Uummannaq

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Uummannaq
Våben
Qaasuitsup coa.PNG
No image.svg
Uummannaq-Salliaruseq.jpg
Uummannaq kirke og havn. Øen Salliaruseq i baggrunden
Overblik
Land: Grønland Grønland
Motto:
:
Kommune: Qaasuitsup
Landsdel: Vestgrønland
:
Grundlagt:
Postnr.: 3961
Demografi
By: 1.281 indb. (2011)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
: ({{{indbyg2år}}})
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
: ({{{indbyg3år}}})
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
Tidszone: GMT
Højde m.o.h.: m
Hjemmeside: [http:// ]
Oversigtskort

Koordinater: 70°40′00″N 52°08′00″W / 70.66667°N 52.13333°V / 70.66667; -52.13333

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Uummannaq (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Uummannaq (flertydig))

Uummannaq "det hjertelignende" (tidligere stavet Umanak), 1281 indb. er en by i Vestgrønland i Qaasuitsup Kommune, på en 12 km² ø, der ligger i fjorden med samme navn, 460 km nord for polarcirklen. Position: 70° 40'N 52° 08' W.

Uummannaq betyder 'det hjerteformede', og er opkaldt efter det nærliggende fjeld, som er byens vartegn. Hovederhvervene er fiskeri, (særlig af hellefisk) og sælfangst. Fiskene og sælskindene bliver forarbejdet på moderne fabrikker flere steder i byen. Der findes 2 dagligvareforretninger med et velassorteret vareudvalg, tømmerhandel, møbelforretning, kiosk, grillbar, værtshus, hotel og "Brædtet", hvor fiskere/fangere sælger dagens udbytte. Et passagerskib ankom indtil 2006 én gang ugentlig i sommerhalvåret, i byen er et helistop, hvorfra der er helikopterforbindelse til den tidligere Uummannaq Kommunes 7 bygder, og til lufthavnen. Uummannaq Lufthavn i Qaarsuarsuit ved bygden Qaarsut blev indviet 29. september 1999.

Et vartegn for byen er også Uummannaq kirke, opført 1935 af af granitkvadre, der er hugget på stedet. Kirken er Grønlands eneste større stenkirke i brug.

Ca. 10% af indbyggerne er danskere. Der er stor efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft, som ofte er en mangelvare på denne breddegrad. Byen har en veludbygget folkeskole med bibliotek for alle, andre undervisningsinstitutioner, sportsfaciliteter og et sygehus med 17 sengepladser. I byens nordøstlige del, er der ved hjælp sprængninger anlagt en fodboldbane og en kirkegård. To ferskvandssøer i nærheden af byen, bruges som reserve for byens vandforsyning. De fleste huse har indlagt vand i form af vandledning eller vandtank med pumpe til drikke og forbrugsvand, og får påfyldt vand efter behov. Toiletterne i de fleste boliger er ikke almindeligt "træk og slip", da det ikke er økonomisk muligt at etablere kloaksystem i byen. Toilettet er en slags kloset, som bliver tømt af renovationsfirmaet 3 gange om ugen.


Historie[redigér | redigér wikikode]

Oprindeligt var levegrundlaget udelukkende fangst, som foregik ved hjælp af hundeslæde og kajak. Indbyggerne boede i små jordhuse.

I det 17.- og 18. århundrede var der flere hvalfangerstationer i området, dog uden de helt store fangstresultater. I hvalfangernes kølvand kom købmænd og missionærer og i 1763 blev kolonien Uummannaq grundlagt af den danske kolonibestyrer I.H. Bruun.

100 kms sejlads fra Umanak ligger Maamorilik. I Maamorilik er der en mine der kaldes Den sorte Engel. Denne genåbnede i 2010 efter i ca. 20 år at have været lukket.

Uummannaq har mange arkæologiske og historiske mindesmærker. Byen har en del gamle bygninger og bevarede jordhuse. I nærheden af byen, ligger en gammel vinterboplads Qilakitsoq, hvor et af Grønlands mest bemærkelsesværdige fund blev gjort. I 1972 fandt man en gruppe særdeles velbevarede mumier bestående af seks voksne og to børn. Mumierne, der kan dateres til ca. år 1475 er nu udstillet på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk og er det ældste kendte fund af velbevarede mennesker og dragter i hele den arktiske kulturkreds.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Uummannaq-området har et stabilt tørt arktisk klima med ca. 2000 solskinstimer og ca. 100 mm. nedbør årligt. I de koldeste måneder februar og marts kan temperaturen være minus 35 eller mere, mens temperaturer på plus 15 – 18 C er almindeligt om sommeren, men på grund af den tørre luft føles klimaet varmere end hvad termometret viser. I Uummannaq er der vintermørke fra 7. november til 4. februar. Til gengæld er der midnatssol fra 16. maj til 28. juli.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Mange taler godt dansk og er interesseret i at hilse på og byde velkommen. Er man åben og udadvendt, er der ikke umuligt at blive inviteret til kaffemik. Besøg det lokale marked "Brædtet", hvor fiskere/fangere sælger dagens udbytte. Udbuddet er årstidsbestemt, men gør det muligt at købe kød og fisk fra Grønlands eget spisekammer.

Der er en grillbar med bænke udenfor, hvor ældre og yngre samles for at drøfte lokale nyheder. I vinterperioden besøges stedet ofte af hundeslæder, fra de omkringliggende bygder.

Et tørvehus, der har været beboet indtil 1980, benyttes af turisterne til overnatning i historiske omgivelser.

Byen er omgivet af øer og halvøer med op til 2200 meter høje fjelde. Havet omkring Uummannaq er rigt på hvaler og overalt flyder store isbjerge.

Der er mulighed for hundeslædekørsel, bådsture, langline-fiskeri og vandreture i den enestående (myggefrie) natur omkring Uummannaq. Fra Spraglebugten, (se julemandens hus fra DR 1's optagelser af børnenes julekalender) forsætter man opad og nordpå til den såkaldte Blå Sø, som på en solrig dag lever op til sit navn. Herfra er der udsigt mod nord til øerne Sagdleq og Agpat. Det frarådes at udforske resten af øen, selv erfarne alpinister har måtte give op over for den stejle grusbeklædte øst side. I perioder, hvor vejret ikke tillader den store udendørs aktivitet, er der rig lejlighed til at deltage i byens pulserende klubliv.

Slædesæsonen starter som regel omkring februar, når isen har lagt sig på fjorden, og varer til engang i maj måned. At køre hundeslæde er en stor oplevelse. På isen er der ligeledes mulighed for at prøve kræfter med langlinefiskeri, som kan resultere i fangst af bl.a. hellefisk, havkat og hajer. Når isen er væk og sommeren og solen skinner 24 timer i døgnet, kan man ligesom den lokale befolkning, tage op i fjeldet, grille, sejler ind i fjord-systemet på jagt efter sæl, eller opleve den magiske stemning, som er til stede, når solen står højt på himlen og farver fjeldene i alle verdens farver.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]