Antvorskov Kloster

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Spekulativ artikel
Bemærk at denne artikel er præget af spekulationer og bør omskrives så fakta er understøttet af verificerbare kilder.
Antvorskov Slot i 1749.

Antvorskov kloster var et kloster og senere et kongeligt slot i Antvorskov Sogn ved Slagelse. Klosteret blev anlagt ca. 1170 af den katolske Johanniterordenen. Ved reformationen overgik klosteret som alle andre kirkelige ejendomme til kronen. Kong Frederik 2. valgte at omdanne klosteret til et kongeligt slot, og Frederik 2. døde her i 1588. Det blev gradvist revet ned, og de sidste rester forsvandt i 1816. I dag fremstår klostret som en ruin.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Ruinerne af Antvorskov Kloster 2012.

Antvorskov Kloster lå lige uden for Slagelse, og det blev grundlagt af Valdemar den Store i et ukendt år. Det var et kloster og hospital af Johannitterordenen, der dengang var nystiftet, og formodentlig det første af denne gejstlige ridderorden, der oprettedes i Norden[Kilde mangler]; dets prior var tillige overhoved for alle ordenens andre klostre i Skandinavien. I Antvorskov Klosters segl stod Johannes Døbers hoved mellem to dobbeltkors; i ordenens banner sås et hvidt kors på rød grund, og det er muligt, at Dannebrog stammer herfra[Kilde mangler].

I klosteret var der to priorer, hospitalsprioren og kirkeprioren; det var den første, der var den øverste, og han nød så megen anseelse, at han ofte havde sæde i rigets Råd. Af ordenens tre klasser er det næppe rimeligt, at der har været riddere i Danmark, derimod præster og tjenende brødre[Kilde mangler]; Johannitterklostrene var dog særlig yndede af adelen, og mangen adelsmand indgav sig deri, når han blev gammel. På den vis erhvervede Antvorskov Kloster et overordentlig stort gods; måske var det det rigeste kloster i hele Danmark[Kilde mangler].

Ruinerne af Antvorskov Kloster 2012.

Derimod var der ikke i Antvorskov Kloster det litterære liv som i andre klostre, og mindeværdigt er det kun, at Hans Tausen var bror her, da han sendtes udenlands; stærkt påvirket af Martin Luther rendte han hjem og blev, da dette trådte frem, af prioren sendt til Johannitterhuset i Viborg. Efter reformationen vedblev prioren at styre klostret; men mens brødrene efterhånden uddøde, gik indtægterne i kongens kasse, og 1580 indsattes en verdslig lensmand og klostret var sekulariseret. Af de gamle bygninger har man ved udgravninger fremdraget ret betydelige levninger.

Da Antvorskov Kloster var kommet ind under verdslig styrelse, forlenede Frederik 2. det 1580 til en af sine yndlinge, den mecklenburgske adelsmand, Peder Reedtz, der samme år tillige fik Sorø Kloster i forlening. Samtidig begyndte en ombygning, hvorved det gamle kloster forandredes til et kongeligt slot; idet Frederik 2., for hvem Antvorskov Kloster lå såre bekvemt, når han på sine stadige rejser omkring i landsdelene var kommet over bæltet fra Nyborg, agtede selv at tage stedet i besiddelse. Dets beliggenhed i de store, jagtrige skove har vel også haft sin betydning for ham[Kilde mangler]. I anledning af kongens bestemmelse, at benytte Antvorskov Kloster som kongebolig, blev det tidligere hospital på klostret lagt ind under Slagelse Hospital, som fremtidig af Antvorskov Kloster skulle nyde vederlag for at føde og klæde 50 lemmer og 12 skolepeblinge.

Ruinerne i 2012.

1584 var ombygningen – ved hvilken kirketårnet var blevet forsynet med et meget højt spir – for så vidt fuldendt, at herredagen kunne holdes i juli måned, hvorefter Frederik 2. lod sin søn prins Christian (4.) hylde i Ringsted. Prinsen sattes i august i skole i Sorø, og Frederik 2. – der i december for længere tid tog ophold på Antvorskov Kloster, kunne her føre tilsyn med sin søns opdragelse. April 1585 udsteder han et åbent brev, hvorved det under straf af en færdig okse forbydes at kalde "vort og kronens kloster Antvorskov" ved klosters navn "eller ved andet navn end vort og kronens slot, Antvorskov Slot".

Antvorskov klosters glansperiode som kongeligt slot var kun kort. Den var forbi med Frederik 2.s død, som indtraf på Antvorskov Kloster 4. april 1588. Efter kongens død blev Antvorskov lavet om til et kongeligt fadeburslen. Christian 4., hvis nybygninger snart måtte stille Antvorskov Kloster i skygge, opholdt sig kun her på gennemrejse og undertiden, når smitsom syge gjorde opholdet andensteds på Sjælland utilrådeligt. 1619 holdtes af den grund herredagen på Antvorskov Kloster. I slutningen af Christian 4.s regering synes Antvorskov Kloster at være kommet stærkt i forfald; under Svenskekrigen 1657-60 blev det yderligere medtaget. Kirken blev lukket 1684, de kirkesøgende henvistes til Skt. Peders Kirke i Slagelse.

Grevskabet Antvorskov[redigér | redigér wikikode]

Kobberstik af Antvorskov Kloster fra 1700-tallet.

En bedre tid syntes at oprinde for Antvorskov Kloster, da Frederik 4. i 1703 gjorde lenet til et grevskab for sin hustru til venstre hånd, Elisabeth Helene von Vieregg. Hun døde imidlertid året efter, efterfulgt i 1704 af hendes søn og arving, Frederik, hvorfor grevskabet gik tilbage til kronen.

Antvorskov Kloster, der fra 1662 var blevet bolig for amtmanden over Antvorskov Amt, var i perioden 1717-63 et af landets 12 rytterdistrikter. Indtægterne fra disse distrikter var det økonomiske grundlag for den nationale hær, og soldaterne blev indkvarteret på det gamle slot. Kirken åbnedes på ny 1722.

Men i 1774 blev Antvorskov solgt på auktion og delt op i ni herregårde. En af disse førte navnet videre indtil 1806, hvor den blev delt op i mindre enheder. Af klosterbygningerne er der i dag stort set intet tilbage, da de sidste rester forsvandt 1816, men nogle tilknyttede bygninger af munkesten fra 1100-tallet blev genfundet i 1887 og henligger som ruiner på tomten.

Lensmænd[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 23′ 28″ N, 11° 21′ 46″ Ø