disse eksisterer stadig i mere eller mindre oprindelig stand, mens bygningerne i Herritslev og Rågelunde er revet ned.

Men i 1725 solgte kongen Aalholm til Emerentia von Levetzow. Hun var enke efter Johan Otto Raben, og deres efterkommere ejede Aalholm indtil det i 1995 blev solgt til Stig Husted-Andersen. I 1734 fik hun oprettet grevskabet Christiansholm, med sin da mindreårige sønnesøn som overhoved. Ideen med baronier og grevskaber var, at de skulle være stabile medspillere for kongen og staten. Mod en række privilegier måtte grever og baroner opgive den fulde dispositionsret over ejendommen og acceptere, at den skulle videregives udelt til næste generation. Systemet indførtes i 1671 af Christian 5. og ophævedes helt ved lensafløsningen i 1921.

Forholdet til bønderne i Frejlev[redigér | redigér wikikode]

Fra 1500-tallet og frem var skiftende lensmænd, fogeder og ejere jævnligt i konflikt med fæstebønderne i Frejlev om rettighederne til Frejlev Skov. Bønderne var underlagt Aalholms overhøjhed, men havde alligevel Frejlev Skov som personlig ejendom, hvilket blev bekræftet i gentagne retssager, som bønderne alle vandt.

Nuværende status[redigér | redigér wikikode]

Aalholm Gods er på 4550,2 hektar + Christianssæde Gods er på 1006 hektar, Stig Husted-Andersens dødsbo ejer i alt: 5556,2 hektar på Lolland og på Sjælland ejer dødsboet Store Frederikslund skov, Lekkende Gods og Beldringe skov med 1918,2 hektar , dødsboet ejer i alt : 7474,4 hektar, dødsboet har i 2012 solgt Gottesgabe og Saunsøgård på i alt 526 hektar.

Ejere af Aalholm[redigér | redigér wikikode]

Aalholm set fra landevejen fra nord mod syd
[[Billede:{{{billede}}}|{{{bredde}}}|:Image:Ålholm panorama.JPG]]
Aalholm set fra landevejen fra nord mod syd

Trivia[redigér | redigér wikikode]

Den klassiske danske sexkomedie Agent 69 Jensen i Skorpionens tegn (1977) er for en stor del filmet i og omkring Aalholm Slot, hvor filmens skurk Skorpionen (Karl Stegger) har sit hovedkvarter.[4]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder og videre læsning[redigér | redigér wikikode]

  • Danske Slotte og Herregårde (1965)
  • J.P. Trap: Danmark 5.udgave,
  • Kraks Landbrug
  • Johannes Tholle: Aalholm Slotshave. Om Slotshaven ca. 1796 til 1920'erne (Aarbog XIX. Udg. af Lolland-Falsters historiske Samfund)

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Etting, Vivian: The Royal Castles of Denmark During the 14th Century. København 2010, s. 138-140.
  2. Anders Berner (2012-03-22). "Ålholms 175 biler på auktion". Ekstra Bladet. http://ekstrabladet.dk/biler/bil_nyheder/article1730343.ece. 
  3. Marta Gramstrup Rasmussen (2012-08-13). "Bilauktion ved Aalholm skabte kø". Folketidende. http://folketidende.dk/artikel/bilauktion-ved-aalholm-skabte-k%C3%B8. 
  4. * I Skorpions tegnDanmarks Nationalfilmografi


Koordinater: 54° 39′ 52,51″ N, 11° 43′ 24,85″ Ø