Haderslev

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Haderslev
Købstadsvåben

Haderslev Domkirke
Overblik
Land Danmark Danmark
Borgmester Mads Skau, V (fra 2022) Rediger på Wikidata
Region Region Syddanmark
Kommune Haderslev Kommune
Postnr. 6100 Haderslev
Demografi
Haderslev by 22.182[1] (2023)
Kommunen 55.353[1] (2023)
 - Areal 701,98 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.haderslev.dk
Oversigtskort

Haderslev ([ˈhaðˀɔˌslew]; tysk: Hadersleben [ˈhaːdɐsleːb]) er en by i det østlige Sønderjylland med 22.182 indbyggere (2023)[1], beliggende 28 km syd for Kolding og 26 km nord for Aabenraa. Byens navn stammer fra Kong Hader.[2]

Blandt byens erhvervsliv er Bryggeriet Fuglsang.

Haderslev Kommune[redigér | rediger kildetekst]

Haderslev var købstad indtil kommunalreformen i 1970, hvor byen blev kommunesæde i Haderslev Kommune (Sønderjyllands Amt), som foruden købstaden bestod af samtlige sognekommuner i Haderslev Herred (Haderslev Amt). Ved strukturreformen i 2007 blev den udvidet med Gram Kommune og Vojens Kommune til den nuværende Haderslev Kommune i Region Syddanmark.

Sogne og kirker[redigér | rediger kildetekst]

Den mellemste og østligste del af byen hører til Haderslev Vor Frue Domsogn med Haderslev Domkirke, som er bispesæde for Haderslev Stift. Den vestlige del af byen hører til Gammel Haderslev Sogn med Sct. Severin Kirke.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Byen ligger i Sønderjyllands længste tunneldal. Øst for byen ligger Haderslev Fjord, og vest for byen ligger Haderslev Dam.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Oprindelse[redigér | rediger kildetekst]

Braunius prospekt over Haderslev fra 1585. På prospektet ses tydeligt detaljer i byen, herunder domkirke, kloster og byporte. Yderst mod øst ses slottet Hansborg
Danske soldater med fodfolkskanon foran Hertug Hansgades Hospital i Haderslev den 9. april 1940

Haderslev opstod i 1100-tallet på en sandbanke inderst i fjorden. Den omtales af Saxo i begyndelsen af 1200-tallet. Omkring 1254 blev der oprettet et dominikanerkloster, og i 1292 fik byen stadsret. Arkæologiske udgravninger ved Møllestrømmen har afsløret, at byen er opstået i midten af 1100 tallet. På nordsiden af Møllestrømmen har der eksisteret en lille markedsplads, som siden udvikler sig til en regulær købstad. Haderslev opstod der hvor afstanden mellem Ribe og Østersøen var kortest. Her kunne handelsmænd fra Ribe mødes med købmænd fra Østersølandene og udveksle varer.

Industrialisering[redigér | rediger kildetekst]

I den "tyske tid", dvs. i perioden 1864-1920, blev der anlagt en række jernbanestrækninger som samlet blev kaldt Haderslev Amts Baner.

Efterkrigstiden[redigér | rediger kildetekst]

Damkatastrofen[redigér | rediger kildetekst]

Uddybende Uddybende artikel: Katastrofen på Haderslev Dam

Byen oplevede en katastrofe, , den 8. juli 1959, da turbåden Turisten brændte, og 57 mennesker omkom. På 50-årsdagen i 2009 blev en mindesten afsløret i damparken.[3]

Uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Haderslev har en lang række uddannelsesinstitutioner.

Folkeskoler[redigér | rediger kildetekst]

Specialskoler[redigér | rediger kildetekst]

Privatskoler[redigér | rediger kildetekst]

Ungdomsuddannelser[redigér | rediger kildetekst]

Videregående uddannelsesinstitutioner[redigér | rediger kildetekst]

Øvrige skoler og uddannelser[redigér | rediger kildetekst]

Kultur[redigér | rediger kildetekst]

Kløften Festival's vartegn, det røde vandtårn, troner over Haderslev
foto:Mogens Nielsen

Museer[redigér | rediger kildetekst]

Arkæologi Haderslev (tidligere Haderslev Museum) er en del af Museum Sønderjylland og rummer arkæologiske fund fra Haderslev og omegn.[6] Den Slesvigske Vognsamling er blandt de største offentlige samlinger i Nordeuropa og samlingen er udstillet i den nedlagte Schaumanns Klædefabriks tidligere haller.[7] Von Oberbergs Hus er fra 1580, hvor byens historie fra senmiddelalderen og frem til nyere tid fortælles. Ehlers Samlingen har Nordeuropas største samling af lertøj fra perioden 1500-1900 og kunstnerkeramik fra 1800- og 1900-tallet.[8]

Begivenheder[redigér | rediger kildetekst]

Haderslev er den eneste by i Danmark uden for København, der har en vagtparade, idet Slesvigske Musikkorps de fleste fredage kl. 12 marcherer gennem byen til domkirken, hvor et mindeblad vendes i et mindekapel for Slesvigske Fodregiments faldne.

I byparken Kløften afholdes hvert år over tre dage Kløften Festival, der besøges af omkring 8.000 gæster.

Mange begivenheder bliver afholdt på kulturhuset Bispen.

Arkitektur[redigér | rediger kildetekst]

Haderslevs vartegn er Haderslev Domkirke, der har eksisteret siden midten af 1200-tallet og siden 1922 været sæde for Haderslev Stift. Byen var et af arnestederne for reformationen i Danmark, for allerede i 1526 indførte Christian som hertug af Slesvig-Holsten reformationen i Haderslev, otte år før han blev konge af Danmark.

En anden kirke er den hvidkalkede Gammel Haderslev Kirke, der ligger ved bredden af indre dam.

En renovering af byens ældre huse har medført, at Haderslev byder på en unik[kilde mangler] samling af huse og bygninger fra 1400 til begyndelsen af 1900-tallet, og bymidtens brolagte gader og stræder danner en oplagt baggrund for byvandringer.

Tidligere havde byen slottet Haderslevhus, hvad gadenavnet Slotsgade stadig vidner om. Slottet menes at have eksisteret siden 1200-tallet, men i midten af 1500-tallet blev det revet ned og erstattet af Hansborg, der blev opført som et moderne renæssanceslot af hertug Hans den Ældre. Efter hans død faldt det tilbage til den danske krone, og Frederik 2., der selv var født på det gamle Haderslevhus, byggede Hansborg færdigt. Det var på størrelse med Kronborg Slot. Det nye slot blev herefter igen kaldt ved det gamle navn Haderslevhus. Det blev et af Christian den 4.'s yndlingsslotte, her blev han gift, og mange af hans børn er født på slottet. Ulykkeligvis nedbrændte Haderslevhus under Torstenson-krigen i 1644 og blev aldrig siden genopført. En del af stenene blev i 1660'erne anvendt til opførelsen af Det Kongelige Bibliotek.

Slesvigske Musikhus er opført over for Haderslev Kaserne til brug for Slesvigske Musikkorps og områdets øvrige musikliv.

Sport[redigér | rediger kildetekst]

Haderslev er hovedsæde for sportsklubben Sønderjysk Elitesport, som bl.a. har et fodboldhold i 1. division og som har hjemmebane på Haderslev Fodboldstadion.

Haderslev Kommune er fra 2007 eliteidrætskommune i samarbejde med Team Danmark. Som elitekommune skal Haderslev Kommune og Team Danmark blandt andet samarbejde om at styrke eliteidrætsklubberne og træneruddannelser, etablere kraftcentre i samarbejde med relevante specialforbund samt formidle ekspertviden inden for idrætsmedicin, ernæring, fysisk træning og idrætspsykologi.

Samarbejdet skal også omfatte udviklingen af idrætsskoler, som er folkeskoler med et udvidet idrætstilbud, samt fleksible uddannelses-, bolig- og jobmuligheder for talenter og eliteudøvere. Udgangspunktet for elitesatsningen er miljøet omkring Haderslev Idrætscenter, Vojens Ishockey og Haderslev Idrætsakademi. Udviklingen af elite- og talentarbejdet skal blandt andet fokusere på fodbold, ishockey, men også svømning og golf samt en række mindre idrætsgrene.[9]

Galleri[redigér | rediger kildetekst]

Venskabsbyer[redigér | rediger kildetekst]

Haderslev er venskabsby med:[10]

Nævneværdige bysbørn[redigér | rediger kildetekst]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Olrik, Axel (1894). Kilderne til Sakses oldhistorie: en literaturhistorisk undersøgelse. Gad. Hentet 2020-01-05.
  3. ^ Sandbeck
  4. ^ a b c https://www.haderslev.dk/borger/familie,-b%C3%B8rn-og-unge/skoler
  5. ^ University College Syddanmark
  6. ^ Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev.
  7. ^ Historie Haderslev - Slesvigske Vognsamling (Webside ikke længere tilgængelig)
  8. ^ Historie Haderslev - Ehlers Samlingen.
  9. ^ "elitesport.haderslev.dk". Arkiveret fra originalen 20. februar 2012. Hentet 15. marts 2010.
  10. ^ "Venskabsbyer". haderslev.dk. Haderslev Kommune. 7. oktober 2013. Arkiveret fra originalen 24. marts 2016. Hentet 1. november 2017.
  11. ^ Mørkvig, Svend Aage (1986): Mechlenburg : Patricierslægt gennem 500 år

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

Sandbeck, Randi: "Katastrofe får et mindesmærke" i JydskeVestkysten, 30. marts 2008.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]