Hotel D’Angleterre

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hotel D’Angleterre
Kopenhagen Mai 2009 PD 063.JPG
'
Information
Navn Hotel d'Angleterre
Bygget 1875, 1916
Værelser 90
Stjerner *****Star*.svgStar*.svgStar*.svgStar*.svg

Hotel d'Angleterre (oprindeligt: Hôtel d'Angleterre) er et af Københavns fire femstjernede hoteller. Det ligger på Kongens Nytorv over for Charlottenborg og Det Kongelige Teater.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Hotellet blev grundlagt 5. maj 1755 af Jean Maréchal (født i Lorraine 1732, død i København 22. december 1776). Han indrettede et fransk tracteur-sted på hjørnet af Laksegade og Vingårdstræde og fik 20. februar 1760 kongeligt privilegium som „Herbergerer". Efter hans død fortsatte hans enke Anna Margrethe Maréchal til 1787.

Derefter overtog Gottfried Rau(e) driften. Han var født i Berlin 1748 og døde i København 30. april 1810. Efter en større ombygning i 1791 gav han det navnet Hotel d'Angleterre som annonceret i Adresseavisen 4. november 1791. Navnet skyldtes, at den fornemme Engelske Klub havde lokaler hos ham.

Ved Københavns brand i juni 1795 nedbrændte hotellet til grunden, og d. 17. juli samme år købte Rau adelspalæet Den Gramske Gård (også Ahlefeldts Gård) på hjørnet af Østergade og Kongens Nytorv og indrettede hotellet her. Den 15. februar 1804 optog Rau sin svigersøn, Johan Schmetzer, som kompagnon. Schmetzer gik fallit ved statsbankerotten 1813.

tvangsauktionen i 1817 købte Carl Joseph Knirsch hotellet. I 1831 indrettede Knirsch Københavns første egentlige café i hotellets stueetage mod Østergade.[1]

Den 29. april 1841 solgte han det til Heinrich Wilhelm Christian Krüger (født i Hildesheim 27. november 1788, død 14. januar 1856). Hans søn, Herman Krüger (født 30. april 1821, død 1892), solgte det 23. december 1872 til Det Kjøbenhavnske Bygge-Selskab, hvis formand var C.F. Tietgen.

Efter en større ombygning ved Vilhelm Dahlerup og Georg E.W. Møller genindviedes hotellet den 29. april 1875. Brygger Carl Jacobsen ejede det fra 20. juni 1898 til 1909 og solgte det til "The Anglo Danish Hotel Company".

Den 4. marts 1915 opstod en alvorlig brand, og efter ombygningen 1915-16, hvor en ekstra etage blev tilføjet ved Philip Smidth og Nicolai Hansen, solgtes hotellet 26. november 1917 til A/S Hotel d'Angleterre.

Under besættelsen 1940-45 blev det beslaglagt af den tyske værnemagt.

Bestyrelsen bestod i 1950 af direktør P. Dreyer (f. 1893), der er formand, overretssagfører Peter Paulsen (f. 1884), overretssagfører, borgmester Aage E. Jørgensen (f. 1879) og direktør Johan Hilborg (f. 1887). Adm. direktør: Chr. Rasmussen (f. 1901) (siden 1949), der tillige (siden 1930) er direktør for Grand Hotel i Odense.

Renovering[redigér | redigér wikikode]

Detail from the facade1910

Remmen Fonden har i 2011 overtaget hotellet efter islandske ejere. Den nye ejer påbegyndte samme år en omfattende renovering af bygningen, der vil sænke antallet af værelser, men til gengæld øge komforten.[2] De første 35 værelser åbnede igen den 1. maj 2013. De resterende værelser åbner senere på året.

Historiske årstal[redigér | redigér wikikode]

  • 1755: Franskmanden Jean Marchal åbner et fornemt traktørsted i Vingårdsstræde.
  • 1791: En ny ejer Gottfried Rau, som var var formand i "den engelske klub", døber stedet Hotel D’Angleterre.
  • 1795: Hotellet nedbrænder, og ejeren køber en gård på Kongens Nytorv, hotellets nuværende beliggenhed.
  • 1860: H.C. Andersen tager for første gang ophold på hotellet.
  • 1872: Hotellet overtages af finansfyrsten C.F. Tietgen, der ønsker at skabe et af Europas førende hoteller.
  • 1873-1875: Hotellet ombygges totalt ved Vilhelm Dahlerup og Georg E.W. Møller.
  • 1915: Hotellet brænder. Det genopbygges med en ekstra etage 1915-16 ved Philip Smidth og Nicolai Hansen.
  • 1940-1945: Hotellet besættes af værnemagten, der anvender det til indkvartering af de højere officerer.

Berømte gæster[redigér | redigér wikikode]

Film og tv[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Danmarks ældste forretninger 1100-1911, Kraks Forlag 1950
  • Hotel D'Angleterre 1755-2005, Meller Publishing, 2005.
  • Bast, Jørgen (1955). Hotel d'Angleterre 1755-1955: Hotel d'Angleterres historie gennem 200 aar. 
  • Møller, Jan (1988). "Bind 3: Strøget og Gammel Strand". in Bramsen, Bo. København, før og nu - og aldrig. København: Forlaget Palle Fogtdal A/S. ISBN 87-7248031-9. 

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 55° 40′ 50,08″ N, 12° 35′ 4,89″ Ø