Nuuk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg "Godthåb" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Godthåb, se Godthåb (flertydig).
Godthåb
Nuuk
Nuuks kommunevåben Flag
Nuuk Coat of Arms.gif
Flag of Nuuk.GIF
Nuuk city below Sermitsiaq.JPG
Sermitsiaq - Nuuks vartegn
Overblik
Land: Grønland Grønland
Borgmester: Asii Chemnitz Narup
Kommune: Sermersooq
Landsdel: Vestgrønland
Grundlagt: 1728
Postnr.: 3900
Demografi
By: 16.181 indb.(2012)
Tidszone: GMT -3
Hjemmeside: www.sermersooq.gl
Oversigtskort

Koordinater: 64°10′0″N 51°45′0″W / 64.16667°N 51.75000°V / 64.16667; -51.75000

Nuuk (grønlandsk for næsset, dansk navn: Godthåb) er hovedstaden i Grønland, som er et selvstyrende land i Kongeriget Danmark. Nuuk er Grønlands største by med 16.181 indbyggere (2012). Byen er grundlagt i 1728 af den dansk-norske præst, Hans Egede, der blev sendt til Grønland af den danske konge for at finde nordboerne. Imidlertid var nordboerne ikke længere i Grønland. Hans Egede mødte i stedet de grønlandske inuit, der havde haft bopladser i Nuuk-området i århundreder.

Nuuk ligger ved mundingen af det vidtstrakte fjordsystem Nuup KangerluaGrønlands vestkyst cirka 240 kilometer syd for polarcirklen. Nuuk er hovedbyen i Sermersooq Kommune – den næststørste af fire grønlandske storkommuner, der blev etableret ved kommunalreformen den 1. januar 2009. Sermersooq Kommune er på størrelse med Frankrig og har cirka 21.000 indbyggere.

Byen har givet navn til flere danske veje. Således er der en GodthåbsvejFrederiksberg samt i Frederiksværk, Herning, Silkeborg, Hillerød, Odense, Østermarie og Vanløse. Derudover er Nuuks Plads Station ved Jagtvej opkaldt efter byen.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Nuuk
Klimaoversigt (forklaring)
J F M A M J J A S O N D
 
 
40
 
−5
−10
 
 
47
 
−5
−11
 
 
49
 
−5
−11
 
 
47
 
−1
−6
 
 
55
 
3
−2
 
 
61
 
7
1
 
 
86
 
10
4
 
 
85
 
9
4
 
 
89
 
6
1
 
 
66
 
1
−3
 
 
73
 
−1
−6
 
 
54
 
−4
−9
Gennemsnitlige max. og min. temperaturer i °C
Nedbørsmængde i mm
Kilde: DMI - Klimanormaler


Udsigt fra bjerget Ukkusissaq, som betyder fedtsten (på dansk hedder det Store Malene)

Med en beliggenhed cirka 240 km syd for polarcirklen er klimaet i Nuuk lavarktisk med gennemsnitstemperaturer på syv grader i juli og minus otte grader i januar. I den sydlige del af Grønland, herunder Nuuk, og inderst i de dybe fjorde viser termometret dog ofte over 20° C i juni, juli og august. Vejret er meget omskifteligt og kan variere fra dal til dal i det vidtstrakte fjordsystem, der udgør Godthåbsfjorden.

Om vinteren bliver Nuuk ramt af lune fønvinde fra fjeldene, hvor temperaturerne stiger betragteligt på få timer. Byens kystnære beliggenhed medfører, at der falder meget sne om vinteren, der lyser op i de mørke vintermåneder – november, december og januar. På frostklare nætter er nordlys meget almindeligt. I sommermånederne er den længste dag 20,5 timer – i juni, juli og august bliver det aldrig rigtig mørkt.

