Upernavik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Upernavik
{{{mindrebillede1type}}} {{{mindrebillede2type}}}
[[Fil:{{{mindrebillede1}}}|115px|center]]
No image.svg
Upernavik town aerial 1 2007-07-11.jpg
Fra distriktets Bell 212 helikopter juli 2007
Overblik
Land: Grønland Grønland
Motto:
:
Kommune: Qaasuitsup
Landsdel: Vestgrønland
:
Grundlagt:
Postnr.: 3962
Demografi
By: 1.129 indb. (2010)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
: ({{{indbyg2år}}})
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
: ({{{indbyg3år}}})
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
Tidszone: GMT
Højde m.o.h.: m
Hjemmeside: [http:// ]
Oversigtskort

Koordinater: 72° 47′ 00″ N, 56° 10′ 00″ V

Upernavik "Forårsstedet", (udtales [u'pæn'navik]) er en grønlandsk by i Qaasuitsup Kommune. Den ligger på en ø med samme navn ved Baffinbugten i det nordligste Vestgrønland. Der bor ca. 1130 mennesker i byen og ca. 1750 i de 9 omkringliggende bygder. Upernavik var hovedbyen for den tidligere Upernavik Kommune, der havde et areal næsten på størrelse med Storbritannien.

Upernavik har en landingsbane på 900 m (indviet år 2000). Der er flyveforbindelse fra Kangerlussuaq Lufthavn via Illulissat til Upernavik. Om sommeren anløber ruteskibe fra rederiet Arctic Umiaq Line Upernavik.

Den højtliggende kirke er fra 1926 og blev udvidet 1990 og har 300 siddepladser. På alteret bag den syvarmede lysestage står en lille afstøbning af Thorvaldsens Kristus figur.

Radio Upernavik er en lokalradio, der sender til hele distriktet

Byens enste supermarked sælger foruden de almideligste kolonialfødevarer, isenkram, tøj, støvler, kosmetik, strikkegarn, syartikler i et begrænset udvalg. I butikken er der et opslag med følgende tekst: "Dette sortiment er tilgængeligt i alle bygdebutikker med den bemærkning at følgende varer tilføres med sidste skib og kun sortimentføres så længe holdbarheden tillader det".

Sportshallen blev indviet i 2006. I byens folkeskole, Prinsesse Margrethe Skolen, er der er ca. 300 elever. Dertil er der et ungdomskollegium for unge fra bygderne, der går i overbygningsklasserne. I den gamle bydel ligger også verdens nordligste museum, der bl.a. består af den gamle kirke og købmandsbutik. Transporten rundt i distriktet foregår med skib og helikopter. Hovederhvervet er fiskeri af hellefisk med langline og garn. Der drives også jagt på sæl, hval og isbjørn. Upernavik bærer stadig præg af den gamle fangerkultur, der er dog kun få som er fuldtidsfangere, men der er mange fritidsfangere/fiskere. I weekenderne sejler der mange små motorbåde ud på fangst og fiskeri. Sygehuset

Sygehuset er bygget i 1996 påsamme sted hvor det gamle sygehus brændte. Sygehuset fungere som skadestue og som almindelig lægepraksis. Der kan udføres småbehandlinger. Der er ligeledes mulighed for mindre operationer. Derudover er der en tandlæge i kortere eller længere perioder om året. Ved komplicerede sygdomme eller behandlinger som ikke kan gives her, overføres patienten til Nuuk eller Rigshospitalet i København.

Upernavik ligger på en af den sydlige Upernavik Isfjords mange øer. Umiddelbart syd for byen på øen Qaersorssuaq liggr det 1.000 meter høje bjerg Sandersons Hope. Hele områder er kendt for sine fuglebjerge. Distriktets fjelde består hovedsageligt af gnejs og af granit og og den vulkanke bjergart syenit. Gnejsen er flere steder stærkt foldet og mangefarvet. Det er eruptiverne, (eruptive sten er dannet ud fra smeltet magma (lava)) der danner de stejle klippevægge, hvor fuglene yngler. I distriktets sydlige del er basalten dominerende; nogle steder ses her formationer af basaltsøjler. På øen Upernavik yngler der polarlomvie, lunde og tejst.

Midnatssol og mørketid veksler i en årlig cyklus med midnatssol fra 12. maj frem til 1. august. Mørketiden strækker sig fra 4. november, hvor solen for sidste gang viser sig og først viser sigigen den 5. februar. Overgangen fra lys til mørke og omvendt sker ikke pludseligt; men dagene bliver mærkbart lysere eller mørkere fra dag til dag.

Byens venskabsby er Odense.

Historie[redigér | redigér wikikode]

For ca. 4.000 år siden rejste grupper af jægere og samlere langs kysterne af Alaska, Canada og til sidst til Grønland. På grund af den meget sparsomme arkæologiske aktivitet, der har været i Upernavikdistriktet er der meget lidt viden om de første stenalderkulturer.

