Store Hedenske Hær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Et sværd fra en viking begravet i Repton i Mercia. Dette sværd er nu i Derby Museum and Art Gallery.

Den Store Hedenske Hær (The Great Heathen Army, angelsaksisk mycel hæþen here[1] eller micel hæðen here[2]), også kendt som "den store hær" (micel here[2]) eller "den store danske hær", var en vikingehær, som kom fra Danmark. Hæren plyndrede og erobrede store dele af England i slutningen af det niende århundrede. Overleverede kilder giver ingen præcise oplysninger om hærens størrelse til forskel fra mange andre skandinaviske hære i perioden, som er velbeskrevne, men den var helt klart blandt de største styrker af sin slags og bestod af hundreder af skibe og flere tusinde krigere.

Den Angelsaksiske krønike er en af de vigtigste kilder til hærens gøren og laden.

Hæren kan have sin oprindelse i den skare vikinger, der i 845 angreb Paris, måske anført af den legendariske Regnar Lodbrog. De invaderede det nuværende Nordfrankrig fra 850, plyndrede gentagne gange Rouen og flere mindre byer og havde sandsynligvis baser i området.

Hæren kom til Storbritannien i slutningen af 865 og landede i East Anglia for at bosætte sig der. Nordiske sagn beretter hæren anførtes af Lodbrogssønnerne Halfdan Vidfavne, Ivar Benløs og Ubbe, og at at invasionen var svar på at Ella af Northumbria dræbte Regnar Lodbrog.[3]

I slutningen af 866 erobredes Northumbria, som forinden havde været ramt af interne stridigheder[4], og derefter East Anglia. 871 kom den "store sommerhær" fra Skandinavien.[5] Denne forstærkede den store hedenske hær, og sammen kunne de i 874 erobre Mercia. Deres ophold i Derbyshire bevidnes blandt andet af en massegrav for 250 personer ved Repton og af Heath Wood-gravhøjene i nærheden. Samme år bosatte en væsentlig andel af styrken sig i de erobrede områder, fulgt af en anden gruppe i 877. Halfdan flyttede nordover for at angribe pikterne mens Guthrum blev tilbage som anfører i syd, og i 876 fik de selskab af flere styrker og vandt slaget ved Wareham. Alfred den Store slog dog tilbage og besejrede endelig hæren i slaget ved Edington 878.[6]

Efter Edington sluttede Alfred den Store og Guthrum fred, og Danelagen blev etableret.

Bosættere fra hedningehæren grundlagde kongeriget York,[7] som fandtes (med afbrydelser) frem til 950'erne.[8]

Konsekvenser[redigér | redigér wikikode]

Kampen mod hedningehæren medvirkede til udviklingen af befæstede byer, de såkaldte burhs, og andre forsvarssystemer, og efterhånden som de engelske konger tilbageerobrede de skandinaviske områder, blev burhs også introduceret der.[2]

Billeder[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. The Activities of the Great Army in England – 865 to 878
  2. 2,0 2,1 2,2 Den store hær 865-878
  3. Timeline of Anglo-Saxon England History Resources
  4. Archaeology in Europe – anno 867 (actually 866)
  5. Timeline 856-899 Anglo-Saxon Chronicle
  6. Early Saxon Kingdoms
  7. 856 Anglo Saxon Timeline
  8. The Viking Kingdom History of York