National Hockey League

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

National Hockey League (NHL, fransk: Ligue nationale de hockey (LNH)) er en non-profit-forening, som driver en professionel ishockeyliga med 30 hold fordelt på 7 hold i Canada og 23 hold i USA.[1] Organisationen har hovedkvarter i New York City og anses af mange for verdens stærkeste ishockeyliga[2] og en af de store professionelle sportsligaer i USA og Canada. Hver sæson spiller holdene i ligaen om Stanley Cup, det ældste trofæ i professionel nordamerikansk sport,[3] som bliver tildelt det hold, der vinder det sæsonafsluttende slutspil.

Ligaen blev grundlagt den 22. november 1917 i Montréal, Canada under første verdenskrig af fire hold, som meldte sig ud af National Hockey Association (NHA), som var blevet grundlagt i 1909.[4] Ligaen startede som nævnt med fire hold, men efter en række af udvidelser, indskrænkninger og flytninger består den nu af 30 hold.

Efter en lockout, som medførte at hele 2004-05-sæsonen blev aflyst, genoptog ligaen driften den efterfølgende sæson efter indgåelsen af en ny overenskomst, som bl.a. indeholdt et lønloft. De allerbedste spillere har mulighed for at tjene op til 20 % af lønloftet, hvilket betyder at en spiller p.t. maksimalt kan tjene 11,36 millioner USD om året, mens minimumslønnen for nærværende ligger på 475.000 USD pr. sæson.

NHL tiltrækker mange dygtige spillere fra hele verden og har for tiden spillere fra omkring 20 forskellige lande.[5] Historisk set har hovedparten af NHL-spillerne været canadiere, men over de sidste fire årtier er andelen af amerikanske og europæiske spillere steget, dels som følge af udvidelsen af NHL fra seks til 30 hold siden 1967, dels på grund af den stigende tilgængelighed af gode europæiske spillere, især fra de tidligere østbloklande.[6]

Hold[redigér | redigér wikikode]

National Hockey League team locations.PNG

NHL startede i 1917 med fire hold. Sidenhen er en række hold kommet til, mens nogle er flyttet og endnu andre er lukket, sådan at ligaen nu består af i alt 30 hold. Af de nuværende hold i ligaen har kun Canadiens de Montréal og Toronto Maple Leafs været med fra starten i 1917.

Efter starten i 1917 kom flere hold til op igennem 1920'erne, således at ligaen bestod af 10 hold i sæsonen 1930-31. I 1930'erne og tidligt i 1940'erne gjorde depressionen og 2. verdenskrig det dog af med flere hold.

I perioden fra 1942 til 1967 bestod ligaen kun af 6 hold der fik fællesbetegnelsen "Original Six". De 6 hold er Canadiens de Montréal, Toronto Maple Leafs, Boston Bruins, New York Rangers, Chicago Blackhawks og Detroit Red Wings. I 1967 kom startskuddet til en serie af udvidelser, da man på én gang fordoblede antallet af hold i ligaen til 12. De 6 nye hold var Philadelphia Flyers, St. Louis Blues, Minnesota North Stars (det nuværende Dallas Stars), Los Angeles Kings, Pittsburgh Penguins og Oakland Seals (der blev til Cleveland Barons og senere blev slået sammen med førnævnte Minnesota North Stars). Tre år senere, i 1970, kom også Vancouver Canucks og Buffalo Sabres med i NHL.

I 1972 fik den nystartede rivaliserende liga World Hockey Association (WHA) NHL til at reagere ved at udvide ligaen igen, denne gang med New York Islanders og Atlanta Flames (det nuværende Calgary Flames). To år senere, i 1974, kom yderligere to hold med: Washington Capitals og Kansas City Scouts (der senere blev til New Jersey Devils). NHL og WHA konkurrerede om spillere og fans, indtil WHA blev nedlagt i 1979. Fire af de tilbageværende WHA-hold kom i den forbindelse med i NHL: Hartford Whalers (det nuværende Carolina Hurricanes), Quebec Nordiques (nu Colorado Avalanche), Edmonton Oilers og Winnipeg Jets (det nuværende Arizona Coyotes).

Tidligt i 1990'erne kom den næste bølge af udvidelser. San Jose Sharks kom til i 1991 og året efter fulgte Ottawa Senators. I 1993 kom Florida Panthers og det Walt Disney-ejede Mighty Ducks of Anaheim med i ligaen. Sidst i 1990'erne kom yderligere 4 hold med i ligaen: Nashville Predators (1998), Atlanta Thrashers (1999) og de 2 senest tilkomne hold Minnesota Wild og Columbus Blue Jackets i 2000.

Canadiens de Montréal er det mest vindende hold gennem tiderne med 24 Stanley Cup triumfer. Herefter følger Toronto Maple Leafs som har vundet Stanley Cuppen 13 gange, dog ligger deres seneste mesterskab tilbage i 1967. Detroit Red Wings med 11 mesterskaber er det mest vindende amerikanske hold i ligaen.

Ligaen er delt op i 2 'Conferencer' – en øst og en vest. Disse 2 conferencer er hver især delt op i 2 divisioner. Der er 15 hold i hver af de 2 conferencer og 7-8 hold i hver af de 4 divisioner. I løbet af grundspillet der strækker sig fra oktober til april spiller hvert hold 82 kampe. Derefter går de 8 bedste hold fra hver Conference videre til slutspillet hvor der spilles om det ældste trofæ i professionel sport, Stanley Cuppen.

Eastern Conference[redigér | redigér wikikode]

Division Hold By Arena Tilskuere I NHL fra Titler
Metropolitan Carolina Hurricanes Raleigh, North Carolina PNC Arena 18.730 1979 1
Columbus Blue Jackets Columbus, Ohio Nationwide Arena 18.500 2000 0
New Jersey Devils Newark, New Jersey Prudential Center 17.625 1974 3
New York Islanders Uniondale, New York Nassau Coliseum 16.297 1972 4
New York Rangers New York, New York Madison Square Garden 18.200 1926 4
Philadelphia Flyers Philadelphia, Pennsylvania Wells Fargo Center 19.500 1967 2
Pittsburgh Penguins Pittsburgh, Pennsylvania Consol Energy Center 18,387 1967 3
Washington Capitals Washington, D.C. Verizon Center 19.700 1974 0
Atlantic Boston Bruins Boston, Massachusetts TD Garden 17.565 1924 5
Buffalo Sabres Buffalo, New York HSBC Arena 18.690 1970 0
Detroit Red Wings Detroit, Michigan Joe Louis Arena 19.383 1926 11
Florida Panthers Sunrise, Florida BankAtlantic Center 19.452 1993 0
Canadiens de Montréal Montréal, Québec Bell Centre 21.273 1917 24
Ottawa Senators Ottawa, Ontario Scotiabank Place 20.004 1992 0
Tampa Bay Lightning Tampa, Florida St. Pete Times Forum 19.500 1992 1
Toronto Maple Leafs Toronto, Ontario Air Canada Centre 18.800 1917 13

Western Conference[redigér | redigér wikikode]

Division Hold By Arena Tilskuere I NHL fra Titler
Central Chicago Blackhawks Chicago, Illinois United Center 20.500 1926 5
Colorado Avalanche Denver, Colorado Pepsi Center 18.007 1979 2
Dallas Stars Dallas, Texas American Airlines Center 18.500 1967 1
Minnesota Wild St. Paul, Minnesota Xcel Energy Center 18.600 2000 0
Nashville Predators Nashville, Tennessee Bridgestone Arena 17.113 1998 0
St. Louis Blues Saint Louis, Missouri Scottrade Center 19.260 1967 0
Winnipeg Jets Winnipeg, Manitoba MTS Centre 15.004 2011 0
Pacific Anaheim Ducks Anaheim, Californien Honda Center 17.147 1993 1
Arizona Coyotes Glendale, Arizona Jobing.com Arena 18.000 1979 0
Calgary Flames Calgary, Alberta Scotiabank Saddledome 19.289 1972 1
Edmonton Oilers Edmonton, Alberta Rexall Place 16.839 1979 5
Los Angeles Kings Los Angeles, Californien Staples Center 18.500 1967 2
San Jose Sharks San Jose, Californien SAP Center at San Jose 17.483 1991 0
Vancouver Canucks Vancouver, British Columbia Rogers Arena 18.630 1970 0

Tidligere hold[redigér | redigér wikikode]

Oakland Seals (1967-1970; blev California Golden Seals)
California Golden Seals (1970-1974; blev Cleveland Barons)
Cleveland Barons (1976-1978; fusionerede med Minnesota North Stars)
Detroit Falcons (1930-1932; blev Detroit Red Wings)
Hamilton Tigers (1920-1925; blev New York Americans)
New York Americans (1925-1941; blev Brooklyn Americans)
Brooklyn Americans (1941-1942)
Colorado Rockies (1976-1982; blev New Jersey Devils)
St. Louis Eagles (1934-1935)
Philadelphia Quakers (1930-1931)
Toronto St. Patricks (1919-1926; blev Toronto Maple Leafs)

Trofæer og priser[redigér | redigér wikikode]

All-Star-kamp[redigér | redigér wikikode]

Kamp mellem et to udvalgte hold af spillere fra Eastern Conference hhv. Western Conference. Ligaens fans stemmer online på spillere fra de to konferencer. Herved udtages en startformation som suppleres med spillere udtaget af den bedste træner fra hver af de to konferencer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Lockout 2003-2004[redigér | redigér wikikode]

Efter sæsonen 2003-04 blev spillerne lockoutet af klubejerne, som ønskede at begrænse lønudgifterne ved at indføre et lønloft. Dette førte til at hele sæsonen 2004-05 blev indstillet før de to parter enedes om at indføre et lønloft der reguleres fra år til år i forhold til ligaens samlede indtægter. I den første sæson efter lockouten lå lønloftet på 39 millioner USD. Lønloftet er dog steget kraftigt i de følgende sæsoner og vil for sæsonen 2009-10 ligge på 56,8 millioner USD, en stigning på 0,1 millioner dollars i forhold til sæsonen 2008-09. Dette medfører samtidig at en spiller maksimalt kan tjene 11,36 millioner USD om året. Desuden skal en klubs spillerlønninger mindst være på 40,8 millioner USD om året.

Sæsonen 2008-09[redigér | redigér wikikode]

Uddybende artikel: NHL 2008-2009

Pittsburgh Penguins fik i sæsonen 2008-09 revanche for deres finalenederlag til Detroit Red Wings i 2008, da man slog Detroit med 4-3 i kampe i Stanley Cup-finalen i 2009.

De nuværende regerende Stanley Cup-mestre er Chicago Blackhawks som besejrede Philadelphia Flyers 4-2. Forgangsmændene for dette var i høj grad centeren Jonathan Toews og hans angrebsmakker Patrick Kane.

Danskere i NHL[redigér | redigér wikikode]

Den 6. januar 2007 blev Frans Nielsen den første dansker der spillede i NHL. Han debuterede for New York Islanders i en kamp mod Carolina Hurricanes. Den 13. april 2007 blev Jannik Hansen den anden dansker i NHL og den første i en slutspilskamp, da han debuterede for Vancouver Canucks i en kamp mod Dallas Stars.

Dansk-fødte Poul Popiel har ganske vist spillet 224 kampe i NHL mellem 1965 og 1980 for Boston Bruins, Los Angeles Kings, Detroit Red Wings, Vancouver Canucks og Edmonton Oilers. Ifølge NHLs officielle rekordbøger regnes han som den hidtil eneste dansker i NHL indtil Frans Nielsens debut, men da Popiel allerede som dreng flyttede til Canada, og ikke længere var dansk statsborger da han spillede i NHL, regnes han i Danmark ikke som et produkt af dansk ishockey og derfor heller ikke som dansker i denne sammenhæng.

Følgende danske spillere er blevet draftet, hvilket dog langtfra er nogen garanti for at man kommer til at spille i NHL:

Navn Draftet af År Runde Nr. K M A P
Heinz Ehlers New York Rangers 1984 9. 188 - - - -
Søren True New York Rangers 1986 12. 240 - - - -
Jesper Duus Edmonton Oilers 1987 12. 241 - - - -
Kim Staal Canadiens de Montréal 1996 4. 92 - - - -
Frans Nielsen New York Islanders 2002 3. 87 367 60 136 196
Peter Regin Ottawa Senators 2004 3. 87 178 19 36 55
Jannik Hansen Vancouver Canucks 2004 9. 287 318 50 81 131
Morten Madsen Minnesota Wild 2005 4. 122 - - - -
Kirill Starkov[7] Columbus Blue Jackets 2005 6. 189 - - - -
Lars Eller St. Louis Blues 2007 1. 13 209 33 44 77
Mikkel Bødker Phoenix Coyotes 2008 1. 8 256 34 61 95
Philip Larsen Dallas Stars 2008 5. 149 95 5 14 19
Oliver Lauridsen Philadelphia Flyers 2009 7. 196 15 2 1 3
Frederik Andersen (Målmand) Carolina Hurricanes 2010 7. 187 - - - -
Nicklas Jensen Vancouver Canucks 2011 1. 29 2 0 0 0
Frederik Andersen (Målmand) Anaheim Ducks 2012 3. 87 10 - - -
Thomas Spelling New York Rangers 2012 5. 142 - - - -
Oliver Bjorkstrand Columbus Blue Jackets 2013 3. 89 - - - -
Nikolaj Ehlers Winnipeg Jets 2014 1. 9 - - - -
Kampstatistik korrekt pr. 22. juli 2013. Bemærk at statistikken kun gælder kampe i grundspillet.

Tegnforklaring:

  • K = Kampe
  • M = Mål
  • A = Assists
  • P = Point

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

  • NHL NHL's officielle hjemmeside.
  • NHLPA NHLPA = Spillernes fagforening.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Constitution of the National Hockey League
  2. Marsh, James (2006). "National Hockey League". The Canadian Encyclopedia. http://www.thecanadianencyclopedia.com/index.cfm?PgNm=TCE&Params=A1ARTA0005623. Hentet 2006-06-11. 
  3. "NHL.com – Stanley Cup Fun Facts". NHL. http://www.nhl.com/cup/fun_facts.html. Hentet 2006-07-15. 
  4. The National Hockey League Official Record Book & Guide 2009 77th Edition, p. 9. New York: National Hockey League (2008)
  5. "NHL aims to put global warming on ice". NHL.com. http://www.nhl.com/community/nhlgreen/. Hentet 2008-04-26. 
  6. Allen, Kevin (10/11/2006). "European players taking more and more leadership roles, captaincies in NHL". USA Today. http://www.usatoday.com/sports/hockey/nhl/2006-10-10-european-captains_x.htm. Hentet June 29, 2009. 
  7. Kirill Starkov havde endnu ikke havde fået dansk statsborgerskab, da han blev draftet. Det fik han i sommeren 2006. Kilde: Folketinget - 2005-06 - L 226 (som vedtaget): Forslag til lov om indfødsrets meddelelse
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: