Kvan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Kvan ?
Fjeld-Kvan (Angelica archangelica ssp. archangelica)
Fjeld-Kvan (Angelica archangelica ssp. archangelica)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Apiales (Skærmplante-ordenen)
Familie: Apiaceae (Skærmplante-familien)
Slægt: Angelica (Angelik)
Art: A. archangelica
Videnskabeligt artsnavn
Angelica archangelica
L.

Kvan (Angelica archangelica) eller Strand-Kvan er en 120-230 cm høj plante, der findes langs kystnære vandløb, strandenge og tangvolde.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Kvan er en to- til flerårig, urteagtig plante med en kraftig, opret vækst. Stænglerne er hårløse, rillede og hule. Bladene sidder spredt, og de er 2-3 dobbelt fjersnitdelte med ægformede småblade. Bladstilkene er runde i tværsnit. Bladranden er groft takket, af og til trefliget, og under- og oversiderne er lysegrønne.

Blomstringen sker i juni-juli, hvor man ser blomsterne sidde samlet i endestillede, halvkugleformede storskærme. De består af småskærme, som ligeledes er halvrunde. De enkelte blomster er grønne og regelmæssige. Frugterne deles ved modenhed i to fladtrykte og lyst grågule delfrugter.

Rodnettet består af en kraftig, lodret jordstængel, som bærer tykke siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 2,30 x 1 m (230 x 100 cm/år). Disse mål kan fx bruges til beregning af planteafstande, når arten anvendes som kulturplante.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

De to underarter, Strand-Kvan (Angelica archangelica ssp. litoralis) og Fjeld-Kvan (Angelica archangelica ssp. archangelica) har forskellige levesteder. Strand-Kvan findes på fugtige strandenge i Norden og på Grønland, mens Fjeld-Kvan kun kendes fra dyrkning. I Danmark findes den hist og her i de østlige egne. I Nord- og Vestjylland er den meget sjælden.

Strand-Kvan vokser i strandsand ved Ebeltoft Færgehavn, hvor den findes sammen med bl.a. Cikorie, Pastinak, Sankthansurt, Sand-Hjælme, Strand-Malurt, Tagrør og Vår-Brandbæger.

Indholdsstoffer[redigér | redigér wikikode]

Alle dele af planten dufter krydret og syrligt, men Strand-Kvan smager i reglen ret bittert, mens Fjeld-Kvan er mere mild og aromatisk. Planten indeholder terpener, kumarin, angelicin, tannin, β-terebangelen (det stof, som giver Kvan dens karakteristiske lugt, og som har sumformlen C10H16) og de organiske syrer metyletyleddikesyre og hydroxymyristinsyre.

Underarter[redigér | redigér wikikode]

  • Strand-Kvan (Angelica archangelica ssp. litoralis) har småsvøbblade, der er omtrent halvt så lange som blomsterstilkene og små frugter med afrundede ribber.
  • Fjeld-Kvan (Angelica archangelica ssp. archangelica) har småsvøbblade, der har sammen længde som blomsterstilkene og store frugter med tydelige ribber.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

I Norge, Island, på Færøerne og i Grønland blev plantens C-vitaminindhold brugt til at modvirke skørbug. I middelalderen blev planten anvendt som det måske vigtigste middel mod pest. Roden blev anset for særlig virksom. Kvan nedbryder oxalsyren i rabarber. Diabetikere bør ikke spise planten. Vildtvoksende kvan bør kun indsamles af urtekyndige, da nogle skærmplanter, der ligner den, er giftige. Stænglerne kan blancheres og derefter koges som grønsag, og de kan knuses og koges sammen med frugt til marmelader. Stængler af kvan er gode at kandisere. Kvanfrø bruges som smagsgiver i vermouth, chartreuse og gin. Kvanblade kan tilsættes akvavit til en velsmagende bjesk. Kvan er det karakteristiske smagsstof i Benediktinerlikør. Kvan indgår desuden i Carlsbergs luksusøl, Jacobsen - Saaz Blonde.

Naturstyrelsen anbefaler at kæmpe-bjørneklo udryddes og erstattes med Fjeld-Kvan – en gammel, nordisk kulturplante med tilsvarende, markant vækst.

Stednavne[redigér | redigér wikikode]

Kvan indgår i flere danske stednavne, fx Kvanløse og den formodet degenererede form Vanløse.

Kvanblad
Foodlogo.svg
Se opskrift på Kvan-bitter
i WikiKogebogen


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.