På øen Kingittorsuaq nord for Upernavik er der oven på en varde fundet en lille runesten som er dateret til 1250-1350. 1824 blev den foræret til Den kongelige Commission i Kjøbenhavn for Oldsagers Opbevaring (Nationalmuseet). Runestenen vidner om nordboernes rejser langt mod nord i Grønland,

Thule-folket kom over Beringstrædet til Alaska omkring 500 e.Kr. Der har kun været to organiserede udgravninger i Upernavikdestriktet, men til gengæld er mange af de tidligere vinterhuse fra Thulekulturen synlige i nutiden. På Upernavik-øen ligger der flere hustomter. Med båd er det muligt at besøge flere forskellige bopladser fra 16-1700 tallet.

1772 grundlagde Andreas Bruun kolonien Upernavik på den sydlige del af øen, hvor havet uanset vejret altid var roligt. Upernavik – Forårsstedet, hvor man tog til om foråret, når isen brød op dels for at handle og dels for at fiske og drive fangst ud til det åbne hav. For de allerede boende grønlændere blev det overgangen til et helt nyt samfund. Koloniens danske personale led under kulden og sult når forsyningerne udefra udeblev. Det skete flere gange, at kolonien blev forladt af det danske personale, som flygtede sydpå.

Slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet var meget ustabil,og ofte var der på grund af svigtende skibsforbindelse syd fra, hverken mad eller handelsvarer. De klimatiske forhold, kunne også gøre det svært at overleve.

1823 genoprettedes handelen i distriktet som et udsted under kolonien Godhavn og først i 1826 blev Upernavik en selvstændig koloni.

Erhvervsgrundlaget var baseret på den traditionelle fangst. Sæl, fugl, hval og fisk udgjorde hovedbestanddelen af befolkningens mad og klæder blev fremstillet af skind fra diverse fangstdyr. Et meget vigtigt fangstobjekt var lomvien, som stadig yngler på to meget store fuglefjelde i området. Både æg og fuglene blev brugt som mad til befolkningen. Omkring 1920 begyndte man at fiske efter hellefisk, men først i 1980´erne er der kommet gang i fiskeriet, således at man nu ikke længere kan kalde Upernavik et fangersamfund, men derimod et fiskersamfund.

På kirkegården i Upernavik ligger polarforskeren Peter Freuchens kone, Navarana, begravet. Under den femte Thule ekspedition i 1921 blev hun syg og døde. Graven er støbt i beton og meget iøjnefaldende. Navarana var ikke døbt, så præsten nægtede at begrave hende. Derfor forestod Peter Freuchen selv begravelsen.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Der er B & B, gæstehus og hotel med restaurant. Hvis man vil overnatte i telt, kan turistkontoret henvise til et sted hvor det er muligt at campere.

Den gamle kirke i "Den gamle bydel" er oprindeligt opført 1839 og er dermed den næstældste eksisterende bygning i Upernavik. Kirken blev i 1882 udvidet med kirketårnet. Bygningen fungerede desuden som sysselrådssal i perioden 1925-1950. Da sysselrådets mødelokale stod tomt efter indførelsen af en kommunalbestyrelse blev bygningen omdannet til museum i starten af 1950-erne. Museets grundsamling består af de mange kulturhistoriske genstande, fra den gamle fangerkultur. I de permanente udstillinger er der lagt vægt på traditionelle transportmidler og fangstdyr. Derudover er der en række skiftende udstillinger.

Der bliver næsten dagligt í Upernavik by solgt fisk på ”Brættet”, som er beliggende midt i byen ved hovedgaden foran sygehuset og alderdomshjemmet. Dette er samtidig samlingssted, hvor man udveksler nyheder

Upernavik-området har et rigt fugle og dyreliv. Der er stadig mulighed for at komme meget tæt på den traditionelle fangerkultur. Der fanges stadig narhvaler på traditionel vis fra kajak i Melvillebugten, hvor der også jages hvidhvaler og isbjørne. Området er velegnet til kajaksejlads fra bygd til bygd eller til udflugter med chartrede både. Bådsturene går blandt andet gennem skærgården mod øst til bunden af fjorden, hvor de kælvende gletsjere ligger tæt og producerer isfjelde af enorme størrelser.

De 10 bygder på den 450 km lange kyststrækning nord og syd for Upernavik kan også besøges på egen hånd med et af de kombinerede fragt- og passagerskibe, der jævnligt anløber alle bygder.

Der er mulighed for at tage med en fanger på hundeslædetur på fangst. Upernavik grænser op til Melvillebugten, der er udlagt som nationalpark, hvor kun fangerne fra byen og bygderne har lov at jage. Overnatning foregår i et telt spændt ud over slæden.

Bygdernes placering

Bygderne i Upernavik distriktet[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]