Håkon Jarl

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Håkon Jarl, som maleren Christian Krohg (1852 – 1925) forestillede sig ham

Håkon Sigurdsson Jarl eller Håkon Ladejarl, Hákon jarl hinn ríki (født ca. år 935 og død 995), regerede Norge fra ca. 970 til 995.

I 962 havde Harald Gråfeld og hans brødre myrdet Sigurd Håkonsson Ladejarl, ven og rådgiver for Håkon den Gode. Dette førte til, at forholdet mellem trønderne og eriksønnerne blev stærkt forværret. Håkons søn, Sigurd, tog så kampen op mod kong Harald. De var nogenlunde lige stærke og kæmpede i flere år uden at nå frem til et afgørende slag. Sigurd blev nogle gange tvunget til at forlade landet, men hver gang kom han tilbage og forhindrede, at Harald fik stærkere fodfæste i Trøndelag.

Samtidig underlagde Harald Gråfeld sig Viken, (området omkring Oslofjorden), og dette førte til, at danekongen Harald Blåtand begyndte at bekymre sig for, om Harald Gråfeld fik for meget magt, og han fik ham narret til Danmark, hvor han blev snigmyrdet.

Håkon Jarl fik så magten i Norge af danskekongen, selv om han havde beholdt den gamle asetro og ovenikøbet givet den en vis fornyelse.

Omkring 973-974 drog han til Danmark for at hjælpe Harald Blåtand med at forsvare Danmark mod den tysk-romerske kejser Otto 2. De tabte slaget, og Harald Blåtand forpligtede sig til at kristne Norge. Håkon Jarl blev tvunget til at lade sig døbe, men frasagde sig senere både kristendommen og danskekongens styre i Norge. Derefter betalte han ingen skatter til Danmark og gav heller ikke yderligere hjælp.

Harald Blåtand sendte en straffeekspedition til Viken og begyndte at lade folk døbe og underlagde sig området. I 980'erne sendte Blåtand en styrke til Norge for at knække jarlen sammen med jomsvikingerne. De fik imidlertid en kraftig haglbyge imod sig, hvilket bidrog til at angrebet mislykkedes, og Håkon Jarl sejrede. Danskerne opgav derefter for en tid at herske i Norge.

Håkon blev efterhånden meget upopulær blandt stormændene i Trøndelag, så da Olav Tryggvason kom til Trøndelag med en hær i 995, sluttede bønderne op om Olav. Dette førte til, at Håkon måtte flygte og gemme sig på gården Rimol i Melhus. Dér blev han dræbt af sin gode ven og træl, Tormod Kark.

Håkon havde flere skjalde i sin hird; nordmanden Eyvind Skaldaspillir samt islændinge som Einarr Skálaglamm, Tindr Hallkelsson og Eilífr Goðrúnarson.

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Herlaug
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
8. Grjotgard Herlaugsson Ladejarl
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
4. Håkon Ladejarl
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
9. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
2. Sigurd Håkonsson Ladejarl
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
5. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1. Håkon Jarl
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
48. Ivar Opplendingejarl
 
 
 
 
 
 
 
24. Eystein Ivarsson
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
49. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
12. Ragnvald Mørejarl
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
6. Tore Ragnvaldsson Mørejarl
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
13. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
3. Bergljot Thoresdatter
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
56. Gudrød den Storladne, konge af Vestfold
 
 
 
 
 
 
 
28. Halfdan Svarte
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
57. Åsa Haraldsdatter
 
 
 
 
 
 
 
14. Harald Hårfager
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
58. Sigurd Hjort af Ringerike
 
 
 
 
 
 
 
29. Ragnhild Sigurdsdatter
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
59. Thyrni Haraldsdatter
 
 
 
 
 
 
 
7. Ålof Årbot Haraldsdatter
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
30. Erik, konge af Hordaland
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
15. Gyda Eriksdatter
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
31. N.N.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

Håkon Jarl i litteraturen[redigér | redigér wikikode]

Håkon Jarls sidste dage og kristendommens sejr over asetroen i Norge danner rammerne for Adam Oehlenschlägers første historiske drama, "Hakon Jarl". Et af hans kendteste digte er "Hakon Jarls død".

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Norges regenter Efterfølgende:
Harald Gråfeld
ca. 960–ca. 970
Olav Tryggvason
9951000