Nanortalik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nanortalik
Byvåben

Nanortalik set fra Ravnefjeldet
Overblik
Land Grønland Grønland
Kommune Kujalleq
Landsdel Vestgrønland
Grundlagt 1770
Postnr. 3922
Demografi
By 1.448 indb. (2010)
Andet
Tidszone UTC -3
Hjemmeside www.kujalleq.gl
Oversigtskort

Nanortalik Om denne lydfil udtale ? ("Bjørnestedet", tidligere navn: Ilivileq) er en by i Kujalleq Kommune i Vestgrønland, beliggende på øen Nanortalik ved udmundingen af Tasermiut fjorden ca. 100 km nordvest for Kap Farvel. Nanortalik er den tiendestørste by i Grønland.

Nanortalik øen er ca. 10 km i diameter og har to mindre bjerge: Qaqqarsuasik ( 'Storfjeldet') og Quassik ('Ravnefjeldet'). Qaqqarsuasik er 559 m og Quassik 308 m.

Nanortalik var også det administrative center i den tidligere kommune Nanortalik, som omfattede omkring 15.000 km² omkring den sydlige spids af Grønland. Byen har 1.450 indbyggere, hvilket gør den til en af Grønlands største byer, og hele kommunen havde 2.389 indbyggere, mens resten levede i bosættelser som Narsarmijit (Frederiksdal), Alluitsup Paa (Sydprøven), Tasiusaq, Aappilattoq, Ammassivik samt nogle bosættelser, der ikke har mere end 20 indbyggere hver: Saputit, Saputit Tasia, Nalasut, Nuugaarsuk, Akuliaruseq, Qallimiut, Qorlortorsuaq, Alluitsoq, og vejrstationen Ikerasassuaq.

Historisk[redigér | rediger kildetekst]

Nanortalik-øen har fra gammel tid været beboet af både inuit og nordboer. Selve bygden Nanortalik blev af fangere fra Julianehåb grundlagt som handelsplads i 1797 ved Sissarissoq, men blev i 1830 flyttet til sin nuværende placering pga. dårlige indsejlingsforhold.

1824 drog Conrad Kleinschmidt, ledsaget af 2 medhjælpere, til Nanortalik (Tysk:Friedrichsthal) (Dansk: Frederiksdal) på den sydlige del af den grønlandske vestkyst, ved Kap Farvel, og lagde grundstenen til en ny mission/koloni. 1828 havde han der samlet en menighed på over 300 medlemmer.

Krabbefiskeri, jagt på klapmyds, havfugle og fiskeri fra små både er de vigtigste indtægtskilder for områdets indbyggere. De mest almindelige sæler er ringsæl, efterfulgt af klapmyds og grønlandssæl. Fra august til oktober ses ofte vågehvaler nær Tasermiut fjordens munding og lejlighedsvis pukkelhvaler og spækhuggere.

Nanortalik er mest kendt for sine imponerende bjergtoppe og lodrette vægge i Tasermiutfjorden (Ketilsfjorden) med Ketilfjeldet (1500 m) og Ulamertorsuaq som de mest kendte.

Historiske bygninger i Nanortalik[redigér | rediger kildetekst]

Udover en meget velbevaret kolonibydel finder man også en meget smuk kirke fra 1916 i byen.

Minedrift[redigér | rediger kildetekst]

I Nanortalik kommune har der i årene 1915-1925 været udvundet grafit i den nu nedlagte mine på Amitsoq.

Lidt øst herfor er der i Itillersuaq (Kirkespirdalen) ved Nalunaq en guldmine.

Geografisk[redigér | rediger kildetekst]

Nanortalik kirke

Først på sommeren driver store mængder havis ned langs Østgrønlands kyst. Ved Kap Farvel føres isen med havstrømmene nordover og kan ved Nanortalik ligge meget tæt, især hvis den af vinden presses ind i fjordene.

Den sydlige placering giver grobund for Grønlands eneste skov i Qinngua dalen omkring 40 km fra Nanortalik by. Her vokser Blågrå Pil (Salix glauca) og Dun-Birk (Betula pubescens) op til en højde på flere meter. De fleste andre steder vokser træer op til et maksimum på omkring en halv meter. Dalen har også omkring 300 arter af andre planter bl.a. mange arter af lav.

Trods hentydningen til isbjørne i stednavnet er de særdeles sjældne i området. Lejlighedsvis kommer nogle drivende på havisen fra Østgrønland i månederne fra januar til juni.

Nanortalik by har i sine store vandreblokke et særkende, hvoraf (Kiinarsivasik) "Knud Rasmussen-stenen" ved kirken er helt speciel.

Eksterne henvisninger/Kilder[redigér | rediger kildetekst]