Nordlys over Nuuk

Luften er meget tør i Grønland, og grundet den lave fugtighed føles de kolde temperaturer om vinteren ikke så kolde, ligesom luften om sommeren føles varmere, end den er. Den lave luftfugtighed gør også, at man kan se længere, end man er vant til i de fleste andre lande. Fjelde, der synes at være tæt på, er som regel længere væk, end man tror.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Statue af Hans Egede

Nuuk (Godthåb) blev grundlagt i 1728 af den dansk-norske missionær Hans Egede, efter han flyttede fra Håbets Ø, hvortil han ankom i 1721. Allerede i det første år i Nuuk, sendte Kong Frederik 4. på Hans Egedes foranledning tre fregatter til Grønland. Disse medbragte personel og materialer til at bygge et fort. Langt det meste personel bestod af straffefanger og skøger, og de fleste døde inden for det første år af skørbug og andre sygdomme. I 1730 forlod guvernøren og det meste af befolkningen området, og i 1736 forlod Hans Egede selv Grønland, hvorefter Herrnhutternes missionærer overtog området.

I 1850'erne var Grønland – og især området omkring Nuuk – i stor krise. Europæerne havde medbragt sygdomme og en kultur, der havde kollideret med grønlændernes, og mange grønlændere levede i fattigdom. I 1853 ankom H. J. Rink til Grønland, og han så at grønlænderne havde tabt en stor del af deres kultur og identitet. Derfor startede han Grønlands første avis Atuagagdliutt i 1861; avisen fik en indfødt grønlænder som redaktør. Denne avis kom senere til at betyde meget for den grønlandske selvforståelse; men med udspring i Nuuk.

Under 2. Verdenskrig sker der igen et spring i retableringen af den grønlandske identitet. Samuel Kleinschmidt reformerede og uniformerede den grønlandske retskrivning. Det betød, at grønlændere nu havde et fælles skriftsprog, og efterfølgende blev der samlet et landsråd under Eske Bruns ledelse i Nuuk. I 1940 oprettedes desuden et amerikansk og et canadisk konsulat i Nuuk – og siden er flere konsulater kommet til. Landsrådet blev i 1946-betænkningen fortsat inddelt i en nord- og en syddel, men holdt fælles møder hvert andet år. I forbindelse med nyordningen i 1950 blev de to landsråd lagt sammen til ét.

Landsrådet blev nedlagt den 1. maj 1979, hvor Grønlands Hjemmestyre blev etableret. Siden har Grønlands Landsting (Inatsisartut), Grønlands Landsstyre og landets centraladministration ligget i Nuuk.

Historiske bygninger i Nuuk[redigér | redigér wikikode]

Herrnhut-missionens gamle bygning

Den mähriske brødremenighed, Herrnhut var aktiv på det meste af vestkysten. I Nuuks sydlige del findes Herrnhut-missionens gamle bygninger. som i dag anvendes af Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik.

Grønlands Seminarium (Ilinniarfissuaq) i Nuuk har i mere end 150 år været hjemsted for læreruddannelsen. Tidligere forestod seminariet også uddannelsen af kateketer. Flere af Grønlands mest fremtrædende politikere er uddannet ved Ilinniarfissuaq.

Kolonihavnen i byens centrum er den ældste bydel i Nuuk , hvor bl.a. Grønlands domkirke, Annaassisitta Oqaluffia er belliggende. Herudover finder man bl.a. Grønlands Nationalmuseum og Hans Egedes Hus, som Grønlands Selvstyre i dag benytter til repræsentative formål.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Nuuk ligger ud til Davis Strædet mellem Grønland og Canada. Byen er beliggende i den sydvestlige del af Grønland og i udkanten af et af verdens største og mest forgrenede fjordsystemer, Godthåbsfjorden (Nuup Kangerlua). I fjorden finder man bl.a. de to bygder Kapisillit og Fiskenæsset med hhv. 68 og 248 indbyggere (2007), ligesom der også ligger flere sommerhusområder – ofte i nedlagte bygder. Overfor Nuuk på den anden side af fjorden ligger et relativt fladt landområde, Nordlandet (Akia), hvor der blandt andet er gode forhold for rensdyrjagt [1].

Godthåbsfjorden

Fra bunden af Godthåbsfjorden kan man gå ind til indlandsisen. I fjordsystemet lever udover havdyr som sæler, hvaler og fisk også rensdyr, sneharer og polarræve m.m. Isbjørnen har tidligere været en meget sjælden gæst i Godthåbsfjorden, men i dag bliver isbjørnen oftere set i området [2].

