Refshaleborg

Refshaleborg (også omtalt Revshaleborg) ligger på øen Borgø i Maribo Søndersø, Maribo amt, Engestofte Sogn og er et middelalderligt voldsted formentlig opført omkring 1100, den sidste fase er opført i 1250'erne.

Voldstedet består af en borgbanke, der måler 90 meter i diameter. Borgvolden fremstår cirkulær, men ringmuren har været oktogonal. Borgen ligger på den yderste vestspids af øen og er beskyttet af vand på tre sider. På den fjerde side er borgen beskyttet af fire volde og grave.

Refshaleborg er kendt fra Valdemars Jordebog hvor borgen nævnes som krongods i 1220-1240. Ligeledes kendes Refshaleborg fra Lundeårbogen, hvor der under året 1256 berettes "Hoc anno obsessum fuit castrum Ræfshalaburgh et destructum" – I dette år blev borgen Refshaleborg besat og destrueret.

Angrebet og ødelæggelsen af Refshaleborg nævnes ofte som værende foretaget af "kådkarle, der var galne med køller". Citatet skal stamme fra Rydårbogen. Rydårbogen nævner et bondeoprør, men dette er lokalt i Jylland og har intet med angrebet på Refshaleborg at gøre. Refshaleborg er formentlig angrebet af regulære tropper, hvilket arkæologiske fund af armbrøstbolte vidner om.

På landsiden er ved arkæologiske undersøgelser fundet en kirke, en kirkegård, en landsby samt en teglovn, der alle kan dateres til at være nogenlunde samtidig med borgen. Disse har spillet en væsentlig rolle i samspillet med borgen og i opretholdelsen af livet på borgen. Adgangsvejen til borgen er sket via landsbyen og en bro, der er dendrokronologisk dateret til 1195-1200. Det antages at angrebet i 1256 er sket ad denne vej, idet et stort antal armbrøstbolte er fundet i forbindelse med broen.

Arkæologiske udgravninger

I Refshaleområdet er gennem en længere årrække foretaget arkæologiske udgravninger. I 1969 foretog Niels Knud Liebgott den første undersøgelse af kirkegården for Nationalmuseet. Han undersøger cirka 30 grave og lokalisere også et stenfundament han tolker som værende fundamentet til en kirkebygning. I årerne 1970-72 foretager Keld Snedker, ansat på daværende Lolland-Falster Stiftsmuseum (nu Museum Lolland-Falster), flere undersøgelser af kirkegårdens område. Han undersøger 68 grave samt et korsformede fundament. Snedker tolkede dette som værende en middelalderlig stubmølle, men der er større sandsynlighed for at der er tale om en klokkestabel, der hører til kirken, som Liebgott lokaliserede i 1969. Herefter blev der ikke foretaget flere undersøgelser i området før i 1989, hvor en projektgruppe, kaldet Projekt Refshale, opstår. Gruppen består af forskere fra Nationalmuseet, Arkæologer fra Lolland-Falster Stiftsmuseum, forskere fra Odense Universitet samt Århus Universitet. Projektets formål var at undersøge borgens tilhørsforhold til de andre samtidige anlæg i området. I 1980'erne var interessen i de arkæologiske kredse begyndt at dreje sig om bebyggelsestruktur og kulturlandskabet og Refshaleområdet var perfekt til formålet.

I perioden 1990-1993 undersøgte de således kirkegården, dele af landsbyen, en teglovn samt dele af broen, der førte over til Borgø. Kirkegårdens funktionsperiode kunne dateres bredt til 1100-1300 årerne. Der er en ligelig fordeling af mænd, kvinder. Skeletter med trauma er få og generelt skiller kirkegården sig ikke ud fra det generelle billede af middelalderlige kirkegårde.

Landsbyen blev kun berørt, idet den middelalderlige landsby ligger under den nuværende Refshale landsby. Men der fremkom spor efter håndværkeraktivitet. Blandt andet blev fundet en klokkestøbergrube.

