Operation Hannibal
"Operation Hannibal" er betegnelsen for den massive evakuering af både civile og militært personel de tyske myndigheder gennemførte fra Østpreussens og Hela-halvøens kyster under 2. verdenskrigs sidste fase fra januar til maj 1945 [1].
Indholdsfortegnelse |
Sænkede skibe i Østersøen 1945[redigér]
Følgende skibe blev sænket:
MS Wilhelm Gustloff (skib) 30. januar 1945, fyldt med tysk militærpersonel (mindst 1291)[1], tyske flygtninge og sårede, torpederet udfor Gdansk af en russisk ubåd (S-13). (mellem 6.050 og 10.582 omkom)[1]
SS General von Steuben 9. februar 1945, fyldt med tyske flygtninge, torpederet nær Ustka i Polen af en russisk ubåd (S-13). (Over 3.000 omkom)
MS Goya 16. april 1945, fyldt med tyske flygtninge, torpederet ud for Kap Rozewie i Polen af en russisk ubåd (L-3) (Konovalov) (6.800 omkom)
SS Cap Arcona 3. maj 1945, med overlevende Kz-fanger fra Neuengamme, sænket af engelske fly ved Lübeck. (Omkring 5.000 omkom)
SS Thielbek 3. maj 1945, Tysk flygtningeskib sænket ved Lübecks havn af engelske fly. (2.750 omkom)
SS Cap Arcona og SS Theilbeck blev begge angrebet af RAF-fly, der senere hævdede ikke at vide, at der var Kz-fanger om bord, sendt af sted med De hvide busser fra Neuengamme.
Sovjetunionens systematiske sænkninger af troppetransportskibe med flygtninge ombord[redigér]
"Wilhelm Gustloff" blev bygget af Blohm & Voss til rederiet "Kraft durch Freude" og var søsterskib til "Robert Ley". Det var navngivet efter den likviderede schweiziske nazileder Wilhelm Gustloff. Indtil krigens udbrud var det blevet anvendt som krydstogtskib. Under krigen var det først hospitalsskibskib, fra 1940 var det opankret i Gotenhafen som kasserneskib[1].
Baggrund[redigér]
I januar 1945 var Den røde Hær på hastig fremrykning på østfronten. Den 26. januar befriede koncentrationslejren Auschwitz, og længere mod vest stod hæren kun få kilometer fra de store tyske havnebyer i det tyskbesatte Polen. Fra hele det daværende Østpreussen strømmede titusindvis af flygtninge til de store tyske byer Danzig (Gdansk) og Gotenhafen (Gdynia). De vidste, at det tidligere krydstogtskib, nu kasserneskib for 1. og 2. Unterseeboot-Lehrdivision[1] "Wilhelm Gustloff" lå i havnen sammen med flere store tyske krigsskibe og håbede at komme med om bord på rejsen vestpå til den tyske flådehavn i Kiel, som alle regnede med ville blive britisk eller amerikansk besættelseszone.
"Operation Hannibal"[redigér]
Den 21. januar 1945 gav storadmiral Karl Dönitz ordre til, at alle tyske skibe i området skulle sejle vestpå. Omgående strømmede civile tyskere mod havnen. Det var indledningen på "Operation Hannibal", historiens største evakuering ad søvejen. Mere end to millioner mennesker kom på få uger mod den vestlige del af Tyskland, og omkring 10.000 forsamlede sig omkring "Wilhelm Gustloff", militærpersonel, kvinder og børn i en uskøn blanding. På trods af at det bare at sige ordet "nederlag" i Berlin ville betyde, at man blev stillet foran en eksekutionsbatallion, gav storadmiral Dönitz ordre til at: "træffe evakuerings foranstaltninger i henhold til den taktiske situation" af militærpersonel[1].
Storadmiral Karl Dönitz flygtede selv til Marineskolen Mørvig ved Flensborg.
Evakueringen[redigér]
Tidligt om morgenen 30. januar 1945 stævnede "Wilhelm Gustloff" ud fra havnen i Gotenhafen nær Danzig med kurs mod Kiel. Om bord var mellem 6.600[1] og 10.582[1] mennesker (oplysningerne varierer), heraf var 4.759 og 9.118 civile flygtninge, besætning og sårede soldater, 918 tyske ubådsofficerer fra 2. Unterseeboot-Lehrdivision, 373 kvindelige ansatte fra den tyske flåde. Inden afsejlingen blev "Wilhelm Gustloff" bevæbnet med antiluftsskyts kanoner.
Sænkningerne[redigér]
Den sovjetiske kaptajn Alexander Marinesko, på den russiske ubåd S-13 sendte tre torpedoer mod "Wilhelm Gustloff" lige efter 21.00 om aftenen den 30. januar 1945. De ramte alle tre, og skibet sank hurtigt i det -10 °C kolde vand; klokken 21.50 var det forsvundet fra havets overflade. I forbindelse med torpedering var det katastrofalt, at redningsbådene var blevet fjernet for at give plads til indkvarteringen af de mange tyske officerer mens det tjente som kasserneskib[1]. Godt 1.000 blev reddet af tililende skibe, mens mellem 5.600 og 9.582 omkom.
11 dage senere, den 10. februar, lykkedes det Alexander Marinesko at sænke troppetranportskibet "SS General von Steuben" hvor omkring 4.500 omkom, heraf 2.000 sårede soldater, 320 sygeplejersker, 30 læger og omkring 1.000 flygtninge.