Fjeldene omkring Nuuk omfatter vartegnet Sermitsiaq, der har givet navn til en landsdækkende avis. Sermitsiaq er 1.207 meter højt og hører sammen med fjeldene Lille Malene (ca. 450 m.), Store Malene (ca. 770 m.) og Hjortetakken (ca. 1190 m.) til de fjelde, der omkranser Nuuk.

Byens udvikling[redigér | redigér wikikode]

Nuuk består af tre store bydele. Midtbyen, som har været beboet i århundreder, er byens og Grønlands politiske og kulturelle centrum. Her ligger Sermersooq Kommunes centraladministration og Grønlands Selvstyres centraladministration. Byens butikker, cafeer, spisesteder og kulturelle institutioner ligger også her, særligt i områderne ved Imaneq, Aqqusinersuaq og på Spindlers Bakke.

Nuussuaq, der blev etableret i slutningen af 1970'erne og udbygget i 1980'erne er den næststørste bydel. Nuusuaq er præget af lavt etagebyggeri i skarpe farver og ligger på et stort fjeldområde, der gennemskæres af en tunnel.

Qinngorput, hvor de første boliger blev taget i brug i 2003, er den moderne bydel i Nuuk og er den del af byen, hvor der bliver opført mest nybyggeri. Desuden er der en række mindre bydele som fx Qernertunnguanut, som er et boligområde mellem Nuuk og Nuussuaq. Midtbyen og Qernertunnguanut ligger i postnummer 3900, mens Nuussuaq og Qinngorput ligger i postnummer 3905.

Qinngorput ved Store Malene

Midtbyen er vokset ud fra den gamle kolonihavn. Den historiske bebyggelse ved kolonihavnen adskiller sig væsentligt fra Nuuks øvrige kvarterer, som er præget af moderne bebyggelsesformer som fx Myggedalens enfamilieshuse eller Store Slettes betonblokke, der er opført i 1960'erne og 1970'erne. Boligblokken Blok P, der er kendt som Grønlands største blok, huser næsten 1 % af landets befolkning. Blokken forventes at blive revet ned i 2011 og erstattet med et nyt, moderne byggeri.

Nuuk har ingen parker med træer, da byen ligger nord for trægrænsen i et lavarktisk miljø. Der er dog flere rekreative områder og pladser, ligesom der flere afmærkede vandreruter i og omkring byen.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Katuaq er Nuuks og Grønlands kulturhus og skal "stimulere og udvikle kulturlivet i Grønland under udøvelsen af et alsidigt, frit og uafhængigt kunstnerisk skøn i samarbejde med institutioner, organisationer, personer og selskaber. Fonden skal medvirke til at udbrede kendskabet til nordisk kunst- og kulturliv i Grønland og til grønlandsk kunst- og kulturliv i Norden".[3] Katuaq har en stor sal, hvor der spilles teater og holdes koncerter. Katuaq har desuden en intimsal, som er ramme om foredrag og kunstneriske arrangementer i mindre skala. Der er ofte kunstudstillinnger i Katuaqs foyer ligesom den benyttes til rockkoncerter.

Katuaq - Grønlands Kulturhus [4]

Katuaqs store sal fungerer som byens biograf; den mest populære film i 2008 var Indiana Jones og krystalkraniets kongerige, som blev set af 2.440 gæster.[5]

Før Katuaq blev indviet fungerede forsamlingshuset på Aqqusinersuaq som biograf.[6]

Nuuk Kunstmuseum er et museum for grønlandsk kunst, stiftet af erhvervsmanden Svend Junge.[7]

Silamiut er Grønlands professionelle teatertrup og spiller forestillinger i Katuaq og i KNR's gamle lokaler på H.J. Rinksvej, ligesom den tager på turné på kysten.[8]

Grønlands Nationalmuseum og Arkiv fortolker Grønlands og Nuuks fortid. Museet er beliggende i kolonihavnen og har udstillinger om byens og landets historie, kunst og kunsthåndværk[9]. Arkivet har 3.148 hyldemeter arkivalier.[10]

Landsbiblioteket, Nunaata Atuagateqarfia (egl. "vores lands bogsamling"), ligger i bymidten på gågaden og har til huse i et blåt og grønt hus. Biblioteket tilbyder en skøn- og faglitteratur for voksne, en børneafdeling, en avislæsesal og en internetafdeling.[11]

Forlagene Atuagkat, Milik Publishing og Atlantic Music har også hjemme i Nuuk.

