Femern Bælt-forbindelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel beskriver en fremtidig begivenhed
Denne artikel eller sektion handler om planlagt eller forventet fremtidig begivenhed.
Der kan forekomme spekulativ information, og indholdet kan ændres dramatisk når begivenheden nærmer sig og mere information bliver tilgængelig.
Femern Bælt

Femern Bælt-forbindelsen er en politisk aftalt[1] 19 km lang tunnel under Femern Bælt. Projekteringsloven blev vedtaget i foråret 2009[2], og anlægsloven forventes vedtaget i 2014, hvorefter byggeriet kan påbegyndes. Ifølge de første estimater forventedes forbindelsen færdig i 2018[3], men åbningen forsinkes yderligere 3 år til 2021 pga. nye miljøkrav[4], og fordi det tager længere tid at få tunnelen under Femern Bælt godkendt.[5] Bygherrernes foretrukne løsning var oprindelig en skråstagsbro til både vej og jernbane bestående af en elektrificeret, dobbeltsporet jernbane og en firesporet motorvej.[1] COWI og Rambøll arbejdede på henholdsvis løsningen med en bro og løsningen med en tunnel.[6] Det besluttedes efterfølgende, at den faste forbindelse skal bestå af en sænketunnel, eftersom den teknologiske udvikling har betydet, at prisen for en tunnel vil være nogenlunde den samme som for en bro. Forbindelsen vil blive en del af Fugleflugtslinjen. I dag kan man sejle over Femern Bælt med færge fra Rødbyhavn til Puttgarden. Projektet har som formål at begunstige den økonomiske udvikling i Øresundsområdet og skabe bedre sammenhæng mellem de nordiske lande og kontinentet.[7]

En Gedser-Rostock-forbindelse har været et alternativ til Femern Bælt-forbindelsen.

Forhandlingerne om forbindelsen[redigér | redigér wikikode]

Der havde til det sidste været stridspunkter omkring projektet, da den danske regering var væsentlig mere interesseret i projektet end den tyske. Før forbindelsen blev vedtaget var der usikkerhed, fordi Tyskland hellere vil forny sit motorvejsnet i Slesvig-Holsten og Mecklenburg-Vorpommern, og derigennem kunne der blive problemer med at finansiere anlæggelsen af en motorvej fra Heiligenhafen til Puttgarden (30 km) samt en ligeså nødvendig modernisering af jernbanen mellem Ringsted og Lübeck. Den 22. juni 2007 udtalte det tyske trafikministerium således, at man kun har nærmet sig Danmark med små skridt, og at man tvivler på, at den danske regering selv tror på sine optimistiske trafikprognoser, der ville gøre Femern Bælt-forbindelsen rentabel. Den tyske og danske regering nåede frem til en beslutning om Femer Bælt sidst i juni 2007. [8] Den 29. juni 2007 blev den danske transportminister Flemming Hansen enig med den tyske trafikminister Wolfgang Tiefensee om bygningen af en fast forbindelse over Femern Bælt. Den 3. september 2008 underskrev transportminister Carina Christensen og Wolfgang Tiefensee i København en folkeretligt bindende traktat om en fast forbindelse over Femern Bælt.

Danskerne må yde statsgaranti for størstedelen af de 42 milliarder kroner man regner med at projektet vil koste. Forbindelsen mv. betales af brugerne, og betalingsanlægget bygges på den danske side. Når hele lånet til byggeriet er betalt, får Danmark (staten) ret til at beholde de fremtidige indtægter.

Vedtagelse[redigér | redigér wikikode]

Forslag til lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark blev vedtaget torsdag d. 26. marts 2009.

Dette efter at Per Clausen (Enhedslisten), Magnus Heunicke (Socialdemokratiet), Pia Olsen (Socialistisk Folkeparti), Johannes Poulsen (Radikale Venstre) og Lars Barfoed (Transportminister, Det Konservative Folkeparti), havde talt til salen.

