Marsvin (hval)

Marsvin
	Marsvin i fangenskab
Bevaringsstatus
	; Ikke truet (IUCN 3.1)
	; Sårbar (DKRL)
Videnskabelig klassifikation
Domæne	Eukarya
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Mammalia (Pattedyr)
Orden	Cetacea (Hvaler)
Underorden	Odontoceti (Tandhvaler)
Familie	Phocoenidae (Marsvin)
Slægt	Phocoena
Art	P. phocoena
Videnskabeligt artsnavn
	Phocoena phocoena; Linnaeus, 1758
Kort
	Almindelige marsvins udbreddelse
Underarter
	Phocoena phocoena phocoena (Linné 1758); Phocoena phocoena vomerina (Gill 1865); Phocoena phocoena relicta (Abel, 1905);
	Hjælp til læsning af taksobokse

For alternative betydninger, se Marsvin.

Marsvin (Phocoena phocoena) er en af de mindste af alle tandhvaler. Det kaldes også for "almindeligt marsvin" for at adskille arten fra de 5 andre anerkendte arter i marsvin-familien (Phocoenidae: golfmarsvin, Dalls marsvin, brillemarsvin, pigfinnemarsvin og finneløst marsvin. Marsvinet er den eneste hvalart, der yngler i indre danske farvande. Det danske navn stammer fra den griselignende lyd den kommer med, når den er oppe og trække vejret.

Fysisk beskrivelse

Marsvinet er en relativt lille hval. Den er omtrent 75 cm lang ved fødslen. Hannerne vokser op til at blive 1,6 meter, og hunnerne 1,7 meter. Hunnerne er tilsvarende tungere, med en maksimal vægt på omtrent 75 kg, i forhold til hannernes 60 kg. Kroppen er robust, og dyret når sin maksimale diameter lige foran dens trekantede rygfinne. Lufferne, rygfinnen, halen og ryggen er mørkegrå. Siden er en letplettet lysere grå nuance. Undersiden er næsten hvid, selv om der ofte er grå striber der går langs halsen fra munden til lufferne. Marsvin lever op til 25 år. Der er 22-28 tænder i hver kæbehalvdel, tænderne er delvis skjult i tandkødet og de er afvigende i forhold til delfiners spidse tænder, idet deres krone er skiveformet sammentrykt. Marsvinet ånder ca. fire gange i minuttet. Dykker ned til maksimalt 200 m og kan opholde sig under vandet i op til 6-8 minutter.

Parringstiden falder i juli-august. Efter en drægtighedsperiode på 10-11 måneder føder hunnen 1 unge, der vejer 6–8 kg og er 60–80 cm lang. Denne dier i ca. 8 måneder. I en alder af ca. 14 måneder er den kønsmoden.

Population og distribution

Arten er udbredt i koldere kystområder på den nordlige halvkugle, især i områder med en gennemsnitstemperatur på ca. 15 °C. I Vesteuropa findes skønsmæssigt knap 400.000 marsvin, heraf omkring 250.000 i Nordsøen og indre danske farvande^[1]. Tidligere fandtes også solide bestande i Sortehavet og Østersøen, men disse er i dag små og stærkt truede.

Levevis

Marsvin foretrækker som leveområde rolige farvande med ca. 20 meters dybde nær kysten, men ses også ofte ude på det åbne hav. Den ernærer sig næsten udelukkende af fisk og ved siden af ledorme, snegle, krebsdyr og blæksprutter. De geografiske forhold bestemmer variationen fødesammensætningen. I Nordsøen lever den hovedsagelig af fladfisk (Pleuronectiformes), i Østersøen af fisk fra kutlingefamilien, og desuden i begge farvande af torsk (Gadus morhua). De fleste af de ædte fisk har en størrelse på under 25 centimeter, da marsvin ikke kan sluge større fisk. Den søger overvejende næring ved at jage fiskene op fra havbunden. Dens dagsration ligger på ca. 4,5 kg fisk.

Dens værste fjender er hajer og spækhuggeren.

I de danske farvande findes marsvin specielt talrigt i Storebælt og Lillebælt, men kan træffes regelmæssigt i alle områder på nær Limfjorden og Farvandet omkring Bornholm.

Lignende arter: Marsvinets ringe størrelse og den lille trekantede rygfinne gør arten forholdsvis let kendelig. De typiske marsvinerul er ligeledes et godt holdepunkt.

Adfærd

Marsvin lever i mindre flokke, fra 2 til 8 dyr. På grund af deres sky natur er deres vilde adfærd svær at studere. Forskning i fangenskab har dog vist, at marsvinet er ekstremt intelligent og lærenemt, sammenligneligt med delfiner. I naturen udviser de meget sjældent luftakrobatik, og man skal i det hele taget være meget heldig for at se mere end en rygfinne i et splitsekund, før marsvinet er dykket igen.