Sport og fritid[redigér | redigér wikikode]

Svømmehallen Malik

Nuuk råder over tre store sportshaller, Godthåbhallen, der havde 40 års-jubilæum i 2009[12], Nuusuaq Hallen og Inussivik, en mulitihal der ligger ved den gamle heliport på Vandsøvej.

Svømmehallen, Malik, der åbnede i 2004 nåede 1.000.000 besøgende i 2009,[13] ligger i Nuussuaq og er tegnet af KHR arkitekter. Fra svømmehallen er der udsigt til fjorden og fjeldene gennem de meget store panoramavinduer, mens svømmehallen udefra er et arktektonisk flot og prisbelønnet bygningsværk [14].

Nuuk har også gode rammer for skisport. Gennem bydelen Nuusuaq ud til lufthaven og omkring fjeldet Lille Malene ligger byens langsrendsløjpe, mens der på samme fjeld er etableret et alpint skiområde med tre lifter. Omkring Nuuk er der desuden store områder med gode forhold for heliskiing i den frie natur.

Jagtklubben i Nuuk har en skydebane til lerdueskydning og skeetskydning. Klubben arrangerer desuden flere jagtture om året. Særligt i sommerperioden er jagt, fiskeri i elvene og vildmarken samt sejllads i det store fjordsystem blandt de naturlige fritidsaktiviteter i Nuuk og omegn.

En af Nuuks store sportsforeninger er fodboldklubben B-67, der har vundet grønlandsmesterskabet i fodbold otte gange, senest i 2010. Nuuk har også en golfklub, Nuuk Golfklub, der spiller på "sidste græsgolfbane før Nordpolen – så vidt vides".[15]

Golfbanen med universitetet i baggrunden

Nuuk har hvert år siden 1990 været ramme om Nuuk Marathon.

Politik og administration[redigér | redigér wikikode]

Kommunalpolitik i Nuuk[redigér | redigér wikikode]

Parti af Nuuk fra fjordsiden
Sidefjord i Godthåbsfjorden

Kommunens politiske ledelse varetages af borgmesteren, Asii Chemnitz Narup (IA). Borgmesteren sidder på et mandat fra 994 vælgere.[16]

Kommunen har tidligere været ledet af:

Kommunalbestyrelsen består af 21 medlemmer, der er valgt for en fireårig periode. Medlemmerne repræsenterer ikke blot Nuuk, men også andre byer, der indgår i storkommunen Sermersooq, som er verdens næststørste kommune efter sammenlægningen af de kommunale forvaltninger i Paamiut (Frederikshåb), Ivittuut (Grønnedal), Ammassalik og Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) pr. 1. januar 2009.[17]

Medlemmerne blev dog allerede valgt i 2008 til et overgangsudvalg, som skulle forberede den grønlandske kommunalreform.

Kommunens forvaltninger[redigér | redigér wikikode]

Kommunen er administrativt opbygget af et sekretariat, en økonomi- og erhvervsforvaltning, en kommunikationsforvaltning, en velfærdsforvaltning, en forvaltning for anlæg og miljøforvaltning samt en udviklingsforvaltning.[18]

Kommunens administration ledes af en administrerende direktør. Niels Kreutzmann, tidligere direktør for Bornholmstrafikken, sad på posten i otte måneder.[19] Thorkild Lauridsen fungerede i stillingen, indtil Claus Steensgaard Jensen overtog den fra nytåret 2010, men han blev fritstillet med omgående virkning fra 2. maj 2010.[20] Stine Johansen er fungerende direktør, den fjerde person på posten siden kommunens oprettelse.[21] Pr. 15. januar 2011 tiltrådte Søren Hald Møller stillingen som administrerende direktør. Søren Hald Møller kommer fra en stilling som Rigsombudsmand i Grønland