Teglovnen blev undersøgt i 1991. Oprindeligt troede man at der var tale om ladegården til borgen.^{[Kilde mangler]} I ovnen var en portion ikke færdig brændte munkesten. Den dateres til perioden 1190'erne og vurderes til at være samtidig med borgen.

I 1992 undersøgte man det pæleværk, der i varme somre var synligt i søen. I løbet af denne undersøgelse fandt man 33 armbrøstbolte, en økse med bevaret træskaft, hestesko samt en mønt fra Christoffer I's regerings periode (1252-1259). Mønten er altså tabt i borgens sidste funktionsperiode og muligvis i forbindelse med angrebet i 1256.

I perioden 2004-2007 fortsatte Projekt Refshale. Denne gang foretoges arkæologiske undersøgelser på selve borgen. Projektet fokuserede på at lokalisere ringmureren og dennes forløb. Mureren blev lokaliseret og de arkæologiske resultater vidner om at borgen efter angrebet er blevet plyndret for sten. Samtidig stod det klart at ringmuren var under opbygning i 1256. Flere steder var muren end ikke påbegyndt Dette viser at kongemagten i 1256 var ved at udbygge forsvaret på Borgø og i de sydlige regioner af landet. I perioden 2004-2007 fik man undersøgt cirka 18 meter regulær ringmur. Under undersøgelserne stod det samtidig klart at ruinen er meget udsat for vind og vejr, idet de originale sten findes lige under mulden.

Der var god grund til at udbygge borgens forsvar, idet kong Christoffer ikke var vellidt blandt de gejstlige og adelen. Blandt andet havde han Hvideslægten imod sig i denne stridighed, der omhandlede arveretten til tronen. Nogle tropper har dog formået at angribe denne enorme kongelige borg og ødelægge kongemagtens position på øen.

De arkæologiske undersøgelser giver et indblik i et lille samfund i samfundet. Landsbyen og kirken er koncentreret om borgen på øen. De indgår i et sammenspil og har været afhængige af hinanden. Borgen har været afhængig af landsbyens og oplandets landbrugsmæssige ressourcer og landsbyen af borgens beskyttelse og den velfærd, der fulgte med en borg.

Borge på Lolland-Falster

Refshaleborg er ikke den eneste borg på Lolland-Falster, omend den er størst. Der findes andre kongelige borge – blandt andet Ålholm og Nykøbing, som dog er yngre end Refshaleborg. Ravnsborg antages også at være kongeligt, i hvert fald en af de tidlige faser. Ud over de kongelige borge, findes der også et utal af middelalderlige private borge og voldsteder på Lolland-Falster. Det høje antal (56 stk.), skyldes formentlig øernes position som grænseland til Tyskland og venderne, der i denne periode hærgede som sørøvere, men også bosatte sig på øerne.^{[Kilde mangler]} Der har således været meget uro i området og adelen har nok følt at de måtte befæste deres bolig. Antallet af adelige borge kan ses som en måde hvorpå det urolige område kunne kontrolleres og holdes i ave. Samtidig har Lolland-Falster god landbrugsjord, som også den gang gav et godt udbytte. Dette har nok virket tillokkende på adelsmændene.^{[Kilde mangler]}

Litteratur

Til videre læsning om Refshaleborg samt borge på Lolland-Falster: Jantzen, C. & Olsen, R. A. 1998 "Voldsteder i Danmark. En vejviser. Sjælland og Lolland-Falster" Lauritsen, L. P. 2006 "Refhaleprojektet" I: Lolland-Falsters Historiske Samfund 2006 Olsen, R.A. 2012 "Danske middelalderborge"

Samt artikler fra Museum Lolland-Falsters Årsskrift 2007, 2009 samt 2011 (når denne udkommer online på pdf) Artikler fra Lolland-Falsters Historiske Samfund 2001, 2006, 2007, 2009