Femern Bælt-forbindelsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Gnome globe current event.svg Denne artikel beskriver en fremtidig begivenhed
Denne artikel eller sektion handler om planlagt eller forventet fremtidig begivenhed.
Der kan forekomme spekulativ information, og indholdet kan ændres dramatisk når begivenheden nærmer sig og mere information bliver tilgængelig.
Femern Bælt

Femern Bælt-forbindelsen er en politisk aftalt[1] 19 km lang tunnel under Femern Bælt. Projekteringsloven blev vedtaget i foråret 2009[2], og anlægsloven forventes at blive vedtaget i starten af 2014, hvorefter byggeriet kan påbegyndes. Når Femern Bælt-tunnelen står færdig i 2021, vil det være verdens længste sænketunnel.

Bygherrernes foretrukne løsning var oprindelig en skråstagsbro til både vej og jernbane bestående af en elektrificeret, dobbeltsporet jernbane og en firesporet motorvej.[1] COWI og Rambøll arbejdede på henholdsvis løsningen med en bro og løsningen med en tunnel.[3] Det besluttedes efterfølgende, at den faste forbindelse skal bestå af en sænketunnel, eftersom den teknologiske udvikling har betydet, at prisen for en tunnel vil være nogenlunde den samme som for en bro. Forbindelsen vil blive en del af Fugleflugtslinjen. I dag kan man sejle over Femern Bælt med færge fra Rødbyhavn til Puttgarden. Projektet har som formål at begunstige den økonomiske udvikling i Øresundsområdet og skabe bedre sammenhæng mellem de nordiske lande og kontinentet.[4]

En Gedser-Rostock-forbindelse har været et alternativ til Femern Bælt-forbindelsen.

Forhandlingerne om forbindelsen[redigér | redigér wikikode]

Den tyske og danske regering nåede frem til en beslutning om Femern Bælt-forbindelsen sidst i juni 2007. [5] Den 29. juni 2007 blev den danske transportminister Flemming Hansen enig med den tyske trafikminister Wolfgang Tiefensee om bygningen af en fast forbindelse over Femern Bælt.Den 3. september 2008 underskrev transportminister Carina Christensen og Wolfgang Tiefensee i København en folkeretligt bindende traktat om en fast forbindelse over Femern Bælt.

Den danske stat stiller statsgaranti for størstedelen af de 40,7 milliarder kroner (2008-priser) man regner med at projektet vil koste. Femern-projektet betales af brugerne, og betalingsanlægget bygges på den danske side. Når hele lånet til byggeriet er betalt, får Danmark (staten) ret til at beholde de fremtidige indtægter.

Vedtagelse[redigér | redigér wikikode]

Forslag til lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark blev vedtaget torsdag d. 26. marts 2009.

Dette efter at Per Clausen (Enhedslisten), Magnus Heunicke (Socialdemokratiet), Pia Olsen (Socialistisk Folkeparti), Johannes Poulsen (Radikale Venstre) og Lars Barfoed (Transportminister, Det Konservative Folkeparti), havde talt til salen.

Loven blev vedtaget af et næsten enigt folketing, hvor kun Enhedslisten var imod. Stemmerne fordelte sig således: 104 stemte for og 3 stemte imod.[6]

Arkæologiske udgravninger[redigér | redigér wikikode]

I maj 2013 begyndte de arkæologiske udgravning af området omkring Rødbyhavn, hvor en del af faciliteterne til anlæggelse af tunnellen skal placeres. Udgravningerne bliver varetaget af Museum Lolland-Falster. Et mindre område omkring Strandholm bliver også undersøgt, hvilket startede i august 2013.[7]

I alt 5000 m2 bliver udgravet, og området indeholder hovedsageligt ting fra stenalderen.[8][9] Det er danmarkshistoriens største arkæologiske udgravning og i maj måned 2014 var omkring 60 arkæologer ansat i udgravningerne. Samtidig giver omfanget af udgravninger et bedre indblik i stenalderens menneskers liv, fordi den dækker et meget større område end tidligere undersøgelser.[10]

Fund[redigér | redigér wikikode]

Der er fundet flint, keramik, knogler og horn, og ikke mindst træ. Området har særlig gode bevaringsforhold, hvilket gør at der er bevaret mange organiske materialer, som normalt ikke findes ved arkæologiske udgravninger.

Et af de mest unikke fund fra udgravningerne tæller en flintdolk fra ældre bronzealder med et skæfte af bark. Det er første gang nogensinde, at man har gjort et sådant fund i Danmark, men de kendes dog fra Tyskland.[11] Blandt den keramik, der er fundet, er bl.a. en lerskive med aftryk af børnetænder langs kanten og et stykke med et tommelfingeraftryk.[12]

Der er blevet fundet et gedekranie, hvor en lille del af hjernen var bevaret. Kulstof 14-datering fastslog alderen til omkring 3.500 f.Kr., hvilket gør det til Danmarks ældste gedehjerne.[13] Der er også fundet en sjælden hjortetakøkse ved Syltholm, der viser at folk i området havde forbindelse til den anden side af Femern Bælt.[14][15]

Genstandene, der er fundet i træ, tæller bl.a. et bearbejdet økseskaft,[16] et meget velbevaret knap 5.000 år gammelt pileskaft med rester fra beviklingen af fanefjerene[17] og en del af en bue, som man regner med har været en offergave.[18] Desuden er der fundet et yderst velbevaret fiskegærde, der er et pileflettet hegn, der skal lede fisk ind i en ruse. Gærdet er omkring 5000 år gammelt.[19] Ved fiskegærdet er der fundet fodspor i sandet fra to personer. Sporene er ligeledes omkring 5000 år gamle, og arkæologerne har fundet tegn på, at en storm har væltet gærdet, og man antager at personerne har været ude for at udbedre skaderne. Det er de ældste kendte fodspor i Danmark.[20][21]