Uddannelsesinstitutioner[redigér | redigér wikikode]

Folkeskoler[redigér | redigér wikikode]

Grønlands Selvstyres administrationsbygning
Uddybende Uddybende artikel: Folkeskolen i Grønland

Nuuk har fem folkeskoler.[22] Atuarfik Samuel Kleinschmidt, der er opkaldt efter herrnhutermissionæren, er beliggende på Radiofjeldet i midbyen[23], Ukaliusaq skolen også i midtbyen, Kangillinguit Atuarfiat, der ligger i Nuussuaq,[24] ligesom Nuussuup Atuarfia gør det.[25], samt Atuarfik Hans Lynge som er placeret i den nye bydel Qinngorput. Byens friskole er beliggende i Nuussuaq[26]. Det landsdækkende lærerseminarium, Ilinniarfissuaq[27] er placeret i byens gamle bydel.

Ungdomsuddannelser[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Ungdomsuddannelser i Grønland

Nuuks ungdomsuddannelser kan tages på det almene gymnasium ("GU" i daglig tale), handelsgymnasiet og teknisk gymnasium. Gymnasiet ligger på C.E. Jansensvej, mens Niuernermik Ilinniarfik ligger i en blå bygning på Aqqusinersuaq.

Videregående uddannelser[redigér | redigér wikikode]

Havnen i nuuk

Næsten alle Grønlands videregående uddannelsesinstitutioner er i dag samlet i Nuuk:

Transport[redigér | redigér wikikode]

Nuuk betjenes af tre buslinjer: Her ses X3 på Aqqusinersuaq ved det ene af byens tre lyskryds.

Nuuks vejnet forbinder alle byens dele: Hovedfærdselsåren gennem bymidten er Aqqusinersuaq (grønlandsk for "den store vej"). To veje fører ud af centrum, dels H.J. Rinksvej efter den danske geograf og etnolog, dels 400-talik, der har navn efter en hule på vestsiden af vejen. Begge veje leder over i Eqalugalinnguit som fører mod Nuussuaq, en bydel der blev bygget i 80’erne. Nuussuaq er forbundet med Qinngorput, der er udbygget efter årtusindskiftet, via Borgmester Anniitap Aqqusernga, der blev indviet i 2008 og fik navn efter Nuuks nyligt afdøde borgmester, Agnete Davidsen.[29]

Der er kun byveje i Nuuk og således ikke veje mellem Nuuk og andre byer, idet transport over større afstande i Grønland foregår pr. skib eller fly. Vejnettet er samlet set på 100 km, som befærdes af 2.591 køretøjer.[30]

Nuuk har to taxaselskaber; Nuuk Taxi havde længe været eneste operatør i byen, men kommunalbestyrelsen gav i 2007 Taxagut (grønlandsk: "Vores taxa") tilladelse til at åbne en konkurrerende central den 8. januar 2008. Antallet af taxaer i byen var ultimo 2007 på 58.[31]

Nuuks kommunale busselskab, Nuup Bussii, der betjener byen med tre ordinære buslinjer og tre skolebusser. Nuup Bussii har 42 stoppesteder fordelt i Nuuk, hvoraf en del er forsynet med læskure.[32]

Nuuk har en cykelsti langs Eqalugalinnguit og et særligt afmærket spor til snescootere.[33]

Nuuk har en lystbådehavn samt en atlanthavn, hvorfra Arctic Umiaq Lines M/S Sarfaq Ittuk medtager passagerer. Royal Arctic Line har desuden her sit kajanlæg, hvorfra skibe sendes i rutefart på den grønlandske kyst, ligesom terminalen modtager forsyningsskibe fra Aalborg, mens erhvervsfiskere kan komme til kaj og indhandlingsfaciliteter her.

