Rødby

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Rødby
Købstadsvåben Herredsvåben
Rødbys våben.png
Fuglse Herreds våben 1584.png
Rødby - vue mod centrum.JPG
Rødby
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Den inddæmmede købstad"
:
Region: Region Sjælland
Kommune: Lolland Kommune
Sogn: Rødby Sogn
Grundlagt: 1200-tallet
Postnr.: 4970 Rødby
Demografi
Rødby by: 2.092[1] (2014)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
Kommunen: 43.528[1] (2014)
 - Areal: 891,92 km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}} ({{{indbyg3år}}})
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde m.o.h.: m
Hjemmeside: www.lolland.dk
Oversigtskort
Rødby (Sjælland)
Rødby
Rødby

Koordinater: 54° 41′ 37″ N, 11° 23′ 18″ Ø

Rødby er en by og købstadLolland med 2.092 indbyggere (2014)[1] beliggende i Lolland Kommune, Region Sjælland. Rødby befinder sig i en landskabsmæssig flad del af Lolland nær det tidligere Rødby Nor, nu inddæmmet. Den var tidligere havneby. Siden man i 1900-tallet besluttede at tørlægge det store område, har en pumpestation ved Kramnitse sørget for at holde noret og Rødby Fjord tørt for vand, ikke mindst for at undgå oversvømmelser i byen. Det har dog også betydet, at den gamle købstad endegyldigt mistede sin direkte forbindelse til havet.

Rødby er i dag en lille by. Fra tiden som havneby, findes flere gamle pakhuse og købmandsgårde, bl.a. Willers Gaard fra 1729, som i dag fungerer som turistbureau. Rødby Kirke stammer fra middelalderen og blev ombygget i 1632, 1728 og i 1800-tallet. Tårnet er 38 meter højt.

Fra byen er der ca. 5 kilometer til havnebyen Rødbyhavn og ca. 12 kilometer til Maribo.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Tidlig historie[redigér | redigér wikikode]

I Kong Valdemars Jordebog fra 1231 er Rødby opført med navnet Ruthby. Forstavelsen angiver på sjællandsk middelalderdansk en (skov)rydning. Bynavnet betyder således at Rødby er opført på et tidligere skovområde.[2] I de første århundreder var Rødby en handelsplads og et vigtigt færgested til Holsten for skandinaviske rejsende, der skulle videre til den centrale del af Europa. Denne vigtige position gjorde at Christian 1. i 1454 gav byen visse frihedsrettigheder til "ligesom købmænd" at handle med tyskerne, og senere i 1506 udvidedes rettighederne til også at gælde handel med "bønder og udenlandske købmænd". I 1555 blev Rødbys borgere fritaget for at betale Den store Told, når de rejste ud med redskaber og husdyr benyttet til eget avlsbrug, og som tiden gik, begyndte flere efterfølgende rettigheder at pege i retning af købstadsstatus. Købstadsrettighederne for Rødby kom dog først i 1682.

Byen ramtes i 1694 af en voldsom stormflod som ødelagde store dele af dens næringsliv. Rødbys borgere søgte derfor om lettelser på skatten, da man var ude af stand til at genetablere byens økonomi uden hjælp. Trods oversvømmelserne begyndte Rødby Fjord efterhånden at sande til, hvilket gjorde at byens udhavn ved Dragsminde lukkede i 1749 og efterfølgende flyttedes til Kramnitse. Den ene ulykke efter den anden ramte Rødby i 1700-tallet. Byens latinskole lukkede i 1740 og i 1774 hærgede og ødelagde en brand det meste af købstaden, bl.a. byens gamle bindingsværksrådhus med tilhørende arkiv, der for evigt gik tabt. Det sendte mange rødbyborgere på flugt fra området i dyb armod, og historikere mener at udtrykket "herregud, er du fra Rødby ?" stammer fra denne periode.

Rødby omkring 1900
Rødby omkring 1924

18- og 1900-tallet[redigér | redigér wikikode]

Den manglende havn ved Rødby medførte at befolkningen måtte bruge Bandholm som udskibningshavn for landbrugsprodukter, og det gjorde Rødbyområdet uattraktivt at handle med i længden. På denne måde blev den lille købstad fastholdt i fattigdom.