Hospitalsskibe[redigér]
"Wilhelm Gustloff" blev benyttet som hospitalsskib frem til 1940 under navnet "Lazarettschiff D" og var indrettet med plads til 500 patienter. Efterfølgende blev det benyttet som kasserneskib i Gotenhafen for officerer fra 1. og 2. Unterseeboot-Lehrdivision[1]
Transportskibe[redigér]
Der ud over sænkede Sovjetiske fly og ubåde 8 af 21 tyske transportskibe med sårede soldater.
Britiske bombninger[redigér]
På Hitlers ordre, i krigens slutfase foråret 1945, kommanderede nazistiske topledere koncentrationslejrfangerne ud på en dødsmarch. Fra koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg blev 10.000 fanger sendt til Lübeck, hvor de blev bragt ud på skibe, blandt andet den tidligere tyske luksusliner "Cap Arcona" og fragtbåden "Thielbek".
I februar og marts var Cap Arcona sejlet til København med civile tyskere og nazister på flugt for De Allierede, og lå senere for anker i Lübeck Bugt, hvor skibet benyttedes til indespærring af mere end 6.000 koncentrationslejrfanger[2], der var sendt fra Neuengamme den 20.-26. april[3], under umenneskelige forhold. Fangerne var indespærret i skibenes lastrum i flere dage uden mad og vand, og hver dag døde koncentrationslejrfanger, der blev smidt overbord af SS-officerer. 2. maj nåede engelske tropper frem til Lübeck, som blev indtaget uden modstand. Røde Kors repræsentant, der inspicerede skibet, meddelte, at der var fanger om bord. Informationerne nåede imidlertid ikke frem til "Typhoon squadron", som ved tidligere rekognosceringer havde set SS-officerer på dækket, og den 3. maj 1945 angreb eskadrillen skibet. Indtil da havde fangerne frygtet, at nazisterne ville myrde dem ved at sænke skibene; da de så de engelske fly, troede de, at de nu blev reddet og jublede. I stedet bombede englænderne Cap Arcona og 5.000 mennesker omkom[2][4][5].
Eksterne henvisninger[redigér]
- WilhelmGustloff.com (engelsk, tysk)
- Antony Beevor (2002). Berlin : faldet, 1945. Valby: Borgen. ISBN 9788721019341. OCLC 68400470.
- Hans Christian Davidsen: "Gustloff: Tragedien der overgik Titanic" (Flensborg Avis 5. januar 2008)
- http://anderslundmadsen.urbanblog.dk/2007/01/ Anders Lund Madsen: "Det var dumt" (Urban 25. januar 2007)
- Malcolm H Murfett (2009). Naval warfare 1919-1945 : an operational history of the volatile war at sea. London, New York: Routledge. ISBN 9780415458047. OCLC 220421530.
- Malcolm H. Murfett. "Naval warfare 1919-1945 : an operational history of the volatile war at sea". Taylor & Francis. http://books.google.com/books?id=WAjP6zvmDzQC&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q=&f=false. Hentet 2009-08-04.
- Howard D Grier (2009). Hitler, Dönitz, and the Baltic Sea : the Third Reich's last hope, 1944-1945. Annapolis, Maryland: Naval Institute Press. ISBN 9781591143451. OCLC 77767163.
- Howard D Grier. "Hitler, Dönitz, and the Baltic Sea". Naval Institure Press. http://books.google.com/books?id=u4IbqxEQeBMC&printsec=frontcover&hl=da#v=onepage&q=&f=false. Hentet 2009-08-04.
- Christopher Dobson et al (1979). The cruelest night. Boston: Little, Brown. OCLC 6011500.
- Haag-konventionen af 29. juli 1899 (engelsk)
- Skibskatastrofen Wilhelm Gustloff – de tyske ofre
- Østersøen som Dødens Hav
- Michael Seidelin. "Den største skibskatastrofe", Politiken, 2002-02-11.
- John Ries: "History's Greatest Naval Disasters" (The Journal of Historical Review, vol. 12, no. 3, s. 371-381)
- Mark Weber: "The 1945 Sinkings of the Cap Arcona and the Thielbek" (The Journal of Historical Review, July-August 2000, vol. 19, No. 4, s. 2-3)
- Svetlana Wolder: "UBÅDEN DER SÆNKEDE DET TREDJE RIGE" (kronik i Morgenavisen Jyllandsposten 15. februar 2002)
- "30. Januar 1945: Der Untergang der Gustloff" (MarineSims 30.01.2005) (tysk)
Noter[redigér]
- ↑ 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,9 James E. Wise. "Soldiers lost at sea: a chronicle of troopship disasters" (på engelsk). Naval Institute Press. pp. s. 186. http://books.google.com/books?id=KmtozaIf5QAC&pg=PA186&dq=operation+hannibal&ei=Xe15SoHjEZv-yATUzYjNDA&hl=da#v=onepage&q=operation%20hannibal&f=false. Hentet 2009-08-05. "Dubbed Operation Hannibal, the plan involved utilizing all remaining Kriegsmarine and German merchant vessels to remove German civilians and troops across the Baltic Sea to ports in Western Germany", "In the five months that "Hannibal" was in effect..."
- ↑ 2,0 2,1 J. L. Isherwood: Steamers of the Past: The Hamburg-South American Liner Cap Arcona (Engelsk)
- ↑ Neuengamme Concentration Camp Memorial, timeline (Engelsk)
- ↑ Mikael Witte. "Løgnen om Cap Arcona", information.dk, Dagbladet Information, 2002-04-13. (Dansk)
- ↑ RAF pilots tricked into killing 10,000 camp survivors at end of war (Engelsk)