Nuuk Lufthavn har direkte forbindelser til Paamiut (Frederikshåb), Kulusuk, Maniitsoq (Sukkertoppen), Reykjavik, Keflavik, Narsarsuaq samt Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord), hvorfra der er direkte forbindelse til København. Nuuk lufthavn er indviet i 1979 og er den ældste af landets regionale lufthavne. Nuuk lufthavn beflyves af Air Greenland og Air Iceland.[34]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Nuuk har et venskabsbysamarbejde med en række byer, syv i Norden og fire i den øvrige verden.[35]

I Nuuk er Lyngby-Taarbæk-vej fx opkaldt efter den nordsjællandske venskabsby, som også leverer byens juletræ.[36] Aalborg, hvorfra varer til Grønland primært udskibes, er også venskabsby med den grønlandske hovedstad. Aalborg og Nuuk har desuden stiftet et erhvervsnetværk, der skal fremme byernes gensidige interesser i et samarbejde.[37]

Norden[redigér | redigér wikikode]

Øvrige verden[redigér | redigér wikikode]

  • Tyskland Cuxhaven, Tyskland
  • Canada Pangnirtung, Nunavut, Canada
  • USA Barrow, Alaska, USA
  • Kina Changchun, Kina


Nuuk er desuden aktiv i World Winter Cities Conference for Mayors, en sammenslutning for byer med klimatisk barske forhold. Nuuk var vært for konferencen i 2008.[38]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. "Grønlands Naturinstitut undersøger rensdyr i Akia og Maniitsoq foråret 2008". Grønlands Naturinstitut. http://www.natur.gl/index.php?id=357. Hentet 19. juli 2010. 
  2. Grønlands Naturinstitut
  3. "Årsberetning for 2008" (PDF). Katuaq. 2008. p. 1. http://www.katuaq.gl/media(229,1030)/%C3%85rsberetning_2008.pdf. Hentet 19. juli 2010. 
  4. "Kunst og arkitektur". Schmidt, Hammer og Lassen. http://shl.dk/dan/about-us/kunst-arkitektur. Hentet 19. juli 2010. 
  5. "Årsberetning for 2008" (PDF). Katuaq. 2008. p. 7. http://www.katuaq.gl/media(229,1030)/%C3%85rsberetning_2008.pdf. Hentet 19. juli 2010. 
  6. "Julie om naturen". http://www.redbarnet.dk/Gr%C3%B8nland/Gr%C3%B8nland/indhold/Gr%C3%B8nland_-_whats_up!/Respekt-nbspfor-nbspnaturen/Julie_om_naturen.aspx. Hentet 19. juli 2010. 
  7. "Nuuk Kunstmuseum". http://www.kunstmuseum.gl/. Hentet 19. juli 2010. 
  8. "Silamiut". Silamiut. http://www.silamiut.gl/. Hentet 19. juli 2010. 
  9. "Grønlands Nationalmuseum og Arkiv". http://www.natmus.gl/. Hentet 19. juli 2010. 
  10. "Statistisk Årbog" (PDF). 2009. http://www.stat.gl/LinkClick.aspx?link=aarbog+2009%2fKapitel+20.pdf&tabid=157&mid=652&language=da-DK. Hentet 19. juli 2009. 
  11. "Grønlands Landsbibliotek". http://www.katak.gl/index_da.asp. Hentet 19. juli 2010. 
  12. "Store koncerter på stribe". Sermitsiaq. 20. november 2009. http://sermitsiaq.ag/kultur/article103377.ece. Hentet 19. juli 2010. 
  13. "Vandhund nummer 1.000.000". Sermitsiaq. 13. april 2009. http://sermitsiaq.ag/indland/article81304.ece. Hentet 19. juli 2010. 
  14. Kommuneqarfik Sermersooq – Malik
  15. "Forsiden". Nuuk Golfklub. http://www.nuukgolf.gl/Forsiden/tabid/36/Default.aspx. Hentet 15. marts 2012. 
  16. "Asii Chemnitz Narup er klar til borgmesterpost". Kalaallit Nunaata Radioa. 9. april 2008. http://www.knr.gl/index.php?id=2504&type=98&tx_ttnews%5Btt_news%5D=33115&tx_ttnews%5BbackPid%5D=2502&cHash=5a90e16479. Hentet 19. juli 2010. 
