Nanortalik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nanortalik
Byvåben
Kujalleq coa.PNG
No image.svg
Nanortalik1.jpg
Nanortalik set fra Ravnefjeldet
Overblik
Land: Grønland Grønland
Motto:
:
Kommune: Kujalleq
Landsdel: Vestgrønland
:
Grundlagt: 1770
Postnr.: 3922
Demografi
By: 1.448 indb. (2010)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
: ()
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
: ({{{indbyg3år}}})
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
Tidszone: GMT -3
Højde m.o.h.: m
Hjemmeside: www.kujalleq.gl
Oversigtskort

Koordinater: 60° 08′ 35,9″ N, 45° 14′ 22,4″ V

Nanortalik Lyd udtale +  ? ("Bjørnestedet", tidligere navn: Ilivileq) er en by i Kujalleq Kommune i Vestgrønland, beliggende på øen Nanortalik ved udmundingen af Tasermiut fjorden ca. 100 km nordvest for Kap Farvel. Nanortalik er den tiendestørste by i Grønland.

Nanortalik øen er ca. 10 km i diameter og har to mindre bjerge: Quaqqarsuasik ( 'Storfjeldet') og Quassik ('Ravnefjeldet'). Quaqqarsuasik er 559 m og Quassik 308 m.

Nanortalik var også det administrative center i den tidligere kommune Nanortalik, som omfattede omkring 15.000 km² omkring den sydlige spids af Grønland. Byen har 1.450 indbyggere, og hele kommunen havde 2.389 indbyggere, mens resten levede i bosættelser som Narsarmijit (Frederiksdal), Alluitsup Paa (Sydprøven), Tasiusaq, Aappilattoq, Ammassivik samt nogle bosættelser, der ikke har mere end 20 indbyggere hver: Saputit, Nalasut, Nuugaarsuk, Akuliaruseq, Qallimiut, Qorlortorsuaq, Alluitsoq, og vejrstationen Ikerasassuaq.

Historisk[redigér | redigér wikikode]

Nanortalik-øen har fra gammel tid været beboet af både inuit og nordboer. Selve bygden Nanortalik blev af fangere fra Julianehåb grundlagt som handelsplads i 1797 ved Sissarissoq, men blev i 1830 flyttet til sin nuværende placering pga. dårlige indsejlingsforhold.

1824 drog Conrad Kleinschmidt, ledsaget af 2 medhjælpere, til Nanortalik (Tysk:Friedrichsthal) (Dansk: Frederiksdal) på den sydlige del af den grønlandske vestkyst, ved Kap Farvel, og lagde grundstenen til en ny mission/koloni. 1828 havde han der samlet en menighed på over 300 medlemmer.

Krabbefiskeri, jagt på klapmyds, havfugle og fiskeri fra små både er de vigtigste indtægtskilder for områdets indbyggere. De mest almindelige sæler er ringsæl, efterfulgt af klapmyds og grønlandssæl. Fra august til oktober ses ofte vågehvaler nær Tasermiut fjordens munding og lejlighedsvis pukkelhvaler og spækhuggere.

Nanortalik er mest kendt for sine imponerende bjergtoppe og lodrette vægge i Tasermiutfjorden (Ketilsfjorden) med Ketilfjeldet (1500 m) og Ulamertorsuaq som de mest kendte.

Historiske bygninger i Nanortalik[redigér | redigér wikikode]

Udover en meget velbevaret kolonibydel finder man også en meget smuk kirke fra 1916 i byen.

Minedrift[redigér | redigér wikikode]

I Nanortalik kommune har der i årene 1915-1925 været udvundet grafit i den nu nedlagte mine på Amitsoq.

Lidt øst herfor er der i Itillersuaq (Kirkespirdalen) ved Nalunaq en guldmine.

Geografisk[redigér | redigér wikikode]

Først på sommeren driver store mængder havis ned langs Østgrønlands kyst. Ved Kap Farvel føres isen med havstrømmene nordover og kan ved Nanortalik ligge meget tæt, især hvis den af vinden presses ind i fjordene.

Den sydlige placering giver grobund for Grønlands eneste skov i Qinngua dalen omkring 40 km fra Nanortalik by. Her vokser Blågrå Pil (Salix glauca) og Dun-Birk (Betula pubescens) op til en højde på flere meter. De fleste andre steder vokser træer op til et maksimum på omkring en halv meter. Dalen har også omkring 300 arter af andre planter bl.a. mange arter af lav.

Trods hentydningen til isbjørne i stednavnet er de særdeles sjældne i området. Lejlighedsvis kommer nogle drivende på havisen fra Østgrønland i månederne fra januar til juni.

Nanortalik by har i sine store vandreblokke et særkende, hvoraf (Kiinarsivasik) "Knud Rasmussen-stenen" ved kirken er helt speciel.

Eksterne henvisninger/Kilder[redigér | redigér wikikode]