Maniitsoq

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Sukkertoppen. (Se også artikler, som begynder med Sukkertoppen)
Sukkertoppen
Maniitsoq
Overblik
Land Grønland Grønland
Kommune Qeqqata Kommune
Landsdel Vestgrønland
Postnr. 3912
Demografi
By 2.784 indb. (2010)
Andet
Tidszone UTC -3
Hjemmeside www.qeqqata.gl
Oversigtskort
Sukkertoppen ligger i Grønland
Sukkertoppen
Sukkertoppen
Sukkertoppens beliggenhed i Grønland

Maniitsoq ("Det ujævne", dansk navn: Sukkertoppen) er en by i Vestgrønland med ca. 2.500 indbyggere. Maniitsoq er en af byerne i Qeqqata Kommune, idet Maniitsoq Kommune blev nedlagt den 1. januar 2009.

Området er rigt på fisk og vildt, rensdyr og moskusokser. Om sommeren ses ofte hvaler. Farvandet omkring Maniitsoq har mange skær og småøer, som gør området vældigt udfordrende og interessant at sejle rundt i. Der er flere store fuglefjelde ved Maniitsoq.

Det vigtigste erhverv er fiskeri og fangst med velfungerende fiskeindustri og anden fødevareproduktion.

De største vandkraftpotentialer i Grønland er beliggende nordøst for Maniitsoq ved Tasersiaq og Majoqqaq.

Store dele af kommunen er dækket af grundfjeld, der er skønnet til at være 3,5 mia. år gammelt (noget af det ældst kendte i verden). Der findes heri nikkel, kobber, sjældne jordarters metaller, niobium, uran, fosfat, guld, platin. Ædelsten og halvædelsten som diamant, rubin, granat, korund og Maniitsoq-sten – en art lazurit.

Fundet af en 3 milliarder år gamle kraterstruktur ved Maniitsoq med en nuværende udbredelse på langt over 100 km i diameter blev offentliggjort i juni 2012 .Ved Tupertalik findes verdens ældste karbonatit-intrusion som er 3 milliarder og 7 millioner år gammel.

Maniitsoq er kendt for dets store alpine område som besøges af skientusiaster fra hele verden.

Områdets historie kan opleves i byen lokale museum, Maniitsoq Museum.

Eksterne henvisninger