  17. "Nord er for stor". Sermitsiaq. 24. september 2008. http://sermitsiaq.ag/politik/article56236.ece. Hentet 19. juli 2010. 
  18. "Administrationen". http://www.sermersooq.gl/da/administrationen.aspx. Hentet 19. juli 2010. 
  19. "Sermersooq-direktør kvitter jobbet". Sermitsiaq. 10. juli 2009. http://sermitsiaq.ag/indland/article89831.ece. Hentet 19. juli 2010. 
  20. "Kommuneqarfik Sermersooq siger farvel til endnu en direktør". Kalaallit Nunaata Radioa. 3. maj 2010. http://www.knr.gl/index.php?id=183&tx_ttnews%5Btt_news%5D=55787&cHash=de6fc5092a. Hentet 19. juli 2010. 
  21. "Administrationen". Kommuneqarfik Sermersooq. http://www.sermersooq.gl/da/administrationen/administrerende_direktoer__piso.aspx. Hentet 19. juli 2010. 
  22. "Skoler i Kommuneqarfik Sermersooq". Kommuneqarfik Sermersooq. http://www.sermersooq.gl/da/borger/folkeskolen/skoler_i_kommuneqarfik_sermersooq/nuuk.aspx. Hentet 19. juli 2010. 
  23. "Atuarfik Samuel Kleinschmidt". http://www.ask-nuuk.gl. Hentet 19. juli 2010. 
  24. "Kangillinguit Atuarfiat". http://www.kangillinguit.gl. Hentet 19. juli 2010. 
  25. "Nuussuup Atuarfia". http://www.nuussuup-atuarfia.gl. Hentet 19. maj 2010. 
  26. "Nuuk Internationale Friskole". http://www.nif.gl. Hentet 19. juli 2010. 
  27. "Ilinniarfissuaq, Grønlands Seminarium". http://www.ilinniarfissuaq.gl. Hentet 30. september 2011. 
  28. "Ledelse". http://www.uni.gl/OmIlisimatusarfik/Ledelse/tabid/64/language/da-DK/Default.aspx. Hentet 19. juli 2010. 
  29. "Ny vej til Qinngorput indviet i dag". 4. oktober 2008. http://www.knr.gl/index.php?id=183&tx_ttnews%5Btt_news%5D=38519&cHash=7b7bf8826f. Hentet 19. juli 2010. 
  30. "Antallet af biler i Nuuk må begrænses". 3. april 2007. http://sermitsiaq.ag/indland/article4417.ece. Hentet 19. juli 2010. 
  31. "Ny taxacentral mødt med demonstration". Sermitsiaq. 20. november 2007. http://sermitsiaq.ag/indland/article22248.ece. Hentet 19. juli 2010. 
  32. "Køreplan. Rute 1, 2 og 3" (PDF). http://www.bus.gl/Portals/0/pdf/K%c3%b8replan%2023112009.pdf. Hentet 19. juli 2010. 
  33. "Snescooterspor". http://www.dk.nuuk.gl/Administrationen/ForvaltningenForTeknikOgMiljo/~/media/Nuuk/Administrationen/Forvaltningen%20for%20teknik%20og%20miljoe/Infrastruktur%20%20og%20miljoeafdelingen/Infrastruktur/snescooterspor_08%2012%202004_dk.ashx. Hentet 19. juli 2010. 
  34. "Nuuk". http://www.airiceland.dk/AirIceland/Destinationer/Nuuk/. Hentet 19. juli 2010. 
  35. "Venskabsbyer". Kommuneqarfik Sermersooq. http://www.sermersooq.gl/da/politik/venskabsbyer.aspx. Hentet 19. juni 2010. 
  36. "Lyngby-Taarbæk i Grønland". Lokalavisen Uge•Nyt Fredensborg. http://fredensborg.lokalavisen.dk/lyngby-taarbaek-i-groenland-/20100424/artikler/704249921/1021. Hentet 19. juli 2010. 
  37. "Arctic Business Network" (PDF). Aalborg Kommune. http://www.aalborgkommune.dk/erhverv/erhvervsservice/erhvervsdata/documents/arctic-business-network-folder.pdf. Hentet 19. juni 2010. 
  38. "Winter Cities 2008 i Nuuk". Sermitsiaq. 16. januar 2008. http://sermitsiaq.ag/indland/article27860.ece. Hentet 19. juli 2010. 

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: