Neustadt (Østholsten)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Neustadt (Østholsten)
Neustadt holstein marktplatz 3.jpg
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Neustadt (Østholsten)
Neustadt (Østholsten) (Tyskland)
Neustadt (Østholsten)
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Østholsten
Borgmester Henning Reimann
Statistiske data
Areal 19,74 km²
Højde 16 m
Indbyggere 16.184  (31/03/2010)
 - Tæthed 820 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade OH
Postnr. 23730
Tlf.-forvalg 04561
Hjemmeside www.neustadt-holstein.de
Beliggenhed af byen Neustadt (Østholsten) i Landkreis Østholsten
Map

Koordinater: 54° 6′ 26″ N, 10° 48′ 57″ Ø

Neustadt (ofte også omtalt som Neustadt in Holstein og Neustadt an der Ostseetysk) er en købstad i amtet Østholsten i delstaten Slesvig-Holsten, Tyskland. Byen ligger ved Lübeck Bugt (Østersøen), cirka 30 km nordøst for Lübeck, og 50 km sydøst for Kiel. Neustadt har status som Ostseebad.

Udsigt over byen

Neustadts europæiske venskabsby er danske RønneBornholm. Neustadt er også med i samarbejdet Neustadt in Europa, hvilket omfatter 34 købsteder og kommuner fordelt i 5 lande (Tyskland, Tjekkiet, Østrig, Slovakiet og Ungarn).

Om sommeren er Neustadt er særlig smuk by, med blandt andet gode havneforhold for turister som kommer til byen via søen.

Nærmeste lufthavn er Lübeck Lufthavn, som sørger for gode tilfartsmuligheder for de som vil til Neustadt. Der findes en hobbyflyplads i nabokommunen Sieksdorf.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Markedsplads (1895)

Fiskerlejet Neustadt blev grundlagt i 1244 af grev Adolf 4. af Holsten som Neue Stadt (ny stad) som afløser for det ½ mil nordligere beliggende Kremp (Alten-Krempe) under navnet "Neu-Krempe". Byen fik lybsk stadsret, og der blev oprettet et augustinerkloster. Byens udvikling blev bremset af flere tilbageslag: i 1350 blev byen ramt af pest, i 1391, 1399, 1419 og 1425 af brande, i 1623, 1630 og 1639 atter af epidemier, i 1711 af pest, 1750 og 1817 af nye brande. [1]

Under Christian 4. foregik kongeligt skibsbyggeri i byen, blandt andet af det berømte "Trefoldighed", desuden orlogsskibene "Nældebladet", "Pelikanen", "Grå Ulv" og "Delmenhorst". Under Frederik 3. blev orlogsskibet "Frederik" bygget i 1649, men til en pris, der rettede opmærksomheden mod Corfitz Ulfelds regnskabsføring.

Lybæk frygtede konkurrencen fra Neustadt og klagede til hertugen af Gottorp, idet man hævdede, at det kongelige skibssbyggeri ødelagde skovene. I 1722 blev udskibning af træ forbudt af hertugen; skovejere og skibsbyggere havde i dette spørgsmål indbyrdes modstridende interesser. I 1700-tallet fortsatte skibsbyggeriet med adskillige nye fartøjer.[2]

Befolkningsudvikling[3]:

1803 - 1.596
1835 - 2.452
1840 - 2.617
1845 - 3.007
1855 - 3.545
1880 - 4.119[4]
1910 - 5.083[5]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Baggesen, s. 311
  2. Klem, s. 217-221
  3. Folketællinger
  4. Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 11 (1887), sp. 1021
  5. Salmonsens Konversationsleksikon, bind XVII (1924), s. 853

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • August v. Baggesen: Der dänische Staat, oder das Königreich Dänemark mit dessen Nebenländern und den Herzogthümern Schleswig, Holstein und Lauenburg, geographisch und statistisch dargestellt, Zweiter Band, Kopenhagen 1847 (tysk)
  • Knud Klem: "Skibsbyggeriet i Danmark og Hertugdømmerne i 1700-årene", bind II (Handels- og søfartsmuseet på Kronborg: Søhistoriske Skrifter XIV; København 1986; ISBN 87-88646-13-0

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]