Loven blev vedtaget af et næsten enigt folketing, hvor kun Enhedslisten var imod. Stemmerne fordelte sig således: 104 stemte for og 3 stemte imod.[9]

Arkæologiske udgravninger[redigér | redigér wikikode]

I maj 2013 begyndte de arkæologiske udgravning af området omkring Rødbyhavn, hvor en del af faciliteterne til anlæggelse af tunnellen skal placeres. Udgravningerne bliver varetaget af Museum Lolland-Falster. Et mindre område omkring Strandholm bliver også undersøgt, hvilket startede i august 2013.[10] I alt 5000 m2 bliver udgravet og området, der har særlig gode bevaringsforhold, indeholder hovedsageligt ting fra stenalderen.[11][12] Fundende tæller bl.a. et gedekranie, hvor en lille del af hjernen var bevaret. Kulstof 14-datering fastslog alderen til omkring 3.500 f.Kr., hvilket gør det til Danmarks ældste gedehjerne.[13] Andre fund tæller et yderst velbevaret fiskegærde, der er et pileflettet hegn, der skal lede fisk ind i en ruse. Gærdet er omkring 5.000 år gammelt.[14]

Forbindelsen[redigér | redigér wikikode]

Femernbæltforbindelsens infocenter i Rødbyhavn, indviet d. 24. april 2010.

Det oprindelige valg stod mellem en 19 kilometer lang bro med 4 pyloner med en højde på 281 meter og en afstand på 724 meter eller en sænketunnel [15]. Den endelige udformning er endnu ikke fastlagt, men den 20. januar 2011 kom regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti med klare erklæringer til fordel for en sænketunnel.[16] Forbindelsen vil forkorte rejsetiden mellem Lolland og Tyskland med omkring en time, og man formoder at 9.200 biler og 4.000 togpassagerer vil benytte forbindelsen i døgnet.[17]

Jernbanen må bygges om fra enkeltspor til dobbeltspor mellem Vordingborg og Lübeck (160 km). Alene på den danske side forventes dette at koste 5 mia. kr. En ny Storstrømsbro indgik oprindelig ikke i planerne. I Danmark er der motorvej hele vejen fra København til Rødbyhavn. Ifølge statstraktaten af 3. september 2008 er Tyskland forpligtet til at elektrificere jernbanestrækningen Lübeck – Puttgarden i tide til forbindelsen åbner, samt at udbygge den til dobbeltspor (med undtagelse af Femernsundbroen) senest syv år derefter. [18]

Efter en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre i september 2008 blev statstraktaten af 3. september 2008 ratificeret af Folketinget og en projekteringslov vedtaget i marts 2009.[1] Hvis alt går efter planen starter byggeriet i 2014, og tunnelen vil være færdig i 2021.[16]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 www.trm.dk – Politisk aftale om fast forbindelse over Femern Bælt
  2. www.retsinfo.dk – Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark
  3. www.trm.dk – Etablering af Femern Bælt-forbindelsen – den videre proces
  4. To år forsinket Femern-projekt udskyder milliard-indtægter | Ingeniøren
  5. Femerntunnellen bliver først færdig i 2021 | Ingeniøren.dk 18. april 2012. Hentet den 1. marts 2013.
  6. http://www.cowi.dk/menu/news/newsarchive/transport/Pages/cowiervalgtsomraadgivertilfemernbaeltforbindelsen.aspx Artikel fra COWIs nyhedsarkiv om hvordan forskellige rådgivende virksomheder arbejder på forskellige løsninger]
  7. Transportministeriet: Hvorfor skal der etableres en fast forbindelse over Femern Bælt?
  8. Tyskland lunken over for Femern-bro, Jyllands-Posten, 22.6.2007
  9. 2008-09 – Afstemning nr. 228, Folketinget.dk, 26.3.2009
  10. Strandholm - RGS 90. aabne-samlinger.dk/femernforbindelsen. Hentet 23/1-2014
  11. Fund fra udgravningerne. aabne-samlinger.dk/femernforbindelsen. Hentet 23/1-2014
  12. Lolland ikke først med på bondemoden. Dr.dk. Hentet 23/1-2014
  13. Danmarks ældste gedehjerne. aabne-samlinger.dk/femernforbindelsen. Hentet 23/1-2014
  14. Et 5000 år gammelt fiskegærde. aabne-samlinger.dk/femernforbindelsen. Hentet 23/1-2014
  15. www.ing.dk – Femerntunnel sløjfer ventilationsø – og haler ind på broen, 12. sep. 2010
  16. 16,0 16,1 Klart flertal for en Femern-tunnel – dr.dk/Regioner/Sjælland/Nyheder/Femern Bælt
  17. Morten Runge og Rikke Berg, "Danmark scorer Femern-bro + regning", Nyhedsavisen, 30. juni 2007.
  18. Traktat

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54° 34′ 50,94″ N, 11° 17′ 43,14″ Ø