Ivar Benløs

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Ivar Benløs er det danske navn for Ingvar[1]. Han var søn af Regnar Lodbrog og bror til Sigurd Orm-i-Øje, Halvdan og Ubbe. Han havde en datter Alfhild, som var gift med Valdar og mindst én søn, Olaf. [Kilde mangler]

Ivar hævdes at være den største af alle vikingehelte, og alle vikinger ville gerne have ham som forfader. Hvis han var hedning, burde irerne have nedskrevet det, men der er andre, som mener, at han var den værste af alle de grusomme vikinger, som lod de kristne torturere til døde under ofringen til hedenske afguder. [Kilde mangler]

"Benløs" betyder omkringfarende og hentyder vistnok til, at han sejlede rundt om Europa bl.a. via de russiske floder [Kilde mangler].

"Vidfadme" betyder "den, som favner bredt" og hentyder til, at han blev konge af både Irland, vistnok af Sverige (hvis ikke det var hans søn som blev konge af Sverige), dele af Rusland og måske det nordøstlige England. [Kilde mangler]

Yngve-Frej er en sammenblanding af to forskellige stamfædre. Før Sveriges erobring regnedes guden Frej for at være de svenske kongers stamfar, men derefter var det Ivar/Yngve, som regnedes for at være stamfar til alle de senere svenske konger. Disse to forskellige stamfædre er i traditionen med tiden blevet smeltet sammen, ved at Ivar er blevet gjort identisk med guden Frej. [Kilde mangler]

Ivar var konge i Dublin fra 871 til sin død i 873. Han led muligvis druknedøden. [Kilde mangler]

References[redigér | redigér wikikode]

  1. Kirsten Møller udlægger i bogen Vikingeætten, 1997 (ss. 200-201, 203-204, 206 & 215) Ivar Benløs som værende identisk med Ivar Vidfadme (der ellers almindeligvis anses som værende en dansk sagnkonge fra omkring år 700). Teorien synes ikke at have vundet hævd hos andre forfattere.