Ligesom delfiner og visse andre tandhvaler, anvender marsvin biosonar til at orientere sig med, lokalisere føde og muligvis endda kommunikation med artsfæller.^[2] De udsendte klik-lyde er høj-frekvente signaler med en smal båndbredde. Der har vist sig at være forskelle på biosonarens karakter, alt efter om de undersøgte marsvin har været i fangenskab eller fritlevende, men der er ikke lavet grundige undersøgelser af fritlevende marsvins adfærd. Fra studier af marsvin i fangenskab, ved vi at klik-lydene udsendes med en spidsfrekvens omkring 130 kHz og varer ca. 100 μs. Klikkene udsendes som regel med et interval på ca. 60 ms og har en maksimal lydstyrke på 172 dB (ved en afstand på 1m). Det er mere end 40 dB lavere end biosonar fra andre tandhvaler og eksperimenter har da også vist, at biosonaren hos marsvin i fangenskab kun havde en femtedel af den rækkevidde man kender fra f.eks. øresvin. Der er dog registreret lydniveauer på helt op til 205 dB fra fritlevende marsvin i danske farvande, hvilket er sammenligneligt med de andre tandhvaler.^[3]

Status

Marsvin er blevet jaget siden Middelalderen. De første beretninger om marsvinejagt stammer fra Normandiet hvor "Vvalmanni" helt tilbage fra 1098 drev organiseret jagt. Siden 1500-tallet og til ca. 1950 er de også blevet jagtet i danske farvande, for kødets og især spækkets skyld. Spækket blev kogt til tran, der brugtes til belysning. I 1800-tallet blev der mindst nedlagt 140.000 marsvin i danske farvande. Jagten foregik som drivjagt, som kendes i dag fra grindedrab på Færøerne, hvor en flok marsvin blev drevet af små både ind i bunden af en lavvandet fjord og slagtet. Det mest kendte sted for marsvinefangst i Danmark er Gamborg Fjord og Svinø (der har navn efter marsvinene) ved Middelfart.

Marsvin fanges i dag kun få steder i verden, bl.a. Grønland. Den største trussel mod marsvin er i stedet bifangst i fiskeriet, specielt nedgarn-fiskeri efter torsk og pigvar. Der fanges også ofte marsvin i bundgarn, men i disse fanges dyrene levende og kan slippes uskadte ud når garnet røgtes. I 1994 druknede skønsmæssigt 7.000 marsvin i det danske nordsøfiskeri,^[4]^[5] men i dag er tallet sandsynligvis noget lavere på grund af nedgang i torskefiskeriet og indførelsen af påbudte akustiske alarmer på nettene, som skal holde marsvinene på afstand.

Noter og referencer

^ P. S. Hammond, P. Berggren, H. Benke, D. L. Borchers, A. Collet, M-P. Heide-Jørgensen, S. Heimlich, A. R. Hiby, M. F. Leopold, and N. Øien (2002). Abundance of harbour porpoise and other cetaceans in the North Sea and adjacent waters. J.Appl.Ecol. 39:361-376.
^ Tubbert Clausen; et al. (2010). "Click Communication In Habour Porpoises, Phocoena Phocoena" (PDF). The International Journal of Animal Sound and its Recording. AB Academic Publishers: 1-28. Hentet 11. april 2015. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp); Ukendt parameter |Volume= ignoreret (|volume= foreslået) (hjælp)
^ Anne Villadsgaard, Magnus Wahlberg, Jakob Tougaard (1. januar 2007). "Echolocation signals of wild harbour porpoises, Phocoena phocoena". The Journal of Experimental Biology: 56-64. Hentet 11. april 2015. {{cite journal}}: Ukendt parameter |Volume= ignoreret (|volume= foreslået) (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
^ M. Vinther (1999). Bycatches of harbour porpoises (Phocoena phocoena L.) in Danish set-net fisheries. J.Cetacean.Res.Manage. 1 (2):123-135.
^ M. Vinther and F. Larsen (2004). Updated estimates of harbour porpoise by-catch in the danish bottom set gillnet fishery. J.Cetacean.Res.Manage. 6 (1):19-24.

Kilder/Henvisninger

Se også

Der er også et landpattedyr som kaldes marsvin

[1] P. S. Hammond, P. Berggren, H. Benke, D. L. Borchers, A. Collet, M-P. Heide-Jørgensen, S. Heimlich, A. R. Hiby, M. F. Leopold, and N. Øien (2002). Abundance of harbour porpoise and other cetaceans in the North Sea and adjacent waters. J.Appl.Ecol. 39:361-376.

[2] Tubbert Clausen; et al. (2010). "Click Communication In Habour Porpoises, Phocoena Phocoena" (PDF). The International Journal of Animal Sound and its Recording. AB Academic Publishers: 1-28. Hentet 11. april 2015. {{cite journal}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp); Ukendt parameter |Volume= ignoreret (|volume= foreslået) (hjælp)

[3] Anne Villadsgaard, Magnus Wahlberg, Jakob Tougaard (1. januar 2007). "Echolocation signals of wild harbour porpoises, Phocoena phocoena". The Journal of Experimental Biology: 56-64. Hentet 11. april 2015. {{cite journal}}: Ukendt parameter |Volume= ignoreret (|volume= foreslået) (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

[4] M. Vinther (1999). Bycatches of harbour porpoises (Phocoena phocoena L.) in Danish set-net fisheries. J.Cetacean.Res.Manage. 1 (2):123-135.

[5] M. Vinther and F. Larsen (2004). Updated estimates of harbour porpoise by-catch in the danish bottom set gillnet fishery. J.Cetacean.Res.Manage. 6 (1):19-24.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]