Lollandsbanen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Lollandsbanen
DK 2012 Lollandsbanen.jpg
Info
Type Jernbane
System Danske jernbaner
Lokalitet Lolland
Endestationer Nykøbing Falster
Nakskov
Antal stationer 9
Drift
Åbnet 1. juli 1874
Operatør(er) Regionstog A/S
Karakter Lokalbane
Teknisk
Strækningslængde 50,2 km
Sporvidde 1.435 mm
Strækningshastighed 100
Kort over Lollandsbanen.
M 34 i Nakskov.
IC2-togsæt fra Lollandsbanen på værksted i Nakskov

Aktieselskabet Lollandsbanen (LJ) var et dansk privatbaneselskab oprettet i 1954 på resterne af LFJS (Lolland-Falsterske Jernbane Selskab). Overtog da også endeligt Maribo-Bandholm Jernbane (MBJ). Aktieselskabet Lollandsbanen indgik per 1. januar 2009 i selskabet Regionstog A/S.

Strækninger[redigér | redigér wikikode]

Orehoved-Nykøbing Falster (LFJS)[redigér | redigér wikikode]

Banen er bygget på en koncession til Det Sjællandske Jernbaneselskab sammen med Roskilde-Køge-Næstved-Vordingborg strækning, som selskabet var forpligtet til at åbne banen inden 1873. Inden banens åbning blev banen overført til den Tietgen kontrolleret selskab Lolland-Falsterske Jernbane Selskab, som have det formelle ejerskab af strækningen indtil 1952. Efter indførelsen af jernbanefærgerMasnedø-Orehoved i 1884 blev driften af strækning overført til DSB i 1893.

Selskabets aktier, som alle blev indløst i 1954 findes blandt samlere i følgende værdier: Litra A pålydende kr. 2.000, Litra B pålydende kr. 1.000 og Litra C pålydende kr. 50. Som et kuriosum lyder kuponerne i kuponarket ikke på udbytte, som var normalt for aktier, men på et fast beløb, svarende til en rente på 4% p.a. Udbetaltes halvårligt hver 2. januar og 1. juli. Sidste rentekupon – før talon – var nr. 31 pr. 2. januar 1967.

Nykøbing Falster-Maribo-Nakskov (LJ)[redigér | redigér wikikode]

Stationer: Nykøbing F StationØster Toreby Station(X)Grænge Station(X)Sakskøbing StationMaribo StationRyde Station(X)Søllested StationAvnede Station(X)Nakskov Station

Maribo-Rødby[redigér | redigér wikikode]

Stationer

Nykøbing Falster-Gedser (Gjedser Jernbane)[redigér | redigér wikikode]

Banen blev åbnet af selskabet af det Tietgen eget selskab Gjedser Jernbane. Banen er skab til at skabe bedre og mere effektive forbindelser til syd på, hvor en aftale postaftale med Tyskland skulle der være skibsforbindelse til Warnemünde og jernbaneforbindelse videre nordpå. Banen have egen materiel, men blev drevet sammen med de andre strækninger i Lolland-Falsterske Jernbane Selskab indtil DSB overtog Gedserbanen i 1893.

Rødby-Rødbyhavn[redigér | redigér wikikode]

Stationer

Desuden drev Lollandsbanen Maribo-Torrig Jernbane, Nakskov-Kragenæs Jernbane og Nakskov-Rødby Jernbane

Rullende materiel[redigér | redigér wikikode]

Lollandsbanen har siden 1954 haft en del forskelligt materiel, såvel lokomotiver som troljer. I flæng kan nævnes:

LJ M 8, 9, 10: Frichs "Firkant", dieselelektrisk strækningslokomotiv. Kendt for deres karakteristiske firkantede karosseri.

LJ M 8, 13 (III), 16, 17: Tysk KöF II rangerlokomotiv. Kendt for sin karakteristiske lille størrelse, hvilket har resulteret i at denne type (og den dansk-bygggede kopi) har fået øgenavne som "fladlus", "nedgroede tånegle" m.fl.

LJ M 31, 32: Frichs "Marcipanbrød", dieselelektrisk strækningslokomotiv. Kendt for sin karaktisriske karosseform, hvilket har affødt øgenavnet.

LJ M 33: MaK 800D, dieselhydraulisk strækningslokomotiv. På Lolland kendt under øgenavnet "Jumbo", grundet sin størrelse (M33 var i mange år Lollandsbanen største og kraftigste lokomotiv).

LJ M 15: Mak 220C, dieselhydraulisk strækningslokomotiv. En mindre udgave af "Jumbo". Dette lokomotiv stammer fra den nedlagte Amagerbane, hvor den var kendt som AB1 (kendes fra "Olsenbanden på sporet").

LJ M 34, 35, 36, 37: fhv. DSB Mx, dieselelektriske strækningslokomotiver bygget hos NOHAB i Sverige på licens fra Electro-Motive Diesel.

LJ M 38: fhv. DSB My 1153, dieselelektrisk strækningslokomotiv med ATC.

Se også[redigér | redigér wikikode]