Maribo-Torrig Jernbane
Maribo-Torrig Jernbane (MTJ) – eller Torrigbanen – var en dansk privatbane, der havde driftsfællesskab med Lollandsbanen.
Allerede i 1870 blev det diskuteret, om banen mellem Maribo og Nakskov skulle gå over Stokkemarke, men det blev Søllested. Med Torrigbanen fik Stokkemarke sin jernbane, der i øvrigt gik gennem ret tyndt befolkede områder. Torrigbanen er den danske privatbane, der har haft kortest levetid - kun 17 år.
Indholdsfortegnelse |
Strækningsdata [redigér]
- Oprettet: 5. februar 1924 (et dagligt godstog, persontrafik først fra 12. april 1924)
- Længde: 23,7 km - heraf brugte banen dog Lollandsbanens hovedspor fra Maribo Station ca. 3 km ud til den tekniske station Maribo Vest
- Sporvidde: 1.435 mm
- Skinner: 24,39 kg/m
- Max. stigning: 5 ‰
- Nedlagt: 28. februar 1941
Standsningssteder [redigér]
- Maribo station (km 0) - forbindelse med Nykøbing Falster-Nakskov, Maribo-Rødbyhavn og Maribo-Bandholm Jernbane.
- Erikstrup trinbræt (km 4,2).
- Nørreballe station (km 7).
- Havløkke station (km 10,2) lå ensomt, fra 1930 trinbræt med sidespor og baneformandsbolig.
- Stokkemarke station (km 13,4).
- Vesterborg station (km 17,3) lå ensomt.
- Lindet Skole trinbræt.
- Lindet station (km 20,1).
- Birket trinbræt (km 22) fra 1930.
- Torrig station (km 23,7) – forbindelse med Nakskov-Kragenæs Jernbane.
Bevarede stationsbygninger [redigér]
Stationsbygningerne blev tegnet af arkitekt Albert Petersen, Nykøbing F. De er alle bevarede.
-
Nørreballe: Stationsvænget 6
-
Havløkke: Havløkkevej 41
-
Stokkemarke: Sursvej 19
-
Vesterborg: Skovhusevej 16
-
Lindet: Nygårdsvej 11
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Maribo-Torrig Jernbane
Driften [redigér]
Torrigbanen er den eneste danske privatbane, der aldrig har ejet et damplokomotiv. Pga. driftsfællesskabet blev der dog også kørt med Lollandsbanens og Kragenæsbanens damplokomotiver på strækningen.
Så længe drejeskiven i Torrig ikke var færdig, vendte togene i Kragenæs. 6. maj 1925 blev det aftalt med Kragenæsbanen, at Torrigbanens tog skulle føres videre til Kragenæs og et enkelt togpar til Nakskov.
Torrigbanen havde sit sidste overskud i 1929.
Eksterne kilder/henvisninger [redigér]
- Niels Jensen: Jernbaner på Lolland-Falster og Bornholm. Clausens Forlag 1977, s. 68-75.
- Signalposten 1968/2
- jernbanen.dk
- toptop.dk
