Jeremias' Bog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jeremias

Jeremias' Bog (hebraisk: ספר יִרְמְיָהוּ), er den anden bog i De profetiske skrifter i Det Gamle Testamente og Tanakh. Bogen er placeret efter Esajas' bog og umiddelbart efter Jeremias' Bog følger Klagesangene, som traditionelt også tilskrives Jeremias.

Jeremias' Bog gengiver de advarsler, som Jeremias gav Juda og Jerusalem om babylonernes ødelæggelse af Jerusalem. Jeremias opfordringer judæerne til at omvende sig fra synd og søge Herren, så straffen kan undgås, men det lykkedes ikke og i 586-7 blev Jerusalem ødelagt.

Indledning til Jeremias' Bog[redigér | redigér wikikode]

Historisk baggrund[redigér | redigér wikikode]

Jeremias' bog er mere end de fleste andre profetbøger i Bibelen tæt knyttet til nogle politiske og historiske begivenheder, der skete i Jeremias' egen samtid. Derfor er det vigtigt at kende den historiske baggrund for bogen. Oplysningerne er taget fra Jeremias egen bog og fra Kongebøgerne og Krønikebøgerne. Uanset om man anser disse bøger for troværdige historiske kilder eller ej, så er det netop disses fremstillinger af begivenhederne, som ligger til grund for Jeremias' bog.

Bogen foregår i de sidste ca. 40 år før Jerusalems fald i 587. Inden da havde mange andre konger regeret i Jerusalem, deriblandt den ugudelige Kong Manasse. Ifølge Anden Kongebog er Manasse og de andre ugudelige kongers regering grunden til, at Gud vil bringe straf og ødelæggelse over Jerusalem og den sidste del af Israel, Juda eller sydriget.

Josija[redigér | redigér wikikode]

Dog bliver straffen udskudt pga. Kong Josijas' omvendelse og reformprogram, der udsprang af hans læsning af lovbogen (sandsynligvis Femte Mosebog), der nyligt var fundet. Da Jeremias også virker i denne tid og ifølge Anden Krønikebog 35,25 sang dødsklage ved kongens begravelse, kunne det tyde på at hans forkyndelse også har haft indflydelse på Josijas reformer. I hvert fald har Jeremias kun godt at sige om denne konge:

Også din far [Josija] havde mad og drikke,
men han øvede ret og retfærdighed. (Jer 22,15)

Jojakim[redigér | redigér wikikode]

Josija døde i et felttog mod Egypten, og hans søn Joakaz nåede lige at blive indsat som konge før egypterkongen afsatter ham og lod hans ældre bror Jojakim fortsætte som regent. Jojakim reagerede yderst negativt på Jeremias' budskab om den kommende straf og opfordringen til omvendelse, og brændte bl.a. en bogrulle, som Jeremias' skriver Baruk havde skrevet på Jeremias' citat. Storpolitisk kæmpede det gamle imperium (Egypten) og det nye aggressive Babylon om magten, og Juda-riget tvinges ustandseligt til at skulle vælge side. Jojakim prøvede at nærme sig Egypten, og det resulterede i babylonernes angreb på Jerusalem i 597 f. Kr.

Jojakin[redigér | redigér wikikode]

Kongen døde dog under belejringen og hans søn Jojakin blev den, der måtte overgive sig og afsættes fra tronen af Nebudkadnesar tre måneder efter sin indsættelse. Babylonerkongen tog derefter alle værdigenstande plus de velstående og stormændene og Jojakin med til Babylon.

Sidkija[redigér | redigér wikikode]

Sidkija, farbroderen til Jojakin, blev indsat under ed til Babylon (2 Krøn 36,13), og blev dermed den tredje søn af Josija, der var konge. Han gjorde dog hurtigt oprør mod ovrmagten og sende bud efter Egypten. Egypten er dog ikke i stand til at hjælpe, og babylonerkongen sendte i stedet sine hære af sted for at knuse oprøret. I al den tid havde Jeremias forkyndt lydighed overfor babylonerkongen, som en accept af Guds straf, og vedblev under belejringen at opfordre til overgivelse. Dette bevirkede, at Jeremias blev sat i fængsel, og selvom Sidkijas i sin vildrede adskillige gange rådspurgte ham om Herrens vilje, så fulgte han aldrig rådene. Det fik både han og folket at mærke konsekvenserne af. Murene blev gennembrudt, Jerusalem ødelagt og templet jævnet med jorden. Sidkija selv fik stukket øjnene ud efter at have set henrettelsen af sine sønner og blev ført til Babylon i fangeskab, sammen med hele folket.

Efter Jerusalems ødelæggelse[redigér | redigér wikikode]

Jeremias derimod løslades af babylonerkongen selv og sluttede sig til statholderen Gedalja, der var en indsat for de få resterende i landet. Gedalja snigmyrdes dog og resten af folket følte sig nødsaget til at flygte fra babylonerkongen til Egypten på trods af Jeremias ord fra Herren om at blive. I Egypten hører vi sidste forudsigelse af Jeremias, om at Babylonerne også vil komme dertil og besejre Egypten.

Datering[redigér | redigér wikikode]

Ifølge bogen selv startede Jeremias sit virke i Josijas 13. regeringsår dvs. år 626 f. Kr og hans offentlige fremtræden varer henved 40 år. Hvis bogen virkelig er skrevet af Jeremias, eller af Jeremias' skriver Baruk, må det være stumper der er skrevet i løber af disse år der efterhånden blev ordnet og nedfældet, sikkert i slutningen af Jeremias' virke. Derved er årene omkring 586 f.Kr. et vigtigt bud. Nogle forskere sætter spørgsmålstegn ved, om bogen er forfattet af Jeremias eller folk, der havde kendskab til ham, men disse hypoteser kan langt fra endeligt fastslås.

Inddeling[redigér | redigér wikikode]

Jeremias' klage over Jerusalems ødelæggelse - Rembrandt 1630

Bogen er kun til dels kronologisk og tematisk opbygget, men der kan spores en tredeling af bogen. Delingerne og overskrifterne i bogen er dog ikke fuldstændige eller entydige

  • Jer 1 -25 Mest profetiske udsagn om Juda og Jerusalem under Josias, Jojakim og Sidkijas regering.
    • Kap 1-20 Udsagn under Josijas regering (usikkert datering, bortsert fra 3,6-6,30)
    • Kap 21-25 Udsagn under Sidkijas regering
  • Jer 26-45 Mere biografiske tekster om Jeremias.
    • Kap 26-36: Historiske begivenheder før Jerusalems fald (ikke kronologisk)
      • (26-29) Afvisning og trusler fra folk særligt fra profeterne.
      • (30-33) Løftet om israelitternes hjemvendelse og den nye pagt.
      • (34-36) Jeremias' advarelser til Kong Sidkijas og Jojakim
    • Kap 37-44: Om tiden fra belejring til israelitternes bosættelse i Egypten (kronologisk)
      • (37-39,10) Jerusalems fald
      • (39,11-44,30) Mordet på statholderen Gedelja, samt flugten og opholdet i Egypten .
      • (45) Trøst til Baruk.
  • Jer 46-51 Udsagn og domme over de forskellige folkeslag.
    • Kap 46-49 Mod nabofolkene
    • Kap 50-51 Mod Babylon
  • Jer 52 Historisk tillæg:
Bibel Stub
Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Religion