Nicolaus Steno

Niels Stensen

"Steno" omdirigeres hertil. For andre betydninger af Steno, se Steno (flertydig).

Niels Stensen (eller Steensen), også kaldet Nicolaus Steno (1. januar 1638 – 25. november 1686) var en pioner inden for både anatomi og geologi.

Da han havde afsluttet sin universitetsuddannelse i fødebyen København, hvor han læste medicin fra 1656-1659, rejste han ud i Europa. I Nederlandene, Frankrig og Italien kom han i kontakt med prominente forskere, og takket være sin gode iagttagelsesevne opdagede han hurtigt vigtige sammenhænge. På en tid, hvor forskning i faget naturvidenskab bestod i at studere de antikke autoriteter, havde Stensen mod til at stole på sine egne øjne, selv når hans observationer afveg fra de fastlagte traditionelle doktriner.

Hjerneanatomi

Niels Stensen drog til Paris, hvor han opholdt sig fra november 1664 til september 1665 hos mæcenen Melchisédek Thévenot. Her holdt Stensen et foredrag om hjerneanatomi, hvori han beskrev dissektioner af hjernen og kritiserede tidligere spekulationer om funktionen af hjernens dele. Det var især den engelsk anatom Thomas Willis og den franske filosof Descartes, der måtte stå for skud. Stensen selv var meget tilbageholdende med at udtale sig om funktionen af hjernens dele. Foredraget blev i 1669 udgivet som bog.

Geologi

Han fandt fossile hajtænder og snegle på bjergtoppe og forklarede derudfra fossilernes oprindelse. Han var den første, som kunne vise, at sedimentære lag afsættes vandret på hinandens overside (superpositionsprincippet) i et flydende medium. Det er derfor, at yngre bjergarter i en lagserie hviler på ældre. I dag et fundamentalt princip indenfor stratigrafien. Han publicerede sine geologiske studier i De solido intra solidum naturaliter contento dissertationis prodromus (Foreløbig udkast til en afhandling om et fast legeme naturligt indesluttet i et fast legeme).

Religiøsitet

Stensen var opdraget med den lutherske lære, men han var kritisk overfor den. Det blev et lidenskabeligt emne for ham, da han blev konfronteret med den romerske katolicisme under sine studier i Firenze. Efter studier i teologi besluttede han sig for at konvertere.

Den beslutning bevirkede, at Stensens naturvidenskabelige forskning blev sat i baggrunden, da han efterhånden begyndte at betragte den som en distraktion fra hvad han opfattede som Guds kald til at tjene kirken og næsten. Han blev ordineret som præst, blev senere biskop i Schwerin i det lutherske nordlige Tyskland. Her døde han i 1686.

Stensens liv, forskning og teologiske arbejde er studeret intenst, specielt med henblik på en kanonisering. 23. oktober 1988 blev han saligkåret af pave Johannes Paul 2.. Det er det første skridt frem mod en udråbelse til helgen.

Berømte ord

Han indledte en forelæsning på Københavns Anatomiske Teater i 1673 med sine mest berømte ord:

Pulchra sunt, quae videntur
(skønt er det, vi ser)
pulchriora quae sciuntur
(skønnere det, vi forstår)
longe pulcherrima quae ignorantur
(men langt det skønneste er det, vor forstand ikke kan rumme)

Forskere er ikke enige om, hvordan den sidste sætning skal forstås: om den går på videnskaben eller troen. Begge tolkninger har deres berettigelse, idet der i videnskab stadig er meget, der ikke er klarlagt, men det kan også forstås som Guds verden, som utilgængelig for mennesker. Det kan også tolkes som: "Det man ikke forstår er det skønneste" man kan aldrig forstå tingene helt ud, derfor er det skønt at man kan blive ved med at læse om det.

Eftermæler

Steno Museet i Århus er opkaldt efter Niels Stensen. Det viser udstillinger om naturvidenskabernes historie og den medicinske historie. Museet har et planetarium og en have med lægeplanter.

Niels Steensens Gymnasium i København er en privatskole, drevet af Jesuiterordenen. Gymnasieafdelingen er Nordens eneste katolske gymnasium.

Til ære for Stensen er et krater på Månen og et på Mars navngivet Steno.

Stensens bog om hjerneanatomi bliver uddelt til nyuddannede københavnske hjernekirurger.

Niels Stensen ligger i en sarkofag i kirken San Lorenzo i Firenze. Ad en sidedør er det gratis at komme ind til sarkofagen, og ved den ligger sedler med ønsker.

Udvalgt bibliografi

• Observationes anatomicae ("Astronomiske observationer") (1662)
• De Musculis et Glandulis Observationum Specimen (1664)
• Elementorum myologiæ specimen, seu musculi descriptio geometrica : cui accedunt Canis Carchariæ dissectum caput, et dissectus piscis ex Canum genere (1667/1669)
• Discours sur L'Anatomie du Cerveau (1669) – Baseret på foredrag holdt i Paris 1665. Faksimile.
  • Udgivet på dansk ved Troels Kardel som Foredrag om Hjernens Anatomi (1669/1997), Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, ISBN 87-17-06706-5. Bogen indeholder foruden foredraget også kommentarer af rektor Kjeld Møllgård, overlæge Margrethe Herning og Troels Kardel.
• De solido intra solidum naturaliter contento dissertationis prodromus ("Foreløbigt udkast til en afhandling om et fast legeme naturligt indesluttet i et fast legeme") (1669/1671)

Se også

• Steno (statue)

Litteratur

• Karl Bjarnhof, Støv skal du blive – På spor af Niels Steensen, Gyldendal, 1972. ISBN 87-00-57251-9.
• A.D. Jørgensen, Nils Stensen. Et Mindeskrift, Munksgaard Forlag, 1958.
• Harald Moe, Niels Stensen – en billedbiografi, Rhodos, 1988. ISBN 87-7245-222-6.

Eksterne henvisninger

• The Seashell on the Mountaintop: A Story of Science, Sainthood, and the Humble Genius Who Discovered a New History of the Earth by Alan Cutler, 2003 ISBN 0-525-94708-6
• Steno
• Niels Stensen
• Niels Steensen – anatom, geolog, biskop – en kort biografi
• Niels Stensen Biografi (tysk)
• Bjørn Kornerup (anmeldelse): Nicolai Stenonis Opera Theologica cum prooemiis ae notis Germanice scriptis ediderunt Knud Larsen et Gustav Scherz; 1941 (Historisk Tidsskrift, Bind 10. række, 6; 1942)

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nicolaus Steno

Stub Denne artikel om en naturvidenskabsmand eller -kvinde er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.

Stub Denne religionsrelaterede biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.