Planøkonomi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Planøkonomi er en metode til produktionsstyring uden anvendelse af de markedskræfter som styrer en markedsøkonomi.
De lande der i størst omfang har praktiseret planøkonomi er lande med kommunistisk ledelse. Planøkonomien ville i et perfekt kommunistisk samfund kunne tage højde for hvilke af borgernes behov der var vigtigst og sætte ressourcer ind for at dække disse behov. Da heller ikke kommunistiske samfund har eksisteret i perfekt form, har planøkonomierne ikke haft den forventede effekt. Ved igangsættelsen af de første femårsplaner i Sovjetunionen var der meget store forventninger til at netop disse planer skulle medføre en stor vækst i levestandarden for den samlede befolkning men som efter længere tid førte til Sovjetunionens sammenbrud.
Et katastrofalt eksempel på planøkonomi var det kinesiske "store spring fremad" under ledelse af Mao Zedong hvor mellem 14 og 43 millioner kinesere antages at have sultet ihjel som følge af dårlig produktions sammensætning, dog var der i disse år ganvligt landbrugs vejr som forhindrede en værre katastrofe.
Efter Berlinmurens fald og sammenbruddet af Sovjetunionen praktiseres planøkonomi kun meget få steder bl.a. i Cuba.
[redigér] Litteratur
- Socialism af Ludwig von Mises (1951-udgaven på engelsk)
[redigér] Eksterne Links
- Socialistisk Standpunkt Planøkonomi - et system uden kriser og ulighed.