En del af fundende blev fremvist i programmet Arkæologien Rundt med Frantz Howitz, der blev produceret for dk4 i sommeren 2014 og sendt første gange 14. september.[22]

Flere af fundende har været så særlige, at de er blevet rapporteret internationalt, hvilket bl.a. er sket i det amerikanske arkæologitidsskrift Archaeology[23], nyhedssitet LiveScience, der beskæftiger sig med naturvidenskab,[24] og den engelsksprogede The Copenhagen Post.[25]

Forbindelsen[redigér | redigér wikikode]

Femernbæltforbindelsens infocenter i Rødbyhavn, indviet d. 24. april 2010.

Den 20. januar 2011 kom regeringspartierne, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti med klare erklæringer til fordel for en sænketunnel frem for en bro over Femern Bælt.[26]Forbindelsen vil forkorte rejsetiden mellem København og Hamburg med omkring en time, og man formoder at 9.200 biler og 4.000 togpassagerer vil benytte forbindelsen i døgnet.[27]

Jernbanen bygges om fra enkeltsporet til dobbeltsporet mellem Vordingborg og Lübeck (160 km). Alene på den danske side forventes dette at koste 5 mia. kr. En ny Storstrømsbro indgik oprindelig ikke i planerne. I Danmark er der motorvej hele vejen fra København til Rødbyhavn. Ifølge statstraktaten af 3. september 2008 er Tyskland forpligtet til at elektrificere jernbanestrækningen Lübeck – Puttgarden i tide til forbindelsen åbner, samt at udbygge den til dobbeltspor (med undtagelse af Femernsundbroen) senest syv år derefter. [28]

Efter en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, SF og Det Radikale Venstre i september 2008 blev statstraktaten af 3. september 2008 ratificeret af Folketinget og en projekteringslov vedtaget i marts 2009.[1] Byggeriet af tunnelen starter i sensommeren 2015, og sænketunnelen vil stå færdig i 2021.[26]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 www.trm.dk – Politisk aftale om fast forbindelse over Femern Bælt
  2. www.retsinfo.dk – Lov om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark
  3. http://www.cowi.dk/menu/news/newsarchive/transport/Pages/cowiervalgtsomraadgivertilfemernbaeltforbindelsen.aspx Artikel fra COWIs nyhedsarkiv om hvordan forskellige rådgivende virksomheder arbejder på forskellige løsninger]
  4. Transportministeriet: Hvorfor skal der etableres en fast forbindelse over Femern Bælt?
  5. Tyskland lunken over for Femern-bro, Jyllands-Posten, 22.6.2007
  6. 2008-09 – Afstemning nr. 228, Folketinget.dk, 26.3.2009
  7. Strandholm - RGS 90. aabne-samlinger.dk/femernforbindelsen. Hentet 23/1-2014
  8. Fund fra udgravningerne. aabne-samlinger.dk/femernforbindelsen. Hentet 23/1-2014
  9. Lolland ikke først med på bondemoden. Dr.dk. Hentet 23/1-2014
  10. Arkæologer gør fund på fund ved Femern Bælt. Jyllands-Posten. Hentet 20/10-2014
  11. Enestående pragtvåben fundet ved Rødbyhavn. Museum Lolland-Falster. Hentet 20/10-2014
  12. Aftryk af forfædrene på Lolland. Museum Lolland-Falster. Hentet 20/10-2014
  13. Danmarks ældste gedehjerne. Museum Lolland-Falster. Hentet 23/1-2014
  14. En tidlig tysk forbindelse?. Museum Lolland-Falster. Hentet 20/10-2014
  15. Hjortetaksøkse fundet under Femern Bælt-udgravninger. Lolland-Falsters Folketidende. Hentet 20/10-2014
  16. Et økseskaft fra stenalderen. Museum Lolland-Falster. Hentet 20/10-2014
  17. En henved 5000 år gammel pil. Museum Lolland-Falster. Hentet 20/10-2014
  18. Bueoffer. Museum Lolland-Falster. Hentet 20/10-2014
  19. Et 5000 år gammelt fiskegærde. Museum Lolland-Falster. Hentet 23/1-2014
  20. 5.000 år gamle fodspor er fundet ved Rødbyhavn. DR. Hentet 11/11-2014
  21. 5000 år gamle fodspor fundet ved Femern. TV Øst. Hentet 11/11-2014
  22. Arkæologien rundt: Rødby Havn. dk4. Hentet 20/10-2014
  23. Wooden-Handled Flint Knife Found in Denmark. Archaeology. Hentet 13/11-2014
  24. 'Extraordinary' 5,000-Year-Old Human Footprints Discovered. LiveScience. Hentet 13/11-2014
  25. Rare Bronze Age knife discovered in southern Zealand. The Copenhagen Post. Hentet 13/11-2014
  26. 26,0 26,1 Klart flertal for en Femern-tunnel – dr.dk/Regioner/Sjælland/Nyheder/Femern Bælt
  27. Morten Runge og Rikke Berg, "Danmark scorer Femern-bro + regning", Nyhedsavisen, 30. juni 2007.
  28. Traktat

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 54° 34′ 50,94″ N, 11° 17′ 43,14″ Ø