Det værste slag for byen indtraf dog i 1872. Her blev Rødby og den øvrige del af det sydlige Lolland og Falster ramt af den voldsomste stormflod nogensinde og adskillige menneskeliv gik tabt ved den lejlighed. Da de værste eftervirkninger af stormen var ovre, indledtes byggeriet af et 63 kilometer langt dige langs den sydlige del af Lollands kyst, og man påbegyndte ligeledes en afvanding af Rødby Fjord. Tørlægningen fuldbyrdedes i 1966 og i dag strækker digerne sig fra halvøen Hyllekrog i øst til tangen Albuen i vest. I begyndelsen af 1900-tallet havde Rødby et lille skibsværft, men det lukkede igen pga. afvandingen.

I 1912 forlængedes jernbaneforbindelsen fra Nykøbing Falster til den nyanlagte Rødbyhavn og det satte en smule mere gang i områdets økonomiske vækst. I 1941 under Danmarks Besættelse påbegyndtes Fugleflugtlinjens motorvejsprojekt mellem København og Hamborg, der skulle gå via Rødbyhavn og Femern Bælt. Med Tysklands nederlag i 2. verdenskrig gik dette projekt midlertidigt i stå og startede først op igen i 1963 med udvidelsen af Rødbyhavn til en egentlig færgehavn. For Rødby betød det at man fra dette årstal pludselig fik genskabt en vigtig adgang til Østersøen via færgeforbindelsen til Puttgarden og Femern.

Torvet i Rødby

Nyere tid[redigér | redigér wikikode]

På trods af de forbedrede trafikale forhold, er det aldrig rigtigt lykkedes for Rødby at fastholde noget større industri i området. Det er primært Rødbyhavns udskibning af landbrugsprodukter og færgehavnen, der har skabt arbejdspladser for de to byers befolkninger. Også turismen spiller en central rolle, idet lystsejlere, badegæster og logerende på Lalandia er hyppige feriegæster i Rødby.

Det forventes at Rødby vil blive økonomisk påvirket, når Femern Bælt-forbindelsen til Tyskland efter planen skal stå færdig i 2018, men hvor kraftig væksten bliver står foreløbigt hen i det uvisse.[Kilde mangler]

Transport og infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Rødby ligger tæt ved motorvej E47 samt sekundærruterne 153 og 291.

Selve Rødby har ingen station, men Rødby Færge Station i Rødbyhavn er endestation for regionaltog fra København og EuroCity-tog fra København mod Hamborg og InterCityExpress mod Berlin stopper ligeledes.

Efter inddæmningen er der ingen kystlinje ved Rødby, og man har derfor anlagt Rødbyhavn ca. 5 km syd for byen. Fra Rødbyhavn går færgeruten Rødby-Puttgarden.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

I 2011 blev Holeby og Rødbys 7., 8. og 9. klasser lagt sammen på Rødby skole.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Attraktioner og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Rødbyområdets ubetinget største attraktion er feriecentret Lalandia der åbnede i 1988, vest for Rødbyhavn ved Fehmern Bælt.

I Østergade ligger Ravsliberiet, et museum med ravklumper op til 2 kg størrelse (i mange farver), og i Nørregade findes Stormflodssøjlen, der viser, hvor højt vandet stod inde i købstaden, 1872.

I Tågerup lidt uden for byen ligger Polakkasernen, der belyser livet for de polakker, der kom til Lolland for at arbejde som sæsonarbejdere med sukkerroeproduktionen på øen.

Sport[redigér | redigér wikikode]

Byen har fodboldklubben Sydalliancen spiller på Rødby Stadion, hvor der er plads til 1500 mennesker.[3]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF44
  2. Politikens Nudansk Ordbog, 15. udgave, 1992, artiklerne Rødby og -rød.
  3. Rødby Stadion, stadions.dk, hentet 23/5-2013

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]